Dato for udgivelse
28 Nov 2001 09:18
Dato for afsagt dom/kendelse
5. november 2001
SKM-nummer
SKM2001.584.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
2-4-1847-0490
Dokument type
Kendelse
Emneord
Ejerlejlighed, avance, salg
Resumé

En lejlighed, der af ejeren havde være stillet til rådighed for ejerens moder indtil hendes død, fandtes ikke at have tjent til bolig for ejeren i en del af dennes ejertid, uanset at han i en periode på 3 uger forinden salget havde tilmeldt sig folkeregisteret på adressen.

Reference(r)

Ejendomsavancebeskatningsloven § 1


A klager for indkomståret 1997 over, at skatteankenævnet har anset avance ved salg af ejerlejlighed for skattepligtig indkomst.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren erhvervede en lejlighed af sin moder den 11. juni 1984 for 480.000 kr. Ved erhvervelsen blev klagerens moder tillagt en livsvarig boligret i lejligheden, som i skødet blev kapitaliseret til 79.000 kr. Boligretten blev tillige tinglyst på lejligheden. Lejligheden, der er på 116 m2, har i overensstemmelse med moderens boligret været stillet vederlagsfrit til rådighed for hende fra erhvervelsen og frem til den 19. august 1997, hvor hun afgik ved døden. Klageren har således afholdt samtlige udgifter på ejendommen, der i perioden 1984-1997 har udgjort i alt ca. 300.000 kr.

Klageren har den 17. november 1997 meldt flytning til folkeregistret til lejligheden. Klageren meldte den 8. december 1997 på ny adresseændring til folkeregistret, idet han havde besluttet sig for at flytte tilbage til sin tidligere adresse i X. Det er endvidere oplyst, at klagerens ægtefælle i perioden fra den 17. november 1997 til den 8. december 1997 har beboet ejendommen i X.

Det er oplyst, at klageren har fået tildelt et sygesikringsbevis fra kommunen med gyldighed fra den 3. december 1997 i forbindelse med adresseflytningen til lejligheden. Det fremgår endvidere af brev af 26. januar 1998 fra Tele Danmark til klageren, at telefonen i lejligheden er nedtaget pr. 27. januar 1998. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at klageren har flyttet sit bohave til lejligheden.

Ved slutseddel af 3. december 1997 solgte klageren lejligheden med overtagelsesdag den 1. februar 1998 for en kontant købesum på 1.218.097 kr. I forbindelse med salget af ejendommen indgik klageren den 3. november 1997 en formidlingsaftale med et ejendomsmæglerfirma. Herefter blev salgsopstilling udfærdiget den 12. november 1997, ligesom lånetilbud fra kreditforening blev indhentet den 17. november 1997. Det er endvidere oplyst, at klageren indhentede tingbogsattest til brug for salg af ejendommen den 7. oktober 1997.

Beboeren af nabolejligheden har i en erklæring udarbejdet forud for sagens behandling i skatteankenævnet bekræftet, at klageren adskillige gange har boet i lejligheden, enten alene eller sammen med sin ægtefælle, at klageren havde sit eget værelse stående, som han især brugte de sidste år, moderen levede, og at klageren beboede lejligheden i en periode efter moderens død.

Klageren har i kapitalindkomsten for indkomståret 1997 ikke selvangivet en skattepligtig avance ved salg af lejligheden.

Skatteankenævnet har ved den påklagede ansættelse forhøjet kapitalindkomsten for indkomståret 1997 med 172.437 kr.

Skatteankenævnet har herved bl.a. henvist til, at der ikke er fremlagt oplysninger, der godtgør, at klageren reelt har beboet lejligheden. Folkeregisterflytningen er alene anset at have haft det formål, at klageren kunne påberåbe sig, at han havde beboet lejligheden i en periode og derfor ville være omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, hvorefter avancen ved salget af lejligheden ikke skulle beskattes. Nævnet har endvidere fundet, at Østre Landsrets dom af 11. marts 1999, TfS 1999.318, er sammenlignelig med nærværende sag. Avancen er herefter opgjort til 172.437 kr.

Klagerens revisor har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at kapitalindkomsten for indkomståret 1997 nedsættes med 172.437 kr. til det selvangivne.

Revisoren har til støtte herfor bl.a. gjort gældende, at ejendomsavancebeskatningslovens § 8 er opfyldt, da den eneste betingelse, der skal opfyldes i henhold til stk. 1, 1. pkt., er, at lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet lejligheden. Det er revisorens opfattelse, at de i sagen fremlagte flyttebeviser er dokumentation for beboelsen. Revisoren har endvidere henvist til nabolejerens erklæring om klagerens beboelse af lejligheden samt den fremlagte dokumentation for afmelding af telefonen i lejligheden. Endelig har revisoren fremhævet spørgsmål 47 og 48 i tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 15. december 1989, hvor det af svarene klart fremgår, at "Den overvejende hovedregel vil således være, at skatteyderens oplysninger lægges til grund for den skattemæssige behandling af en eventuel ejendomsavance". I forbindelse hermed har revisoren oplyst, at klageren ikke flyttede sit bohave til lejligheden, idet lejligheden var fuldt ud møbleret.

Under sagens behandling for Landsskatteretten har klageren supplerende anført, at der ikke var tale om, at han erhvervede en tilfældig lejlighed, idet han fra han blev født i 1936 til 1960 boede i lejligheden, som hans fader og moder lejede. Efter faderens død i 1960 blev moderen boende, idet hun fortrinsvis levede af faderens pension. I 1980 eller 1981 købte moderen efter klagerens råd lejligheden i forbindelse med en udstykning af denne. Da der senere blev planlagt forbedringer af lejlighederne, hvormed fællesudgifterne ville stige betydeligt, havde hun ikke længere råd til at bo der, hvorfor det aftaltes, at klageren skulle erhverve lejligheden fra hende i 1984.

Klageren har videre anført, at han altid har haft et værelse til rådighed i lejligheden, og at hans familie kunne bo der. Særligt da hans moder blev ældre og havde svært ved at klare sig selv, idet hun bl.a. faldt om til tider, har klageren og hans ægtefælle beboet lejligheden for at passe hende. Vedrørende tidspunktet for henvendelsen til ejendomsmægleren i forbindelse med salg af lejligheden har klageren oplyst, at det var et tilfældigt valgt tidspunkt, idet han havde boet der i længere tid.

Klagerens revisor har i forbindelse hermed gjort gældende, at skattemyndighederne har bevisbyrden for, at klageren ikke har beboet lejligheden, hvilket er bekræftet af en advokatfuldmægtig fra Forbrugerrådet på revisorens forespørgsel. Der skal endvidere ses på formålet med indførelsen af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, som ifølge revisoren er imødegåelse af spekulative fortjenester ved køb og salg af fast ejendom, og da klagerens køb og salg af lejligheden klart ikke er spekulation, må salget være omfattet af bestemmelsen og dermed skattefrit. Rent moralsk bør klageren have medhold, idet han erhvervede lejligheden for at bibeholde moderens bopæl.

Landsskatteretten skal udtale:

Fortjeneste ved salg af fast ejendom medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1. Fortjeneste ved afståelse af en- eller tofamilieshuse skal dog ikke medregnes, hvis huset har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af den periode, hvori denne har ejet ejendommen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1. Det er skatteyderen, der har bevisbyrden for, at ejendommen har tjent til bolig i en del af dennes ejertid.

Uanset at klageren har haft folkeregisteradresse i lejligheden i perioden fra 18. november til 3. december 1997, hvor lejligheden afhændes ved underskrivelsen af slutseddel, og at klageren har fået tildelt sygesikringsbevis fra kommunen, finder retten efter en konkret vurdering ikke, at det kan anses for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at lejligheden har tjent til bolig for klageren i denne periode i ejendomsavancebeskatningslovens forstand. Retten har herved henset til, at klageren forud for adresseændringen til lejligheden foretog bestræbelser på at sælge lejligheden, idet der blev indhentet tingbogsattest, indgået formidlingsaftale med en ejendomsmægler samt indhentet lånetilbud fra en kreditforening, jf. herved Østre Landsrets dom af 11. marts 1999. Retten har endvidere henset til, at klageren ikke i øvrigt har fremlagt nogen form for bevis for reelt at være flyttet, herunder eksempelvis aflæsning af el, gas, vand og varme, flytning af avis, licens m.v.

Da lejligheden herefter ikke kan anses for at have tjent til bolig for klageren i en del af dennes ejertid, skal avancen ved salget af lejligheden medregnes til den skattepligtige indkomst, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1. Idet klagerens revisor ikke har bestridt den af de stedlige skattemyndigheder foretagne opgørelse af den skattepligtige avance, stadfæstes den påklagede afgørelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter