Fristen er 1. juli
Du skal oplyse din virksomheds endelige over- eller underskud (resultat) senest den 1. juli 2019.
Du skal udfylde og godkende oplysningsskemaet (det der tidligere var kendt som selvangivelsen), selvom du ikke har andre oplysninger end dem, der står på dit servicebrev.
Du skal bruge oplysningsskemaet, hvis du:
- driver selvstændig virksomhed.
- har udenlandsk indkomst eller ejendom - læs mere under Udlandsforhold.
- har udlejet en bolig, som du ikke selv bor i.
- er kunstner og omfattet af indkomstudligningsordningen.
- har forskudt indkomstår.
- ejer anparter, som ikke er omfattet af anpartsreglerne.
Har du lige startet virksomhed?
Du kan finde vejledning og værktøjer målrettet nystartede virksomheder på Start-up med skat.
Få værktøjer til din virksomheds regnskab og resultat
Guide: Sådan oplyser du din virksomheds resultat
Sådan gør du
Log på TastSelv Borger
med dit personlige NemID
- Tryk på Ret årsopgørelsen/oplysningsskemaet.
- Visse beløb vil være fortrykte. Tag stilling til, om de er korrekte. Ret de beløb, der skal rettes.
- Rul ned til Virksomhedsoplysninger. Du skal her oplyse dit overskud i rubrik 111 eller dit underskud i rubrik 112. Tjek, om der er andre rubrikker, du skal udfylde.
- Rul ned til Regnskabsoplysninger og tryk Vis. Indtast oplysningerne til de relevante rubrikker.
- Tryk Gem. Du vil nu blive spurgt, om du skal indberette for flere virksomheder. Skal du ikke det, så klik Tilbage til Ret årsopgørelsen/oplysningsskemaet.
- Tag stilling til om, der er andre oplysninger, du skal indberette. Husk, at dit oplysningsskema dækker både din virksomheds og din private økonomi.
- Godkend oplysningsskemaet nederst på siden.
- Du vil få vist en kvittering, når du er færdig med at udfylde oplysningsskemaet, og derefter kan du se din årsopgørelse. (Hvis der er noget, der ikke stemmer, vil du blive bedt om at udfylde det manglende, før årsopgørelsen kan dannes.)
- På din årsopgørelse kan du se, om du har betalt for meget i skat og skal have penge tilbage, eller om du skal betale mere i skat.
Se videoen om, hvordan du udfylder oplysningsskemaet:
Se videoen om, hvordan du laver dit skatteregnskab og finder frem til de tal, du skal udfylde i oplysningsskemaet:
Regnskabsoplysninger
Er du i tvivl om, hvilke rubrikker du skal udfylde om regnskabsoplysninger, kan du finde hjælp til indsendelse af regnskabsoplysninger i denne vejledning.
Hvis du ikke har adgang til virksomhedsfelterne
Har du ikke har adgang til virksomhedsfelterne, skal du følge denne lille guide:
-
Log på TastSelv Borger med dit personlige NemID
-
Vælg Ret årsopgørelsen/oplysningsskemaet
-
Nederst under Virksomhed svarer du ja til, at du har virksomhed, og trykker Fortsæt
-
Derefter har du adgang til virksomhedsfelterne og kan oplyse din virksomheds resultat.
Du er stoppet som selvstændig eller med at udleje ejendom
Er du i løbet af 2018 stoppet med at drive virksomhed, udleje ejendom eller andet, der gav dig et oplysningsskema (tidligere kaldt udvidet selvangivelse), skal du stadig give oplysninger.
- Du skal i rubrik 71 oplyse, at din virksomhed er lukket og oplyse dit overskud i rubrik 111 eller underskud i rubrik 112.
- Du skal afmelde virksomhedens cvr-nummer på indberet.virk.dk.
- Du skal på din forskudsopgørelse for 2018 slette eventuelle beløb om selvstændig virksomhed i felt 221 eller felt 435 og andre felter, der er relevante for din virksomhed. Ellers risikerer du at skulle udfylde oplysningerne igen til næste år, inden der kan dannes en årsopgørelse til dig.
Ret din forskudsopgørelse
Læs om lukning af virksomhed
Hvis du vil ansøge om at udsætte oplysningsfristen
Du har mulighed for at søge om at få udsat din oplysningsfrist, hvis der er særlige omstændigheder. Det kan du fra midten af marts frem til fristen 1. juli.
Hvis du overskrider fristen
Overskrider du fristen, skal du betale et skattetillæg på 200 kr. for hver dag, fristen overskrides, dog højst 5.000 kr. i alt. Hvis din skattepligtige indkomst ikke overstiger 498.900 kr. (2018), er skattetillægget 100 kr. for hver dag, du overskrider fristen, dog højst 2.500 kr. i alt.
Du kan søge om at blive helt eller delvist fritaget for skattetillægget, hvis din manglende oplysning skyldes en særlig omstændighed.
Du skal så blandt andet oplyse, hvilke særlige omstændigheder, du mener, vi bør tage hensyn til og vedlægge relevant dokumentation.
Søg om fritagelse for skattetillæg