Dato for udgivelse
04 Oct 2001 19:06
Dato for afsagt dom/kendelse
24. april 2001
SKM-nummer
SKM2001.411.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
KB. afdeling, B-1721-99
Dokument type
Dom
Emneord
Bådudlejning, underskud, ikke erhvervsmæssig, sambeskatning
Resumé

Fradrag for underskud på bådudlejningsvirksomhed blev nægtet, da selskabets anskaffelse og drift af bådene ikke var erhvervsmæsssigt forsvarlig.

Reference(r)

Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a
Afskrivningsloven § 13 (dagældende )
Afskrivningsloven § 5 (nugældende)
Ligningsvejledningen 2000 E.A.1.2.3.4.
Ligningsvejledningen 2000 E.C.2.4.

Redaktionelle noter

Dommen er anket til Højesteret. Sagen er efterfølgende hævet.


Parter:
H1 A/S
(Advokat Bent Ramskov, Herning)
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/adv. Lars Apostoli, København).

Afsagt af landsdommerne:
Helle Bertung, Inger Nørgaard og Linda Hangaard (kst.)

Den 4. maj 1999 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse vedrørende sagsøgeren, H1 A/S's, skattepligtige indkomst for skatteårene 1993/94, 1994/95 og 1995/96:

"Klagen vedrørende opgørelserne af indkomsten på følgende punkter:

Skatteåret 1993/1994:

...

Sambeskatningsindkomst:

Ikke godkendt fradrag for underskud i sambeskattet datterselskab, da datterselskabets underskud ved udlejning af både ikke anset for erhvervsmæssig aktivitet




1.892.018 kr.

Skatteåret 1994/1995:

...

Sambeskatningsindkomst:
Ikke godkendt fradrag for underskud i sambeskattet datterselskab, da datterselskabets underskud ved udlejning af både ikke anset for erhvervsmæssig aktivitet




1.473.704 kr.

Skatteåret 1995/1996:

...

Sambeskatningsindkomst:

Ikke godkendt fradrag for underskud i sambeskattet datterselskab, da datterselskabets underskud ved udlejning af både ikke anset for erhvervsmæssig aktivitet




1.025.782 kr.

Det er oplyst, at A og B hver ejer 50 % af selskabets aktiekapital. Selskabet har siden 1991 ejet 100 % af aktiekapitalen i H2 A/S (herefter H2). H2 var oprindeligt et skuffeselskab, og efter købet blev C, A og B indsat, som bestyrelsesmedlemmer.

H2 købte i 1991 båden Båd1 af H3 og I/S (hvis interessenter var identiske med bestyrelsesmedlemmerne i H2) for 1 mio.kr. og indgik i samme år aftale om levering af 2 R-kuttere, der hver ved færdiggørelse kostede 1.404.200 kr.

Det er forklaret, at den oprindelige ide var, at bådene skulle udlejes til brug for turistsejlads i nordatlantiske farvande, hvilket kræver specialbyggede både. Båd1 havde været under ombygning fra 1987 og var færdigombygget i 1991 efter H2's køb. De to R-kuttere, Båd2 og Båd3, blev leveret i henholdsvis maj og august 1992.

H2 afholdt i 1991 og 1992 betydelige udgifter til markedsføring, idet selskabet bl.a. deltog med en stand i en række bådudstillinger, annoncerede i danske og udenlandske sejlerblade og udfærdigede brochurer, som blev udsendt til tyske sejlerklubber.

H2 indgik i september 1992 endvidere en aftale med K1 Danmark om fælles markedsføring og udlejning af både. Det er videre oplyst, at H2 med henblik på udlejning af både til sejlads i nordatlanten oprindeligt havde indgået en aftale med et norsk selskab med hjemsted i X1-by, Norge, hvorefter Båd2 og Båd3 skulle sejle fra X1-by. Denne aftale blev imidlertid ophævet i forbindelse med, at det norske toldvæsen krævede, at bådene blev indført og indfortoldet til Norge. H2 valgte herefter ikke at sejle i de norske farvande, men forsøgte sig i en periode med sejlads ved Grønland.

Selskabets resultater udviklede sig således:

Skatteår:

1992/93

1993/94

1994/95

1995/96 

Indtægter:

Refusion Ambi
Egne både
provision
I alt
Omkostninger
Resultat før afskrivninger
Afskrivninger
Resultat af primær drift
Finansieringsomkostninger
Resultat før skat

22.282

______
22.882
185.247
-162.965
61.211
-224.176
171.459
-395.635


18.661
______
18.661
406.081
-387.420
239.171

-626.591
324.213

-950.804


    107.060
27.866
134.926
435.040
-300.114
238.401
-538.515
321.388
-859.903


  178.927
4.915
183.842
273.830

-89.988
257.320

-347.308
308.742

-656.050

Efter skattemæssige reguleringer udgjorde de skattemæssige underskud 385.528 kr. i skatteåret 1992/93, 1.892.018 kr. i 1993/94, 1.473.704 kr. i 1994/95 og 1.025.782 kr. i 1995/96.

Det er videre forklaret, at H2 herefter valgte at afvikle virksomheden, dels fordi der ikke var udsigter til at opnå tilfredsstillende resultater af udlejningen, dels på grund af de skatte- og afgiftmæssige problemer. Udover problemerne med en passende samarbejdspartner havde der været problemer med en af bådenes motor og de elektriske installationer på en anden af bådene, hvilket havde medført en del aflysninger af lejekontrakter.

Der under sagens behandling været afholdt syn og skøn, og af syns-og skønserklæringen fremgår bl.a. følgende:
"Spørgsmål 1. Beskrivelse af virksomheden med angivelse af
a) Driftsform:
Virksomhedens administrative driftsform i 1992 og 1993 for H2's egne både er oplyst at være med kontor hos moderselskabet H1 A/S, egen telefon, fax og personale. Kunders reservation af både er sket ved henvendelse på tlf. eller fax, med efterfølgende fremsendelse af lejekontrakt (bilag 13). Kunden har derefter betalt for bådlejen - typisk i to rater. Pengene er indgået på H2's særskilte konti. Fra 1994 er kontor og bookingen udlagt til en kollega - K2 Yacht Charter.

Der har i perioden været netværkssamarbejde med andre kolleger i branchen - d.v.s. fælles markedsføring, booking af hverandres både, ensartede lejevilkår og kontrakter.

Den praktiske del af udlejningen - aflevering af egne både (2 stk. R kuttere og Båd1) og tilrettevisning og instruktion af kunderne er foretaget af H2's egne folk, og med hjælp af timelønnet personale til bl.a. rengøring og evt. reparationer.

De efter 1993 tilkomne "fremmede" både er administrativt behandlet som angivet ovenfor og praktisk håndteret af disses egne ejere i disses respektive hjemhavne.

De fremlagte bilag 13, 14, 15 og 16 vedrørende leje, lejeaftale og afregning med bådejere, er helt i overensstemmelse med sædvane i branchen.

Markedsføring m.v. er sket gennem annoncering, udstillinger etc. og forestået af H2's egne folk.

b) Økonomi

Selskabet stiftes i 1991 og køber båden Båd1 og indgår samtidig bindende kontrakt på 2 nybygninger - dispositioner til ialt over 3 millioner kroner.

Den primære drift giver i alle årene frem til 1996 underskud. Selskabets økonomi er således helt afhængig af moderselskabets sunde økonomi.

Udlejningen af selskabets egne både udvikler sig gennem årene positivt, og resultaterne forbedres lidt af udlejningen af fremmede både, hvilket ialt dog ikke er tilstrækkeligt til at give positive resultater på det korte sigt.

Antallet af udlejningsuger på bådene samt økonomien generelt må betegnes som utilfredsstillende isoleret set for en bådudlejningsforretning.

c) Løsning af tekniske og adm. opgaver.
De administrative opgaver er løst af H2's eget personale samt med hjælp af moderselskabets personale (regnskab etc.)

De tekniske opgaver i den daglige drift er løst af H2's egne folk samt timelønnet fagpersonale (elektriker - motormekaniker etc.)

De tekniske opgaver i forbindelse med nybygning af H2's fartøjer er løst af professionelle skibskonstruktører, stålbådbyggere, apeteringsbådbyggere, malere, skibs-elinstallatører, mast og sejlfabrikanter, efter oplæg og ide og under samordning og styring af H2's egne folk.

d) Afviger driftsformen fra det normale i branchen?
Den administrative og praktiske driftsform, samt den del af den økonomiske driftsform, som er forbundet med afviklingen af udlejningen, afviger ikke fra branchen.

Spørgsmål 2.

Hvilke markedsanalyser og undersøgelser foretages normalt.
a)forud for etablering?
Sammenligningen med det "normale" er i dette tilfælde vanskelig, da ingen bådudlejningsvirksomheder i Danmark er startet på en tilsvarende måde som H2 med konstruktion og nybygning af egne specielle fartøjer til sejlads i nordatlantiske farvande. Hvis en sammenligning af H2's ideoplæg og start skal foretages, vurderer skønsmanden, at det må ske på et bredere erhvervsmæssigt grundlag end blot sammenligning med gængs dansk bådudlejningsvirksomhed.

Skønsmanden har ikke kunnet finde og foretage sammenligning til lignende udenlandske virksomheder.

De fleste "normale" bådudlejningsvirksomheder er basret på individuelt ejede seriefremstillede både, som er anskaffet til udlejning på basis af en bådudlejers behov for bestemte bådtyper og størrelser og bestemt for sejlads i indre danske farvande.

Ved etableringen foretages normalt analyser baneret på materiale fra tilsvarende og konkurrerende virksomheder, og ved bådenes køb er der typisk udarbejdet 5-8 årige budgetter med angivelse af forventede lejeindtægter, udgifter m.v.

b) efter virksomhedens påbegyndelse?
Efter en bådudlejningsvirksomheds start foretages normalt vurdering af resultaterne en gang om året, vurdering af udsigterne for den kommende sæson samt vurdering af markedsføringsindsatsen. Endvidere følges løbende udviklingen hos konkurrenterne.

Analyser og undersøgelser for en bådudlejningsforretning er normalt begrænset til at være baseret på en netop afsluttet sæsons resultat. Straks efter sæsonens afslutning planlægges næste års priser, brochure etc., bådudstillinger besøges i oktober-januar, derefter baseres salget i løbet af året på annoncer.

Mulighederne for at foretage justeringer gennem året er dermed begrænsede.

Spørgsmål 3 a.)

Hvilke udlejningsbestræbelser fortages normalt?
Der foretages normalt følgende bestræbelser og markedsføring:
Brochurer, prislister
Annoncer i tysk sejlmagasin Die Yacht og evt. andre
2-3 bådudstillinger i Tyskland
Direct mail til gamle kunder
evt. netværkssamarbejde

3 b)

Hvilke har H2 foretaget?
Brochurer
Plakater
Direct mail til 95 tyske klubber
Udstillinger i Helsinki, Bella Center, Ishøj, Ålborg samt 2-4 i Tyskland
Pressemeddelelser, artikler
Annoncer i danske og tyske magasiner: Båd Nyt, Segein, Bootmarkt, Die Yacht
Foredrag i sejlklubber
Netværkssamarbejde
Film og video distribueret i 1000 stk.
Samarbejde med K3 Feriecenter vedr. bl.a. sejlerskole.

3 c)

Kunne det indenfor de samme økonomiske rammer være foretaget mere effektivt og hensigtsmæssigt?
Efter bedste skøn nej! Der er foretaget en omfangsrig og målrettet markedsføring, som ikke er almindelig i branchen, men som det skønnes også har været nødvendig for at få det nye specielle budskab frem.

Spørgsmål 4

Hvilken faglig uddannelse og praktisk erfaring er relevant og tilstrækkelig til etablering og drift af en bådudlejningsvirksomhed af den i sagen omhandlede karakter?

Der eksisterer ingen egentlig faglig uddannelse i branchen.

Etablering og drift af en bådudlejningsvirksomhed som den her omhandlede fordrer megen praktisk erfaring med sejlbåde. Der kan generelt ikke peges på nogen specifik relevant uddannelse, men kendskab til erfaring indenfor nedennævnte områder anses for relevante og tilstrækkelige:
Flerårig sejlererfaring i flere forskellige bådtyper og størrelser.
Udbredt erfaring med langfartssejlads med speciel vægt på nordlige og iøvrigt specielle sejlområder.
Praktisk erfaring med om- eller nybygning af sejlbåde til dette specielle formål.
Erfaring fra drift af erhvervsvirksomhed med hensyn til økonomi, salg og markedsføring.

Spørgsmål 5

Fremstår H2 som professionelt anlagt, hvad angår udstyr og driftsform m.v. ud fra en teknisk-faglig bedømmelse og ud fra den erhvervsmæssige standard i branchen.
a) Udstyr:
H2's udstyr består af 3 både - Båd1, Båd2, og Båd3. Disse i fartøjer er specielt bygget og indrettet til sejlads under specielle forhold.

Båd1 er 11,70 m stålsejlbåd oprindeligt bygget i 1962 efter tegninger af den anerkendte hollandske konstruktør K4. Båden er totalt tømt og genopbygget i 1987-88 med henblik på chartersejlads under specielle forhold.

Båd2 og Båd3 12,0 m stålsejlbåde konstrueret af den anerkendte danske skibskonstruktør K5 efter H2's ejeres ideoplæg, bygget i 1992 på dansk værft, apteret af anerkendte danske bådebyggere og godkendt af Lloyds.

Bådene skønnes at være velegnede til formålet, hvad angår konstruktion, indretning og installationer. Senere problemer med motoren i Båd3 og el-installationerne i Båd2 påvirker ikke skønnet af den professionelt anlagte virksomhed.

b) Driftform:
Virksomhedens driftforrn anses for professionelt anlagt.

Bådudlejningsvirksomheden følger de gængse former for drift og administration - bl.a. det indgåede netværkssamarbejde viser dette.

H2's markedsføring har ligeledes været professionelt anlagt. Det skønnes også at H2's forarbejde med sejlads, bådbygning og bådudlejning forud for etableringen har været professionelt.

Spørgsmål 6

Har udefra kommende forbehold, som med rimelighed ikke kunne forudses, påvirket økonomien i nævneværdigt omfang?
Ja.

Spørgsmål 7

Hvilke forhold og hvilken betydning har de haft for økonomi og udvikling?
a) Etablering af samarbejde med K6 i Norge brister efter, at det norske toldvæsen nægter bådene ophold uden formel indførelse til Norge og dermed betaling af norsk told og moms.

K6, der er et selskab, som også beskæftiger sig med udchartring af både i de nordlige farvande, vælger efter personligt besøg fra H2 og ud fra mundtlige aftaler om samarbejdsform.

Udvisningen fra Norge og den dermed ødelagte chartersæson og de deraf følgende nødvendige markante ændringer af H2's målsætning om etablering af samarbejde med en lokal partner, anses af skønsmanden for at være afgørende betydning.

De kort- og langsigtede økonomiske konsekvenser er vanskelige at anslå, da virksomheden på det pågældende tidspunkt var i opstartsfasen, men forløbet har haft afgørende betydning.

De udviklingsmæssige konsekvenser for firmaets grundlæggende ide anses for at være sat i stå for en tid, indtil en eventuel afklaring med toldvæsenet i Norge eller etablering af alternative udgangspunkter og samarbejdspartnere i andre lande er faldet på plads.

b) Der opstår problemer med de elektriske installationer på bådene, som forårsager aflyste udlejninger og som kræver, at andre både lejes ind til erstatning. Problemerne, som er oplyst at være vedrørende afladning og nyopladning af batterier, anses ikke for forudsigelige, da el-arbejder, som er udført på bådene, og efter besigtigelsen må anses for professionelt og hensigtsmæssigt lavet - specielt under hensyntagen til de krav, der stilles til en installation i et fartøj som skal sejle under de forudsete krævende forhold.

c) Der opstår motorproblemer på Båd3. En udbrændt turbolader og andre problemer fordrer, at motoren udskiftes. En større og kostbar operation.

Spørgsmål 8

H2's tiltag for forbedring af økonomien ( til og med 1995) og disse tiltags hensigtsmæssighed?
a) Det er oplyst, at H2 i 1992 - efter Norges-affæren undersøgte mulighederne for at etablere udlejning og samarbejde fra Grønland, Estland, Litauen og Tyskland. Sådanne tiltag skønnes at have været hensigtsmæssige - især Grønland, som har et farvand, som bådene er specielt bygget til.

b) I 1993 tages "fremmede" både i udlejning, hvilket må anses for fornuftigt for at udbygge udlejningsforretningen.

c) Deltagelse i K7 med andre udlejningsfirmaer anses også som et hensigtsmæssigt tiltag for at forbedre økonomien. Samarbejdet indebærer, at den enkelte virksomhed får flere både til udlejning, og at gruppen fremstår samlet udadtil under fælles markedsføring.

d) H2 forsøger "køje charter med skipper". Dette i modsætning til "bareboat charter", hvor hele båden lejes ud og sejles af egen besætning.

Også et hensigtsmæssigt tiltag, da denne form for bådcharter er udbredt i Tyskland med både sejlende i specielle farvande, hvor man "normalt" ikke sejler feriesejlads.

e) H2 forbereder samarbejde med K3 Feriecenter om sejlerskole og sejlads i ydersæsonen. Begge dele noget som ville være "+udlejning".

Spørgsmål 8 - fortsat

Kan der angives tiltag, som med fordel kunne have været gennemført, samt om man burde have været opmærksom på muligheden for gennemførelsen af disse tiltag?
e) Udvisningen fra Norge skønnes - i lyset af de ressourcer, der iøvrigt er anvendt på projektet - ikke nødvendigvis at skulle føre til hjemrejse og dermed grundlæggende ændring af den oprindelige og langsigtede strategi. Man kunne måske have betalt norsk moms og told for at få båden lovligt indført og efterfølgende have forfulgt sagen til en løsning.

Denne mulighed anses for nærliggende om end omkostningsfuld!

f) Et umiddelbart nærliggende tiltag ville være forsøg på salg af bådene på et tidspunkt efter 1993/94, hvor man har fralagt sig administrationen af udlejningen, og hvor netværkssamarbejdet begynder at gå i opløsning.

Skønsmanden har dog vanskeligt ved at afveje et sådant forslag op imod de fortsatte strategiske planer og ønsker om nordatlantisk sejlads hos H2's ledelse.

Spørgsmål 9

Hvilken værdi skønnes bådene at have i dag?
Skønsmanden har den 18. september under syns- og skønsforretningen besigtiget og gennemgået de tre både. "Båd2" beliggende i vandet i X2-by havn."Båd1" beliggende på land i X3-by havn, samt "Båd3" beliggende i vandet i X4-by havn. Der er udarbejdet en besigtigelsesrapport på hver båd til skønsmandens eget brug. Disse er vedlagt. Der henvises iøvrigt til de fremlagte beskrivelser og specifikation af fartøjerne.
a) Ved salg isoleret på alm. bådmarked.
"Båd1": Båden har efter endt sejlads i Grønland i 1995, hvor den havde en alvorlig grundstødning, stået på land urørt. Bådens værdi skønnes til ca. kr. 500.000.

"Båd2": Båden har visse defekter, men er ellers funktionsdygtig.
Bådens værdi skønnes at være ca. kr. 850.000.

"Båd3": Båden er fuld funktionsdygtig.
Bådens værdi skønnes at være ca. kr. 900.000.

b) ved salg af virksomheden som "going concern" Ved salg af virksomheden og bådene som going concern, må man forudsætte, at bådene var i drift, istandsatte og vedligeholdte, samt at udlejningen og konceptet fungerede.

Bådenes værdi skønnes til at være ca.
"Båd1" ca. kr. 600.000
"Båd2" og "Båd3" ca. kr. 950.000 hver.

c) Skønsmanden blev under syns- og skønsforretningen bedt om at angive værdien af bådene pr. 31/12 1995 - hvis muligt. Det skønnes, at værdien ville være i samme størrelsesorden som angivet under a).

d) Svarer værditabet til det forventelige?
En udlejningsbåd af standardfabrikat og type må påregnes et værditab på ca. 5 -10% pr. år de første 5-8 år.

Værditabet på de her omhandlede både skønnes større end ovenfor angivet på grund af deres udrustning og konstruktion, som er dyrere end standard fremstillede både.

Derfor anses værditabet på ca. 11% pr. år og Båd2 og Båd3's vedkommende at være det forventelige.

Ligeledes for Båd1 er det procentuelle værditab større, og forventeligt, da der er tale om en høj anskaffelsessum for et skib af den givne alder.

Spørgsmål 10

Indebærer selskabets arbejde med konceptudvikling et element af nytænkning indenfor bådudlejningsbranchen?
Ja. Som angivet tidligere anser skønsmanden, at der er tale om væsentlige elementer af nytænkning og udvikling indenfor branchen."

Told- og skatteregionen har under hensyn til den investerede kapital og de påregnelige løbende driftsudgifter, herunder afskrivninger, fundet, at selskabst allerede ved anskaffelsen af bådene ikke havde udsigt til at opnå lejeindtægter, der ville stå i rimeligt forhold til den investerede kapital og arbejdsindsats. Regionen har således fundet, at bådene ikke er anskaffet med en forsvarlig erhvervsmæssig drift for øje, således at der ikke kan foretages fradrag for de konstaterede underskud ved driften. Der er herved videre bl.a. henset til, at der ikke er forud for erhvervelsen af bådene er foretaget undersøgelser og analyser af lønsomheden, idet der ikke er lagt budgetter endsige foretaget diverse driftsmæssige overslag.

Videre er lovgivning og regler for bådudlejning i Norge tilsyneladende ikke undersøgt tilstrækkeligt før igangsætning, uanset at en væsentlig del af indtjeningen skulle ske ved udlejning fra Norge. Videre har regionen henset til størrelsen af den investerede kapital og indtjeningen i 1991 og 1992.

Regionen har på denne baggrund videre fundet, at motivationen for påbegyndelse af virksomheden ikke er erhvervsmæssigt begrundet, men snarere en følge af moderselskabets aktionærers interesse for sejlads. Regionen har i denne forbindelse henvist til Tfs 1993.362 VLD og fundet, at moderselskabets hovedaktionærer ikke med skattemæssig virkning kan indlægge en ikke-erhvervsmæssig aktivitet i datterselskabet og lade denne aktivitet finansiere af moderselskabet. Underskuddet af denne virksomhed har formindsket moderselskabets overskud, der ellers ville være til rådighed som udbytte, der ville blive beskattet i henhold til ligningslovens § 16 A.

...

Selskabets advokat har nedlagt påstand om nedsættelse til det selvangivne, idet han til støtte herfor har gjort gældende, at H2s bådudlejningsvirksomhed i skattemæssig henseende bør anerkendes som erhvervsmæssigt drevet. Han har bl.a. henvist til Told- og Skattestyrelsens afgørelse, hvorefter virksomheden i momsretlig henseende er anset for en økonomisk virksomhed, idet styrelsen bl.a. lagde vægt på, at H2 gennem annoncering, reklamemateriale m.v. havde tilkendegivet sin intention om at drive erhvervsmæssig virksomhed, samt på at H2 havde ladet sig momsregistrere. Denne klare udtalelse støtter efter advokatens opfattelse, at den i H2 drevne virksomhed må anses for erhvervsmæssig, og at den manglende udarbejdelse af driftsbudgetter m.v. kun har sekundær betydning i denne sag. Der var tale om væsentlige elementer af nytænkning og udvikling inden for bådbranchen, og der var derfor vanskeligt og af begrænset værdi at gennemføre en traditionel analyse af potentiale og lønsomhed ved konceptudviklingen. Det forhold, at der ikke var foretaget tilbundsgående traditionelle analyser af lønsomhed og driftsmæssige overslag er ikke begrundet i manglende seriøsitet i forbindelse med virksomhedsopstarten, men derimod en bevidst prioritering af kreative skanninger af markedspotentiale, inspirationer fra andre oplevelsesturismeformer og konceptmuligheder. De udgifter, som ville have været forbundet med en eventuel undersøgelse af ovennævnte parametre, valgte man i stedet at anvende på en øget markedsføringsindsats, idet anvendeligheden af undersøgelserne som følge af det manglende sammenligningsgrundlag ville have været forholdsvis beskedne. Dertil kommer, at H2's økonomi især blev påvirket af problemerne med det norske toldvæsen, og det var vanskeligt for H2 at forudse disse problemer, hvilket bl.a. understreges af, at engelske charterbåde allerede samme år uhindret gennemførte udlejning under engelsk flag netop i det område, som H2 ikke kunne få tilladelse til at arbejde i. Videre kommer, at der i branchen - sandsynligvis på grund af de forholdsvis høje etableringsomkostninger, såvel i investeringssammenhæng som af driftsøkonomisk karakter - ikke kan generes et overskud indenfor en kort tidshorisont. En række forhold bevirker, at der til det forventelige "break evenpoint" må skulle tillægges en vis periode. For det første har der været tale om et helt nyt koncept, dernæst er driften blevet påvirket af forhold, som selskabet ikke med rimelighed kunne forudse, og endelig er der tale om en gren indenfor branchen, hvor effekten af ændringer i drift m.v. ofte ligger et pænt stykke ude i fremtiden, som følge af den, planlægning, der er forbundet med sejlturene. En kundes planlægning af disse ture må forventes at starte minimum et halvt til et helt år forud for turen.

Kammeradvokaten har afgivet udtalelse i sagen på vegne Told- og Skattestyrelsen og ansættelserne er indstillet stadfæstet, idet det til støtte herfor bl.a. er anført, at det taler med styrke imod at anse en bådudlejningsvirksomhed for erhvervsmæssig, hvis skatteyderen selv bruger bådene privat, hvis bådene ikke er velegnet til udlejning, hvis den teknisk/faglige tilrettelæggelse af markedsføring, kundebetjening og vedligeholdelse ikke er i orden, eller hvis virksomhedens indehaver overhovedet ikke har forstand på både. Men retspraksis viser, at selv om bådene ikke er anvendt til privat sejlads, selv om bådene er velegnet til udlejning, og selv om der intet er at indvende imod den teknisk/faglige tilrettelæggelse af udlejningen, og selv om indehaveren har forstand på både eller har allieret sig med nogen, der har det, anses bådudlejningsvirksomheden alligevel ikke for erhvervsmæssigt forsvarlig, hvis virksomheden ikke er rentabel, og der heller ikke har været noget forsvarligt grundlag for en formodning om, at rentabel drift skulle være mulig.

Når det må lægges til grund, at bådudlejningsvirksomheden ikke har erhvervsmæssig karakter, hænger det i første række sammen med virksomhedens intensitet og økonomi. Hertil kommer at virksomheden er påbegyndt temmelig hovedløst og forvirret, hvilket må tilskrives mangel på omhu i planlægningsfasen. Ordentlige forundersøgelser af de tekniske og praktiske muligheder for den påtænkte udlejningsvirksomhed forelå således ikke ved virksomhedens påbegyndelse, og der blev ikke udarbejdet budgetter. Den dårlige forberedelse må anses for hovedårsagen til de store problemer, der var forbundet med virksomhedens start - og de heraf følgende meget dårlige økonomiske resultater. Et erhvervsmæssigt forsvarligt grundlag for en formodning om, at rentabel drift af virksomheden skulle være mulig har således aldrig foreligget.

Ifølge syns- og skønserklæringen var den negative økonomiske effekt af sammenbruddet af planerne om udlejning fra norsk havn i samarbejde med firmaet K6 ganske betydelig i opstartsfasen. Sammenbruddet skyldtes, at det norske toldvæsen nægtede bådene at operere fra norsk havn uden formel indførsel til Norge - og dermed betaling af norsk told og moms. Det norske toldvæsens indstilling kom ganske bag på H2 A/S og fik selskabet til at ændre planer for virksomhedens driftsform. Syns- og skønsmanden har henregnet "Norges-affæren" til "udefra kommende forhold, som selskabet ikke med rimelighed har kunnet forudse", jf. syns- og skønstemaets spørgsmål 6. Men det er der ikke noget grundlag for. H2 A/S er ganske vist selv af den opfattelse, at det norske toldvæsens indstilling var uforudsigelig, men den opfattelse er ikke korrekt. Det hører netop med til det helt naturlige, nødvendige forberedende arbejde - inden påbegyndelse af en virksomhed med investeringer af den omhandlede størrelse - at man undersøger, om den påtænkte driftsform overhovedet er forenelig med reglerne i det pågældende land. Allerede inden de betydelige investeringer i både burde man således have sikret sig de nødvendige myndighedsgodkendelser. Under hensyn til, at basen ifølge planen skulle placeres i et fremmed land, var der grund til at udvise særlig forsigtighed, når man ikke er fortrolig med reglerne i det pågældende land. I det mindste burde man have rådført sig med en lokal advokat om reglerne idet pågældende land. Forsømmelse af sådanne helt elementære foranstaltninger er uprofessionelt. At de norske myndigheders indstilling var forudset af H2 A/S og den heraf følgende forstyrrelse af selskabets planer, beror altså på dårligt forarbejde og uprofessionel tilrettelæggelse fra selskabets side. Det ligger helt på linie med den fuldstændige mangel på økonomiske analyser, budgetter eller lignende forud for virksomhedens start.

