Dato for udgivelse
02 Feb 2007 10:39
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
6. september 2006
SKM-nummer
SKM2007.85.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
2-6-1665-0229
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Handel med udlandet og betalingspligtige personer + Fakturerings- og regnskabsbestemmelser + Opgørelse, angivelse samt ind- og udbetaling af moms og reguleringsforpligtelse
Emneord
Efteropkrævning, leverencer, Sverige
Resumé
Et dansk firma havde undladt at sikre sig, at den svenske samhandelspartner løbende havde momsregistreringsnummer. Da klageren ikke kunne antages at have truffet de nødvendige foranstaltninger for at undgå ukorrekt anvendelse af momsreglerne i forbindelse med leveringer til Sverige, blev efteropkrævning af moms fastholdt. Vestre Landsrets dom SKM2006.269.VLR kunne ikke føre til et andet resultat.
Reference(r)
Momsloven §§ 14 og 34
Henvisning
Momsvejledning 2007-1 E.2.2
Henvisning
Momsvejledning 2007-1 I.1.1.1

Klagen skyldes regionens efteropkrævning af 1.165.944 kr. i moms for perioden 1. april til 30. september 2003.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatterettens kendelse af 17. november 2005 fastholdes.

Sagens oplysninger

Regionen traf den 17. august 2004 afgørelse om efteropkrævning af 1.165.944 kr. i moms for perioden 1. april til 30. september 2003. Denne afgørelse blev påklaget til Landsskatteretten, og ved kendelse af 17. november 2005 stadfæstede Landsskatteretten denne afgørelse. Sagen er efter anmodning fra klagerens repræsentant genoptaget til fornyet behandling af retten i henhold til skatteforvaltningslovens § 46.

Af Landsskatterettens kendelse af 17. november 2005 fremgår:

"Sagens oplysninger

Selskabet A driver virksomhed med forarbejdning af brugte metaller. De forarbejdede metaller sælges hovedsageligt til indenlandske aftagere, men en del sælges også til andre lande i EU. Selskabet ejes gennem holdingselskaber af tre personer. Det drejer sig om B, C og D.

I den i sagen omhandlede periode har selskabet bl.a. solgt metaller til levering i Sverige. En af selskabets kunder har i perioden været E AB. Selskabet foretog den 17. marts 2003 den første fakturering til dette selskab, som imidlertid blev afmeldt fra momsregistrering i Sverige den 29. april 2003.

I perioden 30. maj til 25. august 2003 har selskabet foretaget 12 faktureringer til E AB til et samlet beløb på 13.910.586 SEK. Disse salg er hos selskabet regnskabsmæssigt behandlet som listesalg (EU salg). En del af de solgte metaller er indkøbt i Sverige og leveret direkte fra den svenske leverandør til et aftalt leveringssted i Sverige. Seks af de tolv fakturaer vedrører imidlertid leverancer fra Danmark, svarende til en omsætning på i alt 4.982.484 kr.

Selskabets direktør har overfor regionen i september 2003 oplyst, at selskabet tidligere havde solgt metaller til en svensk kunde. Denne kunde havde i marts måned 2003 oplyst, at fremtidige leverancer skulle faktureres til E AB. Selskabets kontakt til E AB foregik hovedsageligt via telefon. B havde nogle gange mødt repræsentanter for selskabet. Disse møder foregik på forud aftalte offentlige steder, og B har aldrig besøgt lokaler tilhørende E AB. Betalingerne for de leverede metaller foregik ved, at kunderne via en døgnboks i en svensk bank forudbetalte beløbene i kontanter.

Under sagens behandling ved Landsskatteretten har klagerens repræsentant bl.a. oplyst, at den normale forretningsgang er, at klageren ikke har direkte kontakt med de svenske købere, idet køberne i Sverige anvender en formidler, som på vegne af købere afgiver ordre til klageren. Formidleren oplyser endvidere, hvor varerne skal aflæsses, idet aflæsningsstedet oftest ikke er på købers adresse. Som eksempel kan nævnes, at et læs kobber oftest leveres direkte på et kobberværk, mens fakturaen fremsendes til køberen.

Selskabet har videre oplyst, at man ved forespørgsel den 5. marts 2003 konstaterede, at E AB havde et gyldigt momsnummer. Selskabet har ikke på et senere tidspunkt forespurgt til momsregistreringen og blev først opmærksom på den manglende registrering ved regionens besøg i september 2003. De fakturaer der er udstedt til E AB, er ikke modtaget retur hos selskabet, og der er betalt for leverancerne.

Selskabets repræsentant har bl.a. oplyst, at selskabet herefter kontaktede formidleren i Sverige med henblik på et møde i Sverige for at undersøge, hvem der var den reelle aftager af varerne.

Selskabet havde herefter ultimo september 2003 i Sverige et møde med M. F AB, repræsenteret ved en person, som hed G. På dette møde afgav G en erklæring om, at samtlige varer på udstedte fakturaer fra selskabet til E AB, rettelig var købt og betalt af F AB. Denne erklæring blev afgivet og anført samtlige fakturaer i den omhandlede periode. Selskabets repræsentant har fremlagt kopi af disse fakturaer.

Selskabets repræsentant har videre bl.a. oplyst, at G som dokumentation for, at han kunne repræsentere F AB, fremlagde en fuldmagt og sit kørekort til bekræftelse af hans identitet. Selskabets repræsentant har fremlagt kopi af fuldmagt og kørekort tillige med kopi af registreringsbevis for F AB fra Skattemyndigheten i Sverige, hvoraf bl.a. fremgår, at registrering er sket pr. 23. april 2003.  I konsekvens heraf fremsendte selskabet herefter kreditnotaer til E AB vedrørende de omhandlede fakturaer. Der er fremlagt kopi af disse.

Da momsregistreringsnummeret for F AB var blevet verificeret via skattemyndighederne i Sverige, og da den reelle aftager var dokumenteret, udstedte selskabet herefter kreditnotaer til E AB vedrørende de omhandlede fakturaer. Ligeledes blev regionen orienteret om forholdene i Sverige, og man fremlagde den modtagne dokumentation for regionen.

Under sagens behandling ved Landsskatteretten har regionen fremsendt kopi af et brev fra Skatteverket af 22. december 2004, hvoraf bl.a. fremgår følgende:

"Skatteverket har nu afsluttet sin undersögelse om A A/S (selskabet) eventuelle momspligt i Sverige.

(...)

Selskabet har iflg fakturaer solgt til virksomhederne (...), E AB og F AB.

Med hensyn til faktureringen til F AB kan det oplyses, at selskabet oprindelig havde faktureret salget til E AB. E AB var imidlertid gået konkurs i april 2003 og selskabet var således ikke momsregistreret, hvilket medförer at selskabet ikke kan sälge momsfrit. Dette blev oplyst til selskabet ved besög på A A/S i september 2003.

Selskabet har efterfölgende påstået, at varerne efter E ABs konkurs var solgt til selskabet F AB og faktureringen til E AB ikke var korrekt. Selskabets representanter har til skatteverket oplyst, at en person med navn G som representerede E AB havde påstået, at det var en fejl at E AB var blevet faktureret og det var F AB som skulle faktureres. Samtidigt havde han givet B fra selskabet en fuldmagt fra ejeren til F AB, H som gav ham fuldmagt til at agere for selskabet.

Selskabet har herefter sendt nye fakturaer til F AB. Umiddelbart efter at H modtog fakturaerne med posten kontaktede han selskabet og forklarede at han ikke har köbt varer fra selskabet og han kendte ikke noget til skrothandel. B forklarede herefter H, at G havde en fuldmagt fra ham og at G ved et möde med selskabet havde oplyst, at det var F AB som havde köbt varerne.

H har herefter meldt GG til politiet for bedrageri og dokumentfalsk. (...).

Skatteverket har anset, at selskabet F AB ikke er köber af varerne, hvilket selskabet har accepteret.

Selskabet har derfor ikke haft mulighed for at anvende reglerne om reverse charge ved salg til E AB idet varerne er faktureret til E AB efter afregistreringen."

Selskabets repræsentant har her overfor bl.a. oplyst, at selskabet på anmodning fra H ultimo september 2003 har sendt en fax til H med kopi af ovennævnte fuldmagt. Der er til dokumentation herfor fremlagt kopi af kvitteringen for afsendelse af faxen. Idet selskabet ikke efterfølgende har været kontaktet af H, anså selskabet transaktionen for afsluttet.

Repræsentanten har videre oplyst, at selskabet ikke på noget tidspunkt gennem det svenske sagsforløb har afgivet accept af, at Skatteverket ikke anser F AB som køber af varerne. Selskabet har oplyst Skatteverket om sin opfattelse af årsagen til Hs anmeldelse om bedrageri, og Skatteverket har senest på et møde i oktober 2004 oplyst, at der ikke forelå nye oplysninger i sagen om bedrageri. Det er videre oplyst, at man efterfølgende har forsøgt at få kontakt til H, hvilket imidlertid ikke er lykkedes.

Repræsentanten har videre oplyst, at selskabets udarbejdelse af momsangivelser i Sverige i tilhørende anmodning om tilbagesøgning af betalt svensk moms, således alene er foretaget med henblik på at få det svenske sagsanliggende afsluttet. Det kan i den forbindelse tilføjes, at momsregistreringen vedrørende perioden april til september 2003 ikke havde særlig momsmæssig betydning på grund af tilbagesøgningen af den betalte moms.

Regionens afgørelse

Selskabets vareleverancer til et svensk selskab i den omhandlede periode er anset for momspligtige i henhold til momslovens § 4, stk. 1, og § 14, idet det svenske selskab ikke var momsregistreret i perioden og salget derfor ikke omfattet af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1.

Landsskatteretten har den 15. november 2000 truffet afgørelse i en lignende sag. Sagen er offentliggjort i TfS 2001.136(SKM2001.33.LSR), hvor det præciseres, at det er en forudsætning for momsfritagelse efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, at erhververen er momsregistreret.

Selskabet må på leveringstidspunktet anses for at have solgt varerne til E AB. Der er herved bl.a. henvist til, at selskabet har oplyst, at de udstedte fakturaer er fremsendt til E AB, og at ingen af fakturaerne er returneret. F AB har ikke rykket for manglende fremsendelse af fakturaer til deres regnskab, og selskabet har ikke løbende kontrolleret E AB's registreringsforhold.

Selskabet har kun verificeret E AB's registreringsforhold én gang, nemlig den 5. marts 2003 til trods for, at kunderne betalte ved indlevering af kontanter til svensk døgnboks, hvorfor selskabet ikke havde mulighed for at kontrollere, hvem den egentlige aftager af varerne var.

Klagerens påstand og argumenter

Selskabets repræsentant har overfor Landsskatteretten principalt fremsat påstand om, at de omhandlede salg til Sverige er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, idet der må lægges vægt på sagens reelle indhold.

Subsidiært er der fremsat påstand om, at transaktionen er betalingspligtig i Sverige som erhvervelsesmoms, jf. 6. momsdirektivs art. 28a, stk. 1, litra a, og at der derfor ikke skal opkræves dansk moms af salget.

Mere subsidiært er der fremsat påstand om, at selskabet har opfyldt de objektive betingelser for at sælge varerne momsfrit i henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, idet selskabet har fulgt Told- og Skattestyrelsens anbefalinger samt indberettet salget på såvel momsangivelsens rubrik samt til listesystemet.

Til støtte for den principale påstand er det bl.a. anført, Told- og Skattestyrelsen i SKM2005.160.TSS har præciseret, at der på momsområdet er mulighed for at anvende en realitetsgrundsætning, og dermed foretage en retlig bedømmelse, der er baseret på en analyse af transaktionernes objektive, reelle karakter, og ikke parternes formelle benævnelse. Told- og Skattestyrelsen henviser i den forbindelse bl.a. til EF-domstolens praksis, herunder sagerne C-231/94 (Fåborg-Gelting), præmis 12, og C-150/99 (Stockholm Lindøpark AB), præmis 26.

Hertil kommer, at Rådet og Kommissionen i en erklæring vedrørende 6.momsdirektivs art. 28 c, pkt. A (svarende til momslovens § 34) har anført, at anvendelsen af overgangsordningens bestemmelser under ingen omstændigheder må have til følge at fritagelse nægtes, hvis det efterfølgende viser sig, at erhververen har givet ukorrekte oplysninger, mens den momspligtige har truffet de nødvendige foranstaltninger for at undgå ukorrekt anvendelse af momsreglerne i forbindelse med leveringer fra sin virksomhed.

Det følger således af EF-domstolens faste praksis, at der ved afgørelsen af, hvorvidt sælger opfylder betingelserne for at sælge momsfrit i henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, må lægges vægt på transaktionens reelle indhold, herunder at sælger ikke har modtaget de korrekte oplysninger vedrørende erhververen af varerne. Det må således lægges til grund, at:

- Selskabet af revisionen blev gjort opmærksom på, at der fejlagtigt er faktureret momsfrit til et selskab, som ikke var momsregistreret på købstidspunktet på grund af konkurs,

- Selskabet berigtiger fejlen ved at udstede kreditnotaer til det konkursramte selskab, og foretager dermed det første led i de nødvendige foranstaltninger for at undgå ukorrekt anvendelse af momsreglerne,

- Selskabet undersøger forholdet i Sverige nærmere med henblik på at afklare, hvem der reelt har modtaget varerne, som i øvrigt er betalt, og idet der ikke var sket ændringer i handelsmønsteret, betalingerne og personkredsen/salgskanalerne m.v.

- Den svenske formidler oplyser selskabet, at han fejlagtigt havde glemt at informere selskabet om, at aftageren af varerne var F AB,

- Selskabet får forholdet skriftligt bekræftet ved at repræsentanten for F AB afgiver erklæring om, at F AB har aftaget varerne,

- Selskabet får dette selskabs momsregistreringsnummer verificeret via ToldSkats hjemmeside

- Selskabet udsteder herefter fakturaerne til F AB, og foretager dermed sidste del af de nødvendige foranstaltninger for at undgå en ukorrekt anvendelse af momsreglerne.

Det må på den baggrund konkluderes, at selskabet alene har foretaget de nødvendige foranstaltninger i forbindelse med udstedelse af kreditnotaerne og efterfølgende fakturaer for at berigtige transaktionerne, der ved en misforståelse var faktureret til et forkert selskab.

Det er videre bl.a. anført, at der fortsat hersker stor tvivl om, hvorvidt bedragerianmeldelsen er foretaget på et korrekt grundlag, idet H ikke har udvist interesse i at uddybe sin anmeldelse nærmere overfor politiet eller afgive forklaring til kurator eller Skatteverket om forholdet. Dette understøttes endvidere af, at F AB ikke har returneret de fremsendte fakturaer til selskabet med henvisning til, at man ikke har modtaget de pågældende varer, ligesom H ikke har rettet henvendelse til selskabet efter at man har modtaget fuldmagten pr. fax.

Det er videre bl.a. anført, at selskabet ikke på noget tidspunkt har givet udtryk for en accept af, at de svenske skattemyndigheder ikke anså F AB for at være rette aftager, men at udarbejdelsen af momsangivelserne i Sverige alene blev udfærdiget ud fra den betragtning, at det ikke ville være lønsomt at føre sagen mod myndighederne, idet selskabet havde et negativt tilsvar.

Til støtte for den subsidiære påstand er det bl.a. anført, at leverancen er betalingspligtig i Sverige, da der erhverves varer, der overskrider tærskelværdien på 90.000 SEK, jf. 6 momsdirektivs artikel 28 a, stk. 1, litra a. I henhold til hovedformålene med 6. momsdirektiv skal det bl.a. sikres, at der altid sker beskatning i ét af EU-landene samtidig med, at det skal sikres, at der ikke sker dobbeltbeskatning (momsning) af varer og tjenesteydelser ved handel over landegrænsen inden for EU.

I henhold til 6. momsdirektivs art. 28 a, stk. 1, litra a, skal der betales moms af erhvervelser indenfor Fællesskabet af goder mod vederlag, der foretages i indlandet af en momspligtig person, når sælgeren er en momspligtig person, der handler i denne egenskab og ikke er omfattet af fritagelsesordningerne, når værdien af den samlede leverance overstiger det pågældende lands tærskelværdi.

EF-domstolen fastslog i C-414/97, at Spanien havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til 6. momsdirektivs art. 28 a, stk. 1, litra a, ved ikke at opkræve importmoms og erhvervelsesmoms ved indførsel og erhvervelse af våben, ammunition og materiel til militært brug. Det fremgår således af dommens præmis 13, at alle indførsler og erhvervelser af goder indenfor Fællesskabet skal pålægges moms, med mindre leverancen kan fritages efter art. 14, 28 c og 28, stk. 3, hvilket ikke er tilfældet i nærværende sag.

Det svenske konkursbo er således registreringspligtigt i henhold til direktivets art. 28 a, stk. 1, litra a, da der er foretaget erhvervelser fra Danmark, der overstiger den svenske tærskelværdi på 90.000 SEK, og at der dermed skal afregnes moms af varerne i Sverige. Det vil således være i strid med direktivet og gældende praksis i EU at fritage konkursboet for at betale erhvervelsesmoms, og da det er hensigten, at momsen alene skal betales én gang inden for EU, skal der ikke betales moms af den samme transaktion i Danmark.

Til støtte for den mere subsidiære påstand er det bl.a. anført, at selskabet har fulgt Told- og Skattestyrelsens vejledning Moms ved EU-handel, E nr. 41 af 1. september 2001. Det fremgår således af vejledningen, at der ikke er pligt til løbende at kontrollere momsnumre hos kunder, men at det anbefales at kontrollere et givent momsnummer, såfremt der foreligger en særlig anledning hertil, f.eks. ved nystartede eller ukendte virksomheder og i tvivlstilfælde, hvor der er anledning til ikke at fæste lid til de oplysninger, som aftagervirksomheden leverer.

Momsnummeret vedrørende E AB blev således kontrolleret i forbindelse med den første leverance, nemlig den 5. marts 2003, hvorefter den første vareleverance blev gennemført og faktureret den 17. marts 2003. Det svenske selskabs konkurs allerede den 29. april 2003 må anses at være uforudsigelig, da selskabet altid ved de forudgående leverancer har betalt til aftalt tid og ikke været i restance overfor selskabet. Da der således ikke skete ændringer i handelsmønsteret, betalingerne og personkredsen/salgskanalerne m.v., har selskabet ikke haft grund til at antage, at aftageren ikke var gyldigt momsregistreret.

Selskabet har således fulgt Told- og Skattestyrelsens vejledning og anbefalinger samt øvrige krav vedrørende varesalg til andre EU-lande, og uanset der formelt er leveret varer til et konkursbo, er dette registreringspligtigt for sin erhvervelse, hvilket medfører at betingelserne for at levere momsfrit i henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, er opfyldt.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det følger af momslovens § 4, stk. 1, at der betales moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

I henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, er følgende leverancer fritaget for afgift:

"Levering af varer, der af virksomheden eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til et andet EU-land, når erhververen er registreret for merværdiafgift i et andet EU-land. Fritagelsen omfatter dog ikke varer, der afgiftsberigtiges efter reglerne i kapitel 17."

Bestemmelsen gennemfører artikel 28 c, punkt A, litra a, i 6. momsdirektiv, hvori er anført:

"Med forbehold af andre fællesskabsbestemmelser og på betingelser, som medlemsstaterne fastsætter for at sikre en korrekt og enkel anvendelse af nedennævnte fritagelser og for at hindre enhver mulig form for svig, unddragelse eller misbrug, fritager medlemsstaterne nedennævnte transaktioner:

a) levering af goder, som defineret i art. 5, når disse goder af sælgeren eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres uden for det i art. 3 omhandlede område, men inden for Fællesskabet, til en anden afgiftspligtig juridisk person, som handler i denne egenskab i en anden medlemsstat end den, hvor forsendelsen eller transporten af goderne påbegyndes..."

Vestre Landsret har i dom af 15. februar 2005, refereret i SKM2005.161.VLR, fastslået, at det er en forudsætning for momsfritagelsen efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, at erhververen er momsregistreret.

De omhandlede salg er ifølge de oprindelige fakturaer sket til E AB. Dette selskab var imidlertid ikke i den i sagen omhandlede periode momsregistreret.

Retten finder det ikke med det fremlagte materiale dokumenteret, at erhververen var F AB. Retten henser herved særligt til brev af 22. december 2004 fra de svenske myndigheder.

Allerede af den grund er det med rette, at regionen har forhøjet selskabets momstilsvar for perioden, idet salgene er momspligtige efter momslovens § 4.

Derfor stadfæstes regionens afgørelse."

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har i genoptagelsessagen nedlagt påstand om, at efteropkrævningen skal bortfalde.

Det er herved bl.a. anført, at nærværende sag er analog med Vestre Landsrets sag refereret i SKM2006.269.VLR, idet det med dommen blev fastslået, at reglen i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, er en subjektiv og ikke en objektiv bestemmelse.

Landsretten henviste således til Rådets og Kommissionens udtalelse om, at anvendelsen af overgangsordningens bestemmelser under ingen omstændigheder må have til følge, at den i artikel 28c, pkt. A, omhandlede fritagelse nægtes, hvis det efterfølgende viser sig, at erhververen har givet ukorrekte oplysninger, mens den afgiftspligtige har truffet de nødvendige foranstaltninger for at undgå ukorrekt anvendelse af momsreglerne i forbindelse med leveringer fra sin virksomhed.

Landsretten lagde endvidere vægt på, at H1 Data var momsregistreret. Det må således fastholdes, at klageren har udvist den fornødne omhu i forbindelse med salget til Sverige, og at omhandlede sag utvivlsomt er analog med Vestre Landsrets dom. Der henvises herved til følgende væsentlige lighedspunkter:

  • Klageren foretog umiddelbart forud for det første salg (faktureret den 17. marts 2003) verificering af købers momsnummer i Sverige.
  • Der var ikke ændringer i handelsmønsteret i den omhandlede periode. Det vil sige, at klageren efter E AB's konkurs fortsat blev kontaktet af den samme personkreds m.v.
  • Klageren blev ikke orienteret om, at E AB var gået konkurs.
  • Alle leverancer blev betalt rettidigt.
  • Den kontante afregning og handelsmønsteret er typisk for branchen.

Klageren havde således ikke grund til at antage eller grund til mistanke om en manglende momsregistrering. Endvidere må der henses til, at klageren uden ugrundet ophold berigtigede forholdet, da selskabet blev gjort opmærksom på, at E AB var gået konkurs.

Skattecentrets udtalelse

Skattecentret har udtalt, at man ikke er enig i, at forholdene i Vestre Landsrets dom, SKM2006.269.VLR, er analog med forholdene i nærværende sag. Der er herved henvist til regionens begrundelse for afgørelsen og til, at klageren ikke med fornøden omhu har søgt at få bekræftet, at køberen havde et gyldigt momsnummer, specielt under hensyntagen til de atypiske handelsforhold.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Vestre Landsret har den 27. april 2006 afsagt dom i en sag, der vedrørte et spørgsmål om fritagelse for moms i henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 1. Af dommens præmisser fremgår bl.a. følgende:

"I erklæring fra Ministerrådet og Kommissionen vedrørende artikel 28c punkt. A, stk. 1, litra a, i 6. momsdirektiv, der er gennemført ved momslovens § 34, udtales "at anvendelsen af overgangsordningens bestemmelser under ingen omstændigheder må have til følge, at den i artikel 28c, punkt A, omhandlede fritagelse nægtes, hvis det efterfølgende viser sig, at erhververen har givet ukorrekte oplysninger, mens den afgiftspligtige har truffet de nødvendige foranstaltninger for at undgå ukorrekt anvendelse af momsreglerne i forbindelse med leveringer fra sin virksomhed". H1 Data fik G1 momsnummer bekræftet ved telefonisk henvendelse til ToldSkat, da de indledte samhandlen i januar 2001. De leverede varer til G1 indtil slutningen af oktober 2001. I tre år forud havde H1 Data handlet med andre selskaber i Sverige, men med samme kontaktpersoner. Ansatte fra H1 Data var i flere omgange på besøg hos den svenske kunde og havde i den forbindelse set kundens butik i .... Handlen foregik i alle tilfælde således, at flere varebestillinger blev sendt samlet for at spare på forsendelsesomkostningerne. Forsendelsen skete pr. efterkrav, og G1 afregnede mange fakturaer ad gangen med beløb svarende til summen af fakturaerne. Der blev i perioden 25. januar 2001 til 30. oktober 2001 sendt og afregnet varer til G1 typisk med 2 til 5 dages mellemrum og med beløb typisk på 100.000 kr. op til ½ mio. kr. Der er ikke grundlag for at antage, at karakteren af de leverede varer burde have givet anledning til mistanke om manglende momsregistrering. H1 Data modtog ikke orientering om G1 konkurs. Selskabet blev efter konkursen kontaktet af de samme personer, via samme e-mail adresser og telefonnumre som hidtil, ligesom selskabet fortsat sendte varerne til samme adresse i Sverige. H1 Data opdagede selv fejlen med de manglende listeindberetninger, og den blev straks rettet den 1. juli 2001. AB har forklaret, at de svenske myndigheder opdagede momssvindlen på grund af en henvendelse fra en kollega i Stockholm, der på internettet havde set annoncer for billigt edb-udstyr i butikken i ... og således ikke ved kontrol af listeindberetningerne.

Landsretten finder efter ovenstående, og henset til, at den nye mulighed for at kontrollere momsregistreringsnumre via internettet først blev indført i samme periode, og da H1 Data har fulgt ToldSkats vejledning af juni 2001, at H1 Data i forbindelse med leveringerne til G1 har udvist den fornødne omhu for sikre sig, at G1 var et momsregistreret selskab. Herefter finder landsretten, at H1 Data har opfyldt betingelserne i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, for momsfrit at kunne levere varer til G1 i perioden 27. juni 2001 til 30. oktober 2001. Landsretten tager derfor H1 Datas principale påstand til følge."

Retten finder ud fra en samlet vurdering af sagens forhold ikke, at klageren har truffet de nødvendige foranstaltninger for at undgå ukorrekt anvendelse af momsreglerne i forbindelse med de omhandlede leveringer.

Retten henser herved bl.a. til, at alle handler efter det oplyste er sket gennem formidler, og at klageren aldrig har set E ABs lokaler. Endvidere er leveringerne ikke sket på E ABs adresse, men derimod på tredjemands adresse, som f.eks. på et kobberværk eller andetsteds, og betalingen er sket forud ved afhentning af kontanter i en døgnboks i en svensk bank. Der er videre henset til, at det løbende har været muligt at kontrollere momsregistreringsnummeret via internettet.

Under disse omstændigheder, hvorved klageren aldrig selv har haft direkte kontakt med E AB, det være sig i forbindelse med bestilling af varer, betaling og levering, finder retten således, at klageren løbende burde have kontrolleret selskabet E AB's momsnummer.

Derfor fastholdes Landsskatterettens kendelse af 17. november 2005.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter