Dato for udgivelse
14 Dec 2001 17:30
Dato for afsagt dom/kendelse
28. august 2001
SKM-nummer
SKM2001.623.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
7. afdeling, B-1529-00
Dokument type
Dom
Emneord
Udlæg, forældelse, fordring, fragtkørsel, bruttofragtprincippet, modregning, notering
Resumé

I en ankesag, hvor en told- og skatteregion havde foretaget udlæg i en vognmands tilgodehavende hos et speditørfirma, fandt landsretten, at det udlagte tilgodehavende vedrørte fragtkørsel omfattet af CMR-loven, og at det udlagte tilgodehavende derfor var forældet i medfør af CMR-lovens § 41, idet der efter landsrettens opfattelse ikke forelå omstændigheder, som kunne anses som en anerkendelse af gælden fra speditørfirmaets side. Speditørfirmaet blev derfor frifundet.

Reference(r)

CMR-loven § 41 (Lov om internationale fragtaftaler) 

 


Parter:
H Spedition A/S
(advokat Erik Laigaard)
mod
Skatteministeriet Told- og Skattestyrelsen
(Kammeradvokaten ved advokatfuldmægtig Kristian Hartlev).

Afsagt af landsdommerne:
Fritse Hove, Eskild Jensen og Joy Winter (kst.)

Tidligere instans:
Esbjerg byrets dom af 22. juni 2000, 2. afdeling, BS 2-1112/1998.

For landsretten har appellanten, H Spedition A/S, gentaget sine påstande for byretten.

Indstævnte, Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen, har påstået stadfæstelse.

TK har bl.a. forklaret, at han blev ansat som disponent hos appellanten den 1. juni 1994 efter forud at have kørt i en årrække for selskabet som langturschauffør. NJ, der havde mange trailere, stod for mange transporter til og fra udlandet for appellanten. På grund af afregningsformen kunne det ikke betale sig for ham at udføre rene indenlandske transporter, så sådanne transporter foregik kun i en brøkdel af en procent af samtlige kørsler, NJ udførte. Vidnet er blevet foreholdt 8 kreditnotaer for en række nærmere angivne transporter, for hvilke der ikke er fremlagt de underliggende fragtbilag. Vidnet har bl.a. på grundlag af fakturaer til appellantens kunder nærmere redegjort for disse transporter, der alle er foregået mellem udlandet og Danmark.

Konsulent Jens Ove Andersen fra Told og Skatteregion Vejle har vedstået sit notat af 20. juli 1995. Han har i dag ikke længere nogen erindring om de nærmere omstændigheder ved udarbejdelsen af det.

Appellanten har i første række gjort gældende, at alle NJs transporter er omfattet af CMR-loven, og at et eventuelt fragttilgodehavende vedrørende perioden før den 2. marts 1995 derfor er forældet, jf. CMR-lovens § 41, stk. 1 og stk. 2 c. Der foreligger ikke omstændigheder, der afbryder eller standser forældelsesfristen, jf. lovens § 41, stk. 4.

Appellanten har i anden række gjort gældende, at det foretagne udlæg alene omfatter NJs nettotilgodehavende på udlægstidspunktet, og at appellanten derfor har været berettiget til at opgøre mellemværendet i overensstemmelse med afregningsaftalen, således at appellanten har modregningsret for ethvert mellemværende med NJ hidrørende fra perioden før udlægstidspunktet. Denne modregningsret er ikke udelukket i kraft af de generelle vilkår i fragtbrevene eller i medfør af gældskredslovens § 28, 2. pkt. Appellantens modkrav vedrørende de udlånte juletræer er konnekst og er ikke forældet, fordi modkravet er anerkendt, subsidiært fordi forældelsesfristens løb er standset, jf. CMR-lovens § 41, stk. 3, 1. pkt. Da modkravet overstiger NJs tilgodehavende, må appellanten frifindes.

Indstævnte har heroverfor gjort gældende, at NJs tilgodehavende, der på udlægstidspunktet udgjorde 219.888,56 kr., ikke er forældet i medfør af CMR-lovens § 41, i første række fordi fordringen ikke udelukkende vedrører fragt, der er omfattet af CMR-loven, i anden række fordi appellanten har anerkendt fordringen ved sin notering af indstævntes meddelelse om udlægget, ved posteringen af beløbet 219.888,56 kr. under den 17. marts 1995 på kontoudtoget af 23. august 1995, ved udstedelsen af fakturaen af 15. juli 1995, der tillige må anses som en modregningserklæring, ved appellantens mundtlige meddelelse til vidnet Jens Ove Andersen om, hvad NJs tilgodehavende androg, og ved skrivelsen af 24. juli 1995 fra appellantens advokat til Told- og Skatteregionen.

Indstævnte har endvidere bestridt, at appellanten har et modkrav for ikke tilbageleverede juletræer. Subsidiært har indstævnte gjort gældende, at modregning med kravet, der ikke er konnekst, er udelukket i medfør af gældsbrevslovens § 28, 2. pkt., eller i medfør af standardvilkårene i fragtbrevene. Endelig har indstævnte anført, at appellanten har afskåret sig fra at foretage modregning ved at notere det foretagne udlæg uden forbehold.

Landsrettens begrundelse og resultat:

Indledningsvis bemærkes, at indstævnte efter det oplyste for landsretten ikke er antaget som inkassator af fordringen, jf. retsplejelovens § 558, stk. 1. Landsretten har dog uanset dette fundet at kunne behandle sagen i realiteten.

Det tiltrædes også efter bevisførelsen for landsretten, herunder TKs vidneforklaring, at det udlagte tilgodehavende vedrører fragtkørsel, der er omfattet af CMR-loven, og at det derfor er omfattet af forældelsesbestemmelsen i CMR-lovens § 41.

Forældelsen af kravet er herefter indtrådt senest den 2. juni 1996, jf. lovens § 41, stk. 1 og 2 c, med mindre kravet forinden kan anses for anerkendt af appellanten. Herom bemærkes:

Udlægget foretoges hos NJ i dennes tilgodehavende ved kørsel for appellanten, og det fremgik af Told Skats anmeldelse af udlægget til appellanten, at udlægget omfattede "Tilgodehavende for alt hvad der vedrører ydelser/kørsel til og med den 02.03.95 kl. 1400". Det må lægges til grund, at afregningen mellem appellanten og NJ foregik efter bruttofragtprincippet, således at bruttofragtindtægten med fradrag af samtlige omkostninger ved transporten, som appellanten skulle afholde, tilfaldt NJ, og at afregningen af disse omkostninger skete periodevis og ikke i forbindelse med hver transport. På den anførte baggrund kan appellantens blotte notering af udlægget som sket ikke anses som en anerkendelse af fordringen. Hverken kontoudtogets udvisende af indeståendet i NJs favør pr. 17. marts 1995, appellantens faktura af 15. juli 1995 vedrørende juletræerne, JPs mundtlige meddelelse til appellanten om størrelsen af NJs tilgodehavende eller skrivelsen af 24. juli 1995 fra appellantens advokat til Told- og Skatteregionen kan føre til noget andet resultat.

Som følge af det anførte tages appellantens påstand til følge.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t:

Appellanten, H Spedition A/S, frifindes.

Sagens omkostninger for begge retter skal indstævnte, Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen betale til appellanten med 45.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter