Dato for udgivelse
05 Nov 2001 16:47
Dato for afsagt dom/kendelse
7. juni 2001
SKM-nummer
SKM2001.501.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
B-1694-96
Dokument type
Dom
Emneord
Selskabstømning, selvfinansiering, objektiv hæftelse, erstatningsansvar, regres, rådgiveransvar
Resumé

Sælgerne af et overskudsselskab overførte som led i selvfinansieringen selskabets midler til en konto tilhørende køber. Sælgerne blev under disse omstændigheder pålagt hæftelse efter den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 5 for tabte skatter og selskabsskatterenter samt for omkostninger ved konkursens indtræden og boets behandling, jf. konkurslovens § 93, nr. 1 og 2, og dertil rimelige omkostninger ved likvidationen og retsafgift, jf. konkurslovens § 94, nr. 3 og 4. Retten fandt endvidere sælgers rådgivere og køberbanken erstatningsansvarlig efter de almindelige erstatningsregler og fordelte ansvaret mellem sælger, rådgivere, køberbank og nogle pesoner, som havde formidlet salget af overskudsselskabet.

Reference(r)

Anpartsselskabsloven § 84 (dagældende)
Konkursloven § 93
Konkursloven § 94
Skattestyrelsesloven § 35, stk. 3 (dagældende)
Processuelle regler 2001 G.3.2.2.2


Parter:
S1 ApS under konkurs ved kurator, advokat Poul Erik Petersen (Kammeradvokaten v/ advokat Jacob Pinborg)

mod

1. A1 (Advokat Henrik Steen Andersen)
2. A2 (Advokat Henrik Steen Andersen e.o.)
3. X-bank A/S (Advokat Jørgen B. Jepsen)

og

1. A1 (Advokat Henrik Steen Andersen)
2. A2 (Advokat Henrik Steen Andersen, e.o.)

mod

1. V1 I/S
2. V2 I/S
3. B
4. C
5. D
6. Advokat E (Advokat Mogens Gaarden v/ advokat Thomas Frøbert, prøve)
7. Revisionsfirma F (Advokat Morten Samuelsson v/ advokat Thomas Dall Jensen)

og

X-Bank A/S (Advokat Jørgen B. Jepsen)

mod

1. V1 I/S
2. V2 I/S
3. B
4. C
5. D
6. Advokat E (Advokat Mogens Gaarden v/ advokat Thomas Frøbert, prøve)
7. Revisionsfirma F (Advokat Morten Samuelsson v/ advokat Thomas Dall Jensen).

Afsagt af landsdommerne:
Niels Johan Petersen, Ejler Bruun og Gunst Andersen

Hovedsagen, der er anlagt den 27. juni 1996, vedrører spørgsmålet om, hvorvidt A1 og A2 som sælgere af anparterne i overskudsselskabet S ApS, nu S1 ApS under konkurs, hæfter for selskabets tab efter dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 5, eller subsidiært er erstatningsansvarlige for skattevæsenets tab ved, at selskabet efterfølgende blev tømt for midler. Sagen omhandler tillige spørgsmålet om et eventuelt ansvar for X-Bank A/S, der var bank for de adciterede, V1 I/S og V2 I/S, samt om den indbyrdes fordeling mellem sælgerne og banken.

Adcitationssagerne, der er anlagt af X-Bank A/S den 27. juni 1996 og af sælgerne A1 og A2 ved processkrift af 15. august 2000, fremlagt i Østre Landsret den 31. august 2000, drejer sig om, hvorvidt A1 og A2 samt X-Bank A/S kan kræve sig helt eller delvist friholdt af V1 I/S og V2 I/S og deres direktion samt sælgernes advokat og revisor. Adcitationssagerne vedrører tillige den indbyrdes fordeling mellem de adciterede.

Sagerne drejer sig endvidere om, hvorvidt en forhøjelse af sagsøgerens skatteansættelse for skatteåret 1992/93 i medfør af den dagældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, har været berettiget med henvisning til den dagældende suspensionsbestemmelse i samme lovs § 35, stk. 3.

A2 har i sagerne fri proces uden forsikringsdækning.

Parterne har endeligt nedlagt følgende påstande:

Sagsøgeren

Overfor sagsøgte 1 og 2, A1 og A2 samt sagsøgte 3, X-Bank A/S:

Principalt:

1. De sagsøgte tilpligtes til sagsøgeren in solidum at betale 778.752 kr. med tillæg af 0,6% pr. påbegyndt måned af 496.735 kr. fra den 1. april 2001 til betaling sker, dog således at sagsøgte 3 højst tilpligtes til sagsøgeren at betale 491.735 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg til betaling sker.

2. Sagsøgte 1 og 2 skal herudover anerkende at være forpligtede til at betale boets omkostninger ved konkursens indtræden og boets behandling, jf. konkurslovens § 93, nr. 1 og 2, sagsomkostninger, som boet måtte blive pålagt at betale til sagsøgte 3, jf. konkurslovens § 93, nr. 3, samt rimelige omkostninger ved likvidationen og retsafgift, jf. konkurslovens § 94, nr. 3 og 4, i den udstrækning disse krav endeligt godkendes i konkursboet og kan rummes inden for maksimum for sagsøgte 1 og 2's hæftelse efter den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 4.

3. Sagsøgte 1 og 2 tilpligtes at anerkende, at de in solidum inden for maksimum for hæftelsen efter anpartsselskabslovens § 84, stk. 4 - hæfter for krav ud over de af 1. og 2. led omfattede, for så vidt sådanne krav endeligt anerkendes i konkursboet, og af domstolene henføres til selskabets tab efter anpartsselskabslovens § 84, stk. 5.

Subsidiært:

De sagsøgte tilpligtes til sagsøgeren in solidum at betale 491.735 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg til betaling sker.

Sagsøgte 1 og 2, A1 og A2

Over for sagsøgeren:

Frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb end de(t) påstående.

Over for sagsøgte 3, X-Bank A/S:

X-Bank A/S skal - helt eller delvis - friholde disse sagsøgte for de beløb, de måtte blive pålagt at betale til sagsøgeren.

Sagsøgte 3, X-Bank A/S

Over for sagsøgeren:

Frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb end det påstående.

Over for sagsøgte 1 og 2, A1 og A2:

De sagsøgte 1 og 2 tilpligtes at friholde banken for ethvert beløb, som den måtte blive tilpligtet at betale til sagsøgeren, herunder renter og omkostninger.

Over for sagsøgte 1 og 2's friholdelsespåstand:

Frifindelse.

Adcitanterne 1 og 2, A1 og A2

Over for adciterede 1 - 5, V1 I/S, V2 I/S, B, C og D:

De adciterede 1 - 5 skal friholde dem for ethvert beløb, de måtte blive pålagt at betale til sagsøgeren.

Over for adciterede 6 og 7, advokat E og revisionsfirma F:

De adciterede 6 og 7 skal helt eller delvis friholde dem for de beløb, de måtte blive pålagt at betale til sagsøgeren.

Adcitanten X-Bank A/S

De adciterede 1 - 7 tilpligtes in solidum, subsidiært alternativt at friholde banken for ethvert beløb, som den måtte blive tilpligtet at betale til sagsøgeren, herunder renter og omkostninger.

Adciterede 1 og 2, V1 I/S og V2 I/S

Ingen påstand, idet disse adciterede, der efter det oplyste er under konkursbehandling, ikke har givet møde under domsforhandlingen. Hverken interessentskaberne eller kurator har fået lovlig tilsigelse til domsforhandlingen.

Adciterede 3, B

Ingen påstand, idet denne adciterede, trods lovlig tilsigelse til domsforhandlingen, ikke har givet møde. Han er under sagens forberedelse gjort bekendt med adcitationsstævningen fra X-Bank A/S og friholdelsespåstanden fra medadciterede 7, revisionsfirma F, men ikke med processkriftet af 15. august 2000 fra adcitanterne 1 og 2, A1 og A2.

Adciterede 4, C

Frifindelse, efter at han under sagens forberedelse er gjort bekendt med adcitationsstævningen fra X-Bank A/S og processkriftet af 15. august 2000 fra adcitanterne 1 og 2, A1 og A2, samt friholdelsespåstanden fra medadciterede 7, revisionsfirma F.

Adciterede 5, D

Ingen påstand, idet denne adciterede, trods lovlig tilsigelse til domsforhandlingen, ikke har givet møde. Han er under sagens forberedelse gjort bekendt med adcitationsstævningen fra X-Bank A/S og processkriftet af 15. august 2000 fra adcitanterne 1 og 2, A1 og A2, samt friholdelsespåstanden fra medadciterede 7, revisionsfirma F.

Adciterede 6, advokat E

Over for adcitanterne 1 og 2, A1 og A2:

Frifindelse mod betaling af 1/3 af sælgersidens tab opgjort efter principperne i Højesterets dom af 24. november 1999 (Thrane-dommen) samt at adcitanterne i og 2 friholder adciterede for ethvert beløb udover 1/3 af sælgersidens tab opgjort efter nævnte principper, som adciterede måtte blive tilpligtet at betale til X-Bank A/S.

Over for adcitanten X-Bank A/S:

Frifindelse.

Overfor medadciterede 7's friholdelsespåstand:

Frifindelse.

Adciterede 7, revisionsfirma F

Overfor adcitanterne I og 2, A1 og A2:

Frifindelse mod betaling af 1/3 af sælgersidens andel af tab, beregnet efter en bruttotabsopgørelse, jfr. Højesterets dom i Thrane-sagen.

Overfor adcitanten, X-Bank A/S:

Frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb end det påståede.

Overfor medadciterede 1-5:

De medadciterede 1-5 tilpligtes principalt solidarisk, subsidiært alternativt at friholde adciterede for ethvert beløb incl. renter og sagsomkostninger, som adciterede måtte blive tilpligtet at betale.

Overfor medadciterede 6:

Medadciterede 6 tilpligtes at friholde adciterede for ethvert beløb udover 1/3 af sælgersidens andel af tab, beregnet efter en bruttotabsopgørelse, jf. Højesterets dom i Thrane-sagen.

Sagens omstændigheder:

De sagsøgte 1 og 2, A1 og A2 ejede anparterne i S ApS og udgjorde sammen med advokat JB bestyrelsen i selskabet, der drev virksomhed med produktion af oliebrændere og metalfittings m.v. Selskabet overdrog i 1991 virksomheden, herunder varelager og maskiner, til en køber, der i forvejen drev virksomhed i selskabsform og derfor ikke ønskede at erhverve anpartsselskabet.

Direktionen i V2 I/S, der tillige drev virksomhed under navnet V1 I/S, udgjordes ifølge registrering i Handelsregistret i marts 1991 af C, B og D. Interessentskabet tegnedes af direktør B alene eller af direktør, statsautoriseret revisor D og direktør, advokat C i forening. Ansvarlige deltagere var V3 og V4, der begge er taget under konkursbehandling den 6. november 1997.

I et af Tom Ipsen underskrevet brev af 24. juni 1991 fra V2 I/S til A1 hedder det vedrørende S ApS:

"Ovennævnte selskab udbydes på følgende vilkår:

Egenkapital - bunden

ca.

kr.

80.000

Egenkapital - fri pr. 1. juni 1991

ca.

kr.

891.000

Overskud indeværende år

kr.

704.000

Skat - regnskabsåret 1989/90

kr.

63.425

Skat - regnskabsåret 1990/91 (indev. år) - 431.000

kr.

431.000

Udskudt skat - 92.955

kr.

92.955

Likvide midler i alt kr. 2.262.380

kr.

2.262.380

Prisen på selskabet beregnes således:

Egenkapital - bunden

kr.

80.000

Egenkapital - fri, kurs 100

kr.

891.000

overskud indeværende år, kurs 100

kr.

704.000

Skat indeværende år, kurs 45

kr.

193.950

Udskudt skat, kurs 45

kr.

41.800

kr.

1.910.750

Herfra trækkes 2 %

kr.

38.200

Pris for selskabet

kr.

1.872.550

Kommission til V2 I/S, 2% betales af sælger.

Eventuel aktieafgift betales af sælger.

...."

I fortsættelse af tilbuddet fremsendte B for V2 I/S den 26. juni 1991 efter aftale med A2 udkast til købsaftale til medadciterede advokat E. Der blev herefter indgået aftale i overensstemmelse med udkastet, og af aftalen, der fra sælgernes side er dateret den 27. juni 1991, fremgår blandt andet:

"Mellem underskrevne

A1

....

A2

....

(i det følgende benævnt sælger) som sælger samt medunderskrevne

K S.A.

.... Liechtenstein

(i det følgende benævnt køber)

som køber er d.d. indgået følgende købsaftale vedrørende sælgers salg af nominelt 80.000,00 kr. anparter i S ApS, .... (i det følgende kaldet SELSKABET) til køber.

§ 1.

Overdragelsen af anparter omfatter den samlede indskudskapital stor nom. kr. 80.000 kr. i SELSKABET.

Købesummen udgør - foreløbigt kr. 1.910.750

Købesummen samt selskabets likvide midler, kr. 2.262.380 afregnes umiddelbart efter underskrivelsen af nærværende købsaftale, ved bankoverførsel mellem (købers bank) X-Bank, ... og (sælgers bank) Den Danske Bank .... Der tages ved afregningen af de likvide midler hensyn til eventuelle indeståender på investeringsfondskonti.

Købsaftalen bortfalder såfremt der ikke umiddelbart efter underskrift sker bankoverførsel af henholdsvis købesummen og selskabets likvide mider.

Kommission til V2 I/S kr. 38.200 betales af sælger.

....

§ 3.

Der foretages endelig afregning af selskabets likvide midler og købesum når regnskabet pr. 31. maj 1991 foreligger udarbejdet. Opgørelsen foretages efter principperne i skrivelse af 24. juni 1991 .... fra V2 I/S til A1.

§4.

....

Sælger er forpligtet til at indsende selvangivelsen med tilhørende regnskaber og specifikationer for regnskabsåret 1989/90 - skatteåret 1991/92 - til myndighederne.

Kopi af selvangivelsen med tilhørende bilag skal fremsendes til køber samtidig med fremsendelsen til skattemyndighederne.

Køber forpligtet sig til at indgive selvangivelsen for regnskabsåret 1990/91 - skatteåret 1992/93 - rettidigt til skattemyndighederne.

Kopi af selvangivelsen med tilhørende bilag skal fremsendes til sælger samtidig med fremsendelsen til skattemyndighederne.

....

§ 6.

Overtagelsesdagen er aftalt til den 31. maj 1991.

Selskabets eventuelle beholdninger af værdipapirer og andre aktiver realiseres for sælgers regning, således at selskabets aktiver udelukkende består af likvide midler.

Det forudsættes, at der - bortset fra det i forrige afsnit nævnte - ikke har været nogen aktivitet i selskabet efter den 31. maj 1991.

...."

På købersiden blev aftalen underskrevet af D, angiveligt ifølge fuldmagt.

I skrivelse af 27. juni 1991 fra A1 og A2 til Den Danske Bank hedder det:

"Undertegnede A1 og A2 anmoder herved banken om at overføre kr. 2.260.000 til X-Bank .... mod samtidig indbetaling af kr. 1.870.000 fra K S.A. ifølge salgsaftale af 27/6 1991."

I betalingsanmodning af 28. juni 1991 fra V2 I/S til X-Bank A/S hedder det:

"Vedr. S ApS.

Der bedes overført til DDB, ....

Købesum

1.910.750

-Vor Kommission

38.200

I alt

1.872.550

  

Vi modtager

kr. 2.262.380".

Den 28. juni 1991 sendte X-Bank A/S følgende telefaxskrivelse til Den Danske Bank:

"S ApS.

Hermed bekræftelse fremsendelse af

kr. 1.870.550,00

via Nationalbanken, valør 28.06.1991.

Beløb fremsendes under forudsætning af modtagelse af nedennævnte beløb via Nationalbanken d.d.

Vi beder Dem sende telefax med bekræftelse på at der pr. 28.06. 1991 via Nationalbanken overføres

kr. 2.262.380,00

til indsættelse på konto xxxx xxxxx6-7, valør 28.06.1991.

Beløb fremsendes når bekræftet telefax modtages.

...."

Den Danske Banks accept skete i form af følgende telefax af samme dato til X-Bank A/S:

"Vi anerkender hermed Deres telefax af dags dato og bekræfter, at vi pr. dato via Nationalbanken overfører kr. 2.262.380,- til indsættelse på konto xxxx xxxxx6-7, valør 28.06.1991.

Det fra Dem fremsendte beløb kr. 1.870.000,- skal krediteres konto ....".

De relevante posteringer hos X-Bank A/S fremgår af følgende uddrag af kontoudskrift nr. 6 af i. juli 1991 for V1 I/S:

"DATO

TEKST

VALØR

IND/UD

SALDO

....

    

27.06

....

  

1.241.961,91

28.06

Nationalbank

28.06

2.2.62.380,00

3.504.341,91

28.06

..

 

2.000,00-

3.502.341,91

28.06

...

 

19.964,00-

3.482.377,91

28.06

Nationalbank

28.06

1.870.000,00-

1.612.377,91

...."

    

Den 7. august 1991 fremsendte advokat JB en salæropgørelse til sælgerne på 4.000 kr. med tillæg af moms. Af opgørelsen fremgår følgende:

"Salær (E) for bistand ved salg af anparter i selskabet af 3. august ApS herunder gennemgang af kontrakt med revisor F, V2 og A2, gennemgået 3 udkast, med deraf følgende korrektioner".

På baggrund af et af revisionsfirma F udarbejdet regnskab for perioden 1. juli 1990 - 31. maj 1991 er der ved skrivelse af 1. november 1991 fra B for V2 I/S til A1 foretaget en endelig opgørelse af handlen. Af opgørelsen, der i kopi blev fremsendt til revisionsfirmaet F, fremgår følgende:

"S ApS.

Ovennævnte selskab afregnes endeligt:

Egenkapital - bunden

kr.

80.000

Egenkapital - fri pr. i. juni 1991

-

891.000

Overskud indeværende år

-

781.063

Skat - regnskabsåret 1989/90

-

62.981

Skat - regnskabsåret 1990/91 (indev. år)

-

533.026

Udskudt skat

-

14.584

Likvide midler i alt

kr.

2.362.974

Prisen på selskabet beregnes således:

Egenkapital - bunden

kr.

80.000

Egenkapital - fri, kurs 100

-

891.320

Overskud indeværende år, kurs 100

-

781.063

Skat indeværende år kurs 45

-

239.861

Udskudt skat, kurs 45

-

6.563

kr.

1.998.807

Herfra trækkes 2%

kr.

39.900

Pris for selskabet

kr.

1.958.907

Den endelige opgørelse bliver herefter følgende:

Likvide midler i alt

kr. 2.362.974

Afregnet tidligere

kr. 2.262.380

100.594

Prisen for selskabet

kr. 1.958.907

Afregnet tidligere

kr. 1.870.000

88.907

Os tilgode

kr.

11.687

".

Anparterne i S ApS blev ifølge anpartsnota af 8. november 1991 overdraget fra K S.A. til JK for 2.163.091 kr. Notaen blev på sælgersiden underskrevet af D, angiveligt ifølge fuldmagt. Selskabets navn blev senere ændret til S1 ApS.

Sælgerne har til Revisionsfirmaet F ApS betalt et honorar på 8.000 kr. med tillæg af moms. Af revisionsfirmaets opgørelse af 20. februar 1992 fremgår følgende:

"Honorar for vor tidsanvendelse i perioden i. april 1991 - 16. februar 1992 i forbindelse med afståelse af anparterne i S ApS omfattende:

  • Mødedeltagelse omkring påtænkt salg af anpartskapitalen, herunder foreløbige beregninger af skattemæssige konsekvenser ved salg før- og efter 1. juli 1991.
  • Korrespondance, telefonsamtaler m.v. med V2 I/S, samt advokat E omkring kontraktudkast m.v.
  • Avanceberegninger af almindelig- og særlig indkomst til brug for selvangivelse 1991.
  • Diverse øvrige assistance omkring anpartsselskabets salg."

Skifteretten i Helsinge tog den 13. august 1993 en anmodning fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om opløsning af selskabet til følge, idet det af selskabets direktør, JK, blev oplyst, at selskabet hverken havde aktiver eller passiver. JK havde forinden i en skrivelse af 12. oktober 1992 til VJ A/S givet udtryk for, at selskabets årsregnskab ved en endnu uopklaret fejl ikke var indsendt, og at han fra et revisionskontor på Østerbro havde forvisset sig om, at man var i færd med at udarbejde de pågældende selvangivelser. Fra en konto tilhørende HS A/S var der i øvrigt den 23. marts 1993 indbetalt et beløb på 40.000 kr. til skattevæsenet vedrørende selskabet.

Den 1. juni 1995 beslaglagdes på det revisionskontor, som JK var medindehaver af, et eksemplar af selskabets tidligere nævnte regnskab for perioden i. juli 1990 - 31. maj 1991 (kosternr. 343).

Den 8. august 1995 tog skifteretten i Helsinge efter anmodning fra Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen, S1 ApS under konkursbehandling. Det blev under skifteretsmødet oplyst af JK, at Told- og Skattestyrelsen efter hans opfattelse ikke havde noget krav, idet "det påståede krav formentlig er baseret på, at der ikke er indsendt angivelser", og at der "burde have været indsendt angivelser med 0,- kr.".

Ligeledes den 8. august 1995 meddelte Told- Skattestyrelsen ved skrivelse til konkursboet c/o advokat Poul Erik Petersen, at styrelsen agtede at ændre selskabets skatteansættelser for skatteårene 1989/90, 1990/91 og 1992/93. Ændringerne tog udgangspunkt i selvangivelserne for skatteårene 1989/90 og 1990/91 samt selskabets regnskab for perioden 1. juli 1990 31. maj 1991. Det fremgik af skrivelsen, at selskabet efter styrelsens opfattelse havde overtrådt skattekontrollovens § 16, og at der "senere vil blive taget endelig stilling til, om der eventuelt skal gøres strafansvar gældende".

Da der ikke blev fremsat indsigelse mod ansættelsen meddelte Told- og Skattestyrelsen ved skrivelse af 12. september 1995, at skatteansættelserne var ændret i overensstemmelse med skrivelsen af 8. august 1995. Det blev herved gentaget, at selskabet efter styrelsens opfattelse havde overtrådt skattekontrollovens § 16, og at der senere ville blive taget stilling til, om der eventuelt skal gøres strafansvar gældende.

Der har ikke efterfølgende været rejst sigtelse eller tiltale for overtrædelse af skattekontrollovens §§ 13 eller 16.

Sagsøgeren har under nærværende sag foretaget en mindre korrektion i forhold til ansættelsen af 12. september 1995 med den konsekvens, at skatten nedsættes til 531.734 kr. Med kontrollovstillæg på 5.000 kr. og fradrag for indbetalingen pr. 23. marts 1993 udgør skattetilsvaret herefter 496.735 kr.

Sagsøgerens påstandsbeløb på 778.752 kr. svarer til beløbet 496.735 kr. med påløbne renter efter selskabsskattelovens § 30 til og med marts 2001. Den yderligere forrentning af påstandsbeløbet over for de sagsøgte A1 og A2 med 0,6 % pr. påbegyndt måned af skattekravet svarer til den løbende forrentning efter selskabsskatteloven.

Såfremt det lægges til grund, at forhøjelsen af skatteansættelsen for skatteåret 1992/93 ikke har virkning, udgør skattekravet 41.000 kr. med tillæg af kontrollovsrenter 38.654 kr. til og med marts 2001.

De sagsøgte 1 og 2, A1 og A2 har opgjort deres berigelse således:

Overkurs

246.424 kr.

Ikke afsatte skatter af investeringsfonds

23.050 kr.

Nettorente

23.646 kr.

 

293.120 kr.

- omkostninger til V2 I/S og rådgiverne

54.780 kr.

Berigelse

238.340 kr.

Adciterede 6 har opgjort A1 og A2s berigelse således:

Overkurs

246.424 kr.

Rente af overkurs

34.933 kr.

Investeringsfondshenlæggelser

23.050 kr.

Berigelse

304.407 kr.

Der er under sagen afgivet partsforklaring af A2, A1, E og F samt vidneforklaring af LNR.

A2

har forklaret, at han har arbejdet som maskiningeniør og senere med køb og salg. Efter faderens død i 1988 arvede han sammen med sin bror den erhvervsvirksomhed, som faderen havde drevet. Virksomheden blev drevet i et anpartsselskab. De ansatte en mangeårig medarbejder som direktør, og efter hans død besluttede de at afhænde virksomheden. Aktiviteterne blev solgt, og anpartsselskabets aktiver bestod herefter af likvide midler. Han husker ikke, hvordan kontakten til V2 blev etableret, men der kom et købstilbud, som blev gennemgået sammen med revisor F. Han skænkede det ikke en tanke, at der blev tilbudt en overkurs for skattekravet. Han kendte intet til K S.A. og har ikke stillet spørgsmål vedrørende dette selskabs økonomiske formåen. Han har aldrig hørt, at andre end dette selskab skulle være køber. Advokat JB, der var medlem af bestyrelsen i anpartsselskabet, skulle gennemgå udkastet til overdragelsesaftale, der forinden var gennemgået med revisor F. Da advokat JB var på ferie, blev opgaven overgivet til advokat E. Hverken revisor F eller advokat E har frarådet indgåelse af aftalen. Han underskrev overdragelsesaftalen i Den Danske Banks afdeling i .... på et tidspunkt, hvor der til afdelingen blev telefaxet dokumenter fra X-Bank. Det kan godt passe, at han selv underskrev aftalen den 28. juni 1991, og at hans bror havde underskrevet den dagen før. Han har mødt B, der havde aftalen med til banken. Hverken revisor F eller advokat E var til stede, da han underskrev aftalen. Han husker ikke, hvem der har udarbejdet skrivelsen af 27. juni 1991 til Den Danske Bank.

A1 har forklaret, at han er cand. polit. Revisor F foretog nogle beregninger over de økonomiske konsekvenser ved salg af selskabet i forhold til likvidation. Beregningerne viste, at det var mest fordelagtigt at sælge selskabet. Han mener, at kontakten til V1-V2 blev etableret af den mæglervirksomhed, der tidligere havde formidlet salget af selskabets aktiviteter. Han regnede med, at tilbudet om overkurs på gælden til skattevæsenet kunne skyldes, at køberen ville fusionere det erhvervede selskab med et underskudsselskab. Han har formentlig haft telefonsamtaler med D eller B, men har aldrig truffet nogen af dem. Revisor F var inddraget i et forløb, hvorunder der blev foretaget en del rettelser, inden det endelige kontraktsudkast forelå, og revisor udtrykte ikke betænkeligheder ved salget. Det endelige udkast skulle foruden af revisoren også vurderes af selskabets faste advokat, JB. Da advokaten, der tillige var skolelærer, var på lejrskole, blev kontraktsudkastet i stedet vurderet af advokat E. Hun havde kun en enkelt sproglig bemærkning til udkastet og advarede ikke mod indgåelse af aftalen. Han underskrev kontrakten hos revisor F den 27. juni 1991, idet han skulle rejse til Paris den følgende dag. Betalingsmetoden gav ham ikke anledning til overvejelser, og revisor F bemærkede ikke noget hertil. Han har ikke erindring om, hvem der har udarbejdet skrivelsen af 27. juni 1991, som han og broderen har underskrevet. Han har betalt de 11.687 kr., der fremgår af V2s opgørelse af 1. november 1991.

Advokat E

har forklaret, at hun har været advokat siden 1986 og overvejende har beskæftiget med ejendomsadministration, dødsbobehandling og ægteskabssager. Hun har ikke været involveret i andre overdragelser af selskaber end den foreliggende. Hun havde et par uger forinden henvist en klient, der ønskede rådgivning om en lignende overdragelse, til et større københavnsk advokatkontor. Advokat JB, som hun havde kontorfællesskab med, pressede hende imidlertid under en telefonsamtale den 26. juni 1991 til at foretage en gennemgang af kontraktsudkastet. Han sagde, at det var uden betydning, at hun ikke havde forstand på selskabsoverdragelse, idet hans klienter var henholdsvis økonom og ingeniør, altså veluddannede folk, og idet der tillige var en revisor med i rådgivningen. Han sagde endvidere, at revisor kontrollerede prisen for anparterne, og at hun ikke skulle interessere sig for skrivelsen af 24. juni 1991, der blev nævnt i udkastet. Hun har telefonisk meddelt de to brødre, at hun ikke kunne rådgive vedrørende kontrakten, da det var et sagsområde, som hun ikke kendte til. Hun fik det svar, at dette var uden betydning, da de også havde en revisor som rådgiver. Ved gennemgangen af kontraktsudkastet sammenholdt hun det med det materiale, som hun et par uger forinden havde fået i den anden sag. Endvidere talte hun med revisor F om sagen og fik oplyst, at nogle regnskabsmæssige oplysninger, som hun havde fundet i en sagsmappe, ikke var aktuelle, og at der inden for kort tid ville foreligge et nyt regnskab. Den omstændighed, at køberen var et selskab med hjemsted i Liechtenstein, har ikke foranlediget hende til at undersøge, om køberen var i besiddelse af midler til at gennemføre handlen. Hun har ikke tillagt det betydning, at der ifølge kontrakten skulle udveksles ydelser mellem parterne samtidig. Hun er selvfølgelig klar over, at et selskabs aktiver tilhører selskabet, men hun tænkte ikke på, at selskabets egne midler blev anvendt til at betale købet. Hun har ikke set den i udkastet omtalte skrivelse af 24. juni 1991. Gennemgangen af kontrakten skete i øvrigt i samarbejde med en kollega på kontoret, advokat GL. De foretog en sproglig rettelse i udkastet og noterede tidsforbruget. Der er således anvendt i alt 3 timer. Det er JB, der senere udskrev regningen for gennemgangen af kontraktsudkastet. Hun får halvdelen af de salærer, som han oppebærer. Hun har aldrig fået underretning om, hvorvidt aftalen blev indgået, og hun troede faktisk, at der slet ikke var kommet mere ud af det.

Registreret revisor F

har forklaret, at han havde været revisor for anpartsselskabet siden juni 1988. Inden tilbuddet fra V2 fremkom, havde det været overvejet at likvidere selskabet. A1 blev kontaktet af V2 og aftalte derefter med ham, at V2 kunne sende korrespondance pr. telefax til hans revisionskontor, fordi han rådede over en faxmaskine. V2 sendte diverse udkast til købsaftale, og han drøftede disse med A1. Han foretog sikkert også nogle beregninger over de økonomiske konsekvenser ved et salg af selskabet i forhold til likvidation. Han drøftede to gange købsvilkårene med personer, der repræsenterede V2, og forsøgte herunder forgæves at presse prisen op. Han havde i øvrigt indtryk af, at brødrene A1 og A2 selv havde haft en del forhandlinger med V2 og Den Danske Bank. Advokat E kom meget sent ind i billedet, og han havde en telefonsamtale med hende. De drøftede kun den talmæssige opstilling, og han oplyste hende om, at der var ved at blive udarbejdet et nyt regnskab. Han har som den sidste skrevet til vitterlighed på købsaftalen, efter at de to brødre havde underskrevet som sælgere. Han er ikke bekendt med, hvem der har udarbejdet skrivelsen af 27. juni 1991 til Den Danske Bank, og han husker ikke, om han eventuelt så denne skrivelse i forbindelse med den endelige beregning af købesummen. Han konstaterede selvfølgelig, at køberen betalte en overkurs for skattegælden, men han opfattede det dengang som en kurs for selskabet. Han tænkte ikke nærmere over, at selskabets midler skulle udveksles umiddelbart over for købesummen. Hans honorar på 8.000 kr. vedrørte blandt andet beregning af brødrenes avancer til brug for selvangivelserne for 1991, og denne beregning var meget omkostningstung, idet A2 havde været anpartshaver siden selskabets start i 1969.

LNR

har forklaret, at han dengang var ansat som bankassistent i X-Banks afdeling i ..., hvor V2 var kunde. Den kundeansvarlige var MK, og han har i dennes fravær foretaget ekspeditioner for V2, som han vidste formidlede salg af virksomheder. Forud for ekspeditionerne i nærværende sag havde han således foretaget lignende ekspeditioner for V2. Han har dog aldrig holdt møde med nogen fra V2. Han havde ikke nærmere kontakt med V2 forud for betalingsanmodningen af 28. juni 1991, og han erindrer ikke, at anmodningen var ledsaget af bilag. Han har alene talt med B vedrørende betalingsanmodningen. Der var ikke knyttet kredit til V2s konto, hvorfor det var vigtigt, at der ikke opstod overtræk på kontoen. Dette er baggrunden for, at der som beskrevet i brevet af 28. juni 1991 til Den Danske Bank skulle foreligge en bekræftelse vedrørende overførsel af de 2,2 mio. kr., for at X-Bank kunne tillade udbetaling fra kontoen af de 1,8 mio. kr. Han gik ud fra, at de 1,8 mio. kr. måtte være købesummen for en virksomhed, idet kontohaveren var virksomhedsformidler. Beløbet kunne eventuelt også være købesummen for aktier eller anparter. Han havde intet kendskab til, hvad de 2,2 mio. kr. hidrørte fra. Kontoudtoget med ekspeditionerne vedrørende de nævnte beløb viser umiddelbart efter lignende ekspeditioner, hvor beløbene er 34,9 mio. kr. og 37,4 mio. kr. Der forelå også i dette tilfælde gensidige bekræftelser mellem afdelingen og et andet pengeinstitut, således at der ikke blev tale om kreditgivning. Hans baggrund er en traditionel bankuddannelse, og han var ikke bekendt med lovgivningens forbud mod selvfinansiering ved selskabsoverdragelser, idet dette ikke indgik i hans undervisning på bankskolen.

Parternes procedurer:

Sagsøgeren, S1 ApS under konkurs

, har til støtte for sine principale påstande over for sagsøgte 1 og 2, A1 og A2, gjort gældende, at de i medfør af dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 5, er forpligtet til at erstatte sagsøgers tab som følge af, at overdragelsen af S ApS fandt sted i strid med selvfinansieringsforbudet i dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 2. Alle selskabets midler blev stillet til rådighed for køberen eller dennes repræsentant i forbindelse med overdragelsen, og de sagsøgte 1 og 2 undlod at sikre sig, at midlerne tilgik selskabet. Køberselskabet var ikke i besiddelse af midler til at erhverve selskabet, og overførslen af købesummen kunne kun lade sig gøre, fordi der var aftalt en samtidig overførsel af selskabets midler. Køberselskabet, der modtog den ulovlige udbetaling af selskabets midler, kan ikke opfylde tilbagebetalingskravet efter den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 4, og da det var de sagsøgte eller deres rådgivere, der traf beslutningen om at overføre selskabets midler til køberen, følger det af den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 5, at de sagsøgte indestår for selskabets tab. Tabet udgør 2.362.974 kr. med tillæg af rente efter dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 4.

Til støtte for den subsidiære påstand over for de sagsøgte 1 og 2 har sagsøgeren gjort gældende, at de som sælgere af anparterne i S ApS på uforsvarlig måde har tilsidesat skattevæsenets interesser ved salget af selskabet og dermed efter dansk rets almindelige erstatningsregel er erstatningspligtige for skattevæsenets tab ved, at selskabsskatten ikke er betalt. De sagsøgte eller deres rådgivere måtte indse, at salget ikke var en normal forretningsmæssig disposition, og at der ved salget af overskudsselskabet, der var uden forretningsmæssig aktivitet, og hvis eneste aktiv var en pengebeholdning, bestod en ikke ubetydelig risiko for, at den latente skattebyrde ikke ville kunne udskydes eller elimineres, og at risikoen herfor og for tab for skattevæsenet ville være særlig stor, da det fremstod som en nærliggende mulighed, at der ved salget ville ske selvfinansiering.

Til støtte for påstanden over for sagsøgte 3, X-Bank A/S, har sagsøgeren gjort gældende, at banken vidste eller burde have vidst, at banken medvirkede ved køb af et selskab. Banken indså eller burde have indset, at gensidigheden i overførslerne, der var en betingelse for at handlen kunne gennemføres, indebar, at handlen blev finansieret med selskabets egne midler. Derved har banken i overensstemmelse med fast retspraksis handlet ansvarspådragende efter dansk rets almindelige erstatningsregel.

Sagsøger har over for samtlige sagsøgte anført, at de hæfter solidarisk for tabet, der er en kausal og adækvat følge af de sagsøgtes ansvarspådragende handlinger.

Det følger af de skatteprocesuelle regler, at gyldigheden og rigtigheden af selskabets skatteansættelser ikke kan prøves under denne sag. Under alle omstændigheder har fristen for ændring af skatteansættelsen i henhold til den dagældende bestemmelse i skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, været suspenderet i henhold til bestemmelsens stk. 3. Selskabets manglende indgivelse af selvangivelse samt efterfølgende undladte reaktion over for taksationen kan herved som minimum tilregnes den skattepligtige som groft uagtsomt, idet der forelå et af revisor F udarbejdet regnskab, der udviste skattebeløb, som skulle betales. Der var ikke i lovgivningen krav om, at der skulle rejses straffesag, og angivelsen i Told- og Skattestyrelsens cirkulære af 29. november 1994 har ikke en karakter, der gør den bindende for skattemyndighederne. Den manglende overholdelse af cirkulæret kan i øvrigt ikke antages at have haft nogen betydning, idet den ændrede ansættelse under alle omstændigheder må anses for korrekt. Heller ikke den manglende henvisning til den dagældende suspensionsbestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 3, kan antages at have haft noget betydning, og ændringen af skatteansættelsen kan derfor ikke anses for ugyldig.

De sagsøgte 1 og 2, A1 og A2

, har gjort gældende, at de ikke har overtrådt selvfinansieringsforbudet i dagældende anpartsselskabslov § 84, stk. 2, da de hverken indså eller burde havde indset, at selskabets midler blev brugt til købet. De har heller ikke pådraget sig ansvar efter dansk rets almindelige erstatningsregel. Det var upåregneligt for dem, at Virksomhedsformidlerne I/S, der fremtrådte som et professionelt foretagende og modtog provision for sin medvirken, ville tilegne sig selskabets midler, og de måtte tværtimod kunne gå ud fra, at V2 I/S ville drage omsorg for, at selskabets midler blev anbragt på en konto tilhørende selskabet. De bør derfor stilles som i "bruttosager".

I relation til 2. led i sagsøgers principale påstand, har de sagsøgte 1 og 2 anført, at der til rimelige omkostninger ved likvidationen ikke kan medregnes andre omkostninger vedrørende denne erstatningssag end dem, sagsøgte 1 og 2 ved dommen måtte blive tilpligtet at betale til sagsøger. Det 3. led i den principale påstand bør ikke tages til følge, idet det har en alt for generel karakter.

Over for sagsøgte 3, X-Bank A/S, har de sagsøgte 1 og 2 gjort gældende, at det ikke for banken var upåregneligt, at der forelå en overtrædelse af selvfinansieringsforbudet i anpartsselskabsloven. Banken forlangte en transport i selskabskapitalen, hvilket kan sidestilles med en pantesikkerhed i strid med selvfinansieringsforbudet i den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 2, og de sagsøgte 1 og 2 bør derfor i givet fald kunne holde banken medansvarlig for meromkostninger efter skattelovgivningen og omkostninger ved selskabets konkurs.

Over for de adciterede 1-5, V1 I/S, V2 I/S, B, C og D, har adcitanterne 1 og 2, A1 og A2, gjort gældende, at disse adciterede er ansvarlige for selskabstømningen.

Over for adciterede 6 og 7, advokat E og revisionsfirma F, har adcitanterne 1 og 2 gjort gældende, at disse adciterede som professionelle rådgivere har handlet ansvarpådragende, idet de overså den nærliggende risiko for selvfinansiering, der var forbundet med den samtidige udveksling af pengeydelser.

Ved opgørelsen af deres berigelse har de sagsøgte 1 og 2 gjort gældende, at udgifterne til V2 I/S, advokat og revisor bør fradrages i opgørelsen.

Med hensyn til skattekravets opgørelse har de sagsøgte i og 2 i det væsentlige henholdt sig til det af adciterede 6 anførte.

Sagsøgte 3, X-Bank A/S

, har gjort gældende, at banken ikke var bekendt med, at betalingerne, som banken formidlede, vedrørte køb af et overskudsselskab. Banken havde ikke kendskab til det underliggende forhold og var ikke klar over, at selskabets midler blev udvekslet med købesummen. Banken har ikke handlet culpøst, da transaktionerne ikke adskiller sig fra de mange betalingsoverførsler, der dagligt foretages i banker, og banken kan under ingen omstændigheder ifalde et videregående ansvar efter bestemmelsen i den dagældende anpartsselskabslovs § 84.

I forhold til de sagsøgte 1 og 2 har X-Bank A/S gjort gældende, at sælgernes forhold skal bedømmes på baggrund af den viden, som deres professionelle rådgivere burde have haft om overdragelsen. Ansvaret for tilsidesættelse af selvfinansieringsforbudet i anpartsselskabsloven påhviler derfor sælgerne og ikke banken.

I forhold til de adciterede 1-5, V1 I/S, V2 I/S, B, C og D har X-Bank gjort gældende, at de som ansvarlige for selskabstømningen må bære det endelige ansvar herfor.

I forhold til de adciterede 6 og 7, advokat E og revisionsfirma F, har X-Bank gjort gældende, at de efter samme principper som fastslået i Thrane-dommen bør friholde banken, såfremt banken måtte blive dømt helt eller delvis.

Med hensyn til skattekravets opgørelse har X-Bank A/S i det væsentlige henholdt sig til det af adciterede 6 anførte.

Adciterede 4, 

C, har ikke procederet, idet han forlod retten efter at have nedlagt sin påstand ved indledningen af domsforhandlingen.

Adciterede 6, advokat E

, har gjort gældende, at hun ikke har ydet rådgivning i forbindelse med sælgernes beslutning af salg af selskabet. Købsaftalen er ikke konciperet af hende, og hun tog et forbehold vedrørende sin kunnen i forbindelse med godkendelsen af aftalen, hvorfor hun ikke bør kunne holdes ansvarlig for bestemmelsen i aftalens § 1. Hun har i øvrigt ikke haft noget at gøre med betalingstransaktionerne og har heller ikke fået oplysninger om disse. Der er derfor ikke tale om, at hun hverken vidste eller burde have vidst, at betalingen for selskabet eventuelt ville blive tilvejebragt af selskabets egne midler.

I forhold til adcitanterne 1 og 2, A1 og A2, har adciterede gjort gældende, at de skal fralægge sig berigelsen i overensstemmelse med Thrane-dommen. Udgifterne til rådgivere kan efter retspraksis ikke fradrages ved opgørelsen af berigelsen, idet udgifterne ikke kan antages at overstige likvidationsudgifterne. Adciterede omfattes ikke af ansvaret efter dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 5, og skal derfor ikke friholde sælgerne for "mellemformsdelen". Adciterede har desuden ikke udvist en sådan ansvarspådragende adfærd, at der er grundlag for at adciterede skal friholde adcitanterne 1 og 2 for et større beløb, end hvad der følger af principperne i Thranedommen.

I forhold til X-Bank A/S har adciterede gjort gældende, at banken i denne sag bør bære et større ansvar end det, der følger af Thrane-dommen. Banken har for V2 I/S tidligere foretaget en række transaktioner af tilsvarende karakter som i denne sag, hvilket burde have givet anledning til nærmere overvejelser i banken. Adciterede fik ikke oplysninger om, at der var tale om overdragelse af et overskudsselskab, og kendte ikke V2 I/S. Endvidere var banken ikke bekendt med, at adciterede var rådgiver for sælgerne.

I forhold til revisionsfirma F har adciterede gjort gældende, at revisionsfirmaet bærer et større ansvar, end hun selv gør, da revisor har haft større viden om overdragelsen. Adciterede bør derfor ikke bære en større del af sagsøgers tab, end hvad der følger af principperne i Thrane-dommen.

I relation til sagsøgers opgørelse af skattekravet har adciterede gjort gældende, at spørgsmålet om, hvorvidt skatteansættelsen er korrekt, kan prøves ved domstolene, herunder om ansættelsen er foretaget rettidigt. Den ændrede ansættelse er ikke gyldig, medmindre tidsfristen har været suspenderet i medfør af dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 3, der forudsætter grov uagtsomhed eller forsæt hos skatteyder. Den ændrede ansættelse gøres i nærværende sag gældende mod adcitanterne 1 og 2, og dette bør afvises, allerede fordi disse personer forlængst var ude af selskabet og ikke har handlet groft uagtsomt. Sagsøger har i øvrigt ikke bevist, at der fra anden side er handlet groft uagtsomt, og det er endvidere ifølge Told- og Skattestyrelsens cirkulæreskrivelse fra 29. november 1994 en forudsætning for en ændret ansættelse efter den almindeligt gældende tidsfrist, at der rejses en straffesag, som fastslår et strafbart forhold. Den administrative praksis, som cirkulæret afspejler, må være bindende for skattemyndighederne, da en tilsidesættelse af administrativ praksis vil indebære et brud på en lighedsgrundsætning. Den manglende overholdelse af cirkulærets bestemmelse er ikke blot en formalitet, og den ændrede ansættelse bør derfor anses for ugyldig.

Adciterede 7, revisionsfirma, F

, har over for adcitanterne 1 og 2, A1 og A2, gjort gældende, at adciterede ikke omfattes af ansvaret efter dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 5, og derfor ikke bør holdes ansvarlig for "mellemformsdelen".

Over for X-Bank A/S har adciterede gjort gældende, at der ikke har været ydet nogen rådgivning fra adciterede til banken eller givet nogen instruktion fra adciterede om betalingstransaktionerne. Banken burde have været klar over, at det var selskabsmidler, der blev udvekslet, og bankens eventuelle erstatningsansvar må anses for en direkte følge af dens egne handlinger eller undladelser.

Over for de adciterede 1-5, V1 I/S, V2 I/S, B, C og E, har adciterede 6, revisionsfirma F, gjort gældende, at de som ansvarlige for selskabstømningen bør bære det endelige ansvar herfor.

Over for advokat E har adciterede gjort gældende, at der bør ske ligedeling i det indbyrdes forhold.

Med hensyn til opgørelsen af skattekravet har adciterede 7 henvist til det af adciterede 6 anførte og yderligere gjort gældende, at den ændrede ansættelse må anses for ugyldig på grund af en mangelfuld begrundelse, idet der ikke blev henvist til den dagældende suspensionsbestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 3.

Landsretten skal udtale:

Skattekravet.

Det af revisionsfirma F udarbejdede regnskab for perioden i. juli 1990 til 31. maj 1991 samt selvangivelserne for skatteårene 1989/90 og 1990/91 resulterede efter ligning hos skattemyndighederne i det skattekrav, som er fremsat under denne sag. Perioderegnskabet blev overgivet til køberne af selskabet og er under en ransagning fundet hos JK. Det lægges derfor til grund, at JK, der var den seneste ejer af anparterne i selskabet og tillige direktør i dette, har handlet groft uagtsomt i relation til, at et skattebeløb skulle betales, og at skattemyndighederne blev forholdt oplysninger herom ved den manglende indgivelse af selvangivelse for selskabet. Betingelserne for suspension af fristen for forhøjelse af selskabets skatteansættelse har derfor været opfyldt, jf. den dagældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 3.

De sagsøgte findes i øvrigt ikke at kunne støtte ret på, at det ifølge Told- og Skattestyrelsens cirkulæreskrivelse af 29. november 1994 var forudsat, at der skulle rejses en straffesag, og hverken den manglende efterlevelse af cirkulæret eller den manglende henvisning til den dagældende suspensionsbestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 3, findes at kunne bevirke, at forhøjelsen af skatteansættelsen kan anses for ugyldig.

Sagsøgers opgørelse af skattekravets størrelse lægges derfor til grund.

Ansvar i hovedsagen.

Anparterne i S ApS blev overdraget af A1 og A2 til K S.A. for en købesum, der efter fradrag af kommissionsvederlag, udgjorde 1.872.550 kr. Beløbet 1.872.550 kr. blev trukket på en konto i X-Bank A/S tilhørende V1 I/S, der er identisk med V2 I/S. Beløbet blev via Nationalbanken den 28. juni 1991 overført fra X-Bank A/S til sælgernes bank, Den Danske Bank. Den Danske Bank havde forinden bekræftet over for Jyske Bank A/S, at et beløb på 2.262.380 kr. ville blive blive overført via Nationalbanken til X-Bank A/S. Beløbet, der udgjorde selskabets midler, blev modtaget af X-Bank A/S den 28. juni 1991 og indsat på V1s konto, som købesummen var overført fra.

På baggrund af bestemmelsen i købsaftalens § 1 om udveksling af ydelser, de gensidige bekræftelsesskrivelser af 28. juni 1991 fra X-Bank A/S og Den Danske Bank samt LNRs vidneforklaring lægges det til grund, at selskabets midler blev stillet til rådighed for køberen i forbindelse med dennes erhvervelse af anparterne i det overdragne selskab i strid med selvfinansieringsforbuddet i den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 2.

De sagsøgte, A1 og A2, der efter forudgående rådgivning fra såvel en revisor som en advokat underskrev købsaftalen og skrivelsen af 27. juni 1991 om samtidig udveksling af ydelser, burde have indset, at de stillede selskabets midler til rådighed for køber i forbindelse med dennes erhvervelse af selskabet. Da det kan lægges til grund, at tilbageførsel af selskabets midler er udelukket, hæfter de sagsøgte 1 og 2 for selskabets tab, jf. dagældende anpartsselskabslovs 84, stk. 5, jf. stk. 4.

X-Bank A/S må efter indholdet af betalingsanmodningen af 28. juni 1991 fra V2 og indholdet af bankens telefaxskrivelse af samme dag til Den Danske Bank have indset, at der var tale om udveksling af ydelser mellem de samme parter, og X-Bank A/S burde endvidere under de foreliggende omstændigheder, hvor der ikke var nogen anden nærliggende forklaring på tilstedeværelsen af beløbet på 2,2 mio. kr., have indset, at det omhandlede selskab blev købt for dets egne midler.

X-Bank A/S findes herefter at have pådraget sig erstatningsansvar for skattevæsenets tab, idet banken burde have indset, at der var en nærliggende risiko for manglende betaling af et skattekrav. Også sagsøgers påstand over for banken tages derfor til følge.

Det 1. led i sagsøgers principale påstand tages herefter til følge.

Da afgørelsen af, hvilke omkostninger der kan henregnes under konkurslovens § 93 og § 94, i første instans henhører under skifteretten, findes der ikke grundlag for at imødekomme indsigelsen mod 2. led i sagsøgers principale påstand.

Også 2. led i sagsøgers principale påstand tages derfor til følge, bortset fra at sagsomkostninger, som sagsøger måtte blive pålagt at betale til X-Bank A/S, jf. konkurslovens § 93, nr. 3, udgår, idet der som neden for bestemt ikke bliver tale om sådanne sagsomkostninger.

Der er derimod ikke grundlag for at tage det generelt udformede krav i 3. led i sagsøgers principale påstand til følge.

Det solidariske erstatningsansvar for sælgerne A1 og A2 og X-Bank A/S omfatter ifølge 1. led i sagsøgers principale påstand alene skattevæsenets tab på 491.735 kr., og sælgerne findes - i overensstemmelse med Højesterets dom af 29. december 2000 i Staco-sagen (U 2001.634 H) - ikke i det indbyrdes forhold at kunne rejse krav mod banken i anledning af deres merforpligtelser efter skattelovgivningen og deres omkostninger ved selskabets konkurs.

Ved den indbyrdes fordeling af erstatningsbyrden mellem sælgerne og banken skal sælgerne forlods fralægge sig deres berigelse, der findes at burde opgøres til 304.407 kr., bestående af overkursen 246.424 kr., forrentning af overkurs til sagsanlæg 34.933 kr. samt investeringsfondshenlæggelser 23.050 kr. Der findes ikke grundlag for at fradrage omkostningerne til V2 I/S og sælgernes rådgivere, da disse omkostninger ikke kan antages at overstige omkostningerne ved en likvidation af selskabet.

Beløbet, der skal deles mellem sælgerne og X-Bank A/S, udgør herefter 187.328 kr., og da der ikke findes grundlag for at fravige det ifølge Højesterets dom af 24. november 1999 i Thrane-sagen (U 2000.365 H) gældende udgangspunkt om ligedeling, findes banken i det indbyrdes forhold at skulle betale 93.664 kr.

Ansvar i adcitationssagerne.

Det lægges efter det oplyste til grund, at de adciterede 6 og 7 begge optrådte som rådgivere for sælgerne i forbindelse med oprettelsen af købsaftalen af 27. juni 1991. Der er derimod ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage, at nogen af de adciterede 6 og 7 har medvirket ved affattelsen eller fremsendelsen af skrivelsen af 27. juni 1991 til Den Danske Bank.

Ifølge købsaftalens § 1 skulle købesummen samt selskabets likvide midler afregnes umiddelbart efter underskrivelsen af købsaftalen, og de adciterede 6 og 7, der godkendte denne formulering og undlod at sikre selskabets midler på en særskilt konto, findes hermed at have rådgivet sælgerne om den disposition, som udløser deres hæftelse efter dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 5.

Idet det ikke kan tillægges betydning, at adciterede 6, advokat E, tog et forbehold om manglende sagkundskab i forbindelse med sin rådgivning, findes de adciterede 6 og 7 herefter begge erstatningsansvarlige over for sælgerne, således at erstatningspligten tillige gælder sælgernes merforpligtelser efter skattelovgivningen og deres omkostninger ved selskabets konkurs.

Ved fordelingen af erstatningsansvaret mellem sælgerne og deres rådgivere lægges det til grund, at sælgerne selv havde visse forudsætninger for at bedømme forsvarligheden af dispositionen. Der findes derfor - i overensstemmelse med det ifølge Thrane-sagen fastsatte udgangspunkt - at burde ske en ligedeling mellem de ansvarlige deltagere på sælgersiden, således at sælgerne, revisoren og advokaten hver hæfter for en tredjedel.

Adciterede 6 har under domsforhandlingen fremlagt en beregning, ifølge hvilken det samlede beløb på 778.752 kr. reduceres med dels 479.308 kr. svarende til sælgernes berigelse, deres tredjedel af tabet og kontrollovstillægget, alt med tillæg af procesrente fra 26. juni 1996 til 1. april 2001, og dels 131.792 kr. svarende til erstatningsbeløbet fra X-Bank A/S på 93.664 kr. med tillæg af procesrente fra 26. juni 1996 til 1. april 2001. Beregningen, der ikke er bestridt af sælgerne, findes at udgøre en brugbar model for den ovennævnte fordeling på sælgersiden, og revisionsfirma F og advokat E findes herefter solidarisk at skulle friholde sælgerne for et beløb på 167.652 kr., således at de i deres indbyrdes forhold hver især skal betale 83.826 kr.

De adciterede 6 og 7 skal endvidere friholde sælgerne for to tredjedele af deres omkostninger ved konkursen mv., således at de adciterede i deres indbyrdes forhold hæfter ligeligt.

De adciterede 6 og 7 skal endelig - i overensstemmelse med de i ifølge Thrane-sagen fastsatte principper - friholde X-Bank A/S for halvdelen af sagsøgerens erstatningskrav mod banken, således at de adciterede i deres indbyrdes forhold hæfter ligeligt.

Friholdelsespåstandene over for adciterede 1 og 2, V1 I/S og V2 I/S, kan ikke tages under påkendelse, idet hverken interessentskaberne eller kurator er lovligt tilsagt til domsforhandlingen.

Over for adciterede 3, B, tages friholdelsespåstandene fra X-Bank A/S og revisionsfirma F til følge, idet adciterede trods lovlig tilsigelse til domsforhandlingen ikke har givet møde, og idet påstandene findes begrundet i sagsfremstillingen og det i øvrigt fremkomne, jf. retsplejelovens § 362, jf. § 360, stk. 3. Friholdelsespåstanden fra adcitanterne 1 og 2, A1 og A2, kan derimod ikke tages under påkendelse, idet denne adciterede ikke er gjort bekendt med adcitanternes processkrift af 15. august 2000.

Over for adciterede 4, C, tages alle de nedlagte friholdelsespåstande til følge, idet adciterede som direktør i V2 I/S må antages at have været bekendt med virksomhedens dispositioner, og påstandene derfor findes velbegrundede.

Over for adciterede 5, D, tages ligeledes alle de nedlagte friholdelsespåstande til følge, idet adciterede trods lovlig tilsigelse til domsforhandlingen ikke har givet møde, og idet påstandene findes begrundet i sagsfremstillingen og det i øvrigt fremkomne, jf. retsplejelovens § 362, jf. § 360, stk. 3.

T h i  k e n d e s   f o r  r e t :

A1 og A2 samt X-Bank A/S skal inden 14 dage solidarisk til S1 ApS under konkurs betale 778.752 kr. med tillæg af 0,6% pr. påbegyndt måned af 496.735 kr. fra den 1. april 2001 til betaling sker, dog således at X-Bank A/S højst skal betale 491.735 kr. med tillæg af procesrente fra den 27. juni 1996 til betaling sker. I deres indbyrdes forhold bærer A1 og A2 398.071 kr. og X-Bank A/S 93.664 kr., begge beløb med procesrente fra den 27. juni 1996 til betaling sker.

A1 og A2 skal herudover anerkende at være forpligtede til at betale boets omkostninger ved konkursens indtræden og boets behandling, jf. konkurslovens § 93, nr. 1 og 2, samt rimelige omkostninger ved likvidationen og retsafgift, jf. konkurslovens § 94, nr. 3 og 4, i den udstrækning disse krav endeligt godkendes i konkursboet og kan rummes inden for maksimum for A1 og A2s hæftelse efter den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 4.

I sagsomkostninger skal A1, statskassen og X-Bank A/S inden 14 dage solidarisk til S1 ApS under konkurs betale 100.000 kr. I det indbyrdes forhold bærer X-Bank A/S 40.000 kr. og A1 og statskassen resten, således at A1 og statskassen hæfter ligeligt.

Advokat E og revisionsfirma F skal solidarisk friholde A1 og A2 for, hvad de af det idømte erstatningsbeløb på 778.752 kr. betaler til S1 ApS under konkurs ud over 611.100 kr. med tillæg af 0,6% pr. påbegyndt måned fra den 1. april 2001 til betaling sker. De skal desuden solidarisk friholde A1 og A2 for to tredjedele af deres betalinger i henhold til forpligtelsen til at betale boets omkostninger ved konkursens indtræden og boets behandling, jf. konkurslovens § 93, nr. 1 og 2, samt rimelige omkostninger ved likvidationen og retsafgift, jf. konkurslovens § 94, nr. 3 og 4. I det indbyrdes forhold hæfter advokat E og revisionsfirma F ligeligt.

Advokat E og revisionsfirma F skal solidarisk friholde X-Bank A/S for, hvad banken af det idømte erstatningsbeløb på 491.735 kr. betaler til S1 ApS under konkurs ud over 245.867,50 kr. med procesrente fra den 27. juni 1996. A1 og A2 skal friholde advokat E og revisionsfirma F for, hvad de som følge heraf betaler til X-Bank A/S ud over 93.664 kr. med procesrente fra den 27. juni 1996. I det indbyrdes forhold hæfter advokat E og revisionsfirma F ligeligt.

Advokat E og revisionsfirma F skal solidarisk friholde A1, statskassen og X-Bank A/S for, hvad der af det idømte sagsomkostningsbeløb på 100.000 kr. betales til S1 ApS under konkurs ud over 50.000 kr., således at dette friholdelsesbeløb endeligt tilfalder X-Bank A/S med 20.000 kr., A1 med 15.000 kr. og statskassen med 15.000 kr. I det indbyrdes forhold hæfter advokat E og revisionsfirma F ligeligt.

I sagsomkostninger skal advokat E og revisionsfirma F inden 14 dage solidarisk betale 20.000 kr. til A1, 20.000 kr. til statskassen og 40.000 kr. til X-Bank A/S. I det indbyrdes forhold hæfter advokat E og revisionsfirma F ligeligt.

C og D skal solidarisk friholde A1 og A2 for ethvert beløb, herunder renter og sagsomkostninger, som de i henhold til denne dom skal betale.

B, C og D skal solidarisk friholde X-Bank A/S og revisionsfirma F for ethvert beløb, herunder renter og sagsomkostninger, som de i henhold til denne dom skal betale.

I sagsomkostninger til A1 skal C og D inden 14 dage solidarisk betale 20.000 kr.

I sagsomkostninger til statskassen skal C og D inden 14 dage solidarisk betale 20.000 kr.

I sagsomkostninger til X-Bank A/S skal B, C og D inden 14 dage solidarisk betale 20.000 kr.

I sagsomkostninger til revisionsfirma F skal B, C og D inden 14 dage solidarisk betale 20.000 kr.

I øvrigt betaler ingen part sagsomkostninger til nogen anden part eller statskassen.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter