Dato for udgivelse
11 Jul 2001 10:55
Dato for afsagt dom/kendelse
22. juni 2001
SKM-nummer
SKM2001.272.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
2-6-1666-0117
Dokument type
Kendelse
Emneord
Moms, fradrag
Resumé

Fradrag for momsen af udgifter til børsintroduktion blev nægtet.

Reference(r)

Momsloven § 37

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1, afsnit D.A.11.1.3.2.3


A A/S klager over, at told- og skatteregionen ikke har godkendt fradrag for momsen af udgifter i forbindelse med børsintroduktion, 638.536 kr.

Det er oplyst, at selskabet i efteråret 1997 besluttede at lade sig introducere på Københavns Fondsbørs. Tegningsperioden løb fra 1. til 8. december 1997. Børsprospektet var dateret 23. november 1997.

Der blev i alt udbudt 975.000 aktier a nominelt 10 kr. Heraf udgjorde nye aktier i A A/S 675.000 stk., mens de resterende 300.000 stk. var eksisterende aktier ejet af B A/S, som er selskabets moderselskab. Tegningskursen blev fastsat til 210. Bruttoprovenuet androg dermed 205 mio. kr.

Børsintroduktionen involverede en række rådgivere såsom emissionsbank, advokater og revisorer. Herudover afholdtes omkostninger til udfærdigelse af prospekt. De samlede omkostninger forbundet med emissionen udgjorde i alt ca. 16 mio. kr.

En mindre del af disse omkostninger var momsbelagte. Den samlede indgående afgift på emissionsomkostninger udgjorde i alt 922.330 kr. Heraf er 283.794 kr. henført til B A/S svarende til dette selskabs andel af det samlede provenu.

Selskabet har ved opgørelsen af momstilsvaret i fuldt omfang fratrukket den resterende indgående afgift på 638.536 kr. De omhandlede fakturaer er fremlagt.

Regionen har ved den påklagede afgørelse forhøjet momstilsvaret for 1. kvartal 1998 med 638.536 kr. Regionen har herved anført, at selskabet kun har fradrag for indgående afgift, der vedrører køb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til selskabets afgiftspligtige omsætning, jf. momslovens § 37, stk. 1. Regionen har fundet, at salg af aktier i forbindelse med børsintroduktion er en momsfritaget finansiel transaktion, jf. momslovens § 13, stk. 1,nr. 11, litra e. Afgift på omkostninger, der knytter til børsintroduktionen, kan dermed ikke fradrages ved opgørelsen af afgiftstilsvaret.

Selskabets repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at der godkendes fradrag for momsen af udgifter i forbindelse med børsintroduktion og aktieemission. Subsidiært er der nedlagt påstand om, at der er tale om en sådan praksisændring, der tidligst kan få virkning fra Landsskatterettens afgørelse. Mere subsidiært, at afgørelsen tidligst kan få virkning fra offentliggørelsen i TfS 1999.854. Mest subsidiært, at der godkendes delvis fradrag for en del af udgifterne.

Det er til støtte for den principale påstand bl.a. gjort gældende, at denne situation ikke er lig med BLP-dommen, hvor der var tale om salg af en eksisterende aktiepost, og hvor selskabet leverede et eksisterende aktiv til en anden juridisk enhed. Denne leverance påvirkede selskabets drift, idet der ved salget opstod en kursgevinst eller et kurstab, der skulle indgå i selskabets resultat og i opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ved en børsintroduktion fremsætter selskabet et tilbud til aktionærer om at indskyde kapital mod udstedelse af aktier. Denne transaktion er ikke en levering i momsmæssig henseende, og påvirker da heller ikke selskabets resultat eller skattepligtige indkomst. Transaktionen medfører alene en forhøjelse af selskabets aktiver og passiver. Den reelle transaktion er ikke et salg, men selve børsintroduktionen, og den tilførsel af ny kapital der sker i den forbindelse. Naturligvis sker der en overdragelse af de nyudstedte aktier i forbindelse med introduktionen, men denne handling kan ikke anskues isoleret, endsige som den bærende handling. Vedrørende spørgsmålet om hvad der skal anses som en transaktion er henvist til en artikel af Prof. dr. Ben Terra i VAT Monitor, Marts/april 1996.

Der er også henvist til præmis 25 i BLP-dommen, hvoraf det fremgår, at såfremt BLP havde skaffet den nødvendige likviditet gennem låneoptagelse, ville BLP have haft momsfradrag for omkostninger i den forbindelse. Dette betyder, at udgifter forbundet med at fremskaffe likviditet/kapital i en virksomhed anses at vedrøre de økonomiske aktiviteter og giver således adgang til momsfradrag. Det er hertil anført, at en kapitaltilførsel ikke er en levering af en vare eller ydelse fra den, der modtager kapitalen til den, der indskyder kapitalen. En nyudstedt aktie har principielt ingen værdi i det øjeblik den udstedes. Set fra selskabets side findes førstegangsudstedelse af aktier eller anden kapitalforhøjelse at være sammenlignelig med optagelse af et lån, idet selskabet får tilført nogle likvide midler, som man ikke rådede over i forvejen. Det er hertil anført, at Told- og Skattestyrelsen har anset selskabet for at blive lønsumsafgiftspligtigt, hvilket må betyde, at styrelsen er enig i, at aktiviteten børsintroduktion ikke er omfattet af momslovens § 13, og at der heller ikke foreligger anden momsfritaget økonomisk virksomhed med afsætning af varer/ydelser.

Det er også anført, at en række EU-lande, f.eks. Finland og Holland, ikke anser udstedelse af aktier for en momsfritaget transaktion og følgelig giver fradrag i situationer som den foreliggende, og at BLP-dommen ikke har givet anledning til ændring af praksis i disse lande, hvorfor det også må kunne konkluderes, at BLP-dommen ikke omhandler spørgsmålet om fradragsret i forbindelse med udstedelse af aktier.

Til støtte for den subsidiære påstand er det bl.a. gjort gældende, at der har foreligget en klar praksis, der tillod momsfradragsret for omkostninger til bl.a. børsintroduktion, jf. TfS 1987.516, TfS 1989.86 og afg. 1081. Der er videre henvist til intern meddelelse af 8. februar 1999, hvori Told- og Skattestyrelsen har udtalt, at den vil udarbejde retningslinier for fradraget i forlængelse af BLP dommen. Styrelsen meddelte videre, at man ville offentliggøre nye retningsliner, når disse forelå. Der er videre henvist til Told- og skatteregionens brev til styrelsen af 17. juni 1999, hvori der ikke er refereret til Momsvejledningen, hvilket styrelsen i dens besvarelse heraf i øvrigt heller ikke gør. Sammenfattende er det anført

  • at Told-og Skattestyrelsen i begrundelse af 1999, jf. styrelsens interne meddelelse af 8. februar 1999, blev opmærksom på, at der muligvis var behov for en ændring af afgørelse 1081 som følge af BLP-dommen, men at regionerne skulle afvente styrelsens overvejelser, hvis resultat ville blive offentliggjort i TfS
  • at told- og skatteregionen mente at praksis burde have været ændret og anmodede om styrelsens tilkendegivelser om dette
  • at styrelsen – uden at orientere andre regioner/offentligheden før i slutningen af 1999 – accepterede, at told- og skatteregionen anså praksis for ændret med tilbagevirkende kraft
  • at styrelsen ganske overså sin pligt til at offentliggøre praksisændringen, men senere "besluttede" at denne offentliggørelse var sket i Momsvejledningen fra 1996.
  • Det er også anført, at der ikke er belæg for at antage, at BLP-dommens generelle synspunkter om fradragsrettens sammenhæng med momspligtige transaktioner skal have betydning for aktieudstedelse, og at den ændrede holdning hos Told og Skat ikke kan skyldes ny praksis som følge af denne eller andre domme, men i stedet må skyldes, Told og Skats har ændret opfattelse af, hvilken transaktion en kapitaludvidelse er.

    Det er herefter anført, at en EF-dom, der fortolker et direktiv, har samme status som det fortolkede direktiv, hvilket vil sige, at dommen ikke retter sig mod borgeren, men mod medlemsstaten, således at det efter EU-traktaten er overladt til "de nationale myndigheder at bestemme form og indhold for gennemførelsen".

    Vedrørende Landsskatterettens kendelse refereret i TfS 2000.692 er anført, at problemet i den sag bl.a. var, at klageren efter Landsskatterettens opfattelse ikke i tilstrækkelig grad kunne dokumentere påstanden om, at myndighederne (heller) ikke havde anset praksis for at være ændret i 1996. I den omhandlede sag er der derimod fremlagt utvetydig dokumentation for at myndighederne fra 1996 til 1999 ikke har anset praksis for ændret for så vidt angår børsintroduktioner. Faktum og ikke mindst dokumentationen herfor adskiller sig i den omhandlede sig derfor afgørende fra TfS 2000.692. Derudover anerkendte styrelsen i TfS 2000.692 først på retsmødet i Landsskatteretten, at der forelå flere offentliggjorte momsnævnsafgørelser om fradragsret for de omhandlede omkostninger, og at disse havde dannet grundlag for en fast praksis. I den omhandlede sag har styrelsen derimod på intet tidspunkt bestridt eksistensen af afg. nr. 1081, og styrelsen har heller ikke påstået, at praksis blev ændret i 1996. På baggrund af de fremlagte skrivelser er det desuden i bedste fald ikke muligt at afgøre, hvad regionernes mente var praksis på det for den omhandlede sag afgørende tidspunkt, 1998.

    Repræsentanten har, såfremt Landsskatteretten måtte nå til det resultat, at børsintroduktion skal betragtes på samme måde som et aktiesalg af en eksisterende aktiepost, gjort gældende, at der er delvis fradrag for udgifterne efter momslovens § 38, stk. 1.

    Det er hertil anført, at ved børsintroduktion forfølges i modsætning til salg af aktiepost, en række formål, hvoraf et er det umiddelbare ønske om kapitaltilførsel, mens en række andre formål klart er fradragsgivende, f.eks. reklame samt øget forretningsmæssig fleksibilitet. Disse effekter er ikke afledte/bagvedstående, men helt fremme i front.

    Der er henvist til artikel af revisor Henrik Kofoed, samt til et afsnit fra Regnskabshåndbogen for aktieselskaber 2000, om børsintroduktion, hvoraf det flersidede aspekt af en børsintroduktion også fremgår.

    Det er herefter gjort gældende, at der ikke er tale om, som påstået af regionen, at formålet er omplacering af midler, som tilfældet var i BLP, men om at bibringe en eksisterende virksomhed muligheder for ekspansion i form af ny kapital, samt at profilere virksomheden.

    Det er endvidere anført, at fordelingen af udgifterne i forbindelse med børsintroduktionen mellem selskabet og dets moderselskab, alene er et udtryk for, at børsintroduktionen har haft en nytteværdi for begge selskaber; for moderselskabet således i form af et provenu på de solgte aktier og for det klagende selskab i form af tilførsel af kapital samt den reklamemæssige effekt af børsnoteringen. Moderselskabet har ikke opnået fradragsret for momsen af sin omkostningsandel, og fordelingen af udgifterne giver på ingen måde holdepunkter for konklusioner vedrørende det klagende selskabs fradragsret.

    Repræsentanten har videre anført, at børsintroduktionen må anses som passiv kapitalanbringelse, jf. momslovens § 38, stk. 1, hvorefter fradragsprocenten vil være 100, eller alternativt at fradragsprocenten vil kunne fastsættes skønsmæssigt.

    Regionen har under sagens behandling for Landsskatteretten, bl.a. under henvisning til Generaladvokatens forslag til afgørelsen i BLP-dommen, udtalt, at momslovens og 6. momsdirektivs fradragsordning er transaktionsorienteret, og at de indkøbte tjenesteydelsers tilknytning til transaktioner er det eneafgørende kriterium for retten til momsfradrag. Når et selskab udsteder aktier i forbindelse med en kapitalforhøjelse, og disse aktier erhverves af tredjemand, er der tale om en "transaktion…. i forbindelse med aktier," omfattet af 6. momsdirektivs artikel 13, punkt B, litra d, nr. 5, idet de afholdte udgifter har en direkte og umiddelbar tilknytning til denne transaktion, og ifølge BLP-dommen udelukker en sådan tilknytning momsfradragsret. Regionen har herved også henvist til to afgørelser fra The London VAT Tribunal i sagerne vedrørende Swallowfield og Mirror Group, hvor der ikke godkendtes fradrag for moms af rådgiverudgifter ved børsintroduktion. Dernæst er anført, at fremskaffelse af kapital ved låneoptagelse og kapitalforhøjelse ikke er ensartede fremgangsmåder. Det anførte i BLP-dommens præmis 25 her derfor ingen betydning i indeværende sag. I BLP-dommen afvistes derudover det synspunkt, at moms af udgifter afholdt med henblik på fremskaffelse af kapital til brug for den afgiftspligtige virksomhed er fradragsberettiget. I BLP- dommen anerkendtes endvidere ikke synspunkter vedrørende flerledseffekt, idet det meget klart blev understeget, at der ikke ved afgørelse af spørgsmålet om momsfradragsret må lægges vægt på hensigten bag de gennemførte transaktioner.

    Regionen her endvidere udtalt, at såfremt der findes at være tale om en transaktion uden for momslovens anvendelsesområde, vil der heller ikke være fradragsret for momsen af omkostningerne herved, idet fradragsretten i § 37, stk. 1 forudsætter, at omkostningerne udelukkende anvendes til afgiftspligtige transaktioner. Der er videre henvist til Moms 1, Fradragsret, Gadjura 1999, side 99, hvor aktieemission karakteriseres som en momsfri transaktion, og hvor det tillige er anført, at såfremt emissionen gennemføres, vil der ikke være fradragsret for momsen. Regionen har videre udtalt, at omkostningerne ikke kan betragtes som fællesomkostninger, idet BLP-dommen efter regionens opfattelse afskærer muligheden for at tage hensyn til afledte hensigter ved bedømmelsen af momsfradragsretten. Endelig er det anført, at der ikke er tale om en praksisændring, der kun kan have fremtidig virkning. Regionen har herved henvist til, at det med BLP-dommen blev klart fastslået, at der ikke er fradragsret for moms, når omkostningerne er forbundet med afgiftsfritagne transaktioner. Denne EF-dom er offentliggjort i 1995, hvorefter praksis i Danmark fra dette tidspunkt må anses for ændret. Det er endelig anført, at BLP-dommen er fremgået af Momsvejledningen fra 1996, ligesom Momsnævnet i TfS 1996.320 har nægtet fradragsret for omkostninger i forbindelse med salg af aktier.

    Selskabets repræsentant har i anledning af regionens udtalelse yderligere anført, at regionens synspunkter synes baseret på den basale misforståelse, at en nyudstedt aktie har en værdi forud for salget, hvilket ikke er tilfældet, fordi sådanne aktier ikke kan eller skal indgå i selskabets aktivmasse. Vedrørende regionens henvisning til dommene fra de engelske domstole er anført, at disse domme ikke kan tillægges betydning. Andre medlemslandes fortolkning af et direktiv er ikke bindende for de danske myndigheder. Endvidere skal danske myndigheder være objektive i deres sagsbehandling, og i det omfang praksis i andre medlemslande overhovedet skal tillægges betydning, skal de derfor redegøre for praksis i samtlige EU-lande. Endvidere er praksis vedrørende behandling af aktieudstedelser meget forskellig i de forskellige medlemslande. Derudover er anført, at generaladvokatens forslag ikke er et supplement til dommen, men alene et forslag, og at generaladvokatens konklusioner ikke har nogen retsvirkning, når hans argumentation og ordvalg ikke er gengivet eller refereret til i dommen. Vedrørende spørgsmålet om tidspunktet for ikrafttrædelsen af en eventuel praksisændring er yderligere anført, at den gældende praksis vedrørende momsfradrag i forbindelse med kapitalforhøjelser/børsintroduktion, i modsætning til den ved domstolene verserende sag vedrørende praksisændring som følge af BLP-dommen i forhold til momsfradrag for ejendomsmæglersalærer m.m., beror på Told- og Skattestyrelsens egen afgørelse fra 1998, afg. 1081, hvilket forhold indebærer en større grad af pligt for styrelsen til udadtil at gøre konkret opmærksom på, at denne tidligere afgørelse trækkes tilbage. Der er herved endvidere henvist til Told- og Skattestyrelsens skrivelse af 6. april 2001 til Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, vedrørende "Udarbejdelse af cirkulære om praksisændring vedr. momsfradrag for fællesomkostninger i forbindelse med byggeri for egen regning med henblik på salg af fast ejendom", og skatteministerens svar af 22. marts 2001 på spørgsmål fra Pernille Sams, MF, idet det er bemærket bl.a. at dette materiale understøtter påstanden om, at styrelsens praksisændring skal offentliggøres og alene kan få fremadrettet virkning fra offentliggørelsen, hvilken fremgangsmåde også må have været tiltænkt anvendt vedrørende det i denne sag omhandlede spørgsmål, jf. styrelsens interne meddelelse af 8. februar 1999.

    Told- og Skattestyrelsen har indstillet den påklagede afgørelse stadfæstet. Til støtte herfor har styrelsen anført, at det afgørende er, om der foreligger en afgiftspligtig transaktion, jf. 6. momsdirektivs artikel 5 og 6, hvilket også fremgår af de under sagen fremlagte engelske domme. I den omhandlede sag er der tale om en principielt afgiftspligtig transaktion, som efter momslovens § 13 er momsfritaget, og det giver herefter sig selv, jf. også ordlyden af momslovens § 37, at der ikke er fradrag for momsen af udgifter, der, som de omhandlede, umiddelbart kan henføres til sådanne transaktioner. Dernæst er anført, at de omhandlede udgifter hovedsagligt vedrører udarbejdelse af børsprospektet, og at momslovens § 38 derfor ikke er relevant. Vedrørende spørgsmålet om ikrafttrædelsestidspunktet for en praksisændring har styrelsen anført, at BLP-dommen, som alle EF-domme, ikke er en konkret afgørelse, men en afgørelse der kan anvendes generelt og bredt, og at det derfor er tilstrækkeligt i relation til dette spørgsmål, at principperne for fradragsretten er blevet fastslået i BLP-dommen. Endelig er BLP-dommens principper indarbejdet i praksis, jf. herved TfS 1996.320, 1996.563, 1998.246, og 2000.692.

    Landsskatteretten finder, at salg af de aktier, der udstedes ved en kapitaludvidelse må anses som levering af en vare mod vederlag, som omhandlet i momslovens § 4, stk. 1. Landsskatteretten finder endvidere, at sådanne salg er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11.

    De momsbelagte udgifter, der har været forbundet med kapitaludvidelsen og børsintroduktionen, findes endvidere at have en sådan direkte og umiddelbar tilknytning til disse salg, at der i overensstemmelse med EF-domstolens dom i sag C-4/94 – BLP Groupe plc, ikke efter momslovens § 37 kan foretages fradrag i momsgrundlaget for disse udgifter.

    Anvendelsen af momslovens § 38, stk. 1, forudsætter, at de afholdte udgifter har haft tilknytning til både momspligtige og momsfritagne aktiviteter. Da Landsskatteretten finder, at udgifterne alene har knyttet sig til salget af aktierne, finder retten ikke grundlag for at behandle udgifterne som fællesudgifter efter denne bestemmelse. Det bemærkes herved, at de samlede udgifter til børsintroduktion er fordelt mellem det klagende selskab og dets moderselskab i forhold til de af disse udbudte aktier. Selskabet har derfor også selv behandlet udgifterne som relaterende sig til aktiesalget.

    Tre retsmedlemmer, herunder retsformanden, finder endvidere, at den tidligere praksis – støttet på Direktoratet for Toldvæsenets afgørelser – for at godkende fradrag for momsen af omkostninger som de her omhandlede, allerede ved henvisningen til BLP-dommen i momsvejledningen fra 1996, samt i Momsnævnets afgørelser refereret i TfS 1996.320 og TfS 1996.563 blev ændret. Der henvises herved tillige til Landsskatterettens kendelse i TfS 2000.692, idet det bemærkes, at det ikke kan være afgørende for bedømmelsen af, om praksis må anses for ændret, om den tidligere praksis har beroet på Momsnævnsafgørelser eller på afgørelser fra en myndighed, der er ligestillet med Told- og Skattestyrelsen. Idet endvidere bemærkes, at det ikke kan antages at have haft betydning for selskabets beslutning om børsintroduktion, om momsen af de hermed forbundne rådgiverydelser kunne fradrages, finder disse retsmedlemmer, at den påklagede afgørelse skal stadfæstes.

    Et retsmedlem finder, at en ændring af den faste praksis, der må anses at have været på det omhandlede område, særlig når myndighederne end ikke som følge af EF-domstolens dom i sag C- 4/94 har ændret denne praksis, alene kan ske med fremtidig virkning, hvorfor dette retsmedlem finder, at selskabets subsidiære påstand skal tages til følge.

    Herefter stadfæstes den påklagede afgørelse.

    skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter