Dato for udgivelse
03 May 2001 19:15
Dato for afsagt dom/kendelse
25. januar 2001
SKM-nummer
SKM2001.174.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
10. afdeling, B-2578-97
Dokument type
Dom
Emneord
Selskabstømning, Sælgere af overskudsselskab ikke erstatningsansvarlige
Resumé
Der kunne ikke gøres krav gældende mod sælgerne (de sagsøgte) af et overskudsselskab efter dagældende aktieselskabslovs § 115, stk. 5, da det ikke kunne godtgøres, at de sagsøgte eller deres rådgivere, uanset at de sagsøgte på salgstidspunktet var registreret som bestyrelsesmedlemmer, havde truffet eller opretholdt den ulovlige disposition, hvorefter selskabets midler blev overført til køberselskabet. Landsretten fandt heller ikke grundlag for at gøre et ansvar gældende i henhold til dansk rets almindelige erstatningsregler, bl.a. fordi salget ikke fremtrådte som en unormal forretningsdisposition, fordi de sagsøgte ikke opnåede en merpris udover egenkapitalen og fordi de sagsøgte ikke havde nogen konkret anledning til at nære mistanke om, at selskabets midler ville blive stillet til rådighed for køberselskabet i strid med den dagældende aktieselskabslovs § 115.
Reference(r)
Aktieselskabsloven § 134 I, stk. 2
Aktieselskabsloven § 115, stk. 2, 4 og 5
Redaktionelle noter

Dommen er anket til Højesteret

Sagen er efterfølgende hævet


Parter:

F1
ApS under konkurs ved kurator, advokat Peter Stilling
(Kammeradvokaten ved advokat Jacob Pinborg, København)

mod

B,

C

og D
(advokat Niels de Fønss, Kolding) Afsagt af dommerne:

Poul Hansen, Ole Græsbøll Olesen og Linda Hangaard (kst.)

Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt de sagsøgte, B, C og D, som sælgere af overskudsselskabet Vognmand F2, K-by A/S (nu F1 ApS under konkurs), er pligtige til at tilbageføre selskabets midler til sagsøgeren, F1 ApS, under konkurs ved kurator, advokat Peter Stilling, eller er erstatningsansvarlige som følge af, at den skattebyrde, der påhvilede selskabet, ikke blev betalt.

Parternes påstande

Under sagen, der er anlagt den 30. oktober 1997, har sagsøgeren nedlagt følgende påstande:

Principalt:
1. De sagsøgte skal til sagsøgeren in solidum betale 293.503 kr. med tillæg af 1 pct. pr. påbegyndt måned af 196.982 kr. fra den 1. december 1995 til den 31. oktober 1998 og med tillæg af 0,6 pct. pr. påbegyndt måned af 196.982 kr. fra den 1. november 1998, til betaling sker.

2. De sagsøgte skal anerkende in solidum at være forpligtede til at erstatte sagsøgeren omkostningerne ved konkursens indtræden og boets behandling, jf. konkurslovens § 93, nr. 1 og 2, samt omkostningerne ved likvidationen og retsafgift, jf. konkurslovens § 94, nr. 3 og 4.

3. De sagsøgte skal herudover anerkende at være forpligtede til at dække samtlige endeligt godkendte krav i F1 ApS under konkurs, jf. konkurslovens §§ 97 og 98, der skyldes, at selskabet har pådraget sig ansvar i forbindelse med selskabets opkøb af overskudsselskaber.

Subsidiært:
De sagsøgte skal in solidum til sagsøgeren betale 196.982 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg, til betaling sker.

De sagsøgte har påstået frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb end de påstævnte. De sagsøgte har herunder nedlagt påstand om, at der alene skal betales procesrente fra sagens anlæg, til betaling sker.

Beløbet i den principale påstands første led svarer til selskabets skyldige skattetilsvar for skatteåret 1991/92 på 196.982 kr. med tillæg af renter efter selskabsskattelovens § 30 opgjort pr. 17. november 1995, efter at der efter overdragelsen af selskabet var blevet betalt 41.418 kr. i skat. Den yderligere forrentning indeholdt i påstanden svarer til den løbende forrentning efter selskabsskattelovens § 30.

Der er anmeldt ét krav omfattet af den principale påstands tredje led. Dette krav er anmeldt den 17. juni 1997 af U-bank A/S, og kravet er foreløbigt opgjort til 423.699 kr.

Sagsøgerens subsidiære påstand svarer til skattevæsenets anmeldte krav på selskabsskat ekskl. renter, jf. ovenfor.

De sagsøgte har ikke bestridt skattekravet størrelsesmæssigt.

Sagsøgeren har erklæret, at "de sagsøgte til opfyldelse af de principale påstande 1 til 3 ikke vil blive afkrævet et beløb, der overstiger, hvad de efter den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 5/ aktieselskabslovs § 115, stk. 5, er forpligtet til at betale til sagsøgeren. Dette beløb udgøres af den ulovlige udbetaling fra selskabet til køberen på 7.333.900 kr. med tillæg af rente. ..."

Sagen angår

Sagens nærmere omstændigheder:

Aktiekapitalen i Vognmand F2, K-by A/S, var ejet af B, hans ægtefælle, C, og deres søn, D. F2, der var direktør i selskabet, ejede hovedparten af aktiekapitalen. Med henblik på at gennemføre et generationsskifte, hvorved D skulle overtage vognmandsvirksomheden, blev det den 31. december 1987 besluttet at lade selskabet træde i solvent likvidation med advokat Niels de Fønss som likvidator. Under likvidationen blev selskabets driftsmidler m.v. solgt til et nystiftet selskab ved navn F2 & Søn A/S, som fortsatte vognmandsvirksomheden. Aktiekapitalen i dette selskab var ligeledes ejet af de sagsøgte.

På det tidspunkt, hvor beslutningen om likvidation blev truffet, havde F2 et lån i selskabet på 117.199,34 kr. I løbet af regnskabsåret 1988/89 optog han yderligere i strid med den dagældende aktieselskabslovs § 115, stk. 1, et lån i selskabet. Den 30. juni 1991 udgjorde dette lån 6.667.110 kr. inklusiv påløbne renter. Af et notat om disse lån udarbejdet den 19. september 1991 af likvidator fremgår bl.a:

"...

I sig selv består der risiko for, at skattemyndighederne ved en aktionærs optagelse af ulovlige aktionærlån, postulerer, at der er tale om maskeret udbytte, således at der kan blive rejst krav om betaling af udbytteskat (fuld skattepligtig indkomst).

Der består efter min opfattelse en væsentlig risiko for, at dette skatteproblem - betaling af fuld indkomstskat eller alene betaling af 25 % aktieavanceskat - vil blive væsentligt forøget, såfremt den trufne beslutning om likvidation opretholdes og gennemføres.

..."

Likvidator udarbejdede samme dag et andet notat angående afslutning af likvidation af Vognmand F2, K-by A/S. Heri hedder det bl.a.:

"Baggrunden for, at likvidationen af Vognmand F2, K-by A/S ikke har kunnet afsluttes er, at selskabet har afholdt udgifter i størrelsesordenen kr. 500.000,00 vedrørende indretning af de lejede lokaler X-vej 51. Skattemyndighederne har anfægtet, at disse udgifter er afholdt af selskabet, idet de efter skattemyndighedernes opfattelse retteligt skulle være afholdt af Vognmand F2.

Til ovenstående problem vil antagelig tillige skulle tillægges regning af 30. november 1987 fra murermester E, stor kr. 78.057,30 med fradrag af tidligere á conto betalt kr. 50.000,00

Såfremt skattemyndighederne får medhold i, at de omhandlede udgifter på ca. kr. 500.000,00 skal betales af vognmand F2 personligt som ejer på daværende tidspunkt af ejendommen X-vej 51, medfører dette

    at
    F2 bliver dette beløb skyldigt til likvidationsselskabet
    at
    likvidationsselskabet har modtaget et tilsvarende for stort beløb (eventuelt reduceret med nedskrivninger og lignende) fra det nye selskab F2 & Søn A/S
    at
    likvidationsselskabet bliver pålignet skattebetaling af foretagne afskrivninger i forhold til de omhandlende udgifter.

Ovennævnte skal tillige ses i lyset af, at der ved F2s salg af X-vej 51 til D er taget forbehold for skattemyndighedernes godkendelse af den aftalte købesum. I forbindelse hermed har skattemyndighederne foretaget en besigtigelse af ejendommen, hvorunder det er kommet frem, at skattemyndighederne har ansat en pris, som stort set svarer til den aftalte købesum, men i denne værdiansættelse er indeholdt, at ovennævnte ombygningsudgifter tilhører ejendommen. Såfremt udgifterne på ca. kr. 500.000,00 derfor bliver tillagt Ds købesum for ejendommen, vil dette udløse skatte/gaveafgiftsbetaling.

Jeg skal ikke forsøge at fremkomme med et løsningsforslag angående en eventuel forhøjelse af købesummen vedrørende X-vej 51. Dette må bero på en forhandling mellem D og B. Den øvrige del af problemerne kan foreslås løst på nedennævnte måde. Herved har jeg forudsat, at nøjagtig den del af byggeudgifterne, som skattemyndighederne måtte få medhold i skulle være betalt af B, skal tilbagebetales af det likviderende selskab til det nye selskab:

    1.
    Det likviderende selskabs mulige krav mod F2 for afholdte ombygningsudgifter transporteres af det likviderende selskab til det nye selskab til fuld og endelig afgørelse af sidstnævntes krav mod førstnævnte.
    2.
    Der udfærdiges en beregning over størrelsen af det mulige yderligere skattekrav mod det likviderende selskab som følge af afskrivning på ombygningsudgifterne.
    3.
    F2 indfrier i sin helhed aktionærlån og direktørlån i det likviderende selskab.
    4.
    På generalforsamlingen træffes beslutning om at hæve likvidationen, således at selskabet på ny skal træde i virksomhed. På samme generalforsamling træffes eventuel beslutning om omdannelse til anpartsselskab af hensyn til aktiesalgsafgift.
    5.
    Der findes en køber til hele aktiekapitalen (anpartskapitalen). Købesummen for aktierne ansættes svarende til balancen pr. 30. juni 1991 korrigeret for renter, omkostninger og yderligere beregnet skat, ligesom der skal fradrages et beløb for fremtidige udgifter, indtil selskabet endeligt kan afvikles. Hele selskabets aktivbeholdning forudsættes at være kontant til stede.

..."

Den 26. september 1991 blev det på en ekstraordinær generalforsamling i selskabet besluttet at ophæve likvidationen, at de sagsøgte på ny indtrådte som bestyrelse i selskabet, og at Revisionsfirmaet F4 A/S genvalgtes som revisor.

På generalforsamlingen blev det desuden besluttet at omdanne selskabet til et anpartsselskab og ændre navnet til F1 ApS (herefter F1). Disse ændringer blev registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 5. december 1991 og offentliggjort den 27. december 1991.

Den 30. september 1991 blev der indgået følgende aftale om salg af F1:

"Mellem
F2 m.fl.
...
(i det følgende kaldet sælger)
og
F5 ApS
...
(i det følgende kaldet køber)

er der dags dato indgået følgende aftale:

1.

Overdragelsens genstand

1.0
Sælger, der ejer hele selskabskapitalen i Vognmand F2, K-by A/S i likvidation, under omdannelse til anpartsselskab og navneændring til F1 ApS, Reg.nr. ...982, overdrager herved den samlede selskabskapital på nom. 600.000 kr. i selskabet til køber pr. 30 september 1991 (overtagelsesdagen).

2.

Købesummen og dens betaling

2.0
Købesummen for selskabskapitalen svarer til selskabets egenkapital pr. overtagelsesdagen, 8.067.793 kr., jf. punkt 4.

2.1
Købesummen erlægges med 7.000.000 kr. den 30. september 1991 og 1.067.793 kr. den 25. oktober 1991

...

4.

For køber er oplyst, at selskabets balance pr. 30. september 1991 sammensætter sig således:

AKTIVER
Tilgodehavende hos F2 & Søn A/S, K-by 1.401.693
Bankindestående 7.333.900
AKTIVER I ALT 8.735.593
PASSIVER
EGENKAPITAL
...
EGENKAPITAL I ALT 8.067.793
GÆLD
Selskabsskatter 1989/90 238.400
Selskabsskatter 1990/91 347.092
Selskabsskatter 1991/92 82.308
GÆLD I ALT 667.800
PASSIVER I ALT 8.735.593

5.

Regnskab, selvangivelse m.m. pr. overtagelsesdagen

5.0
Selskabets revisor udfærdiger og reviderer regnskab for selskabet pr. overtagelsesdagen samt selvangivelser for tiden frem til seneste årsafslutning.

5.1
Køber får overleveret selskabets forhandlingsprotokol, vedtægter, generalforsamlingsgodkendte regnskaber, samt et eksemplar af selskabets selvangivelser for årene 1986-1990.

5.2
Sælger overgiver i behørigt transporteret stand anpartshaverfortegnelsen til køber. Anpartshaverfortegnelsen frigives til køber samtidig med hele købesummens erlæggelse til sælger.

...

7.

Købers forhold

7.0
Køber skal straks efter overtagelsen foranledige selskabets direktion og bestyrelse ændret, således at den tidligere ledelse fratræder. Køber skal tilsvarende ændre navnet, således at det nye navn ikke er forveksleligt med selskabets tidligere navn.

..."

Aftalen var underskrevet af de sagsøgte som sælgere og for køberen af G, som var direktør i køberselskabet. Statsautoriseret revisor H, der var revisor i køberselskabet, og revisor I havde underskrevet til vitterlighed på overdragelsesaftalen.

Af en debetnota dateret den 30. september 1991 fra køberselskabets pengeinstitut, S-bank A/S, fremgår, at der blev udstedt en check til F2 på 7.000.000 kr. trukket på konto nr. ...4 tilhørende køberselskabet.

Samme dato sendte Revisionsfirmaet F4 A/S en check udstedt af Vognmand F2 & Søn A/S på 338.310 kr. til F1. Det fremgår af en følgeskrivelse, at beløbet var en a conto-indbetaling på selskabets tilgodehavende hos F2 & Søn A/S. Beløbet blev indsat på F1s konto nr. ...-1 i A-banken A/S.

Ligeledes den 30. september 1991 udstedte de sagsøgtes pengeinstitut, A-banken, en bankcheck på 6.995.590 kr. til F1. Det fremgår, at checken var udstedt på foranledning af vognmand F2 til udligning af mellemregningskonto, og at beløbet blev indsat på F1s konto nr. ...-1 i A-banken.

Af en udskrift fra A-banken fremgår, at beløbene på henholdsvis 338.310 kr. og 6.995.590 kr. den 1. oktober 1991 blev indsat på konto nr. ...-1. Forud for disse transaktioner havde der ikke været bevægelser på denne konto. Kontoens indestående på i alt 7.333.900 kr. blev samme dato hævet og ved en bankcheck sendt fra A-banken til S-bank til indsættelse på konto nr. ...-4 tilhørende køberselskabet. Herefter blev kontoen i A-banken den 2. oktober 1991 ophævet.

Den 3. oktober 1991 skrev K-by Kommune, Skatteforvaltningen, således til F2:

"Vedr. anmodning om omgørelse

Ved skrivelse af 30/9 1991 har Deres revisor anmodet om omgørelse vedr. skatteforvaltningens ændringer af indkomstårene 1986 og 1987 for så vidt angår maskeret udlodning i alt kr. 509.897 og deraf følgende skattegodtgørelse 127.474, mod at De til selskabet Vognmand F2, K-by A/S indbetaler kr. 509.897. Revisor oplyser endvidere, at ovennævnte selskab til det nystiftede selskab F2 & Søn A/S tilbagebetaler det samme beløb, hvorefter gavebeskatning jf. skatteforvaltningens kendelse frafaldes.

Det skal oplyses, at en anmodning om omgørelse i.f.m. hovedaktionærforhold behandles af ligningsmyndigheden efter Statsskattedirektoratets cirkulære nr. 1986-22.

Det skal hermed meddeles, at den fremsendte anmodning kan imødekommes, såfremt følgende betingelser opfyldes:

    1)
    Påklage til landsskatteretten tilbagekaldes
    2)
    De indbetaler kr. 509.897 til Vognmand F2, K-by A/S og Vognmand F2, K-by A/S betaler samme beløb til F2 & Søn A/S.

..."

Den 25. oktober 1991 udstedte køberselskabet 3 checks til de sagsøgte svarende til restkøbesummen på 1.067.793 kr. Checkene blev indsat på en konto i A-banken tilhørende det fortsættende selskab, F2 & Søn A/S. Samme dato blev der hævet 1.401.693 kr. på dette selskabs konto. Beløbet udgjorde F1s resttilgodehavende hos det fortsættende selskab.

Af en betalingsmeddelelse ligeledes af samme dato fra A-banken, K-by, til F1 fremgår, at der denne dato blev udstedt en check på 1.401.693 kr. "til indsættelse på konto nr. 7925 ...-4, F5 ApS, F-by".

I et kontoudtog af 20. december 1991 fra S-bank vedrørende konto nr. ...-4 tilhørende køberselskabet er følgende posteringer, der efter det ovenstående kan henføres til selskabshandlen, angivet således:

"00.00 TRANSPORT 0,00
01.10 IFØLGE ADVIS 02.10 7.333.900,00 7.333.900,00
01.10 IFØLGE NOTA 01.10 7.000.015,00- 333.885,00
...
25.10 INDBETALT 28.10 1.401.693,00 1.405.578,00
...
28.10 CHECK ...2335 25.10 798.867,00- 606.711,00
28.10 CHECK ...2336 25.10 134.463,00- 472.248,00
28.10 CHECK ...2337 25.10 134.463,00- 337.785,00

..."

Den 8. april 1992 blev det i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen registreret, at de sagsøgte var udtrådt af bestyrelsen for F1, og at F2 var udtrådt af direktionen. Samtidig blev det registreret, at bl.a. F4 var indtrådt i bestyrelsen. Det fremgår ikke af sagen, hvornår disse ændringer er vedtaget i selskabet og anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Ved dekret af 11. januar 1994 blev F1 taget under konkursbehandling ved skifteretten i F-by. Revisor F4, som ifølge meddelelsen om konkursen var selskabets sidste direktør, kærede denne afgørelse til Vestre Landsret, som ved en kendelse af 24. februar 1994 stadfæstede afgørelsen.

I en skrivelse af 3. februar 1995 til Skifteretten i F-by fra kurator, advokat Peter Stilling, hedder det bl.a. vedrørende F1:

"Nærværende selskab er et selskab som tidl. statsaut. revisor F4, ... og G, ... i fællesskab har kanaliseret midlerne ud af.

...

De midler der skulle være tilflydt selskabet er i stedet overført direkte til revisor F4.

...

Af det for kurator foreliggende materiale synes det at fremgå, at gennemførelsen af handlen blev forestået af Revisionsfirmaet F4.

...

Erstatningssøgsmål:

...

Den oprindelige hovedaktionær og direktør for selskabet, vognmand F2, har under møde med kurator og under deltagelse af sin nuværende revisor over for kurator oplyst, at handlen blev gennemført på foranledning af revisor F4, der ligeledes anviste køberen og instruerede om afviklingen om handlen. Der var hverken da eller nu grundlag for at stille spørgsmål ved revisionsfirmaet, og der var ikke da tvivl om revisor F4s hæderlighed og dygtighed. Han havde ingen forestillinger om, at de transaktioner der blev anbefalet og gennemført, ikke fuldt ud skulle være lovlige og at selskabets skyldige skatter ikke ville blive betalt. Han havde ingen forestillinger om, at revisor F4 skulle have sammenfaldende interesser med G.

Uanset at hovedaktionæren og direktøren, rådgivet af en statsaut. revisor, vanskeligt kan have været ubekendt med, at selskabets enekreditor, skattemyndigheden, blev udsat for risiko ved salget af aktiekapitalen i selskabet og ved overførelsen af dettes midler til køberens konto i S-bank, antageligt som betingelse for betalingen af købesummen, mener kurator ikke, at der er grundlag for at rejse erstatningssøgsmål.

Kurator har herved lagt vægt på, at der ikke blev ydet overpris for aktiekapitalen, og at der i erstatningsretlig henseende næppe kan finde identifikation sted med en rådgiver, der i sin egenskab af statsaut. revisor for et selskab og dettes aktionærer, virker i eget svigagtigt ærinde.

Kurator indstiller derfor, at boet sluttes i medfør af KL § 143 som ubemidlet."

På baggrund af kurators indstilling besluttede skifteretten den 4. april 1995 at slutte konkursbehandlingen af boet i medfør af konkurslovens § 143. Det hedder bl.a. i skifteprotokollen:

"... Uanset det i Told- og Skattestyrelsens som bilag L fremlagte skrivelse anførte finder skifteretten ikke, at Told- og Skattestyrelsens overvejelser af eventuelt erstatningsspørgsmål kan give anledning til udsættelse af bobehandlingen, idet denne i henhold til konkurslovens § 154 kan genoptages, såfremt det af Told- og Skattestyrelsen sandsynliggøres, at en erstatningssag kan skaffe midler, der indgår i konkursmassen, og Told- Skattestyrelsen vil stille sikkerhed for omkostningerne ved genoptagelse af bobehandlingen ..."

Af en udskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fremgår, at det den 1. maj 1995 blev registreret og den 24. maj 1995 offentliggjort, at køberselskabet var blevet tvangsopløst.

Efter begæring fra sagsøgeren genoptog skifteretten den 27. september 1996 konkursbehandlingen af Administrationselskabet.

Det er oplyst, at der mellem parterne er indgået aftale om suspension af forældelsesfristen.

Af stævningen i sagen af 29. oktober 1997, hvorved sagsøgeren nedlagde en principal påstand svarende til den endelige principale påstands første og andet led, fremgår bl.a.:

"...

De sagsøgtes forpligtelse omfatter egentlig alle de udbetalte beløb, men sagsøgeren har valgt at begrænse kravet til kun at udgøre det beløb, der er nødvendigt for at dække kreditorkravene og omkostningerne ved konkursens indtræden og boets behandling.

De kreditorkrav, som kræves dækket, udgøres af den selskabsskat, der påhviler det sagsøgende konkursbo, herunder løbende renter efter selskabsskattelovens regler.

..."

Sagsøgeren nedlagde ved et processkrift af 13. maj 1999 en yderligere påstand svarende til den principale påstands tredje led.

Forklaringer

B har forklaret, at det gamle selskab, Vognmand F2, K-by A/S, i 1991 havde været under likvidation i mere end 3 år som led i et generationsskifte. Han er ikke klar over, hvorfor likvidationen trak ud, men mener, at det var på grund af skatteforhold. I regnskabsåret 1988/89 lånte han stort set hele selskabets kontante beholdning, som han på grund af likvidationen gik ud fra tilhørte ham. Under likvidationen havde revisor I flere gange sagt, at selskabet skulle sælges, uden at dette dog blev til noget. Omkring 1990 solgte I, som sagsøgte havde haft som revisor siden 1975/76, sin forretning til Revisionsfirmaet F4 A/S. Han fulgte med som klient, således at I fortsat var hans revisor. Der viste sig herefter en køber til selskabet, men han husker ikke nærmere, hvorfor likvidationen blev ophævet. Han stolede på sine rådgivere og havde derfor ingen bekymringer om dette. Han deltog ikke i møder eller lignende forud for salget af selskabet. Det eneste møde, han deltog i, var et møde, hvor overdragelsesaftalen blev underskrevet.

Han mener, at I, F4 og formentlig også D deltog i mødet. Der var yderligere en mand til stede, som han ikke kendte. Han husker ikke, hvor mødet blev afholdt, men tror, at det var på Is kontor. Overdragelsesaftalen var lavet, da han kom til mødet, og hensigten med mødet var, at han blot skulle underskrive aftalen. Han mener, at han i forbindelse med salget hørte, at køberne især var ude efter selskaber af en vis alder, men gik ikke nærmere ind i dette eller i, hvilke aktiviteter der efterfølgende skulle være i selskabet. Hans ægtefælle, C, var ikke med til mødet. Måske tog han overdragelsesaftalen med hjem til hende til underskrift. Under mødet fik han at vide, at der skulle indbetales nogle penge til det solgte selskab. Det må have været de penge, han skyldte selskabet. I tilbød at ordne overførslen af pengene, da han boede i nærheden af banken. Han ringede derfor til banken og gav besked om, at I var berettiget til at ordne det fornødne. Han er ikke klar over, hvilken konto beløbet skulle overføres til, og han husker heller ikke, at betalingen for selskabet skulle ske ad to omgange.

Han modtog købesummen for selskabet og hørte derefter ikke mere til overdragelsen, før denne sag startede. Han var den eneste, der var bemyndiget til at råde over selskabets konto, indtil overdragelsen havde fundet sted.

H har forklaret, at han tidligere var statsautoriseret revisor og indehaver af Revisionsfirmaet F4 A/S. F2 var oprindelig klient hos revisor I, men da vidnet overtog dennes firma omkring 1989/90, fulgte F2 med som klient. Vidnet var bekendt med, at selskabet F2, K-by A/S, var i likvidation, da han var blevet kontaktet i forbindelse med, at de sagsøgte ønskede at sælge selskabet som et overskudsselskab. Han foreslog derfor salg af selskabet til F5 ApS. Dette selskab var ejet af G, som var en bekendt til ham. I vidnets firma blev der udarbejdet et oplæg til salget, som blev forelagt for F2 og G. Overdragelsesaftalen er udarbejdet efter et koncept fra revisionsfirmaet af revisor I. Han husker ikke, om han selv deltog i møder med F2, men han mener ikke, at han var involveret i selve overdragelsen, der blev varetaget af I. Han mener heller ikke, at han havde noget med selve betalingstransaktionerne at gøre.

Der var dog en drøftelse på kontoret mellem I, G og ham selv om, hvorledes betalingerne med videre vedrørende selskabet skulle foregå. Han mener ikke, at andre deltog i disse drøftelser. Det var meningen, at der skulle lægges nye afskrivningsberettigede aktiviteter ind i selskabet. Han ved ikke, om F2 blev orienteret om dette.

Parternes argumenter

Sagsøgeren har til støtte for de principale påstande gjort gældende, at de sagsøgte skal tilbageføre selskabets midler, jf. den dagældende aktieselskabslovs § 115, stk. 5. Selvfinansieringsforbuddet i den dagældende aktieselskabslovs § 115, stk. 2, blev overtrådt i forbindelse med salget af F1, da køberselskabet ved salget fik udbetalt selskabets midler. Køberselskabet er nu opløst og kan derfor ikke opfylde tilbageføringspligten i den dagældende aktieselskabslovs § 115, stk. 4. Beslutningen om at foretage den ulovlige udbetaling af samtlige selskabets midler til køberselskabet blev truffet og gennemført af de sagsøgte eller af deres rådgivere. Dette støttes af, at revisor I af F2 blev bemyndiget til at foretage de nødvendige transaktioner, ligesom køberen først kunne råde over F1, når hele købesummen var betalt den 25. oktober 1991. Når der ikke er dokumentation for, hvem der har foretaget dispositionerne, er der en formodning for, at den registrerede ledelse har foretaget disse, og F2 har forklaret, at kun han kunne disponere over F1s konto.

De sagsøgte skal derfor på objektivt grundlag tilbagebetale de ulovligt udbetalte selskabsmidler med tillæg af renter. Det er uden betydning for de sagsøgtes hæftelse, om de var klar over, at F1s midler blev udbetalt til køberselskabet, når blot deres rådgivere var klar over dette. Sagsøgerens principale påstande er en begrænsning i forhold til det tab, som F1 har lidt, og skal derfor tages til følge i deres helhed. Sagsøgeren har i forbindelse med de principale påstande gjort gældende, at sagen skal bedømmes efter aktieselskabslovens regler, da omdannelsen til et anpartsselskab ikke var offentliggjort i Statstidende efter at være blevet registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og har subsidiært gjort gældende, at de tilsvarende regler i den dagældende anpartsselskabslovs § 84 skal finde anvendelse. Særligt vedrørende den principale påstands tredje led har sagsøgeren gjort gældende, at forældelsesfristen for fremsættelse af erstatningskrav blev afbrudt ved suspensionserklæringer fra de sagsøgte og derefter ved udtagelse af stævning i sagen.

Desuden er det eneste kendte krav fra U-bank A/S ikke forældet, idet sagsøgeren først fik kendskab til kravet, da det i 1997 blev anmeldt i boet. Sagsøgeren har heller ikke i stævningen afgivet en bindende proceserklæring, som afskærer fremsættelse af påstanden. Sagsøgeren har endelig bestridt, at kurator ved sin redegørelse til skifteretten i F-by har afgivet løfte om, at der ikke ville blive rejst erstatningskrav mod de sagsøgte. Tværtimod blev det under mødet i skifteretten oplyst, at der var mulighed for at genoptage boet på grund af eventuelle erstatningskrav, og de sagsøgte kunne derfor heller ikke have en berettiget forventning om, at der ikke ville blive rejst krav mod dem. Sagsøgeren har endelig gjort gældende, at hvis den principale påstands tredje led er for generelt udformet, må de sagsøgte som det mindre i det mere dømmes til at dække det krav, som U-bank A/S har anmeldt i boet. Det følger således af Højesterets dom af 22. juni 2000, gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2000, side 2003, at der kan gives dom for en sådan påstand.

Sagsøgeren har til støtte for den subsidiære påstand gjort gældende, at de sagsøgte er erstatningsansvarlige efter dansk rets almindelige erstatningsregler. Betalingstransaktionerne i forbindelse med salget af selskabet var tilrettelagt på en sådan måde, at de sagsøgte indså eller burde have indset, at der var en konkret risiko for, at forbuddet mod selvfinansiering ville blive overtrådt. De sagsøgte foretog sig intet for at afværge risikoen for, at skattevæsenet, der var selskabets eneste kreditor, led tab som følge heraf. Dertil kommer, at salget ikke var udtryk for en normal forretningsmæssig disposition, idet salget udelukkende skete for at undgå betaling af de skatter m.v., som de sagsøgte ville blive pålagt ved en likvidation af F1.

De sagsøgte har til støtte for deres påstand om frifindelse over for sagsøgerens principale påstande gjort gældende, at det ikke er godtgjort, at hverken de sagsøgte eller deres rådgivere, som led i hvervet som rådgivere for de sagsøgte, har overført selskabets midler til køberselskabet, eller at denne overførsel skete efter instruks fra de sagsøgte eller deres rådgivere. Derimod var F4 også repræsentant for køberen. Det nye selskab, F2 & Søn A/S, og F2 har alene indbetalt deres gæld til F1 på dettes konto i A-banken, og det er sandsynligvis denne betaling, som F2 instruerede revisor I om at foretage. C og D har slet ikke deltaget i overdragelsen af selskabet og skal i hvert fald frifindes. Overdragelsen af selskabet skete ifølge overdragelsesaftalen pr. 30. september 1991, og fra dette tidspunkt kunne køberen disponere over F1, uanset anpartshaverfortegnelsen først blev frigivet til køberen, når hele købesummen var betalt. De sagsøgte indestår derfor ikke for selskabets tab efter aktieselskabslovens § 115, stk. 5.

De sagsøgte må under alle omstændigheder frifindes for den principale påstands tredje led, da dette krav er forældet. Det bestrides, at en suspensionserklæring, som end ikke er fremlagt under sagen, eller anlæggelsen af sagen, kan medføre, at krav omfattet af denne påstand, som først er fremsat i maj 1999, ikke er forældede. Desuden er der i stævningen afgivet en bindende proceserklæring, hvorved sagsøgeren har begrænset sine krav til den principale påstands første og andet led, hvilken erklæring blev afgivet fire måneder efter, at U-bank havde anmeldt sit krav i boet. Endelig har de sagsøgte bestridt, at U-banks krav kan anses som en del af påstandens tredje led, og sagsøgeren er ikke berettiget til at udvide sin påstand, således at dette krav er omfattet af påstanden.

De sagsøgte har til støtte for deres påstand om frifindelse over for sagsøgerens subsidiære påstand gjort gældende, at de ikke er erstatningsansvarlige efter almindelige erstatningsregler. De sagsøgte havde ingen konkret anledning til mistanke om, at der i forbindelse med deres salg af selskabet ville ske selvfinansiering, og købesummen blev da også betalt dagen før, selskabets midler blev overført til købers konto i S-bank. Salget var en normal forretningsmæssig disposition, hvis eneste formål var at gøre selskabets værdier likvide. De sagsøgtes skattemæssige overvejelser førte alene til en ophævelse af likvidationen. Der må herved også lægges vægt på, at selskabet blev solgt uden overkurs til en pris svarende til egenkapitalen. Der var intet ved handlen som gjorde, at de sagsøgte havde anledning til mistanke om, at selskabets skatter ikke ville blive betalt, og selskabets efterfølgende betaling af skat viser da også, at der efterfølgende var aktivitet i selskabet.

Endelig har de sagsøgte gjort gældende, at hvis sagsøgeren får medhold i enten den principale eller subsidiære påstand, bør kravet nedsættes som følge af, at kurator i sin redegørelse til skifteretten i F-by anførte, at der ikke var grundlag for at rejse krav mod de sagsøgte. De sagsøgte har således haft en forventning om, at de ikke ville blive mødt med et erstatningskrav.

Begrundelse og konklusion

På overdragelsestidspunktet var omdannelsen af F1 til et anpartsselskab endnu ikke registreret og bekendtgjort i Statstidende, jf. den dagældende aktieselskabslovs § 134 l, stk. 2, hvorfor reglerne i aktieselskabsloven finder anvendelse ved bedømmelsen af sagen.

Det kan som ubestridt lægges til grund, at køberselskabet i strid med den dagældende aktieselskabslovs § 115, stk. 2, fik stillet F1s midler til rådighed fra selskabets konto i A-banken i forbindelse med erhvervelsen af F1, og at køberselskabet ikke kan tilbageføre disse midler, jf. lovens § 115, stk. 4.

Det er uoplyst, på hvilket grundlag A-banken overførte selskabets midler til køberselskabet, og det fremgår ikke af overdragelsesaftalen, at selskabets midler skulle stilles til rådighed for køberen. F4 har forklaret, at G, I og han selv drøftede, hvorledes pengeoverførslerne i forbindelse med handlen skulle foregå, og ifølge overdragelsesaftalens punkt 7.0 skulle køberen straks efter overtagelsen foranledige selskabets direktion og bestyrelse ændret, således at den tidligere ledelse skulle fratræde. Da overførslen af F1s midler til køberselskabet først fandt sted efter overtagelsesdagen den 30. september 1991, er det herefter ikke godtgjort, at den ulovlige disposition blev "truffet eller opretholdt" af de sagsøgte eller deres rådgivere, uanset at de sagsøgte, da selskabets midler blev overført den 1. oktober 1991, fortsat i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen var registreret som bestyrelsesmedlemmer i F1. Der kan derfor ikke i medfør af den dagældende aktieselskabslovs § 115, stk. 5, rejses krav mod de sagsøgte.

Sagens afgørelse beror herefter på, om de sagsøgte har pådraget sig erstatningsansvar over for skattevæsenet efter dansk rets almindelige erstatningsregler.

Det må lægges til grund, at likvidationen blev ophævet bl.a. på grund af skattemæssige overvejelser hos de sagsøgte. Overdragelsesaftalen indeholder intet om overførsel af F1s midler til køberselskabet. Overførslen af selskabets midler skete først dagen efter overtagelsesdagen, og således som betalingerne blev gennemført, havde de sagsøgte ikke nogen konkret anledning til at nære mistanke om, at selskabets midler ville blive stillet til rådighed for køberselskabet i strid med den dagældende aktieselskabslovs § 115, stk. 2. Når dette sammenholdes med, at de sagsøgte ikke opnåede en merpris ud over egenkapitalen, og at salget ikke fremtrådte som en unormal forretningsmæssig disposition, er der ikke grundlag for at pålægge de sagsøgte erstatningsansvar. De sagsøgtes frifindelsespåstand tages derfor til følge.

Thi kendes for ret:

De sagsøgte, B, C og D, frifindes.

Sagsøgeren, F1 ApS under konkurs ved kurator, advokat Peter Stilling, skal inden 14 dage betale sagens omkostninger til de sagsøgte med 45.000 kr.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter