Dato for udgivelse
17 Sep 2007 10:23
SKM-nummer
SKM2007.618.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
2-8-1703-0027
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Inddrivelse
Overemner-emner
Lønindeholdelse + Udlæg
Emneord
Lønindeholdelse, procent
Resumé

Fogedretten havde afvist at foretage udlæg i klagerens faste ejendom med henvisning til at der var usikkerhed om størrelsen af SKATs eventuelle krav. SKAT traf efterfølgende afgørelse om, at der skulle ske lønindeholdelse for et tilsvarende krav. Det antoges at Landsskatteretten - modsat fogedretten - hverken havde ret eller pligt til at efterprøve berettigelsen af de offentlige krav. Da betingelserne for at foretage lønindeholdelse var opfyldt, stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse om indeholdelse.

Reference(r)

Opkrævnings- og inddrivelsesloven § 4
Kildeskatteloven § 73, stk. 4


Klagen skyldes, at skattecentret ikke har imødekommet A's repræsentants anmodning om nedsættelse af lønindeholdelsesprocenten til 0 %. 

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæster skattecentrets afgørelse.

Sagens oplysninger

Af udskrift af Østre Landsrets retsbog den 24. november 2005 vedrørende kære nr. 1 og 2, A mod X Kommune, om Fogedrettens kendelser om udlæg i klagerens faste ejendom fremgår blandt andet følgende:

Kære nr. 1:

"Landsretten finder efter en samlet gennemgang af det for landsretten foreliggende materiale, at der er tilvejebragt en sådan usikkerhed om størrelsen af indkæredes eventuelle krav - hvilken usikkerhed indkærede ikke har afkræftet - at det på det foreliggende grundlag er betænkeligt at fremme fogedsagerne, hvorfor de af indkærede foretagne udlæg ophæves."

Kære nr. 2:

"Af de grunde, der er anført i Østre Landsrets kendelse at d.d., er der tilvejebragt en sådan usikkerhed om størrelsen at indkæredes eventuelle krav mod kærende, at den at indkærede iværksatte lønindeholdelse var uberettiget, hvorfor indkæredes beslutning om lønindeholdelse ophæves."

Den 10. marts 2006 og den 20. april 2006 foretog Skattecentret udlæg i klagerens ejendom beliggende for klagerens restance blandt andet vedrørende børnebidrag for perioden 9. januar 1998 - 8. juli 2006. Skattecentret tilsagde endvidere klageren til en udlægsforretning den 26. januar 2007.

Skattecentrets udlæg blev ophævet af fogedretten den 15. februar 2007 med den begrundelse, at der var usikkerhed om størrelsen af skattecentrets eventuelle krav.

Klagerens restance i den for Landsskatteretten indbragte klagesag vedrørende forskudsvis udlagt børnebidrag er den 10. april 2007 opgjort således:

Underholdsbidrag for perioden 9. juli 2006 - 8. juli 2007

12.606,00

Konfirmationsbidrag

2.760,00

Gebyr for fremsendelse af lønindeholdelse

250,00

I alt

15.616,00

Ved brev af 20. marts 2007 varslede skattecentret, at klagerens arbejdsgiver ville blive pålagt at indeholde 17 % af klagerens månedlige nettoløn til dækning af klagerens restance vedrørende forskudsvis udlagt børnebidrag, hvis klageren ikke henvendte sig til skattecentret inden 14 dage.

Klagerens repræsentant anførte ved brev af 28. marts 2007 til Betalingscentret i Ringkøbing, at en modtagen underretning om modregning i tilgodehavende moms ikke kunne godkendes.

Det fremgår af klagerens forskudsopgørelse for indkomståret 2007, at klagerens nettoløn vil udgøre 183.975 kr.

Skattecentrets afgørelse

Skattecentret har den 10. april 2007 pålagt klagerens arbejdsgiver at indeholde 17 % af klagerens månedlige nettoløn. Der er i afgørelsen meddelt klagevejledning til Landsskatteretten.

Skattecentret har ved genvurdering af sagen i forbindelse med klagen til Landsskatteretten fastholdt lønindeholdelsen.

Lønindeholdelsen er pålagt, da klageren ikke har reageret på skattecentrets brev af 20. marts 2007 vedrørende varsel om lønindeholdelse.

Repræsentantens brev af 28. marts 2007, der blev modtaget i skattecentret den 2. april 2007, vedrørte ikke lønindeholdelsen, men alene den af SKAT foretaget modregning i negativ moms.

Der er henvist til lov om inddrivelse af underholdsbidrag § 5, stk. 1, kildeskattelovens § 73 og § 8, stk. 4, jf. § 5, stk. 1, i bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige.

I en udtalelse til Landsskatteretten har skattecentret anført, at fastsættelsen af lønindeholdelsesprocenten efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, ikke kan påklages til Landsskatteretten eller nogen anden myndighed, da der er tale om faktisk forvaltningsvirksomhed. Skattecentret har derfor indstillet, at Landsskatteretten afviser klagen.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at lønindeholdelsen ophæves.

Lønindeholdelsen er uberettiget, da klageren ikke skylder SKAT noget. Det fremgår af Østre Landsrets kendelser af 24. november 2005 og af fogedretskendelsen af 15. februar 2007. Ved modregninger og manglende fradrag for betalte beløb har det offentlige fået meget mere end sit samlede krav, så klageren burde faktisk have penge tilbage.

Det er ikke korrekt, at der ikke er reageret på varslet om lønindeholdelse. Der er fremsendt et brev til Betalingscentret i Ringkøbing den 28. marts 2007. Oplysningerne vedrørende klagerens indtægter og udgifter er endvidere ikke relevant, så længe der ikke foreligger dokumentation for kravet.

Skattecentret har begæret udpantning hos klageren samme dag, som sagen var i fogedretten til prøvelse af, om der overhovedet eksisterede et krav, hvilket ikke er bevist. Uanset det, er SKAT fortsat med at kræve penge fra klageren.

Lønindeholdelsen er ulovlig, da skattecentret ikke har lavet en opgørelse over de modregnede beløb, som det offentlige har fået. Myndighederne burde endvidere have undersøgt kravet, når der er blevet gjort indsigelser imod det, og have givet dækkende klagevejledning. Lønindeholdelsen bør derfor ikke gennemføres, da der ikke er truffet en forvaltningsretligt korrekt afgørelse, som kan eksekveres.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Restanceinddrivelsesmyndighedens fastsættelse af lønindeholdelsesprocenten efter § 5 i bekendtgørelse nr. 995 af 19. oktober 2005 om inddrivelse af gæld til det offentlige (inddrivelsesbekendtgørelsen) kan ikke anses for faktisk forvaltningsvirksomhed, da fastsættelsen opfylder de almindelige forvaltningsretlige kriterier for, hvornår der er tale om en afgørelse.

En afgørelse i forvaltningslovens forstand er karakteriseret ved, at beslutningen træffes af en forvaltningsmyndighed, at beslutningen retter sig mod fysiske eller juridiske personer, og at beslutningen ensidigt og på baggrund af forvaltningsmyndighedens offentligretlige hjemmelsgrundlag fastlægger, hvad der er, eller skal være ret i det konkrete tilfælde.

Restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelse om fastsættelse af lønindeholdelsesprocenten efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, er derfor en afgørelse.

Der er da også i skattecentrets afgørelse meddelt klagevejledning til Landsskatteretten.

Restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om inddrivelse kan påklages til Landsskatteretten i medfør af § 4, stk. 1, i lov nr. 429 af 6. juni 2005 om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer (opkrævnings- og inddrivelsesloven).

Indsigelser om opgørelsen af fordringen skal behandles af fordringshaveren, jf. opkrævnings- og inddrivelseslovens § 2, stk. 2.

Efter lovens § 4, stk. 3, behandles indsigelser mod udlæg foretaget af restanceinddrivelsesmyndigheden af fogedretten efter lovgivningens regler herom. Det er ved dommen gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2007, side 1438, antaget at opkrævnings- og inddrivelsesloven ikke giver en fogedret hjemmel til at afvise at tage stilling til indsigelser mod en pantefogeds udlæg. Dommen må forstås således, at det også gælder indsigelser vedrørende den pågældende fordrings eksistens.

Landsskatteretten kan hverken efter formuleringen af opkrævnings- og inddrivelseslovens § 4, stk. 1, eller forarbejderne hertil have en tilsvarende ret eller pligt til at efterprøve eksistensen eller størrelsen af det offentliges fordring mod skyldneren.

Efter opkrævnings- og inddrivelseslovens § 4, stk. 1, er det således alene afgørelser om inddrivelse, der kan påklages til Landsskatteretten. Det fremgår endvidere af forarbejderne til denne bestemmelse blandt andet, at restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser vil omfatte alle offentlige krav og ikke kun skattekrav, og at det må forventes, at klagerne til Landsskatteretten over afgørelser fra inddrivelsesområdet kun sjældent vil afspejle skattelovgivningens komplikationsgrad.

Dette sammenholdt med opkrævnings- og inddrivelseslovens § 2, stk. 2, og at Landsskatteretten ikke har tillagt de reaktionsmuligheder, der f.eks. er tillagt fogedretten i retsplejelovens § 501, må antages at indebære, at Landsskatteretten alene kan efterprøve berettigelsen af de inddrivelsesskridt, der er iværksat, men ikke - som fogedretten - berettigelsen af det offentliges fordring. I stedet må der påhvile fordringshaveren og/eller restanceinddrivelsesmyndigheden et selvstændigt ansvar for, at de fordringer, der inddrives, eksisterer og har den påståede størrelse.

Landsskatteretten kan derfor ikke tage stilling til det, repræsentanten har anført om eksistensen af det offentlige krav mod klageren for forskudsvis udlagt børnebidrag.

Underholdsbidrag kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven, jf. § 5, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 946 af 10. oktober 2005 om inddrivelse af underholdsbidrag.

Efter kildeskattelovens § 73, stk. 1, kan der ske indeholdelse i løn m.v. for skatterestancer m.v. Lønindeholdelsesadgangen omfatter også påløbne renter, gebyrer og tillæg.

Skatteministeren kan ifølge kildeskattelovens § 73, stk. 3 og 4, fastsætte nærmere regler om betalingsevnevurdering, herunder rådighedsbeløb, til fastsættelse af den del af nettolønnen, som maksimalt kan indeholdes, samt nærmere regler om sammenhængen mellem nettoindkomsten og indeholdelsesprocenten. Denne bemyndigelse er udnyttet i inddrivelsesbekendtgørelsen.

Efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 4, jf. § 5, stk. 1, fastsættes lønindeholdelsesprocenten som en procentdel af den årlige nettoindkomst opgjort som den årlige bruttoindkomst inklusiv positiv kapitalindkomst, fratrukket arbejdsmarkedsbidrag, pensionsindbetalinger efter § 13, stk. 4, nr. 2 a, SP-bidrag, ATP og skat. Det beløb, der skal indeholdes, fastsættes efter den opførte tabel i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, som efter bekendtgørelsens § 41, reguleres hvert år. Det således regulerede beløb for 2007 er offentliggjort i SKM2006.756.SKAT (www.SKAT.dk).

I den påklagede afgørelse er klagerens årlige nettoindkomst ansat til 183.975 kr. Lønindeholdelsesprocenten for en skyldner uden forsørgerpligt over for børn kan herefter fastsættes til 17 %, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, og SKM2006.756.SKAT.

Da klageren ikke har opgjort sine månedlige indtægter og udgifter, kan der ikke foretages en betalingsvurdering efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6.

Der er derfor ikke grundlag for at ændre skattecentrets afgørelse.