Årsopgørelsen er en oversigt over din skat for sidste år. Den kigger bagud og viser, hvad du har haft af indkomst og fradrag og betalt i skat.
Årsopgørelsen kommer hvert år i marts, hvor du kan se, om du skal have penge tilbage eller har betalt for lidt i skat sidste år. Hvis du skal have penge tilbage, sætter vi dem i de fleste tilfælde automatisk ind på din konto.
Fra medio marts 2021 kan du se og rette årsopgørelsen 2020 i TastSelv. Fristen for at indberette ændringer til årsopgørelsen er 1. maj 2021. Hvis du gør det inden fristen, og du har en overskydende skat, vil du få den udbetalt hurtigere.
Hvis du vil se din forventede indkomst, fradrag og skat for 2021, finder du det på din forskudsopgørelse.
Se din årsopgørelse
Forstå din forskudsopgørelse og årsopgørelse
Forskudsopgørelsen
Er vores beregning af dine indtægter for det kommende år, og hvad du skal betale i skat.
- Forskudsopgørelsen er:
- Budget
- Gælder kommende år
- Kan justeres løbende
Årsopgørelsen
Er dit regnskab for det foregående år, hvor du kan se, hvad du reelt har tjent og betalt i skat.
- Årsopgørelsen er:
- Regnskab
- Gælder sidste år
- Opgøres én gang årligt
Du kan se din forskudsopgørelse på skat.dk/tastselv hvert år fra november.
Du kan se din årsopgørelse på skat.dk/tastselv hvert år i marts.
Justér din forskudsopgørelse, når du får den, eller hvis du fx:
- Ændrer indtægt
- Optager lån
- Starter virksomhed
- Får længere transport til job
Tjek din årsopgørelse og se, om du får skat tilbage eller skal betale restskat:
- Se, om oplysningerne er rigtige
- Ret evt. oplysningerne
Du skal godkende dit oplysningsskema for indkomståret 2020 senest den 1. juli 2021. Også selv om du ikke har andre oplysninger end dem, der står i dit servicebrev.
Du skal udfylde oplysningsskema, hvis du:
- driver selvstændig virksomhed
- har udenlandsk indkomst eller ejendom - Læs mere under Udlandsforhold
- har udlejet en bolig, som du ikke selv bor i
- er kunstner og omfattet af indkomstudligningsordningen
- har forskudt regnskabsår
- ejer anparter, som ikke er omfattet af anpartsreglerne
Læs mere om oplysningsskemaet