Dato for udgivelse
12 Mar 2001 08:17
Dato for afsagt dom/kendelse
27. oktober 2000
SKM-nummer
SKM2001.30.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
2-4-1215-54
Dokument type
Kendelse
Emneord
Udlandslempelse, selskaber
Resumé
Et selskab kunne modtage skattefrit datterselskabsudbytte efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 7, 1. pkt., fra et helejet datterselskab i Luxembourg
Reference(r)
Selskabsskatteloven § 13, stk. 1.

A A/S's klage til Landsskatteretten drejede sig om sig om Ligningsrådets afgørelse af 7. september 1999 i henhold til skattestyrelseslovens kapitel 2 A om bindende forhåndsbesked. Ved denne afgørelse har Ligningsrådet fundet, at A A/S ikke kan modtage skattefrit udbytte fra et helejet reassuranceselskab i Luxembourg, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt.

Spørgsmålet til Ligningsrådet var følgende:

"Kan A A/S modtage skattefrit datterselskabsudbytte efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., fra et helejet reassuranceselskab i Luxembourg?

Ligningsrådet har besvaret det stillede spørgsmål således:

Nej."

Baggrund

På tidspunktet for anmodningen om den bindende forhåndsbesked overvejedeA A/S at etablere et helejet datterselskab i Luxembourg, der udelukkende skal drive forsikringsvirksomhed med genforsikring af A-koncernens egne forsikringer, tegnet gennem danske og udenlandske direkte tegnende forsikringsselskaber. Datterselskabet er efterfølgende etableret i Luxembourg.

Formålet med datterselskabet er at finansiere forsikringsmæssige risici. Ud fra en lønsomhedsprognose påtænker A A/S at genforsikre forsikringerne vedrørende 1) løsøre og bygninger (inkl. driftstab), 2) ansvar, 3) transport og 4) gruppeulykke for personale i datterselskabet. På sigt er det hensigten på grundlag af lønsomhedsvurderinger at samle de fleste af selskabets skades- og personforsikringer i datterselskabet.

A A/S's udvidede skadesforsikringer dækker selskabets egne bygninger og driftsmidler, herunder f.eks. selskabets repeater stationer og kabler. Selskabets ansvarsforsikringer dækker bl.a. situationer, hvor selskabet ikke kan stille aftalte telekommunikationsforbindelser (links) til rådighed for sine kunder, herunder driftstabsforpligtelser overfor større erhvervskunder, samt ansvar for skader opstået i forbindelse med gravearbejde ved nedlægning af kabler i jorden. Transportforsikringer dækker bl.a. tyveri fra A A/S's motorkøretøjer. Personforsikringerne dækker selskabets medarbejdere og omfatter såvel gruppelivs- som gruppeulykkesforsikring.

Ved at etablere sit eget genforsikringsselskab i Luxembourg vil A A/S kunne tilpasse policerne til selskabets faktiske skadesrisiko og derved nedbringe præmieindbetalingerne betragteligt. En sådan reduktion af præmieindbetalingerne er ikke mulig i Danmark, da det danske marked er for lille hertil. A A/S vil endvidere kunne reducere omkostningerne bl.a. ved gennem datterselskabet at få direkte adgang til reassurancemarkedet, hvor der handles en gros, ved i stigende grad at blive selvforsikrende på lønsomme områder og ved at skaffe sig forsikringsmuligheder, der ikke foreligger i det almindelige marked. Fordelen svarer reelt til differencen mellem detail- og engrosmarkedet. Hertil kommer, at datterselskabet forventes drevet mere effektivt i Luxembourg end i Danmark, da det vil få fordel af ekspertisen i de internationale genforsikringsselskaber i Luxembourg, og at datterselskabet vil opnå driftsmæssige fordele ved samarbejde med søsterselskabet B.

Efter reglerne i Luxembourg hæfter den professionelle ledelse i genforsikringsselskabet personligt overfor de luxembourgske myndigheder for selskabets korrekte og selvstændige drift som et almindeligt reassuranceselskab. Ud af bestyrelsens 3 pladser kan A A/S kun besætte den ene. A A/S har ingen indflydelse på skadesopgørelserne, da skaderne skal opgøres af en international anerkendt uafhængig loss adjuster, der er forhåndsgodkendt af det forsikringsselskab, der har den direkte forsikringsrisiko, og af reassurandørerne bag genforsikringsselskabet. Loss adjusteren fastsætter grundlaget for reservehensættelserne, mens beregningerne af reservehenlæggelserne skal foretages efter henholdsvis danske og luxembourgske regler. A A/S har ingen mulighed for at påvirke størrelsen af reservehensættelserne i genforsikringsselskabet, da Commissariat aux Assurances efter reglerne i Luxembourg fastlægger kravene til genforsikringsselskabets reservehensættelser.

Skattemæssige forhold

Datterselskabet i Luxembourg etableres som et almindeligt selskab (SA), der vil opfylde de krav, som stilles efter danske regler for at kvalificere som et selskab, hvorfra der kan modtages udbytte. Datterselskabet vil efter danske regler være et finansielt selskab, idet det efter reglerne i Luxembourg skal etableres som et Captive selskab, der udelukkende må drive genforsikringsvirksomhed. Datterselskabets indkomst vil udelukkende hidrøre fra forsikringsvirksomhed og vil være omfattet af definitionen finansiel virksomhed i selskabsskattelovens § 32.

Selskabets indkomst bliver underlagt en beskatning på 37,45 % i Luxembourg. Den skattepligtige indkomst opgøres efter regler, der i vidt omfang svarer til de danske regler for opgørelse af den skattepligtige indkomst for et forsikringsselskab. Generelt vil alle præmier og alt kapitalafkast skulle indtægtsføres og beskattes med 37,45 %. Der er ikke fradrag i det luxembourgske selskab for betalte udbytter, og reglerne om likvidationsbeskatning m.v. svarer til de danske. Udbytter og aktieavancer kan dog i særlige tilfælde modtages skattefrit af et selskab i Luxembourg under omstændigheder, hvor tilsvarende udbytter og aktieavancer ikke ville være skattefri i Danmark. Selskabet i Luxembourg forventes i overvejende grad at investere i rentebærende kortfristede papirer. Eventuelle aktieinvesteringer vil blive foretaget således, at betingelserne for skattefrihed i Luxembourg ikke vil være opfyldt.

Udjævningshensættelser

Efter de danske skatteregler kan forsikringsselskaber foretage fradrag i den skattepligtige indkomst for beløb, der hensættes for egen regning til dækning af forpligtelser over for de forsikrede. Hensættelserne skal i henhold til forsikringsretlige regler opgøres, så de er tilstrækkelige til at dække samtlige forsikringsselskabets forpligtelser. Opgørelserne foretages på baggrund af statistisk materiale, og der findes ingen faste øvre eller nedre procentgrænser for hensættelsernes størrelse. Principielt skal de samlede hensættelser opgøres hvert år, hvorefter ændringerne indgår i skattegrundlaget.

Skadesforsikringsselskaber kan fradrage såvel hensættelser til dækning af indtrufne skader (erstatningshensættelser), modtagne præmier, der vedrører senere forsikringsperioder (præmiehensættelser) og udjævningshensættelser, der vedrører påregnelige udsving i de årlige erstatningsudgifter.

Efter de luxembourgske skatteregler kan forsikringsselskaber på samme måde som i Danmark foretage fradrag i den skattepligtige indkomst for beløb, der hensættes for egen regning til dækning af forpligtelser over for de forsikrede. Skadesforsikringsselskaber kan således foretage fradrag for erstatningshensættelser, præmiehensættelser og udjævningshensættelser.

Med hensyn til udjævningshensættelsen kræves i henhold til de forsikringsretlige regler i Luxembourg, at der afsættes beløb til denne hensættelse svarende til selskabets finansielle resultat hvert år, indtil en statistisk beregnet øvre grænse er nået. Størrelsen af udjævningshensættelser er afhængig af risikotype samt risikograd og beregnes på grundlag af den gennemsnitlige præmieindtægt de seneste 5 år multipliceret med en faktor i intervallet 12,5 og 20, som fastsættes af Commissariat aux Assurances i Luxembourg. Det årlige tekniske overskud skal henlægges til denne udjævningshensættelse, indtil den øvre grænse nås. For A A/S´s vedkommende vil gennemsnitsfaktoren blive ca. 15. Erstatnings- og præmiehensættelser fastsættes som efter danske regler på baggrund af statistisk materiale.

De forsikringsretlige regler i Luxembourg om udjævningshensættelser bevirker, at datterselskabet med de forudsætninger, der er lagt til grund i den bindende forhåndsbesked, første gang skal betale selskabsskat i Luxembourg i henholdsvis år 16, jf. vækstscenarier, der løber over henholdsvis 25, 35 og 50 år, og år 15, jf. ophørsscenarier. Med udgangspunkt i de samme forudsætninger skulle datterselskabet på grund af udjævningshensættelser første gang have betalt selskabsskat i Danmark i år 7.

Vækstscenarier

Nutidsværdien af faktisk betalt skat vil ved fremregning i 25 år være 102,3 mio. kr. i Luxembourg og 154,3 mio. kr. i Danmark. Skatten betales på grundlag af en nettoindtægt før skat og udjævningshensættelser på 572,5 mio. kr. Dette svarer til en skatteprocent på 17,9 i Luxembourg og 27 i Danmark. Herved er skatteniveauet i Luxembourg (baseret på faktiske skattebetalinger) 66,3% af skatteniveauet i Danmark. Nutidsværdien af udskudt skat ved periodens slutning vil udgøre 112,1 mio. kr. i Luxembourg og 28,9 mio. kr. i Danmark. Den samlede skat vil udgøre 214,4 mio. kr. i Luxembourg og 183,2 mio kr. i Danmark, svarende til et skatteniveau i Luxembourg på 117 % af det danske skatteniveau. Den latente skattebyrde vil ikke udløse beskatning, så længe driften fortsætter, men vil blive udløst ved eksempelvis likvidation af selskabet eller reduktion af aktiviteten.

Ved fremregning i 35 år vil nutidsværdien af skattebetalingerne udgøre 312,6 mio. kr. i Luxembourg og 352,7 mio. kr. i Danmark i forhold til en nettoindtægt på 1.217,9 mio. kr., svarende til en skatteprocent på 25,7 i Luxembourg og 29 i Danmark. Herved er skatteniveauet i Luxembourg 88,6 % af skatteniveauet i Danmark. Den latente skattebyrde vil udgøre 143,6 mio. kr. i Luxembourg og 37 mio. kr. i Danmark. Den samlede skat vil udgøre 456,2 mio. kr. i Luxembourg og 389,7 mio. kr. i Danmark, svarende til et skatteniveau i Luxembourg på 117,1 % af det danske skatteniveau.

Ved fremregning i 50 år vil nutidsværdien af skattebetalingerne udgøre 985,8 mio. kr. i Luxembourg og 966,2 mio. kr. i Danmark i forhold til en nettoindtægt på 3.187,1 mio. kr., svarende til en skatteprocent på 30,9 i Luxembourg og 30,3 i Danmark. Herved er skatteniveauet i Luxembourg 102 % af skatteniveauet i Danmark. Den latente skattebyrde vil udgøre 207,9 mio. kr. i Luxembourg og 53,7 mio. kr. i Danmark. Den samlede skat vil udgøre 1.193,7 mio. kr. i Luxembourg og 1.019,9 mio. kr. i Danmark, svarende til et skatteniveau i Luxembourg på 117 % af det danske skatteniveau.

Ved en diskonteringsrente på 4 % efter skat vil nutidsværdien af de faktiske skattebetalinger udgøre 76,9 mio. kr. i Danmark mod 44,3 mio. kr. i Luxembourg over en fremregningsperiode på 25 år, svarende til en skatteprocent på 25,1 % i Danmark og 14,4 % i Luxembourg. Herved er skatteniveauet i Luxembourg 57,6 % af niveauet i Danmark. Nutidsværdien af udskudt skat udgør 10,9 mio. kr. i Danmark mod 42,1 mio. kr. i Luxembourg. Den samlede skat udgør 87,8 mio. kr. i Danmark mod 86,4 mio. kr. i Luxembourg, svarende til et skatteniveau i Luxembourg på 98,4 % af skatteniveauet i Danmark.

Ved en diskonteringsrente på 4 % efter skat vil nutidsværdien af de faktiske skattebetalinger udgøre 136,2 mio. kr. i Danmark mod 107 mio. kr. i Luxembourg over en fremregningsperiode på 35 år, svarende til en skatteprocent på 27,3 % i Danmark og 21,4 % i Luxembourg. Herved er skatteniveauet i Luxembourg 78,6 % af niveauet i Danmark. Nutidsværdien af udskudt skat udgør 9,4 mio. kr. i Danmark mod 36,4 mio. kr. i Luxembourg. Den samlede skat udgør 145,6 mio. kr. i Danmark mod 143,4 mio. kr. i Luxembourg, svarende til en skatteniveau i Luxembourg på 98,5 % af skatteniveauet i Danmark.

Ved en diskonteringsrente på 4 % efter skat vil nutidsværdien af de faktiske skattebetalinger udgøre 246,9 mio. kr. i Danmark mod 228,3 mio. kr. i Luxembourg over en fremregningsperiode på 50 år, svarende til en skatteprocent på 28,9 % i Danmark og 26,7 % i Luxembourg. Herved er skatteniveauet i Luxembourg 92,5 % af niveauet i Danmark. Nutidsværdien af udskudt skat udgør 7,6 mio. kr. i Danmark mod 29,3 mio. kr. i Luxembourg. Den samlede skat udgør 254,5 mio. kr. i Danmark mod 257,6 mio. kr. i Luxembourg, svarende til et skatteniveau i Luxembourg på 101,2 % af skatteniveauet i Danmark.

Ved en fremregningsperiode på 25 år og en diskonteringsrente på 6 % vil nutidsværdien af de faktiske skattebetalinger udgøre 55,8 mio. kr. i Danmark mod 29,7 mio. kr. i Luxembourg, svarende til en skatteprocent på 24 % i Danmark og 12,8 % i Luxembourg. Herved udgør den faktisk betalte skat i Luxembourg 53,2 % af den betalte skat i Danmark. Nutidsværdien af latente skatter udgør 6,7 mio. kr. i Danmark mod 26,1 mio. kr. i Luxembourg. Den samlede skat udgør 62,5 mio. kr. i Danmark mod 55,8 mio. kr. i Luxembourg, svarende til en skattebelastning i Luxembourg på 89,3 % af skattebelastningen i Danmark.

Ved en fremregningsperiode på 35 år og en diskonteringsrente på 6 % vil nutidsværdien af de faktiske skattebetalinger udgøre 88,9 mio. kr. i Danmark mod 64,6 mio. kr. i Luxembourg, svarende til en skatteprocent på 26,1 % i Danmark og 19 % i Luxembourg. Herved udgør den faktisk betalte skat i Luxembourg 72,7 % af den betalte skat i Danmark. Nutidsværdien af latente skatter udgør 4,8 mio. kr. i Danmark mod 18,7 mio. kr. i Luxembourg. Den samlede skat udgør 93,7 mio. kr. i Danmark mod 83,3 mio. kr. i Luxembourg, svarende til en skattebelastning i Luxembourg på 88,9 % af skattebelastningen i Danmark.

Ved en fremregningsperiode på 50 år og en diskonteringsrente på 6 % vil nutidsværdien af de faktiske skattebetalinger udgøre 137,6 mio. kr. i Danmark mod 118 mio. kr. i Luxembourg, svarende til en skatteprocent på 27,7 % i Danmark og 23,8 % i Luxembourg. Herved udgør den faktisk betalte skat i Luxembourg 85,8 % af den betalte skat i Danmark. Nutidsværdien af latente skatter udgør 2,9 mio. kr. i Danmark mod 11,3 mio. kr. i Luxembourg. Den samlede skat udgør 140,5 mio. kr. i Danmark mod 129,3 mio. kr. i Luxembourg, svarende til en skattebelastning i Luxembourg på 92 % af skattebelastningen i Danmark.

Ophørsscenarier

Ved en umiddelbar nedlukning efter 20 år vil nutidsværdien af de faktiske skattebetalinger i Danmark udgøre 91,5 mio. kr. mod 38 mio. kr. i Luxembourg. Nutidsværdien af udskudte skatter vil udgøre 25,6 mio. kr. i Danmark mod 99,1 mio. kr. i Luxembourg, og de samlede skatter vil udgøre 117,1 mio. kr. i Danmark og 137,1 mio. kr. i Luxembourg, svarende til en skatteprocent på 32 % i Danmark og 37,5 % i Luxembourg og en skattebelastning i Luxembourg på 117,1 % af skattebelastningen i Danmark.

Ved en fremregningsperiode på 20 år og en diskonteringsrente på 4 % vil nutidsværdien af de faktiske skattebetalinger i Danmark udgøre 51,6 mio. kr. mod 18,4 mio. kr. i Luxembourg. Nutidsværdien af udskudte skatter vil udgøre 11,7 mio. kr. i Danmark mod 45,2 mio. kr. i Luxembourg, og de samlede skatter vil udgøre 63,3 mio. kr. i Danmark og 63,6 mio. kr. i Luxembourg, svarende til en skatteprocent på 28,3 % i Danmark og 28,5 % i Luxembourg og en skattebelastning i Luxembourg på 100,5 % af skattebelastningen i Danmark.

Ved en fremregningsperiode på 20 år og en diskonteringsrente på 6 % vil nutidsværdien af de faktiske skattebetalinger i Danmark udgøre 39,4 mio. kr. mod 12,9 mio. kr. i Luxembourg. Nutidsværdien af udskudte skatter vil udgøre 8 mio. kr. i Danmark mod 30,9 mio. kr. i Luxembourg, og de samlede skatter vil udgøre 47,4 mio. kr. i Danmark og 43,8 mio. kr. i Luxembourg, svarende til en skatteprocent på 26,5 % i Danmark og 24,5 % i Luxembourg og en skattebelastning i Luxembourg på 92,4 % af skattebelastningen i Danmark.

Ved en gradvis afvikling af selskabet og fremregning i 35 år vil nutidsværdien af skattebetalingerne udgøre 302 mio. kr. i Danmark mod 353,5 mio. kr. i Luxembourg, svarende til en skatteprocent på 32 % i Danmark og 37,5 % i Luxembourg. Nutidsværdien af skattebetalingerne vil ved en diskonteringsrente på 4 % være 123,1 mio. kr. i Danmark mod 124,8 mio. kr. i Luxembourg, svarende til en skatteprocent på 29,5 % i Danmark og 29,9 % i Luxembourg, og ved en diskonteringsrente på 6 % 82,1 mio. kr. i Danmark mod 76,3 mio. kr. i Luxembourg, svarende til en skatteprocent på 28 % i Danmark og 26 % i Luxembourg.

Renteeffekt af diskontering

Ved fremregning i 25 år og 35 år medfører udskydelse af beskatningen ved en rente på 4 % efter skat en rente- og likviditetsfordel i Danmark på henholdsvis 106,3 mio. kr. og 253,5 mio. kr. og i Luxembourg på henholdsvis 170,1 mio. kr. og 349,2 mio. kr. Ved en rente på 6 % er rente- og likviditetsfordelen i Danmark henholdsvis 127,4 mio. kr. og 300,8 mio. kr. og i Luxembourg henholdsvis 184,7 mio. kr. og 391,6 mio. kr.

Ved ophør efter 20 år eller 35 år medfører udskydelse af beskatningen ved en rente på 4 % efter skat en rente- og likviditetsfordel i Danmark på henholdsvis 53,8 mio. kr. og 178,9 mio. kr. og i Luxembourg på henholdsvis 73,5 mio. kr. og 228,7 mio. kr. Ved en rente på 6 % er rente- og likviditetsfordelen i Danmark henholdsvis 69,7 mio. kr. og 219,9 mio. kr. og i Luxembourg henholdsvis 93,3 mio. kr. og 277,2 mio. kr.

Rentefordelen i Luxembourg kan ved en diskonteringsrente på 4 % ved 25 års fremregning opgøres til 28,5 mio. kr., svarende til en reduktion af den effektive skatteprocent med 9,3 %. Ved fremregning i 35 år og 50 år kan rentefordelen opgøres til henholdsvis 43,7 mio. kr. og 62,7 mio. kr., svarende til en reduktion af den effektive skatteprocent med henholdsvis 8,7 % og 7,3 %. Effekten af udskudt skat på sluttidspunktet kan i de tre situationer opgøres til en reduktion af skatteprocenten på henholdsvis 13,7 % , 7,3 % og 3,4 %.

Rentefordelen i Danmark kan ved en diskonteringsrente på 4 % ved 25 års fremregning opgøres til 10,4 mio. kr., eller en reduktion af den effektive skatteprocent på 3,4 %. Ved fremregning i 35 år og 50 år er rentefordelen henholdsvis 14,3 mio. kr. og 19,1 mio. kr., eller en reduktion på henholdsvis 2,9 % og 2,2 %. Effekten af udskudt skat på sluttidspunktet kan i de tre situationer opgøres til en reduktion på henholdsvis 3,6 %, 1,9 % og 0,9 %.

Ved 25 års fremregning og en diskonteringsrente på 6 % kan rentefordelen i Luxembourg opgøres til 31,3 mio. kr., svarende til en reduktion af den effektive skatteprocent med 13,5 %. Ved fremregning i 35 år og 50 år kan rentefordelen opgøres til henholdsvis 44,1 mio. kr. og 56,7 mio. kr., svarende til en reduktion af den effektive skatteprocent med henholdsvis 13 % og 11,4 %. Effekten af udskudt skat på sluttidspunktet kan i de tre situationer opgøres til en reduktion af skatteprocenten på henholdsvis 11,2 %, 5,5 % og 2,3 %.

Ved 25 års fremregning og en diskonteringsfaktor på 6 % kan rentefordelen i Danmark opgøres til 11,9 mio. kr., eller en reduktion af den effektive skatteprocent på 5,1 %. Ved fremregning i 35 år og 50 år er rentefordelen henholdsvis 15,2 mio. kr. og 18,4 mio. kr., eller en reduktion på henholdsvis 4,5 % og 3,7 %. Effekten af udskudt skat på sluttidspunktet kan i de tre situationer opgøres til en reduktion på henholdsvis 2,9 %, 1,4 % og 0,6 %.

Ligningsrådet har som begrundelse for den bindende forhåndsbesked bl.a. anført, at der ud fra en samlet, konkret bedømmelse af sagen vil indtræde tvungen sambeskatning efter selskabsskattelovens § 32. Der er herved henset til, at den samlede beskatning af datterselskabet i Luxembourg ikke inden for en overskuelig tidshorisont vil nå op på 75 pct. af det - gældende - danske skatteniveau, selv om der tillægges den udskudte skat en vis betydning. Beskatningen af datterselskabet i Luxembourg vil således være væsentlig lavere end efter danske skatteregler, og A A/S kan derfor ikke modtage udbytte skattefrit fra et helejet genforsikringsselskab i Luxembourg, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt.

Selskabets repræsentanter har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om ændring af den bindende forhåndsbesked.

Til støtte for påstanden har repræsentanterne bl.a. anført, at formålet med at placere Captivet i Luxembourg udelukkende er forretningsmæssigt begrundet, idet der herved kan opnås lavere forsikringspræmier end ved tegning af forsikringer hos danske forsikringsselskaber. Ifølge en undersøgelse, foretaget af et uafhængigt konsulentfirma, var der ikke de lovgivningsmæssige rammer og den fornødne ekspertise til, at Captivet med økonomisk fordel kunne etableres i Danmark. Undersøgelsen udpegede en række lande uden for EU, hvor det både forretningsmæssigt og skattemæssigt var fordelagtigt at placere Captivet. Da A A/S ikke ønsker at foretage skattetænkning, blev disse lande imidlertid valgt fra. A A/S kunne herefter vælge mellem at placere Captivet i Irland (10 %-beskatning) eller i Luxembourg (37,45 %-beskatning). A A/S valgte Luxembourg, da selskabet har en ejerandel i B, som allerede har et genforsikringsselskab i Luxembourg. Et tæt samarbejde mellem S A/S og B om samlet genforsikring ville medføre økonomiske besparelser for begge selskaber.

Repræsentanterne har herefter bl.a. gjort gældende, at Captivets indkomst ud fra såvel en generel som en konkret vurdering må anses for at være underlagt en beskatning i Luxembourg, der ikke er væsentlig lavere end efter danske beskatningsregler, således at A A/S kan modtage udbytte skattefrit fra datterselskabet, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, og således at der ikke er tale om tvungen sambeskatning efter selskabsskattelovens § 32. Det bemærkes herved, at der i de første 7 år ingen beskatning er hverken i Danmark eller i Luxembourg, og at der herefter alene er tale om en midlertidig og ikke en uendelig udskydelse af skatten. Forskellen i beskatningen opstår herefter i de følgende ca. 8-9 år på grund af de forskellige forsikringsretlige regler om udjævningshensættelser. Effekten er en periodeforskydning af skattebetalingen i Luxembourg og i Danmark på 9 år i situationen med fortsat drift og på 8 år i ophørssituationen. Imidlertid vil skatten herefter blive større i Luxembourg end efter danske skatteregler. Efter 7 år sker der en løbende beskatning af selskabsindkomsten i Danmark med 32 %, mens der efter 15/16 år sker en løbende beskatning af selskabsindkomsten i Luxembourg med 37,45 %. Der bør endvidere tages hensyn til udskudt skat af udjævningshensættelserne, som fuldt ud beskattes i Luxembourg med 37,45 % ved likvidation af Captivet. Uanset om Captivet fortsætter sin virksomhed i det uendelige, eller om det stopper med at drive virksomhed, vil beskatningen i Luxembourg og i Danmark stort set være ens efter en vis årrække. Dette gælder, uanset om der anvendes diskonteringsfaktor (forrentning efter skat) 4 % eller 6 % ved beregning af skatteprocenterne. Det er den faktiske danske beskatningsprocent, der skal sammenlignes med, og denne ligger ifølge de foretagne beregninger under 32 %. Der er endvidere alene tale om en udskydelse af skattebetalingen, og ikke om en manglende skattebetaling, jf. herved punkt 7.2.5.2. i cirkulære nr. 82 af 29. maj 1997 om international beskatning.

Det afgørende ved vurderingen er, om det udenlandske datterselskab rent faktisk betaler en væsentlig lavere skat, end det skulle have betalt efter danske regler, og der skal herved tages hensyn til de udskudte skatter, der ligger på udjævningshensættelserne i Luxembourg, jf. herved punkt 7.2.3. i cirkulære nr. 135 af 2. september 1999 til aktieavancebeskatningsloven og Landsskatterettens kendelse af 22. oktober 1999, offentliggjort i TfS 2000.169. Det er ikke afgørende, hvor mange års forskel der er i udskydelsen af den løbende beskatning i henholdsvis Danmark og Luxembourg. Det fremgår endvidere af skatteministerens svar i forbindelse med behandlingen af L 35, at der skal tages hensyn til udenlandsk udskudt skat ved vurderingen af, om et udenlandsk selskab er beskattet væsentligt lavere end efter danske beskatningsregler i relation til selskabsskattelovens § 32. Skatteministeren gav herved som eksempel en ordning som den svenske henlæggelsesordning, hvor op til 25 % af overskuddet kan fradrages ved henlæggelse til såkaldte periodiseringsfonde, men hvor beløbet skal tilbageføres til beskatning senest 5 år efter henlæggelsesåret. Ministeren nævnte i samme svar tilsvarende periodeforskydninger som følge af landes forskellige regler for afskrivning, underskudsfremførsel, investeringsfondshenlæggelser og lignende. Det kan i den forbindelse ikke udelukkes, at forskelle i danske og udenlandske regler for f.eks. afskrivninger ville kunne medføre en endnu længere udskydelse af skatten end i det foreliggende tilfælde. Det giver i øvrigt ingen mening at foretage en vilkårlig øjebliksvurdering af situationen, således som Told- og Skattestyrelsen har gjort. Enten er der tale om en virksomhed i drift - og så udlignes forskellen i skatten over tid - eller også er der tale om en ophørssituation, og så skal den udskudte skat indregnes.

Vedrørende den generelle vurdering fremgår det endvidere af Landsskatterettens kendelse af 22. oktober 1999, offentliggjort i TfS 2000.169, at en dansk bank for skatteåret 1994/95 kunne modtage skattefrit udbytte fra et schweizisk datterselskab efter selskabsskattelovens § 13, stk. 3. Af præmisserne fremgår, at den generelle vurdering omfatter både reglerne for opgørelsen af den skattepligtige indkomst (d.v.s. der skal også tages højde for den udskudte skat) og den effektive beskatningsprocent. Skattesystemet i Luxembourg afviger mindre fra de danske skatteregler end det progressive skattesystem i Schweiz, hvor der efter det oplyste er mulighed for indkomstudjævning i statsskatten, og der gives et bundfradrag efter en fastsat procentdel af egenkapitalen i den kommunale skat. Hertil kommer, at der kan foretages fradrag i Schweiz ved indkomstopgørelsen dels for betalt skat, dels for henlæggelser til stille reserver. Sidstnævnte fradrag beregnes som nærmere fastsatte procentdele af selskabets beholdninger af værdipapirer m.v. Henlæggelserne indtægtsføres det efterfølgende år, men der beregnes samtidig en ny henlæggelse, som kan fratrækkes i indkomstopgørelsen. Hvis beholdningerne ikke ændres, vil det således principielt være muligt at udskyde skatten i det uendelige. I øvrigt var der til forskel fra denne sag kun taget højde for tilbagediskonteringer af henlæggelserne, men ikke for skattekreditten i de foretagne beregninger. Det er ikke forskelle i skattereglerne, der bevirker, at skatten udskydes i yderligere 8/9 år i Luxembourg, men forskelle i de forsikringstekniske regler i Luxembourg, herunder forsikringsporteføljens sammensætning. Landsskatteretten har i kendelsen inddraget hensynene efter § 7 i bekendtgørelse nr. 903 af 12. november 1992 i sin vurdering af beskatningsniveauet i Schweiz. Ifølge denne bestemmelse er det alene det pågældende udenlandske skattesystem, der skal inddrages i vurderingen, ikke de øvrige civilretlige regler. Endelig er det ikke relevant ved den generelle vurdering af skattesystemet at tage hensyn til selskabstypen. Dette element er først relevant ved den konkrete vurdering. Ligningsrådet har i afgørelsen offentliggjort i TfS 2000.197 inddraget selskabstypen ved den generelle vurdering, men der er ikke belæg for dette, jf. herved f.eks. cirkulære nr. 135 af 2. september 1999 til aktieavancebeskatningsloven, punkt 7.2.3.

En diskonteringsfaktor bør endvidere ikke have betydning for, om et selskab i udlandet er væsentligt lavere beskattet end et dansk selskab. Der findes ingen støtte herfor i forarbejderne til L 35, og der er heller ikke offentliggjort praksis eller cirkulærer, som tager stilling hertil. I givet fald mangler der retningslinier for, hvordan diskonteringsfaktoren skal fastsættes, herunder om faktoren skal "fastfryses" til renteniveauet den dag, hvor aktiviteten påbegyndes, eller om den eventuelt skal beregnes som et vægtet gennemsnit over perioden. I så fald kan det ikke afgøres, om der er CFC-beskatning før periodens udløb. Alternativt kunne diskonteringsrenten variere med renteniveauet i ejertiden. A A/S vil i dette tilfælde ikke have nogen mulighed for at vurdere, om selskabet i Luxembourg vil medføre CFC-beskatning i et givet indkomstår, hvilket er en uacceptabel retsstilling. Med udgangspunkt i det gældende renteniveau vil en diskonteringsrente på 6 % efter skat endvidere være en høj rente for et selskab som A A/S.

Forskellen i skattebelastningen fremkommer endvidere primært på grund af de forskellige forsikringretlige regler i Danmark og i Luxembourg og ikke på grund af forskelle i skattelovgivningen. Det må forventes, at forsikringsreglerne harmoniseres i EU, således at forskellene i reglerne om udjævningshensættelser og dermed den latente skattebyrde reduceres over tid. Hermed vil der ikke blive tale om en udskydelse af skatten i det uendelige, idet selskabernes hensættelser på et tidspunkt vil blive underlagt ens vilkår. Der er i øvrigt gennem de senere år sket en væsentlig harmonisering af regnskabsreglerne inden for EU, herunder regler om udjævningshensættelser. I givet fald kan det tænkes, at Captivet likvideres. Ligeså, hvis det danske forsikringsmarked ændrer sig. Efter de danske forsikringsregler er der i øvrigt hverken loft over eller bund under udjævningshensættelsernes størrelse. Der kan derfor reelt foretages større udjævningshenlæggelser i Danmark end i samme situation efter reglerne i Luxembourg. Et dansk forsikringsselskab vil endvidere principielt kunne fortsætte med at foretage henlæggelser, indtil selskabet ophører med at drive virksomhed. Principielt kan den danske skatteudskydelse derfor være uendelig. Samtidig vil der fra dag 1 kunne udloddes udbytte til A A/S, fordi genforsikringsselskabet efter danske regler ikke behøver at henlægge hele sin finansielle indkomst til udjævningshensættelsen.

Såfremt Captivet omfattes af reglerne om tvungen sambeskatning, vil A A/S reelt blive underlagt en dobbeltbeskatning. A A/S vil få credit i den danske skat for den skat, der er betalt i Luxembourg det pågældende indkomstår. Derimod vil A A/S ikke få credit i Danmark for skatten af den del af udjævningshensættelserne, som skal indtægtsføres ved likvidationen i Luxembourg, og som i Danmark allerede har været indtægtsført og beskattet løbende i år 7 til år 14/15. Den forskellige periodisering af udjævningshensættelserne i de to lande medfører, at der reelt sker en dobbeltbeskatning på ca. 50 mio. kr. En sådan dobbeltbeskatning er hverken acceptabel for skatteyderen eller politisk.

Hertil kommer, at Ligningsrådets afgørelse indebærer, at Captivet ved f.eks. ophør i år 6 vil blive anset for at være lavt beskattet. Dette til trods for, at der hverken efter reglerne i Danmark eller i Luxembourg har været nogen beskatning af den løbende indkomst, og at et likvidationsprovenu vil blive beskattet med 37,45 % i Luxembourg mod 32 % i Danmark. Cirkulærets fortolkning, hvorefter CFC-beskatning indtræder på tidspunktet for "kontrol", synes at være i direkte modstrid med ordlyden af selskabsskattelovens § 32, hvorefter det også er en betingelse, at datterselskabets afkast beskattes væsentlig lavere end efter danske skatteregler.

Såfremt Captivet efter en konkret vurdering anses for at være væsentligt lavere beskattet end efter danske skatteregler, er aktierne i Captivet imidlertid ikke omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a og selskabet ikke omfattet af selskabsskattelovens § 32 fra dag 1, da der hverken i Danmark eller i Luxembourg vil komme en indkomst til beskatning i de første 7 år, og da indkomsten i Luxembourg derfor indtil da bliver beskattet på dansk niveau. Der indtræder derfor ikke CFC-beskatning fra dag 1, men først på det tidspunkt, hvor der faktisk måtte opstå forskel i skattebetalingen, f.eks. på grund af en ændring i skattesystemet i det pågældende udland. Der er herved henvist til Ligningsrådets afgørelse offentliggjort i TfS 2000.197, hvor det hollandske skattesystem faldt på en (modificeret) generel vurdering af systemet, hvorfor CFC-beskatningen skulle indtræde fra dag 1. Der er imidlertid ikke hjemmel til at foretage en sådan modificeret generel vurdering, jf. herved Lars Nyhegn-Eriksens argumenter i artiklen "Tvivlsom hjemmel til afgørelse fra Ligningsrådet" i SR-SKAT 2/2000. Der er endvidere hverken i ordlyden af selskabsskattelovens § 32 eller i bemærkningerne til bestemmelsen i henholdsvis L 35 og L 118 holdepunkter for, at CFC-beskatningen vil indtræde fra dag 1, hvis der efter en konkret vurdering foreligger lav beskatning.

Told- og Skattestyrelsen har over for Landsskatteretten indstillet den bindende forhåndsbesked stadfæstet, idet en så lang skatteudskydelse reelt vil være i strid med lovens formål.

Landsskatterettens bemærkninger:

Ifølge selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., skal udbytte, som aktieselskaber m.v. modtager af aktier eller andele i selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, eller selskaber hjemmehørende i udlandet, ikke medregnes til den skattepligtige indkomst.

Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter dog ikke udbytte vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 a, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, sidste pkt.

Ifølge aktieavancebeskatningslovens § 2 a, stk. 1, skal fortjeneste ved afståelse af aktier udstedt af selskaber m.v., der er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis det må antages,

1) at virksomheden i selskabet m.v. i væsentlig grad har været af finansiel karakter, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 2, og
2) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end efter danske beskatningsregler.

Det lægges til grund, at datterselskabets indkomst vil være omfattet af definitionen "finansiel virksomhed" i selskabsskattelovens § 32, stk. 2, og at A A/S i øvrigt vil opfylde betingelserne om ejertid og ejerandel i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Ved vurderingen af, om datterselskabets indkomst beskattes væsentligt lavere i Luxembourg end efter danske beskatningsregler, må der henses til dels den udenlandske selskabsskatteprocent dels reglerne for opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det er oplyst, at datterselskabets indkomst vil blive underlagt en beskatning på 37,45 % i Luxembourg, som er en enhedssats, og at den skattepligtige indkomst opgøres efter regler, der i meget vidt omfang svarer til de danske regler for opgørelse af den skattepligtige indkomst. Der er ikke fradrag for betalte udbytter, og reglerne om likvidationsbeskatning m.v. svarer til de danske regler.

Ved vurderingen skal endvidere foretages en sammenligning mellem den rent faktisk betalte skat i udlandet og den skat, der skulle have været betalt efter danske regler, og der skal herved tages hensyn til udskudte skatter af henlæggelsesordninger.

Når herefter henses til de forudsætninger, der er lagt til grund for den bindende forhåndsbesked, vil den samlede skattebetaling inkl. udskudt skat i Luxembourg i alle tilfælde være tilnærmelsesvis det danske eller højere, og i alle tilfælde vil skatteniveauet i Luxembourg udgøre mere end 75 % af det danske skatteniveau.

Det er endvidere oplyst, at datterselskabet under visse betingelser kan modtage udbytter og aktieavancer skattefrit, men at datterselskabet ikke forventes at investere i aktier. Eventuelle aktieinvesteringer vil blive foretaget således, at betingelserne for skattefrihed i Luxembourg ikke er opfyldt.

Efter en samlet vurdering finder retten herefter i henhold til den gældende lovgivning, at den beskatning, som datterselskabet vil blive undergivet i Luxembourg, ikke kan anses for at ville blive væsentligt lavere end efter danske beskatningsregler, og at A A/S derfor kan modtage udbytte skattefrit fra datterselskabet efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt.

Den påklagede bindende forhåndsbesked blev ændret i overensstemmelse hermed.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter