Dato for udgivelse
17 Sep 2001 07:56
SKM-nummer
SKM2001.360.LR
Myndighed
Ligningsrådet
Sagsnummer
99/00-4332-01111
Dokument type
Bindende forhåndsbesked
Emneord
Aktielån, aktiebaserede udloddende investeringsforeninger, 25% grænsen, minimumsudlodning, aktier, FIBV børser
Resumé

Ligningsrådet svarede i bindende forhåndsbesked, at aktiebaserede udloddende investeringsforeninger skal medregne udlånte aktier til deres aktiebeholdning, når 25 % grænsen i aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, 2. punkt opgøres. De udlånte aktier vedrører aktier udlånt i medfør af de formaliserede ordninger, der er godkendt af Ligningsrådet.

Det udtaltes i forbindelse med besvarelsen, at aktier noteret på FIBV børser kan udlånes på lige fod med aktier noteret på Københavns Fondsbørs.

Ligningsrådet svarede yderligere, at det vederlag en aktiebaseret udloddende investeringsforening modtager for udlån af aktier ikke er omfattet af minimumsudlodningen i ligningslovens § 16 C.

 

Reference(r)

Aktieavancebeskatningsloven § 2 d, stk.1, 2. pkt.
Ligningsloven § 16 C


I en bindende forhåndsbesked besvarede Ligningsrådet to spørgsmål i forbindelse med aktiebaserede udloddende investeringsforeningers deltagelse i aktieudlån efter de af Ligningsrådet godkendte ordninger.

Ligningsrådet svarede for det første, at en aktiebaseret udloddende investeringsforening, der udlåner aktier skal medregne de udlånte aktier til deres aktiebeholdning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, 2. punkt. Ligningsrådet svarede for det andet, at det vederlag en aktiebaseret udloddende investeringsforening modtager for udlån af aktier, ikke er omfattet af minimumsudlodningen efter ligningslovens § 16 C.

Generelt:

Anmodningen om bindende forhåndsbesked vedrørte aktielåneordninger omfattet af de standardvilkår, der behandledes af Ligningsrådet i bindende forhåndsbesked offentliggjort i TfS 1999.408. Ligningsrådet svarede bl.a. i TfS 1999.408, at et aktieudlån af denne type skulle anses for et udlån og ikke som realisation af aktierne. Standardvilkårene omfatter i følge vilkårenes pkt. 2.1 udelukkende aktier noteret på Københavns Fondsbørs A/S.

I forbindelse med behandlingen af sagen indhentedes en orientering om eventuelle regnskabsmæssige regler for investeringsforeninger i forbindelse med aktielån fra Finanstilsynet. Finanstilsynet svarede bl.a. at investerings- og specialforeninger kan deltage i værdipapirudlån. Det vil af foreningernes regnskaber fremgå, at værdipapirerne er udlånte, selvom de stadig vil være opført som i behold.

Følgende fremgår af Styrelsens indstilling til Ligningsrådet:

Første spørgsmål:

For at være omfattet af den særlige beskatning for aktiebaserede udloddende investeringsforeninger, er det et krav til den udloddende forening, at den kun anbringer foreningens aktivmasse i foreningens administrationsbygninger og aktier omfattet af aktieavancebeskatningsloven (med visse begrænsninger). Der må dog anbringes op til 25% af aktivmassen i kontanter og anbringelser på sikret basis i aktiver som nævnt i kursgevinstloven §§ 29-33 og kontanter i tilknytning hertil. Disse krav skal ud over at være nedfældet i foreningens vedtægter overholdes i praksis.

Opfylder investeringsforeningen ikke kravene, falder beskatningen af foreningens medlemmer ved afståelse af investeringsbeviser tilbage til hovedreglen om investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger, jf.§ 2 d, stk. 1, 1. pkt. Klassificering som ikke aktiebaseret udloddende investeringsforening betyder, at gevinst og tab medregnes til den skattepligtige indkomst som kapitalindkomst uanset ejertid, børsnotering og beholdningsstørrelse.

Det må derfor fastlægges, om de udlånte aktier skal opgøres indenfor eller uden for 25% grænsen eller om udlånte aktier eventuelt er en type aktiver, som en aktiebaseret forening slet ikke må besidde. Tilhører de udlånte aktier den sidste gruppe, mister foreningen helt sin karakter af at være aktiebaseret.

Muligheden for at anbringe aktivmasse i andet end aktier indsattes i aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1 ved lov nr. 399 af 22. maj 1996, jf. § 7, nr. 2. Aktiebaserede investeringsforeninger kan efter denne bestemmelse investere op til 25% af aktivmassen i kontanter, indestående på anfordringskonti og kurssikringsinstrumenter. Den resterende aktivmasse skal placeres i værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven (med visse begrænsninger) og foreningens administrationsbygninger.

Det fremgår af bemærkningerne til ændringsloven (fremsat som L 117 1995/96), at ændringen blev foretaget for at bringe overensstemmelse mellem realrenteafgiftslovens § 3e og aktieavancebeskatningslovens § 2 d. Svar på spørgsmål 1a vil derfor skulle gives på baggrund af de hensyn, der lå bag indførelsen af 25% grænsen i realrenteafgiftsloven. Dette skete ved lov nr. 425 af 14. juni 1995. Ændringen, der fremkom under udvalgsarbejdet, indførtes ved lovforslag L 241 fremsat den 26. april 1995 (FTB 1994/95, spalte 878ff.).

Ved indførelsen af 25% grænsen i realrenteafgiftsloven står følgende i bemærkningerne (FTB 94/95, spalte 882): "Investeringsforeningerne har fremsat ønske om i rene aktieafdelinger at få mulighed for at afdække risikoen ved især udenlandske aktier via anvendelse af finansielle instrumenter. Endvidere ønsker investeringsforeningerne at have mulighed for i kortere perioder at have kontante beløb stående.

På denne baggrund foreslås det i § 3 e, stk. 1, at fastsætte, at investeringsforeninger omfattet af denne bestemmelse ifølge vedtægterne maksimalt må anbringe 25% af aktivmassen i kontanter samt afgiftspligtige finansielle instrumenter omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2 a. For så vidt angår de finansielle instrumenter, skal der være tale om aktiver, der har til hensigt at sikre en kursrisiko."

Det fremgår altså, at man indførte muligheden for at besidde andet end aktier, fordi foreningerne skulle have mulighed for at kurssikre de foretagne investeringer. Udlån af aktier er en mulighed for at opnå en større indtjening end det almindelige udbytte på en aktieinvestering og har derfor ingen direkte relation til kursrisikoen af investeringen. Det er derfor styrelsens opfattelse, at de udlånte aktier ikke henhører under de aktiver, der maksimalt må udgøre 25% af aktivmassen.

Det bliver herefter afgørende, om udlånet af aktierne betyder, at aktierne skifter karakter, så de heller ikke længere indgår i foreningens aktiebeholdning, med den konsekvens, at foreningen besidder andet end aktiver nævnt i § 2d, stk. 1, 2.pkt og dermed skal beskattes efter 1. pkt. Det er styrelsens opfattelse, at aktieposten ikke ved udlån mister sin egenskab af at være aktier efter aktieavancebeskatningsloven. Der henvises til TfS 1999.408.

Det tillægges vægt, at Finanstilsynets har oplyst, at aktier, der udlånes, jf. § 2, stk. 3 i bekendtgørelse om investeringsforeningers og specialforeningers anvendelse af afledte finansielle instrumenter, bekg. nr. 818 af 23. november 1998, fortsat opføres i udlånerens balance og at aktierne således heller ikke regnskabsmæssigt anses for at være afståede.

Dermed kan en investeringsforening udlåne aktier, uden at foreningen mister sin karakter af at være aktiebaseret i § 2 d’s forstand.

Endelig skal styrelsen i forbindelse med spørgsmål 1 gøre opmærksom på, at standardvilkårene, som disse er godkendt af Ligningsrådet, udelukkende omfatter udlån af danske aktier noteret på Københavns Fondsbørs, jf. vilkårenes punkt 2.1. De foreliggende spørgsmål omfatter imidlertid aktier, der er noteret på Københavns Fondsbørs, såvel som aktier noteret på udenlandske fondsbørser.

I den bindende forhåndsbesked, der godkender vilkårene, tilsluttede Ligningsrådet sig idet hele styrelsens indstilling med den anførte begrundelse. I indstillingen lagdes der afgørende vægt på, at de omfattede aktier var børsnoterede, sådan at der "er sikret en vis mængde og handelsaktivitet med de pågældende aktier." Det var dermed ikke bestemmende for afgørelsen, om aktierne er noteret på dansk eller udenlandsk børs. Aktier noterede på en børs inden for EU eller EØS området såvel som aktier noteret på en børs, der er medlem eller associeret medlem af Federation Internationale des Bourses de Valeur (FIBV) vil derfor kunne indgå i aktielån på lige fod med aktier noteret på Københavns Fondsbørs, jf. princippet i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk.2. Se ligningsvejledningen 2000 S.G 3.2.1 for en liste af børser, der pt. er medlem eller associeret medlem af FIBV.

Andet spørgsmål:

Investeringsforeningerne modtager som långiver et vederlag for udlånet i medfør af standardvilkårenes pkt. 11.1. Herudover modtager långiver refusioner af det udbytte, der måtte være udbetalt fra selskabet i den periode aktierne er udlånt.

Det er styrelsens opfattelse, at ligningslovens § 16 C, stk. 3 ikke indeholder hjemmel til at henregne, hverken vederlag eller udbytte-refusioner til minimumsudlodningen.

Ligningslovens § 16 C blev indført ved lov nr. 399 af 22. maj 1996 (lovforslag L 117 1995/96). Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår det, at denne tilsigter at omfatte alle de indtægter, som en investeringsforening vil kunne opnå ved sin investeringsvirksomhed. Det fremgår dog samtidigt klart, at opregningen af udlodningspligtige indtægter i stk. 3 er udtømmende.

I minimumsudlodningen indgår bl.a. renter, indtjente udbytter efter ligningslovens § 16 A og gevinst på finansielle kontrakter som omhandlet i kursgevinstlovens §§ 29-33. Det er ifølge bemærkningerne til ligningslovens § 16 C et fælles træk for disse indtægter, at de vil være kapitalindkomst for personer ved direkte investering.

Af Ligningsrådets afgørelse i TfS 2001.146 fremgår det, at overført udbytte fra låntager til långiver vil være skattepligtigt for personer som personlig indkomst. Selve vederlaget for aktieudlånet vil ligeledes være skattepligtigt som personlig indkomst.

Det er derfor styrelsens opfattelse, at der ikke er grundlag for at kvalificere betalingerne som udbytte i relation til ligningslovens § 16 C, stk. 3, da overført udbytte fra låntager til långiver ikke kvalificeres som udbytte i relation til beskatningen af låntager.

Betalingerne kan heller ikke kvalificeres som renteindtægter. Efter fast praksis om fradrag for renteudgifter anerkendes renteudgifter kun som beløb, der er sædvanlige periodiske vederlag til kreditor - beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende gæld - for at stille kapital til disposition, jf. Ligningsvejledningen 2000, afsnit A.E.1. Hverken vederlaget eller udbytteoverførslerne kan efter styrelsens opfattelse henføres til denne definition.

Endelig kan betalingerne efter styrelsen opfattelse ikke betragtes som gevinst på finansielle kontrakter som omhandlet i kursgevinstlovens §§ 29-33. Styrelsen er enig med forespørgerens repræsentant i, at der i nærværende aktielåneordning er tale om et almindeligt udlån, hvor låntager til gengæld herfor betaler långiver et på forhånd aftalt fast beløb.

Ligningsrådet tiltrådte styrelsens indstilling og begrundelse.

 

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter