Dato for udgivelse
13 Mar 2001 15:53
Dato for afsagt dom/kendelse
22. november 2000
SKM-nummer
SKM2001.53.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
12. afdeling, B-2718-97
Dokument type
Dom
Emneord
Selskabstømning, Sælgeransvar
Resumé
Sælger af overskudsselskab fundet ansvarlig efter aktieselskabslovens § 115, stk. 5, for selskabets tab. Landsretten lagde til grund, at sælgeren havde truffet den ulovlige beslutning om at stille selskabets midler til rådighed for køberen i forbindelse med overdragelsen. Landsretten lagde i den forbindelse vægt på, at det fremgik af overdragelsesaftalen, at køberen efter overførslen af købesummen var legitimeret til at disponere over selskabets konti, at det havde formodning imod sig, at overførslen af selskabets midler skete efter instruks fra andre end sagsøgte, at sagsøgte, som dispositionsberettiget over den konto, hvorpå selskabets midler henstod inden overdragelsen, fik tilsendt underretning om, at selskabets penge var overført direkte til kredit for køberen, uden at sagsøgte reagerede herpå, at der mellem køberens og sælgerens pengeinstitut var aftalt samtidige og gensidigt betingede overførsler, og at overskudsselskabets nye vedtægter på tidspunktet for pengeoverførslerne ikke var vedtaget. En række indsigelser mod skattekravet blev ikke taget til følge.
Reference(r)
Aktieselskabsloven § 115, stk. 5
Redaktionelle noter

Anonymiseringen er ændret efter offentliggørelsen


 Parter

Investeringsselskabet H1 ApS under konkurs ved kurator, advokat Niels E. Valdal
(Kammeradvokaten ved advokat Jacob Proborg)

mod

A
(advokat Ole Ravnsbo).

Afsagt af landsdommerne

Vogter, Annette Dellgren og Henrik Gjørup (kst.)

Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgte, A, i forbindelse med salget af H1 (nu Investeringsselskabet HX ApS under konkurs) til G1 ApS eller ordre har handlet på en sådan måde, at han i medfør af aktieselskabslovens § 115, stk. 5, jf. stk. 2 og 4, indestår for det tab, selskabet har lidt ved, at selskabet efter salget blev tømt for midler, eller efter almindelige erstatningsretlige regler er ansvarlig for det tab, skattevæsenet har lidt i den nævnte forbindelse.

Under sagen, der er anlagt den 14. november 1997, har sagsøgeren, Investeringsselskabet HX ApS under konkurs ved kurator, advokat Niels E. Valdal, principalt påstået sagsøgte tilpligtet til sagsøgeren at betale 16.883.588,10 kr. med tillæg af rente 0,6 % pr. påbegyndt måned af 11.502.907,00 kr. fra den 1. maj 1999, til betaling sker, og endvidere tilpligtet at anerkende at være forpligtet til at dække omkostningerne ved konkursens indtræden og boets behandling, jf. konkurslovens § 93, nr. 1 og 2, samt rimelige omkostninger ved likvidationen og retsafgift, jf. konkurslovens § 93, nr. 3 og 4.

Subsidiært har sagsøgeren påstået sagsøgte tilpligtet til sagsøgeren at betale 11.502.907,00 kr. med tillæg af procesrente fra den 26. oktober 1997, til betaling sker.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Beløbet i sagsøgerens principale påstand, 1. led, svarer til selskabets skyldige skattetilsvar på 11.502.907,00 kr. med tillæg af rente efter selskabsskattelovens § 30 til og med april måned 1999. Den yderligere forrentning indeholdt i dette led af påstanden svarer til den løbende forrentning af skattekravet efter selskabsskattelovens § 30.

Sagsøgeren har erklæret, at sagsøgte til opfyldelse af den principale påstand ikke vil blive afkrævet et beløb, der overstiger, hvad sagsøgte efter aktieselskabslovens § 115, stk. 5, er forpligtet til at betale til sagsøgeren. Dette beløb udgøres af den ulovlige udbetaling fra selskabet på 29.427.309,76 kr. med tillæg af renter som bestemt i aktieselskabslovens § 115, stk. 4, fra udbetalingsdagen den 27. juni 1990 til betaling sker.

H1 blev ifølge en udskrift fra aktieselskabsregistret ved en vedtægtsændring den 25. juni 1990 omdannet til et anpartsselskab og selskabets navn blev ændret til "INVESTERINGSSELSKABET HX APS ".

Sagsøgte var indtil den 28. juni 1990 direktør i selskabet med adresse i Y1-by. Bestyrelsesmedlemmerne var fortsat B, C, D og sagsøgte, og som revisor var antaget Revisionsfirmaet R1.

Ved skrivelser af 25. juni 1990 fremsendte advokat FP, udkast til aftale om overdragelse af Bybos aktier til henholdsvis G2 ApS c/o BV, Y2-by, og sagsøgtes advokat, advokat OL.

Den 27. juni 1990 skrev sagsøgte som sælger under på en til aktieoverdragelsesaftalen i det væsentlige svarende anpartsoverdragelsesaftale med bl.a. følgende indhold:

"Mellem undertegnede anpartshaver i Investeringsselskabet HX ApS v/A (i det følgende kaldet "sælger") og G1 eller ordre (i det følgende kaldet "køber"), er indgået følgende aftale om overdragelse af den nominelle anpartskapital, stor kr. 300.000.

 1.

Overtagelsesdag

 

1.1      

Overdragelsen finder sted med overtagelsesdag pr. 27.6.1990 på grundlag af en af sælgers revisor udfærdiget balance pr. 27.6.90.

 

2.

Købesummens fastsættelse

 

2.1

Købesummen fastsættes i overensstemmelse med den udfærdigede balance efter følgende principper:

 

2.2

Forinden overtagelsesdagen overdrager selskabet samtlige aktiviteter. Købesummen herfor berigtiges kontant. Dette indebærer, at aktiverne i selskabet i den af revisor udfærdigede balance alene består af bankindeståender. På passivsiden afsættes udover egenkapitalen alle aktuelle og udskudte skatter. Udskudte skatter afsættes med 40%.

 

2.3

Beregnede skatter af det løbende års overskud forventes at blive afsat med kr. 9.162.747,00, og udskudte skatter forventes afsat med kr. 602.800,00.

 

2.4

Købesummen fastsættes herefter til selskabets indre værdi med tillæg af et fast beløb stort kr. 3.845.000,00, der er fastsat under hensyn til de i punkt 2.3 skønnede afsatte skattebeløb.

 
 

Købesummen kan herefter tilnærmelsesvis beregnes således:

                                                                                   
 

Egenkapital (indre værdi) pr. overtagelsesdagen, ca.

kr.

18.898.329,00

 

Tillæg                                                                           

kr.

3.845.000,00

 

I ALT

kr.

22.743.329,00

 
 

2.5

Købesummen fastlægges endeligt pr. overtagelsesdagen, idet der reguleres for indvundne renter og eventuelt afholdte omkostninger. Sælgers revisor forsyner balance og driftsregnskab med revisionspåtegning.

 

3.

Købesummens berigtigelse

 
 

Købesummen berigtiges på grundlag af den af revisor udarbejdede balance senest den 27.6. 1990, kl. 11.00, ved bankoverførsel over Nationalbanken til en af sælger anvist konto.

         

......

4.4

Straks køber har modtaget selskabets protokoller afholdes ekstraordinær generalforsamling med følgende dagsorden:

         
 

a.   Nyvalg af bestyrelse.

 

b.   Nyvalg af generalforsamlingsvalgt revisor.

 

c.   Ændring af navn.

 

d.   Ændring af hjemsted.

 

4.5

Køber forpligter sig endvidere til i tilknytning til den afholdte generalforsamling at foretage den fornødne ændringsanmeldelse til skattevæsenet. Sælger sørger for at afmelde selskabet over for toldvæsenet, samt for betaling af alle skyldige beløb vedr. moms og ambi.

 
   .....    

 

 

5.

Selskabets pengeinstitut.

 

5.1

Sælger sørger for, at selskabets midler senest pr. den 27.6.1990 indestår som kontant indestående på bankkonto i anerkendt pengeinstitut.

 

5.2

Efter overførslen af købesummen til den af sælger anviste konto er køber legitimeret til at disponere over de selskabet tilhørende konti i overensstemmelse med den af revisor udfærdigede balance.

 

......

Nærværende aftale indgås i to ligelydende eksemplarer.

Y1-by, den 27-6-1990

Y1-by, den 26/6 1990

   

Som sælger:

Som køber:

 

Investeringsselskabet G3 aps

 [sign.]

[sign.]

 A

BV"

Det blev i tilslutning til aftalen særskilt aftalt, at køberen uden regres skulle betale en eventuel aktieafgift. Tillægsaftalen er dateret 23. juni 1990.

Statsautoriseret revisor Ek havde forinden udarbejdet et revideret perioderegnskab for selskabet for tiden 1. januar til 29. juni 1990. Regnskabet blev imidlertid korrigeret, således at det kom til at vedrøre perioden fra den 1. januar til den 27. juni 1990. Af dette regnskab fremgår bl.a., at overskuddet ved salg af ejendomme og ejerlejligheder var 21.721.614 kr., at der var et indestående i Grundejernes Investeringsfond på 25.092 kr., og at selskabets likvide midler udgjorde 30.180.709 kr., hvoraf 753.500 kr. var investeringsfondsmidler. Selskabets passiver udgjordes bl.a. af en egenkapital på 18.898.329 kr., latent selskabsskat på 9.162.747 kr. og selskabsskat på 1.541.925 kr., der ville forfalde til betaling i november 1990. Balancen udgjorde 30.205.801 kr.

Om de betalingstransaktioner, der foregik vedrørende salget af selskabet, er følgende oplyst:

Af kontoudskrift af 24. september 1990 fra F1 Bank vedrørende aktionærkonto tilhørende Investeringsselskabet G3 ApS fremgår bl.a., at kontoen var tom, da der den 27. juni 1990 blev debiteret 22.743.329,00 kr. Denne debitering fremgår ligeledes af nota af 27. juni 1990, stilet til Investeringsselskabet G3 ApS, med følgende tekst: "overført til F2 Bank, Y1-by, vedr. køb af H1". Samme dato blev kontoen krediteret 29.427.209,76 kr.,svarende til de likvide midler i H1 pånær indeståendet på investeringsfondskonto. Den 28. juni 1990 blev yderligere krediteret 755.631,47 kr., svarende til investeringsfondsmidlerne på 753.500,00 kr. med tillæg af rente på 2.131,47 kr. Indeståendet var herefter 7.439.512,23 kr.

Det fremgår af udskrift af 29. juni 1990 fra F2 Bank vedrørende erhvervskreditkonto tilhørende sagsøgte bl.a., at beløbet fra F1 Bank på 22.743.329 kr. blev overført hertil.

Af udskrift af 29. juni 1990 fra F2 Bank vedrørende erhvervskonto tilhørende "H1" fremgår bl.a., at kontoen den 27. juni 1990 blev debiteret 29.427.309,76 kr. og krediteret 168.462,42 kr., hvorefter saldoen var negativ med 29.258.847,34 kr. Med valør den 28. juni 1990 blev kontoen krediteret 29.258.747,34 kr., således at saldoen herefter var negativ med 100 kr., svarende til bankens gebyr for overførslen. H1 havde tillige en indlånskonto på fast rente i F2 Bank. Af udskrift af 28. juni 1990 fra denne konto fremgår bl.a., at der den 28. juni 1990 blev debiteret 29.258.747,34 kr.

Om overførslen på 29.427.209,76 kr. udstedte F2 Bank den 27. juni 1990 en nota til "H1, adr. A., ...., .... Y1-by" med følgende tekst: "Overførsel til F1 Bank via Nationalbanken til kredit for Investeringsselskabet G3 ApS i henhold til anmodning".

Det fremgår af nota af 28. juni 1990 fra F1 Bank til Investeringsselskabet G3 ApS, at indeståendet på 7.439.512,23 kr. samme dato blev overført til F3 Bank/F4 Bank ifølge aftale, og at 755.631,47 kr. heraf blev overført til "indsættelse på investeringsfond".

Af skrivelse fra F4 Bank af 9. november 1995 til sagsøgeren fremgår, at kontoen i denne bank blev oprettet den 29. juni 1990 i det nu konkursramte selskabs navn med indbetaling af 755.631,47 kr. og ophævet den 5. juli 1990. Af en kontoudskrift af 5. juli 1990 fra F3 Bank fremgår det, at beløbet blev overført til en konto tilhørende G4 A/S ved KL, ...., Y3-by, den 29. juni 1990, og at der samme dag med valør 2. juli 1990 på kontoen tilhørende "G4" blev indsat et beløb på 7.439.512,23 kr. Den 5. juli 1990 blev der til banken indgivet anmeldelse om anskaffelse af aktiver i forbindelse med hævning på investeringsfondskonto, der efter anmeldelsens indhold var vedlagt bilag vedrørende anskaffelse af maskiner til 755.000 kr. Sådanne bilag er ikke fremlagt under sagen. Underskriften på anmeldelsen er ikke læselig. Det er oplyst, at dette beløb herefter er udbetalt fra kontoen.

Af såkaldt forklaringsark af 6. januar 1992 fra Y3-bys Skatte- og Registerforvaltning fremgår, at forvaltningen på dette tidspunkt undersøgte forholdet vedrørende de hævede investeringsfondsmidler.

Overførslen til G4 A/S' konto skal ses i sammenhæng med en overdragelsesaftale af 28. juni 1990, hvoraf bl.a. fremgår, at G1 ApS samme dato overdrog samtlige anparter i Investeringsselskabet G3 ApS til G4 A/S for en købesum på 1.781.161 kr., og at der under overdragelsen tillige medfulgte Investeringsselskabet HX ApS .

Af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens registreringer vedrørende Investeringsselskabet G3 ApS fremgår bl.a., at selskabet blev stiftet den 1. januar 1990, og at vedtægterne blev ændret den 26. juni 1990, i hvilken forbindelse BV indtrådte i direktionen og selskabet ændrede adresse til c/o denne. Vedtægterne blev påny ændret den 28. juni 1990, i hvilken forbindelse BV udtrådte af og CT indtrådte i direktionen, ligesom selskabet ændrede adresse til ...., Y3-by. Selskabet er den 8. december 1993 registreret tvangsopløst.

Den 27. september 1990 videresendte sagsøgte til "G1 Aps., ...., .... Y2-by" en rykker fra Told- og Skatteregion Y1-by vedrørende manglende modtagelse af redegørelse for angivelse af A-skat i juli 1990 med anmodning om, at dette - under henvisning til salget af selskabet - blev bragt i orden omgående.

Den 26. oktober 1990 tilbagesendte sagsøgte en skatteopgørelse med opkrævning til Statsskattedirektoratet med meddelelse om, at selskabet pr. 27. juni 1990 var solgt til "G1 ApS".

Told- og Skatteregion Y4-by har ved skrivelse af 16. februar 1998 meddelt sagsøgeren, at man herefter sendte materialet til adressen i Y2-by, hvorfra det blev returneret med oplysning om, at selskabets postadresse var i Y3-by, og at materialet ved fremsendelse til denne adresse kom retur med bemærkning, at der ikke fandtes nogen på adressen til at modtage korrespondance til selskabet.

Den 6. december 1993 blev Investeringsselskabet af den 01.06.1990 ApS opløst uden konkursbehandling ved Sø- og Handelsrettens skifteafdeling, og den 17. maj 1995 blev bobehandlingen genoptaget ved samme skifteret, og selskabet blev taget under konkursbehandling.

Sagsøgeren har den 16. november 1998 anmeldt et foreløbigt krav på 30.205.801 kr. med renter i F1 Bank A/S under konkurs. Det er oplyst, at der for tiden verserer en sag for Højesteret om, hvorvidt kravet er anmeldt rettidigt.

Sagsøgerens påstandsbeløb på 11.502.907 kr. udgøres af skattekravet mod det konkursramte selskab og fremkommer på baggrund af Told- og Skattestyrelsens afgørelse af 27. oktober 1995, jf. herved Told- og Skatteregion Y4-bys opgørelse af 12. december 1995 vedrørende selskabsskatter, hvorefter skatten i skatteåret 1990/91 udgjorde 2.333.100 kr. - heraf 188.375 kr. i tillæg og efterbeskatning vedrørende hævede investeringsfondsmidler - og i skatteåret 1991/92 udgjorde 9.169.807 kr. Afgørelsen er stadfæstet af Landsskatteretten ved kendelse af 19. oktober 1998. Kravet forrentes i overensstemmelse med selskabsskattelovens § 30.

Under en subsidiær afhøring efter henvisning fra Sø- og Handelsrettens skifteafdeling vedrørende selskabet G5 ApS under konkurs, har registreret revisor BJ i Skifteretten i Y2-by den 19. april 1996 bl.a. forklaret følgende:

"Vidnet forklarede videre, at han har været revisor for BV i knap et år. Han har i denne periode udfærdiget 10-15 perioderegnskaber for BVs selskaber. I nogle af selskaberne, blev drevet virksomhed, bl.a. ved køb af skibsanparter og ved udlejning. BV var en stor kunde i F1 Bank. BVs kontakt i F1 Bank, Y5-by afdeling, var GN. Vidnet havde intet at gøre med BVs selskaber, når perioderegnskaberne var udfærdiget. De almindelige revisorekspeditioner, f.eks. korrespondance med skattevæsenet, tog han sig ikke af. Vidnet var ikke inddraget i forhandlinger om overdragelse af BVs selskaber, og havde ikke nogen kontakt til sælgerne. Vidnet mener, at der må have været udfærdiget en råbalance for G6 ApS pr. 24. september 1990, da selskabet blev overdraget."

I samme skifteretsmøde har GN bl.a. forklaret, at

"han har været ansat som prokurist i F1 Bank, Y5-by afdeling, fra 1980 til 1993. Forinden sin ansættelse i F1 Bank havde han været ansat som prokurist i F4 Bank. Vidnet er bankuddannet. I F1 Banks Y5-by afdeling var foruden en filialchef og vidnet, ansat yderligere 4 personer. SF var filialchef. Vidnets ansvarsområde var hovedsageligt privatkunderne. Vidnet kom i forbindelse med BV omkring 1982, da BV blev kunde i F1 Bank. BV havde nogle ideer med hensyn til køb og salg af selskaber. Filialchefen forklarede vidnet, at BV ville opnå fortjenester af skattegodtgørelser i forbindelse med salg af selskaberne, og at dette var fuldt lovligt. For BVs selskaber blev der oprettet konti i F1 Bank. BV gav instrukser om transaktioner og posteringer vedr. disse konti. Nogle af BVs selskaber blev handlet for 24-25 mill. kr. Vidnet har været medhører under filialchef SFs telefoniske samtaler med F1 Banks hovedkontor. Filialchefen sagde til vidnet, at når hovedkontoret havde givet grønt lys for transaktionerne i forbindelse med selskabsoverdragelserne, så var det i orden. Vidnet kan ikke mindes, at BV har modtaget cheks af F1 Bank med undtagelse af cheks på mindre beløb fra BVs egne indeståender. Vidnet har ikke kendskab til selskabet J1 v/BS. F1 Bank havde ikke indgået særlige gebyraftaler med BV. BVs selskaber havde ingen kassekreditter. Der var alene oprettet almindelige indlånskonti for selskaberne.

......

Transaktionerne blev clearet over Nationalbanken. Det var F1 Banks hovedkontor, der forestod kontakten til Nationalbanken. BV dikterede indholdet af de bilag, der blev udfærdiget i forbindelse med transaktionerne. Handelen med BVs selskaber var et emne, der blev diskuteret på møder i F1 Banks bestyrelse. BVs arrangementer var blevet diskuteret med F1 Banks hovedkontor, forinden bankens samarbejde med BV blev påbegyndt. Filialchef SF var medarbejderrepræsentant i F1 Banks bestyrelse. BV gav i de fleste tilfælde telefonisk besked om posteringer på konti tilhørende hans selskaber. Almindeligvis så vidnet ingen dokumentation for BVs adgang til at kunne disponere. Man mente, man kunne stole på BV. I almindelighed oplyste BV navnet på sælgers bank i forbindelse med handelen med selskaberne. Vidnet tog herefter kontakt med sælgers bank. Det var en betingelse for overførslerne mellem F1 Bank og sælgers bank, at overførslerne var gensidigt betinget. Baggrunden herfor var, at der ikke skulle påhvile F1 Bank nogen risiko.

......

Såfremt der opstod problemer vedrørende transaktioner i forbindelse med salg af et af BVs selskaber, tog vidnet altid kontakt til BV. Såfremt tingene ikke var i orden fra det afgivende pengeinstitut, afviste vidnet altid at overføre beløb fra F1 Bank. G1 ApS er hovedselskabet i BVs selskabsvirksomhed. Vidnet har ingen erindring om et salg den 27. juli 1990 af Investeringsselskabet HX ApS til investeringsselskabet G3 ApS.

Forevist nogle bilag udfærdiget i forbindelse med denne handel samt overdragelsen af Investeringsselskabet G3 ApS til G4 A/S, bekræftede vidnet, at F1 Bank har modtaget 29.427.209,76 kr. fra F2 Bank og overført fra F1 Bank til F2 Bank et beløb på 22.743.329 kr. Endvidere bekræftede vidnet, at et beløb på 755.000 kr. fra en investeringsfondskonto er overført af F2 Bank til F1 Bank den 28. juni 1990. Endelig bekræftede vidnet, at et beløb på 7.439.512,23 kr. er sendt fra F1 Bank til F3 Bank/F4 Bank. Vidnet ved ikke, hvem der var modtager af sidstnævnte beløb. Vidnet mener, at BV i et enkelt tilfælde har fået frigivet beløb fra en investeringsfond."

Der er under domsforhandlingen afgivet forklaring af sagsøgte samt af advokat OL, forhenværende statsautoriseret revisor Ek og MH.

Forklaringer

Sagsøgte har forklaret, at han i dag er 72 år gammel. Efter 7 års skolegang kom han i tømrerlære og drev egen tømrervirksomhed fra 1953 til midt i 70'erne, hvorefter han begyndte at bygge og investere i ejendomme. Han overtog H1 i slutningen af 60'erne. I 80'erne begyndte han at overveje at likvidere selskabet for at forbedre privatøkonomien. I efteråret 1989 vandt han en landsretssag om, hvordan selskabet skulle beskattes i tilfælde af likvidation. I januar 1990 var der et møde med advokat OL og revisor EK, hvor likvidation blev drøftet, men EK redegjorde for en ændring af skattereglerne, der betød, at der kunne spares skat, hvis likvidationen blev udsat til efter den 1. april 1990. På mødet blev der ikke drøftet salg af selskabet. Revisor EK afviste under en telefonsamtale i januar 1990, at der kunne blive tale om salg af selskabet som overskudsselskab. Sagsøgte afviklede herefter med henblik på likvidationen selskabets ejendomme i perioden fra januar til maj 1990. I april 1990 reagerede han på en avisartikel om salg af overskudsselskaber og nogle annoncer indrykket af advokat FP, der efterlyste overskudsselskaber til salg. Sagsøgte forhørte sig hos FP, der ville give kurs 30, og spurgte også påny EK, om det var muligt at sælge selskabet fremfor at likvidere det. EK mente først ikke, at det kunne lade sig gøre, men ville senere ikke afvise tanken. Omkring den 1. maj 1990 var alle selskabets ejendomme solgt, dels til fremmede og dels til andre familieselskaber. Købesummerne herfra blev indsat på aktieselskabets konto. Da EK udfærdigede perioderegnskabet med henblik på salg af selskabet, var beslutningen om salg truffet. Regnskabet lå vistnok klart fra midt i juni måned. EK henledte sagsøgtes opmærksomhed på J2 Invest i Y1-by, der også handlede med overskudsselskaber og i øvrigt var kunde i EK's revisionsfirma. EK spurgte sagsøgte, om han måtte vise selskabets regnskab til en kollega, JT, der havde med J2 Invest at gøre. Det måtte han gerne, og J2 Invest tilbød derefter at betale kurs 25-26. Den 21. juni 1990 mødtes han, EK og JT til en reception, hvor man drøftede et salg til J2 Invest. På vegne J2 Invest tilbød JT nu kurs 28. Sagsøgte ville have kurs 30, og der blev ingen aftale. Dagen efter, fredag den 22. juni 1990, faxede han perioderegnskabet til FP, og havde herefter en telefonsamtale med FP, der nu tilbød kurs 34. Sagsøgte sagde, at det var i orden, og han fik oplysninger om køberens bankforbindelse, kontaktperson dér og dennes telefonnummer. Herefter ringede han til OL og EK og fik arrangeret et møde med disse samt køberens repræsentant, BV, og advokat FP på sagsøgtes kontor om mandagen, den 25. juni, kl. 11. Sagsøgte ringede også til MH, der var hans bankrådgiver i den daværende F5 Bank, og bad ham undersøge, om køberen var god for 22 mio. kr. En anden ansat i banken ringede tilbage til sagsøgte og bekræftede dette. På mødet den 25. juni 1990 var OL, EK, FP, sagsøgte og BV til stede. FP havde et udkast til overdragelsesaftale med, der blev gennemgået. Tallene blev diskuteret, idet sagsøgte havde regnet med en fortjeneste, der var ca. 220.000 kr. større. Mødet blev herunder midlertidigt afbrudt, mens FP og BV gik en tur på ca. et kvarter. Efter de var kommet tilbage, var det dog sagsøgte, der måtte give sig. FP mente, at der kunne spares aktieafgift af tilsvarende størrelse, hvis selskabet blev solgt som anpartsselskab, og OL sagde god for dette. Tillægsaftalen herom blev uanset dens datering underskrevet af sagsøgte den 27. juni 1990 på OLs kontor samtidig med, at overdragelsesaftalen blev underskrevet. I den forbindelse læste han ikke papirerne igennem og bemærkede derfor ikke, at der som køber nu stod "Investeringsselskabet G3 aps". Han skrev under ved skranken på advokatkontoret. Han gik ud fra, at papirerne var godkendt af OL. Sagsøgte mener, at EK under mødet spurgte FP om, hvad selskabet skulle bruges til. FP svarede, at der kunne anskaffes fradragsberettigede aktiver til eliminering af skattegælden. Sagsøgte spurgte ikke selv herom, men overlod det til EK. Sagsøgte kendte udmærket til forbudet mod selvfinansiering, og EK pointerede under mødet, at der ikke måtte ske selvfinansiering i forbindelse med salget. Sagsøgte nærede ikke mistanke om, at der skulle ske selvfinansiering, idet han som nævnt fra en medarbejder i F5 Bank havde fået oplyst, at køber var god for 22 mio. kr. Han ville have købesummen, før selskabets midler blev frigivet. I øvrigt blev selvfinansiering ikke drøftet på mødet. Det blev heller ikke drøftet, hvordan selskabets midler skulle frigives. Han tror ikke, at EK eller OL har talt med F5 Bank herom. Han husker ikke, hvorfor overdragelsesdatoen blev ændret fra den 29. til den 27. juni 1990. Generalforsamlingen blev ordnet uden møde. Efter at have underskrevet aftalen på advokatkontoret gik sagsøgte i banken, hvor han havde en aftale med MH kl. 11, på hvilket tidspunkt købesummen efter det aftalte skulle være til disposition. Han fik først at vide, at købesummen ikke var indgået og var ved at forlade banken, da han blev kaldt tilbage af MH, idet pengene ifølge en telefonisk oplysning fra bankens hovedkontor nu var gået ind på kontoen. Sagsøgte gav over for MH herefter udtryk for, at handlen var i orden, og at køber kunne disponere over selskabets aktiver. Han har ikke instrueret banken om at sende selskabets likvide midler til F1 Bank samme dag og har ikke set nogen instrukser herom. Sagsøgte går ud fra, at F1 Bank eller køberen har instrueret hans bank om at overføre pengene. Han mener ikke, at selskabet havde en kassekredit i F5 Bank. På mandagsmødet havde de drøftet, at købesummen skulle være til rådighed ved overdragelsen af selskabet, men de drøftede ikke spørgsmål om overførsel af selskabsmidler til køberen.

OL har forklaret, at han har været advokat for sagsøgte siden 70'erne. På et møde hos EK i efteråret 1989, hvori vidnets kompagnon, advokat LS, også deltog, blev likvidation af selskabet drøftet, men konklusionen blev, at man måtte vente til april 1990. På det tidspunkt blev et salg ikke drøftet. Han husker ikke, at han personligt har taget sig af salget af selskabets ejendomme. Den skattemæssige rådgivning af sagsøgte tog alene revisoren sig af. Mødet den 25. juni 1990 kom i stand efter, at sagsøgte havde henvendt sig til advokat FP. Vidnet blev indbudt til mødet med kort varsel og vidste ikke, hvad der præcis skulle ske. Det forekom ham, at sagsøgte havde aftalt det meste med FP i forvejen. Der var således i forvejen talt om kurs 33, men sagsøgte ville kun sælge til kurs 34. Derefter blev mødet udsat i en time på køberens overvejelser. Køberen kom dog tilbage og accepterede sagsøgtes betingelse. Spørgsmålet om aktieafgift blev drøftet, og FP nævnte, at den kunne spares, hvis selskabet blev omdannet til et anpartsselskab. Vidnet var ikke sikker på dette og foreslog derfor FP at udfærdige en erklæring, hvorefter køber i givet fald betalte afgiften. Han husker ikke, om formålet med køberens erhvervelse af selskabet blev nævnt, men der blev muligvis talt om store leasingkontrakter. Ingen havde mistanke om selskabstømning. De talte ikke om, hvordan selskabsformuen skulle overdrages til køber, men vidnet sagde til sagsøgte, at selskabsformuen ikke måtte sendes, før købesummen var sagsøgte i hænde. Denne forholdsregel var alene begrundet i almindelig forsigtighed og ikke for at undgå risiko for selvfinansiering af salget, idet han ikke husker, om han på daværende tidspunkt var opmærksom på forbudet mod selvfinansiering. Vidnet var i øvrigt tryg ved situationen og har hovedsageligt rådgivet i forbindelse med selskabsomdannelsen. Vidnet har ikke talt med sagsøgtes bank eller andre om frigivelse af selskabets midler. Han har ikke undersøgt købers forhold, for der var ingen handel, hvis der ikke kom penge.

Ek har forklaret, at han har været revisor for sagsøgte i årene 1966-1996 og nu er pensioneret. Han har været involveret i forhandlingerne om likvidation. Der var i den anledning et møde på hans kontor i januar 1990 med sagsøgte og advokaterne OL og LS. Han gjorde sagsøgte opmærksom på nye og mere lempelige beskatningsregler fra 1. april 1990. De talte ikke dengang om et salg af selskabet. Regnskabet for perioden indtil den 29. juni 1990 er formentlig udfærdiget i løbet af juni 1990. Sagsøgte havde forinden - nok i april måned - spurgt til en artikel om salg af overskudsselskaber. Vidnet var først afvisende over for denne mulighed. Efter at have talt med sin kollega JT, der betjente kunden J2 Invest, ændrede han imidlertid mening, idet JT havde sagt, at et sådant salg var i orden, hvis overdragelsen skete til et selskab, som havde store leasingarrangementer. Han orienterede herefter sagsøgte om mulighederne for at sælge overskudsselskaber. Nogle dage før den 25. juni 1990 mødtes vidnet, sagsøgte og JT til en reception, hvor sagsøgte spurgte JT om, til hvilken kurs J2 Invest eventuelt ville købe selskabet. JT mente, at der nok ville blive tale om en kurs på 25-28. Der skete ikke mere ved den lejlighed. Vidnet husker ikke, om han med sagsøgtes accept har udleveret regnskabet for perioden indtil den 29. juni 1990 til JT med henblik på at få et tilbud fra J2 Invest. Det var sagsøgte, der arrangerede mødet den 25. juni 1990, og vidnet vidste ikke forinden, hvad der skulle ske på mødet. FP havde et udkast til overdragelsesaftale med, men aftalen var ikke færdigforhandlet. Hele pengestrømmen skulle på plads. Der skete også ændring af kursen, ligesom det blev aftalt at ændre selskabet til et anpartsselskab. Skæringsdagen blev ændret fra den 29. juni til den 27 juni. Det var tallene pr. 27. juni 1990, der dannede udgangspunkt for aftalen. Prisen blev under mødet forhøjet med vistnok 45.000 kr. Forhøjelsen var begrundet i, at man kunne spare en tilsvarende aktieafgift, hvis selskabet blev omdannet. Der var i den forbindelse en pause i forhandlingerne, en slags "time out". BV svarede på vidnets forespørgsel, at selskabet skulle bruges til leasingaktiviteter. Vidnet mente, det var klogt at spørge herom. Pengetransaktioner blev ikke nærmere drøftet, men sagsøgte fortalte vidnet, at han havde undersøgt køberens soliditet. Alle omkring bordet kendte til forbudet mod selvfinansiering, og det blev ikke nævnt, idet der ikke var nogen mistanke i den retning. Efter mødet korrigerede vidnet udelukkende selskabets regnskab til den 27. juni 1990 og talte ikke med nogen om salget. Selskabet har muligvis også haft en aftaleindskudskonto.

MH har forklaret, at han har været ansat i F5 Bank/F2 Bank i perioden 1952-1997, i den sidste del af perioden som erhvervskundechef. Nu er han direktør i F6 Bank, Y1-by. I 1990 var sagsøgte i vidnets kundeportefølje, og vidnet havde indsigt i sagsøgtes økonomiske forhold. Vidnet havde perifert hørt om sagsøgtes planer om at samle sine aktiviteter. I forbindelse med salget af ejendomsaktieselskabet meddelte sagsøgte, at der skulle komme nogle penge. Vidnet drøftede med sagsøgte, at der ikke måtte foregå selvfinansiering, og at banken således ikke måtte slippe selskabets midler, før købesummen var modtaget. Han kendte ikke køberen, og han husker ikke at have undersøgt køberens forhold, men kan bestemt ikke afvise det. Sagsøgte havde inden den 27. juni 1990 talt med en anden medarbejder i banken, KK, om pengeoverførslerne i anledning af salget. Vidnet husker ikke, om han har set overdragelsesaftalen, men der var aftalt et møde med sagsøgte den 27. juni 1990 kl. 11. Han husker, at sagsøgte var på vej ud af banken, fordi pengene ikke var kommet, men at vidnet hentede sagsøgte ind igen, idet han i det samme fik en opringning fra hovedkontoret om, at betalingen havde fundet sted. De drøftede ikke, hvad der så skulle ske med købesummen; det styrede sagsøgte selv. Selskabets midler blev overført som følge af, at købesummen var indbetalt. De foreliggende notaer kan ikke udlægges anderledes end, at det formentlig har været F1 Bank, der anmodede om overførslen. Vidnet har ikke kunnet finde instrukser eller andre papirer, der nærmere kan belyse overførslen. F2 Bank havde ingen indflydelse på overførslen, og vidnet mener ikke, at sagsøgte kom med anmodningen om overførsel. Det er korrekt, at selskabsformuen er overført uden dokumentation for, hvem der kunne disponere over kontoen. Selskabet har formentlig tillige haft en aftaleindskudskonto. Ejendomsaktieselskabet havde ingen kreditfaciliteter i F2 Bank efter overdragelsen. Vidnet har ikke set ændringer i, hvem der kunne disponere for selskabet. Efter salget ophørte selskabets kundeforhold til banken. En posteringsmeddelelse som den, banken den 27. juni 1990 har sendt til selskabet, sendes normalt til den, der står registreret som dispositionsberettiget. Det er sædvanligt, at en debet-postering bogføres før en kredit-postering, og kontoudskriften for selskabets erhvervskonto udviser derfor ikke noget reelt overtræk.

Procedure

Sagsøgeren har til støtte for sin principale påstand gjort gældende, at det efter kontoudskriften for Investeringsselskabet G3 ApS og det i øvrigt oplyste om pengestrømmene er åbenbart, at købet af Investeringsselskabet HX ApS er sket for selskabets egne midler og således i strid med aktieselskabslovens § 115, stk. 2, der citeres, idet omdannelsen til anpartsselskab endnu ikke var registreret på tidspunktet for overførslerne. Sagsøgte har været vidende om, at køber og ikke selskabet skulle råde over selskabets midler efter købesummens betaling, hvilket fremgår af ordlyden af anpartsoverdragelsesaftalens pkt. 5.2. Betalingsnotaen fra F5 Bank af 27. juni 1990 må efter en naturlig forståelse anses for sendt til den, der har instrueret banken om betalingen, nemlig sagsøgte. Også den midlertidige kredit på selskabets konto kan kun være aftalt mellem banken og sagsøgte. At der skulle ske en udveksling af beløbet støttes endvidere af, at revisor EK har forklaret, at det på mødet den 25. juni 1990 ikke var afklaret, hvordan pengestrømmene skulle på plads. MH har forklaret, at sagsøgte og en anden bankmedarbejder forinden havde drøftet pengeoverførslerne i forbindelse med salget, at banken ikke i forvejen kendte køberen, at MH ikke læste købsaftalen, og at det ikke blev noteret, hvem der var berettiget til at disponere over selskabets midler. Det er ikke troligt, at banken uden instruktion fra selskabets ledelse har overført indeståendet på selskabets konto. Efter GNs forklaring sikrede F1 Bank sig i almindelighed, at overførslerne var gensidigt betingede - det har man højst sandsynligt også gjort i dette tilfælde. Beslutningen om at foretage den ulovlige udbetaling af samtlige selskabets midler eksklusiv investeringsfondshenlæggelserne til køberselskabet blev således truffet og gennemført af sagsøgte og dennes rådgivere, herunder F2 Bank A/S. Sagsøgte indestår derfor på objektivt grundlag efter aktieselskabslovens § 115, stk. 5, for selskabets tab, som principielt udgør samtlige de af selskabets midler på 29.427.409,76 kr, som i strid med § 115, stk. 2, blev udbetalt direkte til køberselskabet med tillæg af rente efter § 115, stk. 4.

Hvis det ikke kan antages, at sagsøgte foranledigede overførslen af selskabets midler til køberen, må det i hvert fald lægges til grund, at sagsøgte på baggrund af overdragelsesaftalens pkt. 5.2. har medvirket til udbetalingen, eller at sagsøgte i hvert fald efter modtagelsen af den nævnte betalingsnota har "opretholdt" den ulovlige betaling, jf. herved aktieselskabslovens § 115, stk. 5, idet han ikke gjorde indsigelser mod, at beløbet var sendt til køberen og således taget ud af selskabet.

Sagsøgerens principale påstande er - sammenholdt med proceserklæringen - med sikkerhed udtryk for en begrænsning i forhold til selskabets midler på 29.427.409,76 kr, og de principale påstande må derfor i deres helhed tages til følge.

Til støtte for sin subsidiære påstand har sagsøgeren gjort gældende, at sagsøgte ved den skete betaling til køberen burde have indset, at der var en konkret risiko for, at selskabets aktier blev erhvervet for selskabets egne midler og derved har ifaldet ansvar efter almindelige, erstatningsretlige regler. Købesummens størrelse burde endvidere tilsige, at køberens forhold blev undersøgt grundigere end sket. Sagsøgtes ansvar kan også - eller eventuelt alene - begrundes med, at salget ikke var en sædvanlig, forretningsmæssig disposition for selskabet, hvilket støttes af, at hverken køberens rentefordel eller sparede omkostninger ved stiftelse af et nyt selskab kunne begrunde overkursens størrelse. Sagsøgte vidste, at det centrale for køberen var skattespekulation, idet han og køberen efter forklaringerne diskuterede, om kursen på skattehensættelserne skulle være 33 eller 34.

Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at skattevæsenets tab som følge af, at køberen uretmæssigt hævede selskabets investeringsfondsmidler, har eller burde have været påregneligt for sagsøgte, der derfor også er ansvarlig for den del af skattevæsenets krav, der vedrører beskatning af disse midler. Denne del af skattekravet kan i øvrigt ikke prøves under denne sag, idet prøvelse må ske efter reglerne i skattestyrelsesloven. Hvis landsretten finder, at der kan ske prøvelse, er det gjort gældende, at skattestyrelseslovens § 35 - som affattet ved lov nr. 824 af 19. december 1992 - på baggrund af reglerne i investeringsfondslovens § 9, jf. § 6, stk. 2, ikke finder anvendelse ved efterbeskatning efter investeringsfondsloven. Hvis landsretten finder, at den nævnte § 35 finder anvendelse, er det gjort gældende, at sagsøgte ikke ved det fremlagte "forklaringsark" fra Københavns Skatte- og Registerforvaltning har bevist, at skattevæsenet allerede i januar 1992 eller i øvrigt mere end 3 år forinden skatteansættelsen den 27. oktober 1995 var bekendt med, at investeringsfondsmidlerne var hævet uretmæssigt. Sagsøgte har heller ikke på anden måde bevist, at forholdet skulle være forældet og skatteansættelsen dermed ugyldig.

Sagsøgeren har endelig gjort gældende, at det arbejdsmarkedsbidrag, skattevæsenet har tilbagebetalt til boet, ikke skal fradrages i skattevæsenets krav, men skal anvendes til betaling af boets gæld efter konkursordenen.

Sagsøgte har til støtte for sin påstand gjort gældende, at sagsøgte ikke har truffet beslutning om at stille selskabets midler til rådighed for køberen og derfor ikke kan ifalde ansvar efter aktieselskabslovens § 115, stk. 5. Overførslen af selskabets midler til køberen må efter bevisførslen, herunder særligt MHs forklaring, antages at være sket efter F1 Banks instruks, hvilken sagsøgte hverken kendte eller tiltrådte. I overensstemmelse med overdragelsesaftalens pkt. 5.2. har sagsøgte blot meddelt sin bank, at køberen kunne disponere, når købesummen var indgået. Overtrækket på selskabets konto i forbindelse med betalingerne var ikke reelt, idet det alene var bankteknisk begrundet. Den objektive hæftelse i aktieselskabslovens § 115 forudsætter, at dispositionen over selskabets midler i en eller anden form kan tilregnes sagsøgte. En sådan tilregnelse foreligger ikke, idet hans bank har handlet uden instruks fra ham. Sagsøgte kan endvidere ikke anses at have "opretholdt" den ulovlige disposition, idet overførslen ved sagsøgtes modtagelse af betalingsnotaen var endeligt foretaget og ikke kunne ændres. Sagsøgtes efterfølgende skrivelser til G1 ApS og skattevæsenet viser, at sagsøgte hele tiden har anset G1 ApS som køber, idet sagsøgte ikke fæstnede sig ved, at der ved købers underskrift på overdragelsesaftalen var anført et andet selskabsnavn.

I anden række har sagsøgte gjort gældende, at han ikke har handlet ansvarspådragende efter almindelige erstatningsretlige regler. Sagsøgte aftalte ikke med køberen, at selskabets midler skulle udbetales til denne, og sagsøgte har ikke i øvrigt haft anledning til at anse det for nærliggende, at selskabet ville blive erhvervet for egne midler. Salget må i øvrigt anses for en sædvanlig, forretningsmæssig disposition, idet køberen havde godt et halvt år til at eliminere den latente skat. Overkursen må bedømmes i forhold til bl.a. egenkapitalens og skattehensættelsernes størrelse og kan på denne baggrund ikke anses for usædvanlig høj. I 1990 var antallet af handler med overskudsselskaber relativt lille, og der må derfor stilles lempeligere krav til en sælgers agtpågivenhed på dette tidspunkt. Det var upåregneligt for sagsøgte, at F1 Bank som svar på forespørgslen fra sagsøgtes bank afgav forkerte oplysninger om køberens soliditet. At sagsøgte var i god tro støttes tillige af, at han inden aftalen med køberen sonderede salgsmulighederne hos J2 Invest. Sagsøgte anede ikke uråd, bl.a. fordi køberen og han på mødet den 25. juni 1990 længe kunne diskutere en i sammenhængen ubetydelig prisforskel på 100.000 - 200.000 kr., og fordi køberen i øvrigt nævnte muligheden for at eliminere skatten ved leasingprojekter.

Sagsøgte har i øvrigt gjort gældende, at det ikke var påregneligt for sagsøgte, at skattevæsenet ville lide tab som følge af køberens eller senere leds uberettigede brug af investeringsfondsmidlerne. Efterbeskatningen heraf skal derfor fragå i skattevæsenets krav. Skatteansættelsens gyldighed kan efter retspraksis i øvrigt prøves under denne sag. Forældelsesfristen i den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 3, må antages også at gælde efterbeskatning af investeringsfondsmidler, idet fristen ikke løber fra indkomstårets udløb, men fra et tidspunkt, der er uafhængigt af den frist, der er nævnt i investeringsfondslovens § 6, stk. 2. Det følger af det fremlagte "forklaringsark", at skattevæsenet allerede i januar 1992 var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt skatteansættelse vedrørende investeringsfondsmidlerne, hvilken dog først forelå den 27. oktober 1995, og dermed efter udløbet af den frist, loven fastsætter. Forholdet er således forældet og må også af denne grund fratrækkes skattevæsenets krav.

Sagsøgte har endelig gjort gældende, at det tilbagebetalte arbejdsmarkedsbidrag skal fratrækkes skattevæsenets erstatningskrav, idet skattevæsenet i stedet for at have indbetalt beløbet til boet burde have modregnet det i sit krav.

Landsrettens begrundelse og resultat

Da BV på vegne køberen, Investeringsselskabet G3 ApS, den 26. juni 1990 underskrev aftalen med sagsøgte om køb af Investeringsselskabet HX ApS , stod der ingen midler på køberens konto i F1 Bank, hvorfor kontoen blev negativ med 22.743.329 kr., da købesummen blev trukket den 27. juni 1990 og overført til sagsøgtes konto. De kontante midler, der indestod på den konto i F2 Bank som tilhørte Investeringsselskabet HX ApS , blev samme dag overført direkte til køberens konto, der herefter havde et kontant indestående på 6.683.880 kr. Handlen med Investeringsselskabet HX ApS blev således finansieret af selskabets egne midler.

Det fremgår af anpartsoverdragelsesaftalens pkt. 5.2., at sagsøgte har accepteret, at "køberen" - og ikke selskabets nye, behørigt valgte og ansvarlige ledelse - efter overførslen af købesummen var legitimeret til at disponere over selskabets konti, og det må efter bevisførelsen for landsretten lægges til grund, at sagsøgte også efterfølgende - ved de dispositioner, han og hans bankforbindelse på hans vegne traf - foranledigede, at selskabets midler blev stillet til rådighed for køberen i forbindelse med dennes erhvervelse af selskabet.

Landsretten har herved lagt vægt på, at sagsøgte var eller ved sin underskrivelse af købsaftalen den 27. juni 1990 burde være opmærksom på, at køberen var Investeringsselskabet G3 ApS, at sagsøgtes og selskabets bankforbindelse overførte selskabets midler direkte til køberens konto i F1 Bank, og at det må have formodningen imod sig, at overførslen skete efter instruks fra andre end sagsøgte.

Det bemærkes herved, at sagsøgte efter den forklaring, der er afgivet af MH, inden handlens gennemførelse havde talt med en anden medarbejder i banken om pengeoverførslerne i anledning af salget, at sagsøgte som dispositionsberettiget fik tilsendt underretning om, at selskabets penge var overført direkte til kredit for køberen, og at sagsøgte ikke reagerede på denne meddelelse. Også andre omstændigheder ved handlen peger mere i retning af, at sagsøgte foranledigede, at selskabets midler blev stillet til rådighed for køberen i forbindelse med dennes erhvervelse af selskabet, end at overførslen skete uden sagsøgtes viden. Det bemærkes herved, at selskabets kontante midler ikke var til rådighed på den konto, hvorfra de blev overført til F1 Bank, men stod på en aftaleindskudskonto, som sagsøgte på selskabets vegne disponerede over, at der mellem sagsøgtes bank og F1 Bank i følge den forklaring, som prokurist GN har afgivet for skifteretten, med overvejende sandsynlighed har været indgået aftale om, at overførslerne var gensidigt betinget, således at der ikke skulle påhvile F1 Bank nogen risiko, at selskabets nye vedtægter på tidspunktet for pengeoverførslerne ikke var vedtaget, og at det er uden betydning for vurderingen af sagsøgtes handlemåde, at han undersøgte G1 ApS's kreditværdighed, når handlen skete til dette selskab "eller ordre".

Herefter, og da køberen ikke er i stand til at tilbageføre selskabets midler, indestår sagsøgte, der har truffet dispositionerne i forbindelse med salget af selskabet, for sagsøgerens tab, jf. aktieselskabslovens § 115, stk. 5, jf. stk. 2 og 4.

Allerede fordi der efter de oplysninger, som forelå for skattemyndighederne i 1992, ikke var anledning til at anstille nærmere undersøgelser vedrørende investeringsfondsmidlerne, er der ikke grundlag for at antage, at nogen del af sagsøgerens krav skulle være forældet. Herefter, og idet der efter udformningen af sagsøgerens pricipale påstande ikke er anledning til i øvrigt at tage stilling til sagsøgtes indsigelser, tager landsretten i det hele sagsøgerens principale påstande til følge som nedenfor bestemt.

Med hensyn til sagens omkostninger forholdes under hensyn til sagens økonomiske omfang og størrelsen af den retsafgift, som sagsøgeren har betalt, som nedenfor bestemt. 

T h i   k e n d e s  f o r  r e t

Sagsøgte, A, skal til sagsøgeren, Investeringsselskabet HX ApS under konkurs ved kurator, advokat Niels E. Valdal, betale 16.883.588,10 kr. med tillæg af rente 0,6 % pr. påbegyndt måned af 11.502.907,00 kr. fra den 1. maj 1999, til betaling sker.

Sagsøgte skal endvidere anerkende at være forpligtet til at dække omkostningerne ved konkursens indtræden og boets behandling, jf. konkurslovens § 93, nr. 1 og 2, samt rimelige omkostninger ved likvidationen og retsafgift, jf. konkurslovens § 93, nr. 3 og 4..

Sagens omkostninger skal sagsøgte betale til sagsøgeren med 700.000 kr.

Det idømte skal betales inden 14 dage.

 

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter