Dato for udgivelse
17 Jul 2001 08:23
Dato for afsagt dom/kendelse
30. maj 2001
SKM-nummer
SKM2001.282.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
2-6-1696-0006
Dokument type
Kendelse
Emneord
Godtgørelse af og fritagelse af told- og afgifter
Resumé

Det var ikke godtgjort, at et parti varer var afvist af importøren, forde de ikke svarede til betingelserne i den kontrakt, på grundlag af hvilken varerne var blevet indført. Der kunne derfor ikke indrømmes særlig toldgodtgørelse i henhold til toldkodeksens art. 238.

Reference(r)

Toldkodeks 238


Klagen vedrører toldcentrets afgørelse af 2. februar 2000, hvorved A A/S nægtedes særlig toldgodtgørelse, for varer der var taget retur fra importøren som ikke-bestillingssvarende.

Det fremgår af sagen, at selskabet, der er repræsentant for udenlandske virksomheder, indleverede fortoldningsangivelse af 10. august 1999, med referencenummer 1008171334, og med angivelse af toldbeløb på 5.253,60 kr. vedrørende varer med varebeskrivelsen: "880 CLL Atlanterhavslaks andre laksefisk Anden fisk også "steaks" (salmo salar) Frossen", som var solgt af en norsk eksportør til en tysk importør.

Den 13. august 1999 ansøgte selskabet toldcentret om tilladelse til at genudføre de således fortoldede varer til eksportøren i Norge, og toldcentret gav samme dato gav tilladelse til udførsel af varerne.

Ved toldcentrets skrivelse af 20. august 1999 meddeltes selskabet følgende:

"…

Vedr.: Tilladelse til tilbagesendelse af ikke bestillingssvarende varer

De har ved telefax af 13. august 1999 bedt om tilladelse til at genudføre nogle fiskeprodukter. De har telefonisk den 13. august 1999 oplyst, at varerne ikke var bestillingssvarende. Vi gav samme dato tilladelse til, at varerne udføres på følgende betingelser:

  • varer skal udføres med toldmæssig status T1,

  • i udførselsangivelsens rubrik 37 skal angives procedurekode 3153 0, og
  • i udførelsesangivelsens rubrik 44 skal anføres, at varen udføres mod
  • toldgodtgørelse efter Rfo. 2913/92, artikel 238.

    Varerne skal være genudført inden 2 måneder regnet fra den 13. august 1999.

    Såfremt De ønsker at søge om toldgodtgørelse i henhold til artikel 238 i Rfo.

    nr 2913/92 om EF’s Toldkodeks skal De indsende følgende:

    • fortoldningsangivelsernes nummer og dato (ref. nr.)
    • de ansøgte toldbeløbs størrelse – under forudsætning af at hele partiet
    • genudføres, ellers en beregning for den mængde der udføres,

      • erklæring fra modtageren om, at varerne ikke har været benyttet, efter at deres ikke bestillingssvarende karakter er konstateret,
      • erklæring fra modtageren om, at varerne ikke har været forsøgt afsat, efter at deres ikke bestillingssvarende karakter er konstateret,
      • erklæring fra modtageren om, at varerne ikke har været forsøgt afsat, efter at deres ikke bestillingssvarende karakter er konstateret, og
      • erklæring fra modtageren om, at varerne er identiske med de varer, der blev indfortoldet i de anførte fortoldningsangivelser.
      • De skal desuden fremsende dokumentation for, at varerne ikke var bestillingssvarende – f.eks. en kreditnota fra leverandøren samt en skriftlig erklæring fra leverandøren hvoraf det fremgår, hvilke fejl eller mangler der var ved varen.

        Endelig skal De indsende udførselsangivelserne med udpassagetoldstedets attest for at varernes udførsel.

        Vi skal gøre opmærksom på, at der ved nærværende skrivelse ikke er taget endelig stilling til, om der kan ydes toldgodtgørelse. Ovenstående dokumentation skal være os i hænde senest den 20. september 1999.

        …"

        Selskabet indleverede i den anledning udførselsangivelse af 13. august 1999, med rubrik 37 og 44 udfyldt som anvist af regionen, og med samme varebeskrivelse som i fortoldningsangivelsen. Selskabet indsendte også skrivelse af 23. august 1999 med følgende indhold til toldcentret:

        "…

        A A/S anmoder om at få annulleret fortoldning nr. 1008171334 og få toldbeløbet på kr. 5.253,60 retur, da varerne er returneret til Norge, fordi de ikke var bestillingsvarende, idet der var forkerte labels på varerne. Køberen har fået en kreditnota.

        Alle de nedennævnte artikler henviser til Rådets Forordning (EØF) nr.2913/92 af 12. oktober 1992 om indførsel af en EF-toldkodeks med senere ændringer.

        Varerne er udført efter tilladelse fra told- og skatteregionen den 13.08.99, jvf artikel 182, stk. 3.

        Vi har i rubrik 44 anmodet om toldgodtgørelse i.h.t. RFO 2913/92 artikel 238.

        Varerne er udført som T1-varer jf. artikel 238 stk. 2 b.

        Varerne var ikke bestillingssvarende, da der var forkert label på dem. Artikel 238, stk. 1, og artikel 67.

        Tidsfristen i artikel 236 stk. 2 er overholdt.

        Vi håber at få toldbeløbet på kr. 5.253,60 retur hurtigst mulig.

        Vedlagt: Kopi af fortoldning nr. 1008171334, faktura nr…., kreditnota nr….., og T1-dokument nr. 14344797 af 14.08.99

        …"

        Som dokumentation for varernes ikke-bestillingssvarende karakter er fremlagt:

        • kopi af faktura af 4. august 1999 lydende på 880 kasser, "Salmon portions bag frozen 120 g, Salmo Salar" til en samlet pris på 71.808 DM,
        • kopi af kreditnota af 12. august 1999, lydende på samme varer som fakturaen, og fakturaens fulde beløb. På kreditnotaen er bl.a. anført: "8 pallets salmon portions sent back to Norway because of wrong labels". Delivered 12/08/99. Sent back to Norway 13/08/99".
        • Endvidere er fremlagt kopi af "T1-dokument" vedrørende de omhandlede varer attesteret af afgangstoldstedet med stempel dateret 14. august 1999.

          Ved skrivelser af 5. oktober 1999, 20. oktober 1999 og 21. december 1999, til selskabet anmodede Toldcentret, med henvisning til den på dette tidspunkt fremlagte kreditnota af 12. august 1999, selskabet fremlægge yderligere dokumentation for, på hvilken måde de omhandlede varer var ikke-bestillingssvarende.

          For selskabet er oplyst, at selskabet på grund af dets status som repræsentant for eksportøren i forbindelse med fortoldningen, ikke har kunnet fremskaffe en skriftlig ordrekopi eller ordrebekræftelse eller anden dokumentation vedrørende de omhandlede varer.

          På selskabets vegne er endelig oplyst, at selskabet har fået toldgodtgørelse i to tilsvarende sager med returvarer.

          Toldcentret har ved den påklagede afgørelse afslået selskabets ansøgning om særlig toldgodtgørelse for de omhandlede varer. Som begrundelse herfor har toldcentret henvist til, at selskabet som dokumentation for at varerne ikke var bestillingssvarende har fremlagt kreditnota af 12. august 1999 fra eksportøren, og det er herefter anført, at selskabet ikke har fremskaffet dokumentation, hvoraf det fremgår, at importøren afviste varerne, fordi de ikke svarede til betingelserne i de aftaler, der lå til grund for varernes indførsel, jf. artikel 238 i Rådets forordning nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks med senere ændringer. Det er også anført, at godtgørelse i henhold til denne bestemmelse forudsætter, at der fremlægges dokumentation, hvoraf det utvivlsomt fremgår, at de leverede varer ikke har svaret til bestillingen, og at det ikke berettiger til toldgodtgørelse, hvis leverandører tager varer retur af kulancemæssige årsager.

          Selskabet har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at selskabet anses berettiget til toldgodtgørelse for de omhandlede varer. Til støtte herfor er anført, at selskabet har opfyldt alle betingelser i toldkodeksens artikel 238. Således er artikel 238, stk. 1, overholdt, da varerne ikke var bestillingssvarende; artikel 238, stk. 2a overholdt, da der er tale om fødevarer, som det i sagens natur ikke er muligt at returnere efter anvendelse, hvorfor også artikel 892 i gennemførelsesbestemmelserne er overholdt; artikel 238, stk. 2 b, overholdt, da toldcentret gav selskabet tilladelse til at udføre varerne og varerne blev udført med T1-status; artikel 238, stk. 3, overholdt, da der ikke har været tale om midlertidig indførsel til afprøvning; artikel 238, stk. 4 overholdt, da dennes tolv måneders frist er overholdt.

          Toldkodeksens artikel 182, stk. 3 er også overholdt i kraft af toldcentrets forudgående tilladelse til udførsel. Endvidere er anført, at sagen ikke skal afgøres efter toldkodeksens artikel 238 men i stedet efter dennes artikel 236, stk. 1.

          Vedrørende toldcentrets tilladelse af 20. august 1999 til tilbagesendelse af varerne er på selskabets vegne anført, at selskabet har opfyldt alle de i denne tilladelse anførte betingelser. Således er varerne udført med T1-status, udførselsangivelsens rubrikker udfyldt som foreskrevet og varerne udført inden 2 måneder.

          Særlig for så vidt angår de dokumentationskrav som er stillet i toldcentrets tilladelse af 20. august 1999, er henvist til, at selskabet ved skrivelse af 23. august 1999 anmodede om godtgørelse, af hvilken skrivelse fortoldningsangivelsens nummer og dato samt toldbeløbets størrelse fremgik. For så vidt angår kravet om fremlæggelse af erklæringer fra varemodtager, om at varerne ikke har været forsøgt afsat, og at varerne er identiske med de varer der blev indfortoldet, er anført, at der i toldkodeksen og gennemførelsesbestemmelserne hertil, ikke findes nogen artikler, hvoraf det fremgår, at der kan kræves fremlæggelse af sådanne erklæringer. Derudover er det ikke rimeligt at anvende "gummiparagrafferne" i kodeksens artikel 6, stk. 1, og gennemførelsesbestemmelsernes artikel 879, stk. 1, på en sådan måde, at toldmyndighederne derved kan kræve al den dokumentation der passer dem, og dermed afskære firmaer fra toldgodtgørelse. Uanset selskabet har fundet disse dokumentationskrav urimelige, er de dog opfyldt alligevel. Der er herved henvist til fakturaen og kreditnotaen vedrørende varerne, hvoraf det fremgår at varerne blev returneret på grund af forkerte labels og at varerne blev leveret den 12. august 1999 og returneret til Norge den 13. august 1999. Der er endelig henvist, at toldcentret i to andre tilsvarende sager har givet selskabet toldgodtgørelse.

          Toldcentret har under sagens behandling for Landsskatteretten udtalt, at det fremgik af toldcentrets tilladelse til udførsel af 20. august 1999, at det var en betingelse for efterfølgende at opnå toldgodtgørelse, at selskabet indsendte en erklæring fra modtageren af varerne om, at varerne ikke havde været benyttet, at varerne ikke havde være forsøgt afsat og at varerne var identiske med de varer der blev indfortoldet, hvilken erklæring skal anvendes som dokumentation for varernes ikke-bestillingssvarende karakter. Når sådan erklæring ikke fremlægges, er det ikke dokumenteret, at betingelserne for toldgodtgørelse efter kodeksens artikel 238 er opfyldt, ligesom betingelserne for at få tilladelse til forudgående udførsel ikke er overholdt.

          Told- og Skattestyrelsen har indstillet sagen stadfæstet. Til støtte herfor er anført, at sagen vedrører stillingtagen til anmodning om toldgodtgørelse, og at bevisbyrden for at betingelserne for godtgørelse er opfyldt dermed påhviler selskabet. I sager som den omhandlede stiller toldcentrene i praksis meget strenge dokumentationskrav, fordi det ofte ses, at varer tages retur af rent kulancemæssige årsager. Normalt kræver toldcentrene tre typer dokumentation, nemlig for det første fremlæggelse af kreditnota, for det andet fremlæggelse af en erklæring fra leverandøren af hvilken det præcist fremgår, hvori givne varers mangler består og for det tredje fremlæggelse af ordrekopi, ordrebekræftelse eller lignende. Sidstnævnte kræves under henvisning til, at kodeksens art. 238 efter ordlyden vedrører varer der afvises fordi de "er defekte eller ikke svarer til betingelserne i den kontrakt, på grundlag af hvilken varerne er blevet indført", men også fordi denne type dokumentation er den mest objektive i sin karakter, og den eneste slags dokumentation der foreligger inden der påbegyndes overvejelser om, hvorvidt der ønskes godtgørelse. I den konkrete sag kan dokumentationskravene ikke anses opfyldt, fordi der kun er fremlagt kopi af faktura og kreditnota. Styrelsen har endelig bemærket, at det er vigtigt at være opmærksom på, at medlemsstater kan risikere at blive kritiseret af EU-myndigheder og endog blive gjort finansielt ansvarlige, såfremt konkrete regler fraviges, men at afgørelsen af den konkrete sag dog i et vist omfang beror på en konkret skøn.

          Landsskatteretten udtaler:

          Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks, artikel 238, bestemmer:

          "1. Godtgørelse af eller fritagelse for importafgifter ydes, hvis det godtgøres, at det bogførte beløb for disse afgifter vedrører varer, der er henført under den pågældende toldprocedure, og som afvises af importøren, fordi de på et tidspunkt, der er omhandlet i artikel 67, er defekte eller ikke svarer til betingelserne i den kontrakt, på grundlag af hvilken varerne er blevet indført.

          2. Godtgørelse af eller fritagelse for importafgifter er betinget af, at

          1. varerne ikke er blevet taget i anvendelse, bortset fra den anvendelse, der var nødvendig for at konstatere, at de var defekte eller ikke-bestillingssvarende
          2. varerne udføres fra Fællesskabets toldområde.
          3. …"

            Artikel 892 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juni 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til EF-toldkodeks bestemmer yderligere:

            "Godtgørelse af eller fritagelse for importafgifter efter kodeksens artikel 238 indrømmes ikke for varer:

            - der er blevet solgt af importøren, efter at det er blevet konstateret, at de var defekte eller ikke-bestillingssvarende."

             

            Som sagen foreligger oplyst lægger Landsskatteretten til grund, at de omhandlede varer for hvilke selskabet søgte om toldgodtgørelse er identiske med de varer, der blev angivet til fortoldning ved selskabets fortoldningsangivelse af 10. august 1999, og at disse varer blev udført til Norge i overensstemmelse med selskabet udførselsangivelse der blev indleveret og stemplet inden to måneder efter toldcentrets tilladelse til udførsel af varerne.

            Som sagen foreligger oplyst finder retten det imidlertid ikke tilstrækkeligt godtgjort, at de omhandlede varer blev afvist fordi de ikke svarede til betingelserne i den kontrakt, på grundlag af hvilken varerne blev indført. Retten har herved henset til, at der ikke er fremlagt dokumentation, hvoraf det fremgår, at bestillingen forudsatte en bestemt mærkning af varerne, og at den fremlagte faktura og kreditnota ikke i sig selv kan anses på anden måde at godtgøre, at varerne afvistes fordi de ikke var bestillingssvarende. I tilknytning hertil bemærkes, at det stedlige Toldcenter efter selskabets indgivelse af godtgørelsesanmodningen af 23. august 1999, ved flere lejligheder anmodede selskabet fremlægge yderligere dokumentation end kreditnotaen for varernes ikke-bestillingssvarende karakter.

            Som følge af det anførte finder retten, at det har været med rette, at Toldcentret nægtede selskabet særlig toldgodtgørelse for de omhandlede varer i henhold til Toldkodeksens artikel 238. Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor vedrørende disse varer.

            skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter