Dato for udgivelse
07 Dec 2001 09:14
Dato for afsagt dom/kendelse
19. september 2001
SKM-nummer
SKM2001.602.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
3. afdeling, B-0053-00
Dokument type
Dom
Emneord
Skøn, pizzaria, regnskab tilsidesat, udeholdt omsætning, svind
Resumé

I en sag om en skønsmæssig forhøjelse af ejerne af et pizzarias indkomst var der enighed om, at regnskabsgrundlaget var tilsidesætteligt. Landsretten fandt, at sagsøgerne ikke ved forklaringerne under domsforhandlingen havde sandsynliggjort, at skønnet, der var foretaget med udgangspunkt i en beregning af omsætningen ud fra bl.a. de oplysninger om vareindkøb, vareforbrug og svind, som sagsøgerne oprindeligt havde oplyst til skattemyndighederne, var udøvet på et forkert grundlag. Landsretten fandt endvidere, at skønnet ikke havde ført til et åbenbart urimeligt resultat, hvilket underbyggedes af de beregnede bruttoavancer efter forhøjelserne. Efter de skønsmæssige forhøjelser var bruttoavancerne henholdsvis 54,0%, 50,7%, 66,4% og 63,3%. Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Reference(r)

Skattekontrolloven § 3, stk. 4
Skattekontrolloven § 5, stk. 3
Ligningsvejledningen E.B.1.5.1


Parter:
A
og
B (advokat Jens Bilde Jørgensen)
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Per Lunde Nielsen)

Afsagt af landsdommerne:
Helle Bertung, Inger Nørgaard og Helle Fløystrup (kst.)

Den 11. oktober 1999 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse vedrørende sagsøgeren As skattepligtige indkomst for indkomstårene 1994 og 1995:

"Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkt:

 Indkomståret 1994 
 Beregnet omsætning ekskl. moms

690.338 kr.

 Værdi af eget vareforbrug inkl. fortjeneste

 -70.592 kr.

  

 619.746 kr.

  Medregnet ifølge regnskab

 -349.225 kr.

  Omsætningsforhøjelse

 270.521 kr.

   
  Indkomståret 1995 
  Beregnet omsætning ekskl. moms

 270.521 kr.

  Værdi af eget vareforbrug inkl. fortjeneste

 -23.531 kr.

  

 269.176 kr.

  Medregnet iføge regnskab

 -191.176 kr.

 Omsætningsforhøjelse

 77.540 kr.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren i perioden 1/1 1994 til 30/4 1995 har drevet pizzaria "H", X1-vej 25, Y1-by. Efterfølgende har sønnen, B overtaget virksomheden.

Omsætningen består af indtægter fra salg af pizza, kebab, pita, lasagne, spaghetti, kylling, salater, sodavand, øl og vin. Virksomheden bringer maden ud mod betaling af mellem 10 - 20 kr. afhængig af afstanden.

Klageren har for de pågældende år selvangivet følgende:

 

1994

1/1-30/4 1995

Omsætning

349.225 kr.

191.636 kr.

Vareforbrug

-284.698 kr.

-132.984 kr.

Dækningsbidrag

64.527 kr.

58.652 kr.

Kapacitetsomkostninger

-339.120 kr.

-118.441 kr.

Resultat af primær drift

-274.593 kr.

59.789 kr.

Skattemyndighederne har gennemgået virksomhedens regnskabsmateriale og har i den forbindelse konstateret, at der ikke er foretaget daglig eller jævnlig kasseafstemning, der angiver kassens samlede bevægelser samt de daglige saldi primo og ultimo. Revisor har modtaget bilagene fra klager og udarbejdet kassekladde, årsregnskab og udfyldt selvangivelse. Klageren har aldrig selv ført kassekladde eller foretaget kasseafstemninger.

Skattemyndighederne har herefter ikke anset virksomhedens regnskabsmateriale for fyldestgørende. Myndighederne har endvidere anset virksomhedens bruttoavanceprocenter for meget lave med 18,5 % i 1994 og 30,6 % i 1995 mod branchens gennemsnitlige bruttoavanceprocenter på 65 - 70 %. Ligesom der er henset til det negative privatforbrug i 1994 på -276.483 kr. Desuden har en gennemgang af bogføringen vist, at samtlige dages indtægter er tal, der ender på 00 eller 50 kr. Det vil sige, at dagens omsætning har været på 850 kr., 500 kr., 2.500 kr. og lignende, hvilket er anset for påfaldende når henses til virksomhedens varierende priser.

Myndighederne har derfor tilsidesat den i regnskabet opgjorte omsætning. På grundlag af dokumenterede køb af varer samt de salgspriser, der fremgik af klagers søns menukort efter 1/5 1995 har myndighederne beregnet omsætningen i 1994 til 619.746 kr. og fra 1/1 - 30/3 1995 til 269.636 kr. Efter forhøjelserne kommer virksomhedens bruttoavancer op på henholdsvis 54 % og 50,7 %.

Da der ikke er foretaget en specifik registrering af eget vareforbrug, har myndighederne endvidere anset det for berettiget at foretage et skøn over værdien af forbruget af egne varer. Der er herved taget hensyn til familiens størrelse og anderledes levevis.

Vedrørende indkomståret 1994 har klagerens repræsentant principalt påstået, at den af revisor i årsregnskabet for 1994 opgjorte omsætning på 349.225 kr. lægges til grund. Subsidiært at der fastsættes en lavere omsætning end den af skatteankenævnet beregnede omsætning på 690.338 kr.

Repræsentanten har til støtte for den subsidiære påstand anført, at der ved skatteankenævnets beregnede omsætning ikke i tilstrækkeligt omfang er taget hensyn til et stort nok varesvind samt eget og personales forbrug af varer, og at mængden af varer pr. pizza m.v. er sat for lavt.

Vedrørende indkomståret 1995 har klagerens repræsentant principalt påstået, at omsætningen for perioden 1/1 1995 - 30/4 1995 fastsættes til 191.636 kr. i overensstemmelse med det af revisor udarbejdede årsregnskab. Subsidiært at der fastsættes en omsætning lavere end den af skatteankenævnet beregnede omsætning på 292.707 kr.

Repræsentanten har til støtte for den subsidiære påstand anført, at der ved skatteankenævnets beregnede omsætning ikke i tilstrækkeligt omfang er taget hensyn til et stort nok varesvind samt eget og personales forbrug af varer, og at mængden af varer pr. pizza m.v. er sat for lavt.

Landsskatteretten skal udtale:

For at et regnskab, der er vedlagt selvangivelsen, skal kunne anses for tilstrækkelig dokumentation for størrelsen af den skattepligtige indkomst og formue, må det som udgangspunkt forudsættes, at regnskabet er udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab, i overensstemmelse med lovgivningens regler herom, jf. bogføringsloven samt den i medfør heraf udstedte bekendtgørelse nr. 598 af 21. august 1990 om erhvervsdrivende virksomheders bogføring, årsregnskab og opbevaring af regnskabsmateriale. De nærmere krav til regnskabsgrundlaget er fastsat i bekendtgørelse nr. 141 af 26. februar 1992.

Efter det om klagerens regnskabsføring oplyste, herunder at der ikke er foretaget effektive kasseafstemninger, må retten være enig med de stedlige skattemyndigheder i, at klagerens regnskabsmateriale ikke er egnet som grundlag for en nøjagtig indkomstopgørelse, idet de i bekendtgørelsen anførte krav til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt. Det er der for med rette, at de stedlige skattemyndigheder har ansat indkomsten skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3, og § 3, stk. 4. Når henses til, at myndighedernes opgørelser er konkrete med baggrund i vareforbruget i de påklagede år samt udsalgspriser og tillige er underbygget af en undersøgelse af virksomhedens bruttoavancer, kan retten herefter tiltræde, at de stedlige skattemyndigheder har udøvet et skøn over virksomhedsindkomsten. Da retten ikke efter de foreliggende oplysninger har fundet grundlag for at tilsidesætte de udøvede skøn, stadfæstes de påklagede ansættelser ...."

Samme dag afsagde Landsskatteretten en kendelse vedrørende den skattepligtige indkomst for indkomstårene 1995 og 1996 for sagsøgeren B, der er As søn. Landsskatterettens begrundelse for resultatet vedrørende B svarer til begrundelsen i sagen vedrørende A. I kendelsen vedrørende B hedder det bl.a.:

"Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkt:

Indkomståret 1995 
Beregnet omsætning ekskl. moms

1.182.981 kr.

Værdi af eget vareforbrug inkl. fortjeneste

-33.899 kr.

 

1.149.082 kr.

Medregnet ifølge regnskab

-555.406 kr.

Forhøjelse

593.696 kr.

Indkomståret 1996 
Beregnet omsætning ekskl. moms

1.408.652 kr.

Værdi af eget vareforbrug inkl. fortejeneste

-50.848 kr.

Medregnet ifølge regnskab

1.357.804 kr.

 

-1.175.695 kr.

Forhøjese

182.109 kr.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren har drevet pizzaria "H", X1-vej 25, Y1-by siden 1/5 1995, hvor han har overtaget restauranten fra sin far, A.

Klageren har for de pågældende år selvangivet følgende:

 

1/5-31/12 1995

1996

Omsætning

555.406 kr.

1.175.695 kr.

Vareforbrug

-392.471 kr.

-510.488 kr.

Dækningsbidrag

162.935 kr.

665.207 kr.

Kapacitetsomkostninger

-358.754 kr.

-653.564 kr.

 

-195.819 kr.

11.643 kr.

Den kommunale skattemyndighed har været på kontrolbesøg i virksomheden den 13/2 1997, hvor man forsøgte at lave en afstemning mellem den fysiske kassebeholdning og kasseapparatets kassestrimmel. Dette viste en kassebeholdning på 6.437 kr. mens omsætningen ifølge kassestrimlen kun udgjorde 3.746 kr., hvorefter der var en difference på 2.691 kr., som delvist kunne forklares med byttepenge på 700 kr. samt omsætning fra udbringning af varer, som endnu ikke var slået ind på kasseapparatet, på 818 kr. Den resterende difference på 1.173 kr. kunne ikke forklares.
...
Skattemyndighederne har herefter ikke anset virksomhedens regnskabsmateriale for fyldestgørende. Myndighederne har endvidere anset virksomhedens bruttoavanceprocenter for meget lave med 29,3 % i 1995 og 56,6 % i 1996 mod branchens gennemsnitlige bruttoavanceprocent på 65 - 70 %. Desuden har myndighederne påpeget det negative privatforbrug i 1995 på -243.626 kr. og i 1996 på -164.068 kr. Herudover har en gennemgang af bogføringen vist, at den daglige omsætning i perioder er angivet med runde tal, der ender på 00 eller 50 kr. Det vil sige, at dagens omsætning har været på 850 kr., 500 kr., 2.500 kr. og lignende, hvilket er anset for påfaldende, når henses til virksomhedens varierende priser. Desuden er omsætningen for perioden 13/2 1996 - 3/4 1996 ikke angivet i kasserapporten og omsætningstallene er ikke indtægtsført.

Myndighederne har derfor tilsidesat den i regnskabet opgjorte omsætning. På grundlag af dokumenterede køb af varer samt de salgspriser, der fremgik af klagers menukort, har myndighederne beregnet omsætningen i 1995 til 1.149.082 kr. og i 1996 til 1.357.804 kr. Efter forhøjelserne kommer virksomhedens bruttoavancer ifølge forvaltningens beregning op på henholdsvis 66,4 % i 1995 og 63,3 % i 1996.
...
Vedrørende indkomståret 1995 har klagerens repræsentant principalt nedlagt påstand om, at den af revisor udarbejdede omsætning for perioden 1/5 - 31/12 1995 på 555.406 kr. lægges til grund for beskatningen. Subsidiært er der nedlagt påstand om, at omsætningen ansættes til max. 821.713 kr., hvilket beløb udgør 117.387 kr. pr. måned, svarende til det af skatteankenævnet fastsatte beløb for indkomståret 1996.

Klagerens repræsentant har til støtte for sin på stand anført, at den beregnede omsætning er urealistisk høj, at klageren overtog virksomheden pr. 1/5 1995 på et tidspunkt, hvor den havde haft en særdeles ringe omsætning, at den af skatteankenævnet beregnede omsætning for årets sidste 7 måneder på 169.000 kr. pr. måned ikke hænger sammen med omsætningen i de første 5 måneder, der totalt efter skatteankenævnets opfattelse har udgjort 292.707 kr. eller efter statsautoriseret revisor R1s beregninger 191.636 kr., samt at det af skatteankenævnets skatteansættelse for indkomståret 1996 fremgår, at nævnet har indset, at tallet er urealistisk højt, da man her har beregnet en månedlig omsætning på 117.387 kr. Repræsentanten har desuden anført, at der skal ske fradrag for forbrug af egne varer samt personalefortæring m.v.

Herudover har repræsentanten iøvrigt fastholdt det af revisor udarbejdede årsregnskab samt det anførte om vareforbrug samt personalefortæring m.v.

Vedrørende indkomståret 1996 har klagerens repræsentant nedlagt påstand om, at skatteankenævnets ansatte omsætning på 1.408.652 kr. er for høj, og bør fastsættes til 1.175.695 kr.

Klagerens repræsentant har til støtte for sin påstand anført, at man ikke har taget hensyn til et realistisk spild, at forbruget af varer til en pizza m.v. er fastsat for lavt, at der ikke i tilstrækkeligt omfang er taget hensyn til variationen i prissammensætningen, herunder at der er kørt med tilbud for at få forretningen indarbejdet, at der skal ske fradrag for forbrug af egne varer samt personalefortæring m.v.

Landsskatteretten skal udtale:
..."

Under denne sag, der anlagt den 10. januar 2000, har sagsøgeren A nedlagt påstand om, at hans skattepligtige indkomst for indkomstårene 1994 og 1995 nedsættes til det selvangivne. Sagsøgeren B har nedlagt påstand om, at hans skattepligtige indkomst for indkomstårene 1995 og 1996 nedsættes til det selvangivne.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse. Sagsøgte har subsidiært nedlagt påstand om, at ansættelsen af sagsøgernes skattepligtige indkomster for de pågældende indkomstår hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne.

Sagsøgeren A er ikke selv mødt under domsforhandlingen i landsretten.

Det fremgår af revisorerklæringen i årsregnskabet for 1994 for "H v/ A", at der i perioden er foretaget et betydeligt indskud i virksomheden, og at der ialt er overført beløb på 500.000 kr. fra Tyrkiet.

Sagsøgeren B har forklaret, at han kom til Danmark i 1979. Han var da 13-14 år. Han har gået 4 år i skole i Tyrkiet. Efter ankomsten til Danmark gik han 2 år i sprogskole. Faderen købte pizzariaet i X1-vej i 1994 af et konkursbo. I starten var der alt for få kunder, og det gik dårligt for forretningen. Faderen kan ikke tale dansk, og sagsøgeren hjalp ham derfor i forretningen. De opbevarede mel i kælderen og det skete, at melet blev vådt på grund af indtrængende kloakvand. En dej kan ikke holde sig mere end 2 dage i køleskab, og det er jævnligt sket, at de har måttet smide dej ud. Der har også været problemer mod køleskabet, og de har derfor måttet kassere en del varer. Det er sket måske 10 gange. I 1994 hentede faderen 4-500.000 kr. i Tyrkiet for at dække underskuddet i virksomheden. Faderen hentede personligt pengene, som han derefter opbevarede i huset på X2-vej i Y1-by. Faderen havde tidligere fået afslag på at oprette en kassekredit, og siden brugte han aldrig et pengeinstitut. I 1994 forsøgte de at øge omsætningen ved kraftig annoncering med forskellige tilbud. De havde spild på alle varer, fx også på Coca-Colamaskinen, hvor der blev kasseret 20-25 liter færdigblandet sodavand, når maskinen skulle renses, hvilket skete hvert kvartal. Der medgår 200-220 gr. mel til en pizza. Pizzaerne kostede 30 kr. til frokost og 30-50 kr. om aftenen. 3/4 af deres salg lå i frokostperioden. Der var også et betydeligt spild på pommes frites, som blev øst op "på øjemål". Skattemyndighederne har angivet en portion til 250 gr., men der var snarere 400-450 gr. i bakkerne. Familiemedlemmer har spist i forretningen uden beregning. Ansat personale har af og til betalt for maden, men for det meste accepterede han, at de spiste en pizza og drak en sodavand pr. arbejdsdag uden beregning. Nogle gange noterede han personaleforbruget, det afhang af hans humør. Der var altid en i forretningen ud over ham selv. Faderen regnede med, at revisoren ordnede alt vedrørende regnskab m.v. De skulle bare lægge alle bilag i en pose, så ordnede revisor resten. Senere har revisoren vist dem, hvordan man skulle føre en kassekladde, men det var svært, og revisor sagde så, at han nok skulle tage sig af det. Da sagsøgeren overtog forretningen i 1995 fik han at vide af revisor, at han skulle føre en kasserapport, men sagsøgeren kunne ikke finde ud af det. Han overtog gælden efter faderen. I løbet af den sidste halvdel af 1995 begyndte omsætningen at stige. Alt, hvad der blev solgt, blev slået ind på kasseapparatet. Han har ikke vekslet beløb til tyske mark. Faderen har muligvis vekslet et opsparet beløb til tyske mark, men han kender ikke noget nærmere til det. Han bor sammen med sin kone, deres 4 børn, sine forældre, sin bror og dennes datter i et 2-etages hus. Han ejer halvdelen af huset. De har fælles husholdning og hjælper hinanden. De kan leve for meget lidt. Det er et tilfælde, at dagens omsætning ofte har været på et beløb deleligt med 50. Nogle pizzaer kostede 36 kroner. Han ved ikke, hvorfor der ikke er bogført omsætning for perioden mellem den 29. februar og den 3. april 1996. De havde lukket. Virksomheden blev solgt i 1999.

Reg. revisor R2 har som vidne forklaret, at han skulle lave virksomhedens moms- og årsregnskaber. Han kom forbi med jævne mellemrum og hentede bilag. Efter hans opfattelse giver regnskabet et retvisende billede af virksomhedens omsætning. Sagsøgerne havde problemer med at betale deres kreditorer, herunder vidnet selv. Det dækningsbidrag, der fremgår af regnskabet, kan godt være rigtigt. Han talte med sagsøgerne om den lave bruttoavance, og der var enighed om, at der snart skulle til at ske noget. Der var et stort svind, bl.a. på grund af svingende omsætning. Han har besøgt familien i huset på X2-vej, og efter hans opfattelse var de i stand til at leve for husstandens samlede nettoindkomst. Han har ikke haft mistanke om, at der blev udeholdt omsætning. Han har ikke revideret regnskabet, og han har aldrig foretaget en kasseoptælling eller kontrol af kassestrimler. Han havde heller ikke mulighed for at kontrollere, om alt blev slået ind på kassen. Det er mærkeligt, at omsætningen så mange af dagene udgør et beløb deleligt med 50. Omsætningen for perioden 4. april til 30. juni 1996 har han fået oplyst af B telefonisk. Han ved ikke, hvorfor der ikke er angivet en omsætning for perioden 29. februar til 3. april 1996.

Sagsøgerne har til støtte for deres påstand bl.a. gjort gældende, at regnskaberne, uanset de ikke er ført i overensstemmelse med bogføringsbekendtørelsens regler, giver et retvisende billede af sagsøgernes omsætning. Skattemyndighedernes opgørelse af omsætningen i de enkelte indkomstår bygger på et forkert grundlag, idet beregningen ud fra vareforbruget ikke kan foretages som sket. Det udøvede skøn er derfor åbenbart urimeligt. Vareforbruget, bl.a. forbruget af mel, har været langt større pr. enhed end forudsat af skattemyndighederne. Det samme er tilfældet for beregningen af svind, herunder personaleforbruget. Dækningsbidraget steg væsentligt over årene, og den lave bruttoavance i 1994 kan forklares med store problemer i starten. Fra 1995 til 1996 skete der næsten en fordobling af bruttoavancen. Skattemyndighederne har vedrørende indkomståret 1994 næsten fordoblet omsætningen, og der er ikke taget hensyn til kapitaltilførslen fra Tyrkiet, uagtet denne fremgår af regnskabet. Det er ikke sandsynliggjort at der har været tale om hvidvaskning af pengebeløb.

Sagsøgte har til støtte for sin påstand om frifindelse bl.a. gjort gældende, at skattemyndighederne, der var berettiget til at tilsidesætte regnskabsmaterialet og foretage en skønsmæssig ansættelse, har foretaget denne på grundlag af opgørelser af vareindkøbet, vareforbruget pr. vareenhed og udsalgspriserne. Skønnet hviler således på et objektivt bestyrket grundlag, og resultatet er ikke åbenbart urimeligt. Der er endvidere taget behørigt hensyn til svind, eget vareforbrug mv. Skønnet er ikke foretaget med udgangspunkt en tilbageregning fra bruttoavancen, men rigtigheden af skønnet underbygges af de efter forhøjelserne beregnede bruttoavancer. Sagsøgerne har således ikke løftet deres bevisbyrde for, at skattemyndighedernes skøn kan tilsidesættes.

Landsrettens begrundelse og resultat:

Det er ubestridt, at sagsøgernes regnskab for de pågældende regnskabsår ikke opfylder kravene i bogføringsbekendtgørelsen, og at skattemyndighederne derfor har været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og foretage en skønsmæssig ansættelse af sagsøgernes indkomst. Denne ansættelse er foretaget med udgangspunkt i en beregning af omsætningen ud fra bl.a. de oplysninger om vareindkøb, vareforbrug og svind, som sagsøgerne oprindeligt har oplyst til skattemyndighederne. Sagsøgerne har ikke ved de forklaringer, der er fremkommet for landsretten, sandsynliggjort, at skønnet er udøvet på et forkert grundlag, herunder at de oprindelige regnskabstal, uanset de formelle mangler, skulle være retvisende. Landsretten har herved bl.a. lagt vægt på, at der i en længere periode ikke er bogført omsætning, selv om forretningen ikke var lukket, ligesom revisor efter sin forklaring har angivet omsætningen i en anden periode udelukkende ud fra telefoniske oplysninger fra B. Hertil kommer oplysningerne om de negative privatforbrug i alle indkomstårene, og den omstændighed, at dagens omsætning helt overvejende er angivet til beløb delelige med 50.

Da skønnet endvidere ikke findes at have ført til et åbenbart urimeligt resultat, hvilket underbygges af det oplyste om de beregnede bruttoavancer efter forhøjelserne, tager landsretten sagsøgtes påstand om frifindelse til følge.

T h i   k e n d e s   f o r  r e t:

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage betaler sagsøgerne, A og B, sagens omkostninger til sagsøgte med 40.000 kr.

 

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter