Sundhedsydelse |
Hvornår er ydelsen skattefri for medarbejderen? |
- Akupunkturbehandling
- Fysioterapeut
- Kiropraktor
- Massage
- Medicin
- Psykolog eller psykiater
- Tandlidelser og tandskader
- Zoneterapi
|
Forskellige former for behandling eller forebyggelse af en medarbejders arbejdsbetingede skade er skattefri. Det er en betingelse, at der er en helt konkret sammenhæng mellem forebyggelsen eller behandlingen og det arbejde medarbejderen udfører. |
Adgang til motionsrum |
Adgang til motionsrum kan være skattefri efter to forskellige regler:
1) Personaleplejefritagelsen: Der er tre betingelser for, at adgang til et motionsrum er skattefrit efter personaleplejefritagelsen:
- motionsrummet skal være beliggende på arbejdspladsen
- adgangen hertil skal være uden væsentlig økonomisk værdi og
- motionsrummet skal stå til rådighed for alle medarbejderne.
Et abonnement til et træningssted udenfor arbejdspladsen vil aldrig opfylde den første betingelse.
2) Bagatelgrænsen for mindre personalegoder (1.200 kr. pr. år): Adgang til et motionsrum, som ikke er omfattet af personaleplejefritagelsen, er skattefri, hvis værdien heraf sammenlagt med værdien af andre mindre personalegoder, som medarbejderen får i årets løb, ikke overstiger 1.200 kr. |
Kostrådgivning |
Kostrådgivning kan være skattefri, hvis den er omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder. Det betyder, at kostrådgivning er skattefri, hvis værdien heraf sammenlagt med værdien af andre mindre personalegoder, som medarbejderen får i årets løb, ikke overstiger 1.200 kr. |
Misbrugsbehandling |
Behandling for misbrug af alkohol, medicin eller andre rusmidler er skattefri, hvis:
- der er en skriftlig lægeerklæring om, at medarbejderen har behov for behandlingen og
- udgiften afholdes som led i en generel personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere.
Forsikringsmuligheder Udover din mulighed for at betale for en medarbejders misbrugsbehandling, kan du også tegne en forsikring herfor eller dække medarbejderens udgifter til en sådan forsikring.
Hvis forsikringen kun dækker udgifter til en misbrugsbehandling, der opfylder de nævnte betingelser, vil ydelserne være skattefri for medarbejderen.
Tidsbegrænsning vedrørende medicinudgifter Din betaling af medicinudgifter i forbindelse med behandling af misbrug er også skattefri, hvis betingelserne ovenfor er overholdt.
Dog er skattefriheden begrænset til medicinudgifter afholdt inden for de første seks måneder efter 1. behandlingsdag. Denne tidsbegrænsning gælder dog ikke hvis medicinudgifterne er afholdt under indlæggelse på hospital, klinik el.lign.
|
Rygeafvænning |
Rygestopkurser, -terapi, -rådgivning og farmakologiske hjælpemidler, som fx nikotinpræparater, er skattefri for medarbejderen, hvis udgiften afholdes som led i en generel personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere.
Du må dog godt begrænse tilbuddet efter generelle kriterier om anciennitet og antal arbejdstimer.
Modsat i forbindelse med behandling af misbrug af alkohol, medicin eller andet (se ovenfor), så er dine ydelser til dækning af medicinudgifter i forbindelse med rygeafvænningen uden tidsbegrænsning. |
Stressbehandling |
Arbejdsgiverbetalt behandling af stress er skattefri for medarbejderen, hvis det konkret kan påvises, at stressen er opstået som følge af medarbejderens arbejdsfunktion. |
Sundhedstjek |
Et sundhedstjek kan være skattefrit efter 2 forskellige regler:
1) Personaleplejefritagelsen. Der er tre betingelser, for at et sundhedstjek er skattefrit efter personaleplejefritagelsen. Det skal:
- ske på arbejdspladsen
- være uden væsentlig økonomisk værdi og
- være tilbudt alle medarbejderne.
2) Bagatelgrænsen for mindre personalegoder (1.200 kr. pr. år). Et sundhedstjek (på eller uden for arbejdspladsen) er skattefrit, hvis værdien heraf sammenlagt med værdien af andre mindre personalegoder, som medarbejderen får i årets løb, ikke overstiger 1.200 kr. |
Sundhedsundersøgelse |
Mere omfattende kontrol af medarbejderne betegner Skattestyrelsen som sundhedsundersøgelser.
Sundhedsundersøgelser er alt overvejende skattepligtige, medmindre der er tale om undersøgelser for at konstatere arbejdsrelaterede helbredsrisici.
|
Syge- og ulykkesforsikring |
En syge- og ulykkesforsikring, der kun dækker i arbejdstiden, er skattefri for medarbejderen.
Hvis arbejdsgiver betaler præmien på en syge- og ulykkesforsikring, der dækker medarbejderen både i arbejdstiden og fritiden, så er denne præmiebetaling kun skattefri, hvis arbejdsgiveren er ejer af forsikringen.
|
Vaccination |
Vaccinationer kan være skattefrie efter 3 forskellige regler:
1) Personaleplejefritagelsen. Der er tre betingelser, for at en vaccination er skattefri efter personaleplejefritagelsen. Den skal
- foretages på arbejdspladsen
- være uden væsentlig økonomisk værdi og
- stilles til rådighed for alle medarbejderne.
2) Bagatelgrænsen for mindre personalegoder (1.200 kr. pr. år). Vaccination (på eller udenfor arbejdspladsen) er skattefri, hvis værdien heraf sammenlagt med værdien af andre mindre personalegoder, som medarbejderen får i årets løb, ikke overstiger 1.200 kr.
3) Bagatelgrænsen for erhvervsrelaterede personalegoder (6.200 kr. pr. år). Vaccination, der i overvejende grad sker af hensyn til arbejdet, er skattefri for den medarbejder, der får vaccinationen.
Det er en betingelse, at værdien af vaccinationen sammenlagt med værdien af andre personalegoder, omfattet af bagatelgrænsen for erhvervsrelaterede personalegoder, som medarbejderen får i årets løb, ikke overstiger 6.200 kr. (6.100 kr. i 2018).
Det er kun i helt særlige situationer, at en vaccination i overvejende grad vil være af hensyn til arbejdet. Det kan fx være influenzavaccination af nøglemedarbejdere, der vanskeligt kan undværes i en kommende spidsbelastning eller vaccinationer i forbindelse med arbejdsmæssige rejser til udlandet.
|