Efter "Norges-affæren" var det ud fra en naturlig forretningsmæssig bedømmelse indiceret at overveje muligheden for at opgive virksomheden, men man valgte af fortsætte fra dansk havn. Men heller ikke forud for beslutningen om at drive virksomheden fra dansk havn forelå der seriøse analyser af det forretningsmæssige grundlag, herunder budgetter, rentabilitetsberegninger eller lignende. Fra klagerens side er det anført, at den omhandlede form for bådudlejningsvirksomhed var ny og anderledes i forhold til de velkendte byer. Man kunne derfor ikke basere forventningerne på andres erfaringer med tilsvarende virksomhed. Det kan imidlertid ikke begrunde fuldstændigt fravær af budgetter og økonomiske analyser forud for påbegyndelsen af virksomheden. Tværtimod burde den omstændighed, at man bevægede sig ind på et nyt område, give anledning til særligt omhyggelige forstudier, herunder beregninger over de krav med hensyn til udlejningsintensitet og priser m.v., som måtte være forudsætningen for rentabel drift. Investeringens størrelse er en anden omstændighed, der peger i samme retning. Jo større investering, jo større krav må der med rimelighed stilles med hensyn til seriøst forarbejde, for at virksomheden kan anses for påbegyndt på et erhvervsmæssigt forsvarligt grundlag. Ret beset er det omtvistede virksomhed påbegyndt uden noget erhvervsmæssigt forsvarligt grundlag. Selskabets ledelse har tilsyneladende mere interesseret sig for konstruktionen af selve bådene og fantasierne om driftsformen end for seriøse undersøgelser af mulighederne for at realisere det påtænkte koncept samt budgetter, rentabilitetsanalyser m.v. Rentabel drift forudsætter ikke alene, at virksomheden samlet set giver overskud på den primære drift i driftsperioden. Rentabilitet indebærer også et krav om, at dette overskud står i rimeligt forhold til den investerede kapital. Dette krav er ikke opfyldt, medmindre overskuddet på virksomhedens drift er stort nok til at dække
- værditabet på båden
- finansieringsomkostningerne
- rimeligt yderligere dækningsbidrag.

I det foreliggende tilfælde, er det jo aldeles indlysende, at virksomheden ikke har været rentabel. Den har ikke engang været overskudsgivende, men har tværtimod produceret betydelige underskud år efter år. Slutresultatet for H2 A/S er hverken positivt eller blot et 0. Slutresultatet over virksomhedens driftsperiode er negativt med mere end 4 mio. kr. Det er et beløb, som overstiger den samlede anlægsinvestering.

Hvad angår det første år af de omtvistede skatteår, hvor omsætningen kun var på 18.661 kr. - (vist nok på grundlag af 2 ugers udlejning, en af båden "Båd1" én af båden "Båd2") - følger det allerede af intensitetskriteriet, at der ikke var tale om en igangværende erhvervsmæssig virksomhed, jf. UfR 1996, s. 229 H. Det bemærkes i den forbindelse, at der er tale om et objektivt kriterium, og at årsagen til omsætningens underordnede omfang derfor er ligegyldig. Intensitetskriteriet er opfyldt, for så vidt angår de efterfølgende skatteår, men her følger resultatet af, at bådudlejningsvirksomheden ikke blev drevet erhvervsmæssigt forsvarligt, og at der ej heller var udsigt til, at erhvervsmæssigt forsvarlig drift var mulig - heller ikke på længere sigt. Virksomheden var tydeligvis ikke rentabel, og der forelå intet forsvarligt grundlag for en formodning om, at rentabel drift skulle være mulig.

Der foreligger en meget omfattende retspraksis om bådudlejningsvirksomhed. Det fremgår heraf, at rentabilitetskriteriet er i centrum. Om mange virksomheder er det statueret, at deres økonomi var så ringe, at der ikke har været tale om erhvervsmæssigt forsvarlig drift. Men næppe i noget tilfælde har man set så ringe et økonomisk resultat som i den foreliggende sag. I lyset af retspraksis forekommer det derfor oplagt, at der ikke har været tale om erhvervsmæssigt forsvarlig drift i det foreliggende tilfælde. Rentabilitetskriteriets afgørende betydning for besvarelsen af spørgsmålet om, hvorvidt en bådudlejningsvirksomhed har erhvervsmæssig karakter, blev slået fast ved Højesterets dom UfR 1984, s. 740 H, jf. herved ordene "ikke ved sin udlejningsvirksomhed havde udsigt til at opnå indtægter, der ville stå i rimeligt forhold til størrelsen af den kapital, han havde investeret i båden". Citatet er fra præmisserne til landsrettens dom, som blev stadfæstet i henhold til grundene af Højesteret.

Landsskatteretten skal udtale:

I samtlige de omhandlede år har virksomheden med udlejning af både givet driftsmæssige underskud, idet resultaterne før afskrivninger og renter var hhv. -162.965 kr. i 1992/93, - 387.420 kr. i 1993/94, -300.114 kr. i 1994/95 og - 89.988 kr. i 1995/.96. Virksomheden er efterfølgende afviklet uden på noget tidspunkt at have givet driftsmæssigt overskud.

Under hensyn hertil samt til de betydelige investeringer i bådene og til det forhold, at der ikke, forinden virksomheden blev iværksat, blev udarbejdet budgetter eller andet, der kunne sandsynliggøre, at der kunne forventes et overskud i virksomheden, der kunne give en rimelig forrentning af de investerede midler, finder Landsskatteretten ikke, at den virksomhed, der blev indlagt i H2, kan anse for erhvervsmæssig forsvarlig. Det er derfor med rette, at der ikke er godkendt fradrag for H2's underskud ved opgørelsen af det klagende selskabs sambeskatningsindkomst, jf. Statsskattelovens § 6 a .

..."

Under denne sag, der er anlagt den 28. juli 1999, har sagsøgeren, H1 A/S, principalt påstået sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtet at anerkende et fradrag i sagsøgerens sambeskatningsindkomst i skatteårene 1993/94, 1994/95 og 1995/96 på henholdsvis 1.892.018 kr., 1.473.704 kr. og 1.025.782 kr., subsidiært et mindre fradrag i hvert af de nævnte skatteår.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Parterne er enige om følgende nøgletal vedrørende driftsøkonomien i H2:

"1991

: (perioden 1/1 1991 - 31/3 1992)
Lejeindtægter (brutto):
Resultat af primær drift:
Finansieringsudgifter:


0 kr. 
- 162.965 kr. 
171.459 kr. 

1992

: (perioden 1/4 1992 - 31/3 1993)
Lejeindtægter (brutto):
Resultat af primær drift:
Finansieringsudgifter:


    18.661 kr. 
- 387.420 kr. 
324.213 kr. 

1993

: (perioden 1/4-1993 - 31/3 1994)Lejeindtægter (brutto):
Resultat af primær drift:
Finansieringsudgifter:


134.926 kr. 
- 300.114 kr. 
321.388 kr. 

1994

: (perioden 1/4-1994 - 31/3 1995)Lejeindtægter (brutto):
Resultat af primær drift:
Finansieringsudgifter:


183.842 kr. 
- 89.988 kr. 
308.742 kr. 

1995

: (perioden 1/4-1995 - 31/3 1996)Lejeindtægter (brutto):
Resultat af primær drift:
Finansieringsudgifter:


182.196 kr. 
- 179.681 kr. 
299.849 kr. 

Samlet resultat for hele driftsperioden:
Primær drift i alt:
Finansieringsomkostninger i alt


  - 1.120.168 kr. 
1.425.651 kr."

Det samlede regnskabsresultat for driftsperioden udgør således et underskud på 4.124.555 kr., idet værditabet på de tre både, som havde en samlet anskaffelsespris på 3.828.736 kr., kan opgøres til ialt 1.578.736 kr.

I en skrivelse af 22. september 1992 anmodede X3-by Kommune, Skattevæsenet, 3. kontor, sagsøgeren om bl.a. at indsende driftsbudgetter, likviditetsbudgetter, investeringsbudgetter og kalkuler for H2.

Denne anmodning besvarede sagsøgerens revisor ved en skrivelse af 25. september 1992, hvori det vedrørende dette spørgsmål hedder:

"...

2. Der foreligger ikke drifts- eller likviditetsbudgetter for virksomheden, og sådanne agtes p.t. ikke udarbejdet, dels fordi erfaringsgrundlaget er for beskedent, dels fordi virksomheden qua sin hovedaktionær ikke har finansieringsproblemer.  ..."

Den 1. april 1993 sendte sagsøgerens revisor et 5-års budget for H2 til skatteforvaltningen i X3-by. Det fremgår heraf bl.a.:

1. år2. år3. år4. år5. år

Indtægter
Egne både (EB)
Fremmede både (FB)

...

249018
701932

403018
1215337

448756 1819541

453068
2276890

453068
2956923

Indtægter i alt

950950

1618355

2268297

2729958

3409991

...

 

Betaling til ejere

526449

911503

1364656

1707668

2217692

...

 

 

 

 

Driftsomkostninger ialt

1011314

1374079

1894268

2275620

2810846

Resultat før renter og afskr.

- 60364

244276

374029

454338

599146

Den 14. februar 1996 påklagede sagsøgeren til Landsskatteretten bl.a. Told- og Skatteregion X3-bys
forhøjelser af sagsøgerens skattepligtige indkomster for de under denne sag omhandlede skatteår. Med klageskrivelsen fremsendtes budgetter for H2, hvoraf bl.a. fremgår:


1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
...
11.
...
18.
19.
21.
22.
...
24.
25.
26.
...

1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
...
11.
...
18.
19.
...
21.
22.
...
24.
25.
26.
...

H2 - Budget 91
Indtægter
Udlejning fra egen base
Udlejning fra Norsk base
Rabatter (gns 2,5%)
Agentindtægter
Royalty m.v.
Indtægter ialt
Driftsomkostninger

Betaling til fremmede både

Driftsomkostninger ialt
Resultat før renter og afskrivninger
Renter udenlandslån
Renter H1 A/S (8%)

Resultat før afskrivninger
Afskrivninger (5%)
Resultat efter renter og afskrivninger


H2 - Budget 93
Indtægter
Udlejning fra egen base
Udlejning fra norsk base
Rabatter (gns 2,5%)
Agentindtægter
Royalty m.v.
Indtægter ialt
Driftomkostninger

Betaling til fremmede både

Driftsomkostninger ialt
Resultat før renter og afskrivninger

Renter af udenlandslån
Renter af H1 A/S (8%)

Resultat før afskrivninger
Afskrivninger (5%)
Resultat efter renter og afskrivninger

1. - 5. år

1300000
480000
- 44500
0
105000
1840500


150000

1368862
471638
349882
688800

- 567044
380000
-947044


1. - 5. år

1004906
160000
- 29123
0
105000
1240783


0

1290099
- 49316

349882
688800

- 1087998
380000
- 1467998

6. år

966356
454275
- 35516
5000
105000
1495116


567291

905547
589569

160000

429569
170000
259569


6. År

966356
454275
- 35516
5000
105000
1495116


567291

905547
589569


160000

429569
170000
259569

B har som vidne forklaret, at han er administrerende direktør hos sagsøgeren. Hans far startede virksomheden for ca. 65 år siden. Selv begyndte han at arbejde i virksomheden i 1970, da faderen døde, og han blev administrerende direktør i 1983. Sagsøgeren, hvis kerneområde er produktion af arbejdsstole, kørestole og lignende har ikke noget med bådbranchen at gøre. Han og hans bror A har imidlertid altid sejlet. Han har bl.a. sejlet i Norge, Irland og Skotland, på Atlanterhavet, Stillehavet og Svalbard. I 1984 - 986 sejlede han således Sydamerika rundt i båden Båd1. Han har sammen med sin bror et anpartsselskab, som producerer udstyr til skibe. Dette selskab har et årligt overskud på ca. 100.000 kr. Det gik godt økonomisk for sagsøgeren, og derfor ville de gerne sætte penge i noget andet, hvilket var baggrunden for, at datterselskabet H2 blev etableret. H2 skulle beskæftige sig med chartring og salg af både, idet han, A og C ønskede at udnytte deres omfattende viden om sejlads. Det var desuden deres opfattelse, at oplevelsesferier var tidens løsen. De havde bl.a. set charterbåde i Sydamerika og ved Kap Horn, hvor de havde talt med nogle af charterkunderne. De regnede med, at det ville koste ca. 5 mio. kr. over en 5 - 7 årig periode at starte virksomheden op. De havde råd til investeringen, og deres målsætning var alene at opnå en forrentning svarende til obligationsrenten. H2 købte Båd1 og fik desuden bygget to R-kuttere. De ville have danske både, som var bygget i Danmark og var af dansk kvalitet. Tegningerne til de to både har de selv stået for. Bådene skulle være "bomstærke", og de skulle kunne sejles af to personer. De regnede med, at de to R-både havde en levetid på 50 - 60 år. Da de startede, var det naturligt for dem at satse på Norge og Danmark. Nordnorge er et pragtfuldt sted at sejle, og sæsonen kunne omfatte næsten hele året, fordi der var indendørs styring i de to R-både. Om sommeren kunne de sejle langt væk, og om vinteren kunne de sejle i beskyttede farvande. De kunne desuden se, at de ikke skulle konkurrere med andre, da de var de eneste på dette marked. Ideen var at have en lille "spydspids" på tre både. R-bådene var lilla, og de blev derfor hurtigt kendt rundt omkring. I foråret 1991 var han i Norge på en ferietur. Her mødte han D, som havde part i en virksomhed ved navn K6 A/S. Senere var der et møde med de øvrige deltagere i K6. Formålet var at etablere et samarbejde, idet H2 havde brug for en slags base til klargøring, proviantering m.v. K6 var et naturligt valg som samarbejdspartner, fordi de lå et godt sted og stort set havde de samme ideer, som de selv havde. De havde forhørt sig vedrørende momsproblematikken både hos en statsautoriseret revisor og hos K6. Ingen af stederne var det opfattelsen, at der skulle betales moms af bådene i Norge. Det kom derfor som en overraskelse for dem, at der stod to toldere ved båden 5 minutter efter, de var ankommet til Norge. De valgte at tage båden hjem til Danmark igen, da det ikke var et "kardinalspørgsmål" for dem at have en base i Norge. Det ville ikke ødelægge deres ide, at dette ikke kunne lade sig gøre. Hvis det havde været afgørende, kunne de iøvrigt have valgt at sejle fra Svalbard, hvor de ikke skulle betale moms. De kontaktede imidlertid ikke myndighederne på Svalbard, fordi de endnu ikke havde kunder til at sejle derfra. I det hele taget er betydningen af begivenhederne i Norge "blæst op" af skattemyndighederne. De overvejede ikke at indstille driften på baggrund af dette. I 1991 var det meningen, at de ville forsøge at tiltrække investorer til tilsvarende bide som deres egne. De fik da også flere henvendelser fra interesserede investorer men afslog dem, da de først selv ville være sikre på, at det gik. De regnede med en tidshorisont på 2-3 år, før deres navn var slået fast, og de kunne se tendensen. Der har været tilknyttet "løse folk" til H2 såsom mekanikere, elektrikere og rengøringspersonale. Desuden har de haft en turistøkonom ansat 10-12 timer pr. uge i en periode. Hun var dog ikke ansat det sidste år, før de stoppede virksomheden. Bestyrelsesmedlemmerne har ikke fået løn for deres arbejde i selskabet. De første år arbejdede hvert bestyrelsesmedlem nok et par måneder om året uafbrudt. Det var mest C, der stod for de regnskabsmæssige ting. De sejlere, der vil langt væk, skriver typisk kontrakt 1 - 2 år, før turen skal finde sted. Både udlejet til sejlads i ..... blev typisk bestilt 1/2 år før. Næsten alle kontrakter blev underskrevet om efteråret, året før turen skulle foregå. I starten havde H2 egne brochurer, ligesom der blev sendt direct mails til alle væsentlige sejlklubber i Tyskland. I 1992 kom de med i K1 Danmark, hvor de annoncerede i et fælleskatalog. Formålet med K1 Danmark var at etablere et troværdigt organ over for især de tyske sejlere. De kom via dette samarbejde ud på alle relevante markeder, og han er sikker på, at H2 øgede sin udlejning via dette samarbejde. Frem til 1996 fik K1 Danmark ca. 1,5 mio. kr. i offentlig støtte. H2 havde formandskabet for K1 Danmark i en periode på ½ - 1 år omkring 1994 - 1995. I samme periode erklærede skattemyndighederne deres virksomhed for hobbyvirksomhed, hvilket han fandt grotesk. Dels på grund af pres fra skattevæsenet og dels på grund af deltagelse i K1 Danmark tog de omkring 1992 fremmede både ind til udlejning i ...... I 1993 kom der imidlertid et skatteindgreb, som medførte, at en del bådejere trak sig igen. Da de således mistede en del af de fremmede både, holdt de op igen med at udleje fremmede både. Han mener, at budgetterne for 1991 og 1993 blev lavet i forbindelse med klagen til Landsskatteretten. Der var ikke tidligere udarbejdet budgetter, da de ikke havde haft behov herfor. Det var C, der lavede budgetterne. De havde forventet større indtægter, end der faktisk var. De reagerede på dette ved at sige "hvad kan vi gøre ved det". De regnede med, at de kunne "køre" forretningen op. De indstillede virksomheden i 1996, fordi skattevæsenet erklærede bådudlejningen for hobbyvirksomhed. Det er efter hans opfattelse udelukkende skattevæsenets skyld, at H2 ikke eksisterer mere. Båd3 har været lejet ud en periode i 1997, og siden har ingen af bådene været ude at sejle. Båd1 ligger på land, mens de to R-både ligger i havn. R-bådene er sat til salg for en samlet pris på 1,5 mio. kr. Bestyrelsesmedlemmerne i H2 har aldrig benyttet bådene privat.

C har forklaret, at han er uddannet cand. merc. og har en ph.D.-grad i strategi og ledelse. Han har de seneste 15-16 år været ansat på X3-by ...... Han var bestyrelsesmedlem i H2. I 1976 stødte han første gang på begrebet bådchartring, da han i 6 måneder arbejdede for en chartervirksomhed. Han mødte B og A i 1980. Han har sejlet i Middelhavet, på den amerikanske østkyst og ved Sydamerika. Han har ikke selv en båd, men har ikke anvendt H2's både privat. Udgangspunktet for dannelsen af H2 var diskussioner med B og A, som gerne ville lave den første chartervirksomhed, der rettede sig mod sejlads i kølige farvande. Flypriserne var faldende, og med indførelsen af GPS-navigering kunne relativt ukyndige personer navigere. Tyskerne havde blikket rettet mod nord, og de kunne desuden se, at skiturismen havde formået at udnytte nogle muligheder, så "almindelige" danskere havde mulighed for at tage på skiferie. På baggrund af disse forhold mente de, at det måtte kunne lade sig gøre at tilbyde ferier i chartrede både til en pris, som var overkommelig for mange mennesker. De lavede forskellige kalkulationer og kiggede på forskellige prospekter fra andre virksomheder, ligesom de søgte at beregne, hvor meget velstillede tyskere var villige til at betale for leje af både. De så også på, hvordan andre virksomheder rundt omkring i verden håndterede udlejning af både. De kritiske punkter var antallet af udlejede uger pr. båd, bådenes levetid samt håndteringen af bådene. En realistisk levetid for udlejningsbådene var 15-20 år. Bådene kunne bruges om vinteren, og blot 5-7 ugers udlejning uden for sæsonen ville betyde meget for indtjeningen. Overvejelserne var meget konkrete, men de skrev ikke noget ned om disse ting. Da de begyndte virksomheden i H2, havde de ikke behov for at udarbejde budgetter m.v. Pengene var jo også til stede hos sagsøgeren. I marts 1993 meddelte skattemyndighederne, at virksomheden blev betragtet som hobby. Budgetterne "91" og "93" er lavet af vidnet i foråret 1993 og fremsendt til de lokale skattemyndigheder. Tallene bygger på deres overvejelser i 1990/91. Prisen på udlejning er fastsat ved at skele til, hvad andre forlangte inden for ligeartede områder. De forventede, at de ville kunne sælge flere uger uden for sæsonen, når de blev kendte på markedet. De var dog forsigtige i deres forventninger, hvilket også medførte et forsigtigt budget. Prisen på R-kutterne blev diskuteret meget. Bådene var prototyper, og derfor forventede de, at de næste både ville blive i hvert fald 20% billigere end båd nr. 2. I virksomhedens første periode gik de ikke efter indtjening. De ville afprøve forskellige ideer, og bådene skulle nærmest betragtes som forsøgsbåde. B og A ville sætte 5 mio. kr. ind på at skabe virksomheden. "Pilotperioden" gav en mindre indtjening end forventet, men de troede på, at de ville få hold på problemerne. Omkostningssiden i budgetterne fandt de frem til gennem diskussioner med medlemmerne af K1 Danmark og ved at se på tilsvarende virksomheder i udlandet. Det første år brugte de alle tre al deres fritid på selskabet. Det budget, der medfulgte skrivelsen af 1. april 1993 fra selskabets revisor til X3-by Skattevæsen, er udarbejdet af vidnet. Det har siden vist sig, at indtjeningen på fremmede både var meget overvurderet. I april 1993 havde de fået afgørelsen fra skattemyndighederne om, at virksomheden blev betragtet som hobby. Da de derfor måske arbejdede med B og As private penge, blev niveauet sænket, og de blev mere kortsigtede vedrørende kravet om indtjening. De troede dog ikke, at afgørelsen kunne være rigtig, og derfor lukkede de ikke virksomheden helt, men sigtede nu kun på projektet med udlejning af egne både. Der er forskel på det budget, som blev fremsendt til skattemyndighederne af revisoren, og de budgetter, som er betegnet "91" og "93", fordi de sidstnævnte var et forsøg på at lave et budget ud fra det oprindelige koncept, hvor alle både var stålbåde. Pilotfasen var endnu ikke afsluttet, og derfor blev disse budgetter ikke sendt med til skattevæsenet. De kunne jo ikke vide, om budgetterne holdt. Budgetterne blev lavet i 1993, men først sendt til skattemyndighederne i 1996. Det forhold, at der i det budget, som revisoren sendte til skattemyndighederne, var budgetteret med en omsætning på 249.000 kr., mens den reelle omsætning blev på 134.000 kr., betød ikke noget for dem. De så ikke på budgetterne, og det var ikke kritisk for dem, om omsætningen var 100.000 kr. mere eller mindre. De havde brug for at udvikle og drage lære af deres virksomhed. Den store forskel på den budgetterede indtjening på fremmede både på 701.000 kr. og den reelle indtjening på 27.000 kr. skyldes bl.a., at flåden af både i Danmark blev reduceret med ca. 50 %. Der var ingen i branchen, der kunne leve op til forventningerne på det tidspunkt. Da de tog båden hjem fra Norge som følge af kravet om betaling af moms, regnede de med, at kunne komme tilbage året efter. Hvis dette ikke lykkedes, ville de prøve at klare sig uden en base i Norge. De to R-kuttere er senest udbudt til salg for samlet under 1,5 mio. kr. Bådene skal bygges om, hvis de skal bruges til almindelig familiesejlads, og de er heller ikke helt velegnede til sejlads i de indenlanske farvande.

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at bådene ikke er benyttet privat, men alene er anskaffet med henblik på erhvervsmæssig udlejning i H2. Som følge heraf er sagsøgeren berettiget til at foretage afskrivninger efter den dagældende afskrivningslovs § 13 og fradrage driftsunderskud for de berørte skatteår i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Sagsøgeren har nærmere anført, at man ved bedømmelsen af, om virksomheden i skatteåret 1993/94 har haft den nødvendige intensitet, ikke blot skal se på omsætningen, men også på aktiviteten i virksomheden. I skatteåret 1993/94 var der en intens drift, og bestyrelsesmedlemmerne anvendte betydelige ressourcer i virksomheden. Trods den forholdsvis ringe omsætning forelå derfor allerede dette år den nødvendige intensitet til, at virksomheden skal anerkendes som erhvervsmæssig. Virksomheden blev drevet i selskabsform med en investeringsramme på 3 mio. kr. Der var tale om, at man ville ind på et helt nyt marked med både, som var helt unikke, og der blev anvendt mange ressourcer på markedsføring. Der var således tale om en virksomhed af helt særlig karakter, hvorfor de i retspraksis sædvanligt anvendte rentabilitetsbetragtninger ikke kan finde anvendelse. Der skal i stedet anlægges en bredere vurdering, hvor samtlige følgende forhold inddrages. Ledelsen i H2 havde de nødvendige faglige kvalifikationer såvel vedrørende sejlads som erhvervsmæssigt, og driften af H2 var professionelt anlagt. Forud for etableringen af H2 blev der foretaget relevante markedsundersøgelser, og det blev nøje overvejet, hvor stor lejeindtægt der kunne påregnes pr. uge. Da der var tale om et helt nyt koncept for bådudlejning, var det imidlertid ikke muligt at foretage egentlig budgettering forud for etableringen, men under driften blev der udarbejdet budgetter, som viste, at virksomheden efter en indkøringsperiode på nogle år ville blive rentabel. Virksomheden blev da også ved momsregistrering og ved gennem K1 Danmark at modtage offentlig støtte indirekte anerkendt som erhvervsmæssig. Hverken "Norges-affæren" eller problemer med den ene båds motor var afgørende for virksomhedens fortsatte drift. Der var efter disse problemer stadig en forventning om, at virksomheden kunne give overskud, og det har da også efterfølgende vist sig, at K6 A/S har kunnet tjene penge på et tilsvarende koncept. Sammenfattende gøres det herefter gældende, at der ud fra en bred vurdering af alle forhold er tale om, at rentabilitetskriteriet for virksomheden er opfyldt.

Sagsøgte har til støtte for sin påstand gjort gældende, at H2's virksomhed med bådudlejning ikke havde erhvervsmæssig karakter, hvilket er en forudsætning for fradrag af driftsunderskud og skattemæssige afskrivninger i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og den dagældende afskrivningslovs § 13. Selskabets momsregistrering og modtagelse af offentlig støtte via samarbejdet med K1 Danmark er uden betydning, ved bedømmelsen af, om virksomheden havde erhvervsmæssig karakter. Det er ifølge retspraksis en forudsætning for at anse en bådudlejningsvirksomhed for erhvervsmæssig, at den er rentabel, eller at der har foreligget et forsvarligt grundlag for at antage, at rentabel drift var mulig. Det er endvidere en forudsætning, at virksomhedens omsætning har en sådan størrelse, at den ikke er af helt underordnet omfang. For skatteåret 1993/94 følger det allerede af omsætningens størrelse på 18.661 kr., at virksomheden dette år ikke havde erhvervsmæssig karakter. Rentabilitetskravet er hverken for dette eller de følgende skatteår opfyldt. Virksomheden har haft et samlet tab over hele driftsperioden på ca. 4 mio. kr., og der har på intet tidspunkt foreligget et forsvarligt grundlag for en antagelse om, at rentabel drift var mulig. Det bestrides ikke, at der forud for etableringen af H2 blev foretaget relevante undersøgelser vedrørende den planlagte ferieform, bådtyper og egnede farvande, men til etablering på et erhvervsmæssigt forsvarligt grundlag hører udarbejdelse af budgetter, analyser m.v til belysning af de krav med hensyn til udlejningsintensitet og priser m.v., der må stilles til en rentabel drift. Sådanne analyser m.v. er ikke udarbejdet. Heller ikke da driftsformen måtte ændres som følge af "Norges-affæren", blev der udarbejdet budgetter. Først i 1993 blev der udarbejdet budgetter. Disse budgetter var imidlertid ikke realistiske, hvilket ledelsen måtte være klar over, idet B har forklaret, at kunderne typisk bestilte bådene 6-12 måneder forud. Man burde derfor i marts 1993 have haft oversigt over de forventede indtægter i regnskabsåret 1993/94. H2 var imidlertid ikke underlagt almindelige økonomiske krav, idet indtjeningen ikke var det væsentlige for ledelsen, som blot kunne skyde flere penge i selskabet via sagsøgeren. Først da det stod klart for ledelsen, at virksomheden med bådudlejning ikke ville blive betragtet som erhvervsmæssig, og at skattemyndighederne derfor ikke ville godkende fradrag for underskud, blev det besluttet at lukke virksomheden. Endelig har sagsøgte anført, at momsregistreringen og modtagelse af offentlig støtte via samarbejdet med K1 Danmark er uden betydning ved bedømmelsen af, om virksomheden er erhvervsmæssig.

Landsrettens begrundelse og resultat:

Det lægges til grund, at de pågældende både var velegnede til udlejning, at der blev foretaget relevante udlejningsbestræbelser, og at bestyrelsesmedlemmerne ikke benyttede bådene i udlejningsperioden.

I årene 1991-1995 udgjorde det samlede underskud på den primære drift 1.120.168 kr. Det samlede værditab for bådene er af syns- og skønsmanden opgjort til 1.578.736 kr. Gennem hele perioden har der endvidere været finansieringsomkostninger på i alt 1.425.651 kr. Det samlede regnskabsresultat for perioden 1991-1995 blev således et underskud på 4.124.555 kr.

Båden Båd1 blev købt i 1991. Bådene Båd2 og Båd3 blev bestilt i 1991 og leveret i 1992. Anskaffelsesprisen for bådene var på i alt 3.828.736 kr. Inden købet af bådene blev der ikke udarbejdet budgetter eller regnskabsmæssige analyser m.v., som kunne danne grundlag for vurderingen af, om anskaffelsen og driften af bådene var erhvervsmæssigt forsvarligt.

Først i foråret 1993 blev der på opfordring af skattemyndighederne udarbejdet et budget. I dette budget er der for regnskabsåret 1993/94 (skatteåret 1994/95) angivet en lejeindtægt for egne både på 249.018 kr., og en indtægt vedrørende fremmede både på 701.932 kr., som med fradrag af betalinger til ejerne på 526.449 kr., giver en provision vedrørende udlejning af fremmede både på 175.483 kr. Under hensyn til de realiserede regnskabstal for de to foregående år og til Bs forklaring om, at kunderne typisk bestilte bådene 6 - 12 måneder før lejeperiodens start, må det have stået klart for bestyrelsesmedlemmerne i H2 A/S, og dermed for sagsøgeren, at de budgetterede lejeindtægter var urealistisk høje.

Efter det oplyste må det endvidere lægges til grund, at sagsøgeren - heller ikke på længere sigt - havde udsigt til at opnå indtægter ved udlejning af bådene, der ville stå i rimeligt forhold til størrelsen af den investerede kapital. Idet virksomheden heller ikke havde en sådan sammenhæng med sagsøgerens erhvervsmæssige forhold i øvrigt, at den kan anses for naturligt forbundet hermed, kan sagsøgerens anskaffelse og drift af bådene ikke anses for erhvervsmæssigt forsvarligt, og sagsøgeren har derfor ikke krav på fradrag for underskud i det sambeskattede datterselskab.

T h i   k e n d e s    f o r   r e t:

 

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

I sagsomkostninger betaler sagsøgeren, H1 A/S, inden 14 dage 75.000 kr. til sagsøgte.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter