Dato for udgivelse
21 Sep 2007 10:39
SKM-nummer
SKM2007.645.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
2-8-1751-0037
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Inddrivelse
Overemner-emner
Eftergivelse og gældssanering + Renter og gebyrer
Emneord
Momskrav, renter, force majeure
Resumé
Der kunne ikke ske fritagelse for renter af moms,  der var betalt for sent. Det anses ikke for særlige omstændigheder i opkrævningslovens forstand, at den forsinkede betaling skyldtes bedrageri fra økonomichefens side.
Reference(r)
Opkrævningsloven § 8

Klagen skyldes, at skattecentret ikke har imødekommet A A/S' (herefter selskabet) anmodning om eftergivelse af renter af momskrav.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæster skattecentrets afgørelse.

Sagens oplysninger

Skattecentret modtog den 16. december 2005 en række efterangivelser af moms på i alt 32.074.906 kr.

Selskabet indgik den 14. februar 2006 en afdragsordning med skattecentret, hvorved momskravet pr. 31. oktober 2006 var nedbragt til ca. 18,5 mio. kr. gennem månedlige afdrag på 400.000 kr. samt et ekstraordinært afdrag på 10 mio. kr.

I perioden fra den 1. december 2005 til den 2. august 2006 blev der i medfør af opkrævningslovens § 7 tilskrevet renter af momskravet med i alt 1.996.646 kr.

Momskravet opstod fordi selskabets tidligere økonomichef og ansvarlig for indberetning af momsangivelser havde angivet fejlagtige momsbeløb med den virkning, at selskabet havde angivet momstilsvaret for lavt. Dette var gjort for at dække over, at økonomichefen havde udstedt 69 af selskabets checks til sig selv eller havde underskrevet disse falsk, alt til et samlet beløb på 5.012.306,75 kr., hvorefter han hævede checkene og forbrugte pengene.

SKAT opdagede ikke momssvigen i forbindelse med en momskontrol af selskabet.

Ved dom afsagt den 16. marts 2006 af Retten blev økonomichefen fundet skyldig i dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov karakter og beskaffenhed samt momssvig af særlig grov karakter. Han blev straffet med fængsel i 4 år samt pålagt at betale 5.012.306,75 kr. med procesrente fra den 8. marts 2006 til selskabet.

Den 7. november 2006 modtog skattecentret en anmodning fra selskabet om eftergivelse af renter af momskravet.

Den 15. november 2006 betalte selskabet den resterende del af momskravet.

Skattecentrets afgørelse af 7. december 2006

Skattecentret har ikke imødekommet selskabets anmodning om eftergivelse af renterne af momskravet.

Eftergivelse efter opkrævningslovens § 15 kan normalt kun ske for fysiske personer. Efter bestemmelsen i opkrævningslovens § 15, stk. 6, kan eftergivelse af bl.a. renter også ske for juridiske personer, når forholdene i særlig grad taler derfor.

Bestemmelsen er tænkt anvendt i tilfælde, hvor der foreligger myndighedsfejl, force majeure eller force majeure lignende situationer. I praksis fortolkes reglen meget snævert.

Det forhold, at SKAT i forbindelse med en momskontrol af selskabet ikke opdagede momsunddragelsen, kan ikke betragtes som en myndighedsfejl, der kan begrunde fritagelse.

Endvidere kan bedrageri mv. fra en ansat ikke betragtes som force majeure eller en force majeure lignende situation. Det er ikke en udefra kommende omstændighed, der har medført skader, som ikke kunne afværges. Selskabet må være den nærmeste til at forhindre og bære ansvaret for strafbare handlinger begået af ansatte gennem interne kontrolforanstaltninger. Det er ikke statens ansvar, at holde virksomhederne skadefri for medarbejdernes skadevoldende handlinger.

Klagerens påstand og argumenter

Selskabets advokat har fremsat påstand om, at der skal ske eftergivelse af renterne af momskravet.

Det fremgår af opkrævningslovens § 15, stk. 6, at der kan meddeles selskaber eftergivelse af et beløb, når forholdene i særlig grad taler derfor. Af de specielle bemærkninger til lov nr. 1114 af 221. december 1994 vedrørende denne bestemmelse fremgår, at bestemmelsen fortrinsvis er tænkt anvendt i tilfælde, hvor der foreligger myndighedsfejl, force majeure eller force majeure lignende situationer. Forarbejdernes opregning af tilfælde, hvor forholdene i særlig grad taler for eftergivelse, er således ikke udtømmende.

Af momsvejledningens afsnit X.1, fremgår det, at bestemmelsen skal forstås således, at der bl.a. kan ske eftergivelse af beløb, herunder renter, såfremt der foreligger force majeure eller force majeure lignende situationer. Hvis der foreligger forhold, som et selskab er uden skyld i, og som det ikke burde forudse, kan et selskab således opnå eftergivelse af et rentekrav.

Selskabet er uden skyld i momskravets opståen, der er et udslag af momssvig begået af den tidligere økonomichef. Økonomichefen indtog en ledende og betroet stilling i selskabet. Revisionen af selskabets regnskaber blev foretaget af tre statsautoriserede revisorer, som ikke opdagede momssvigen. Heller ikke SKAT opdagede momssvigen i forbindelse med en momskontrol af selskabet. Selskabet burde derfor heller ikke have forudset eller opdaget momssvigen, og dermed at momstilsvaret blev angivet for lavt. Momssvigen blev opdaget af den tidligere økonomidirektørs bank, der anmeldte økonomidirektøren til politiet efter hvidvaskningscirkulæret.

Selskabet har ikke benyttet de offentlige kasser, som en selvbestaltet kredit. Rentekravet er alene et udslag af den tidligere økonomidirektørs momssvig, der var en helt abnorm og upåregnelig handling.

Da momssvigen blev opdaget, tog selskabet straks kontakt til en statsautoriseret revisor med henblik på opgørelse af momskravet. Efterfølgende rettede selskabet uopfordret henvendelse til SKAT med henblik på efterangivelse og har således loyalt bistået SKAT i denne forbindelse.

Der foreligger altså force majeure eller en force majeure lignende situation, hvorfor der bør ske eftergivelse af rentekravet.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Efter opkrævningslovens § 8, stk. 1, pkt. 3, kan told- og skatteforvaltningen, når det på grund af særlige omstændigheder findes rimeligt, meddele fritagelse for betaling af renter efter lovens § 7.

I § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 503 af 15. juni 2003 om opkrævning af skatter og afgifter mv. er der fastsat nærmere regler om anvendelsen af opkrævningslovens § 8. Bestemmelsen er sålydende:

"De statslige told- og skattemyndigheder kan fritage en virksomhed for betaling af afgift for foreløbige fastsættelser, gebyrer og renter, som nævnt i opkrævningslovens § 8, stk. 1, såfremt  1) overskridelse af angivelses- og/eller betalingsfristen skyldes pludseligt opståede hændelser, som virksomheden ikke har haft indflydelse på og ikke har kunnet forudse, og virksomheden straks efter hindringens ophør indgiver angivelse og/eller indbetaler tilsvaret eller

2)overskridelse af angivelses- og/eller betalingsfristen er på få dage, og der er tale om et førstegangstilfælde og/eller der foreligger undskyldelige forhold."

Det forhold, at selskabets tidligere økonomidirektør igennem en periode på 5 år svigagtigt har angivet selskabet moms, kan ikke betragtes som en pludseligt opstået hændelse.

Overskridelse af angivelses- og betalingsfristen er endvidere ikke på få dage.

Betingelserne for fritagelse efter bekendtgørelsens § 4 er derfor ikke opfyldt.

Af opkrævningslovens § 15, stk. 6, fremgår, at tilsvar, renter, gebyrer og administrative bøder kan eftergives personer, selskaber, foreninger, selvejende institutioner, fonde el. lign., når forholdene i ganske særlig grad taler derfor.

Opkrævningslovens § 15, stk. 6, fortolkes restriktivt og anvendes f.eks. i tilfælde, hvor der foreligger myndighedsfejl, force majeure eller force majeure lignende situationer.

At en medarbejder begår bedrageri over for sin arbejdsgiver kan ikke anses som force majeure eller som en force majeure lignende situation. Endvidere kan det ikke betragtes som en myndighedsfejl, at SKAT ikke opdagede momssvigen i forbindelse med en momskontrol af selskabet.

Det er således med rette, at skattecentret ikke har imødekommet selskabets anmodning om eftergivelse af renter af momskravet.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter