Du skal betale skat af gevinsten af dine obligationer, når du sælger dem, hvis du har købt dem fra og med den 27. januar 2010. Du skal altid betale skat af renteindtægterne.

Skriv tab og gevinst på din årsopgørelse

Skriv kun gevinst og tab på årsopgørelsen, hvis bagatelgrænsen er overskredet. Se afsnittet Bagatelgrænse på 2.000 kr.

Renter er altid skattepligtige og er ikke omfattet af bagatelgrænsen. Dit danske pengeinstitut indberetter renteindtægter, men skrives ellers i rubrik 31. Renteindtægter af pantebreve, der ikke er i depot, skal du skrive i rubrik 39. Udenlandske renteindtægter skal du skrive i rubrik 431 på oplysningsskemaet (det der tidligere hed selvangivelsen) for udenlandsk indkomst.

Gevinst og tab

Købstidspunkt

Type

Du skal skrive

I rubrik

Obligationer, købt før 27. jan. 2010

Obligationen er i danske kroner og blåstemplet.

Gevinst, hvis obligationen er købt for lånte midler, ellers ingenting.

Rubrik 32, hvis obligationen er optaget til handel på reguleret marked.

Rubrik 40, hvis obligationen ikke er optaget til handel på reguleret marked.

Obligationen er i danske kroner og sortstemplet.

Gevinst.

Obligationerne er i udenlandsk valuta.

Gevinst og tab.

Obligationer, købt fra 27. jan. 2010

Gevinst og tab.

Rubrik 32, hvis obligationen er optaget til handel på reguleret marked.

Rubrik 40, hvis obligationen ikke er optaget til handel på reguleret marked.

Andre fordringer, erhvervet før 27. jan. 2010

Fordringen er i danske kroner og blåstemplet.

Gevinst, hvis fordringen er købt for lånte midler, ellers ingenting.

Rubrik 39

Fordringen er i danske kroner og sortstemplet.

Gevinst.

Rubrik 39

Fordringer i udenlandsk valuta.

Gevinst og tab.

Andre fordringer, erhvervet fra 27. jan. 2010

Gevinst og tab.

Rubrik 39

Du skal betale skat eller får fradrag for handelsrenter

Når du køber eller sælger en obligation mellem to terminer, betaler eller får du handelsrenter.

Eksempel: Fordeling af handelsrenter

Du skal betale skat eller have fradrag for handelsrenter det år, hvor handelen finder sted. Det gælder også, hvis renterne først forfalder i et senere år.

Hvis renteterminerne på en obligation for eksempel er 2. januar og 1. juli 2016, skal påløbne renter med på årsopgørelsen for 2016 hos den person, der ejer obligationerne disse datoer.

Bliver obligationen solgt 10. marts 2016, skal sælgeren også have renter for perioden fra 2. januar og indtil 10. marts 2016. Da der ikke bliver udbetalt renter på obligationen før 1. juli, betaler køberen af obligationerne derfor et rentebeløb for perioden fra 2. januar og indtil 10. marts 2016 til sælgeren. Sælgeren skal derfor også beskattes af renterne for denne periode.

Køberen får den 1. juli 2016 renter for hele perioden fra den 2. januar. Da køberen for så vidt ikke har ret til renter for perioden fra den 2. januar og indtil 10. marts 2016, betaler køberen derfor et rentebeløb til sælgeren for denne periode. Køberen beskattes af de renter, han får den 1. juli 2016, men har fradrag for de renter, han har betalt til sælgeren. 

Du skal kun betale skat og kan trække tab fra, hvis din samlede gevinst eller tab på obligationer og andre fordringer lagt sammen med gevinst og tab på gæld i fremmed valuta og på beviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning er større end 2.000 kr.

Overskrides bagatelgrænsen, skal du betale skat af hele gevinsten og kan trække hele tabet fra.

Renter er altid skattepligtige og er ikke omfattet af bagatelgrænsen.

Bagatelgrænsen gælder for hver ægtefælle for sig.

Skriv kun gevinst og tab på årsopgørelsen, hvis bagatelgrænsen er overskredet.

Køb fra og med den 27. januar 2010

Du skal betale skat af gevinsten, når du sælger obligationer, som du har købt fra og med den  27. januar 2010. Du kan trække tabet fra i skat, hvis vi har fået oplysning om købet. Du skal kun betale skat eller få fradrag, hvis den samlede gevinst eller det samlede tab er større end 2.000 kr. Se afsnittet Bagatelgrænse på 2.000 kr.

Hvis du kun har obligationer i et dansk depot, får vi besked om køb og salg fra din bank. Du skal tjekke, om alle oplysninger er med, og skrive gevinst og tab for obligationer købt fra og med den 27. januar 2010 på din årsopgørelse.

Køb før den 27. januar 2010

Har du købt dine obligationer før den 27. januar 2010 (dvs. til og med den 26. januar 2010), skal du normalt ikke oplyse om gevinst og tab, men kun om renteindtægter. Du skal dog beskattes af gevinst og kan få fradrag for tab på obligationer i fremmed valuta. 

Obligationer og andre fordringer mellem nærtstående

Tab på obligationer og andre fordringer mellem nærtstående kan ikke trækkes fra.

Obligationer og andre fordringer for hovedaktionærer

En hovedaktionærs tab på fordringer i sit selskab kan ikke trækkes fra.

Obligationer og andre fordringer i danske kroner købt før 27. januar 2010 deles op i blå- og sortstemplede.

Blåstemplede obligationer

Hvis kravet til mindsterenten på obligationen var opfyldt på det tidspunkt, hvor obligationen blev udstedt, taler man om en blåstemplet obligation. Du skal hverken betale skat eller have fradrag for gevinster og tab på blåstemplede obligationer. Du skal dog betale skat af gevinster, hvis du har købt obligationen for lånte midler, men du kan ikke trække tab fra.

Se en liste over mindsterenten frem til 27. januar 2010:

Mindsterenteordningen (Ligningsvejledningen 2010-1 pkt. A.D.2.3.1) 

Sortstemplede obligationer

Opfyldte en obligation ikke mindsterentekravet, da den blev udstedt, kaldes obligationen for sortstemplet. Du skal betale skat af dine kursgevinster på sortstemplede obligationer, men du kan ikke trække tab fra. Du skal opgøre gevinst og tab, når obligationen sælges, udtrækkes eller indfries, når der betales afdrag på den, eller den bortfalder - for eksempel ved skyldnerens konkurs eller død.

Personer kan kun fratrække tab på obligationer og andre fordringer, optaget til handel på et reguleret marked, som er købt den 1. januar 2011 eller senere, hvis vi har fået oplysning om købet.

Du eller dit pengeinstitut skal oplyse os om papirernes

  • Identitet
  • Antal eller pålydende værdi
  • Købstidspunkt
  • Købesum inkl. handelsomkostninger.

Fristen for at oplyse til os er 1. juli året efter, at du har købt papirerne. Dit pengeinstitut kan senere rette og tilføje oplysninger til indberetninger, uanset om tidsfristen er overholdt. I det tilfælde bevarer du fradrag for eventuelt tab.

Har dit pengeinstitut ikke indberettet om dine obligationer og andre fordringer, skal du selv oplyse dette til os. Det gælder fx ved gave, ved arv, ved tilflytning eller hvis papiret bliver optaget til handel på et reguleret marked.

Obligationer og andre fordringer udloddet fra et dødsbo skal oplyses 1. juli året efter udlodning. Dog forlænges fristen til senest samtidig med indlevering af boopgørelsen, hvis boopgørelsen er indleveret efter 1. juli.

Aftal indberetning med udenlandsk fondshandler

Køb gennem fx en udenlandsk fondshandler er ikke omfattet af pengeinstituttets indberetningspligt. I stedet for at du selv oplyser os om købet, kan du aftale med den udenlandske fondshandler, at denne indberetter på dine vegne. Fondshandleren skal indberette køb inden fristen for danske indberetningspligtige, det vil sige senest den 20. januar året efter købsåret.

Den udenlandske fondshandler kan derefter, lige som danske indberetningspligtige, indberette rettelser/supplerende oplysninger. I det tilfælde bevarer du fradrag for eventuelt tab.

Ingen genoptagelse

Er der ikke oplyst om købet inden fristen, kan du ikke få fradrag for tab. Der er ingen dispensationsmulighed for oplysninger fra udenlandsk fondshandler eller egne oplysninger.

En eventuel gevinst er skattepligtig.

Når du skal opgøre gevinst og tab, kan du enten bruge realisationsprincippet eller lagerprincippet.

Lagerprincippet kan kun anvendes for obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked. Hvis man vil anvende lagerprincippet, skal det anvendes for alle obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked.

Generelt om realisations- og lagerprincippet (Den juridiske vejledning)

Hovedreglen er realisationsprincippet

Gevinst og tab ved salg af obligationer og andre fordringer opgøres normalt som forskellen mellem salgsprisen og købsprisen. Ved indfrielse er det forskellen mellem indfrielsessummen og købsprisen. Ved betaling af afdrag er det forskellen mellem det betalte afdrag og den del af købsprisen, der svarer til det betalte afdrag.

  • Har du direkte omkostninger ved salg/indfrielse og køb (for eksempel kurtage), kan du trække dem fra i din opgørelse. Du medregner gevinst og tab, når obligationerne eller fordringerne er solgt eller indfriet med videre (realiseret).
  • Du skal medregne både børs- og valutakursændringer for obligationer i fremmed valuta. Du skal derfor omregne din salgs- og købspris til danske kroner på både salgs- og købstidspunktet.
  • Gevinst og tab ved salg eller indfrielse af fordringer opgøres efter FIFO-princippet (først-ind-først-ud). 

Eksempel 1: Køb af obligationer før og efter 27. januar 2010

FIFO-princippet (først-ind-først-ud): Køb af samme obligation både før og efter 27. jan. 2010

Køb x-serie obligation (blåstemplet)1. juli 2007 - 100.000 kr. à kurs 98

98.000 kr.

Køb x-serie obligation 1. marts 2010 - 100.000 kr. à kurs 105,1

105.100 kr.

Salg x-serie obligation 2. marts 2014 - 100.000 kr. à kurs 105

105.000 kr.

Gevinst opgjort efter FIFO-princippet(105.000 - 98.000): Gevinsten opgøres som salget 105.000 kr. fratrukket de først købte obligationer 98.000 kr.

Gevinsten er normalt skattefri.

7.000 kr.

Salg x-serie obligation 1. juli 2014 - 100.000 kr. à kurs 102

102.000 kr.

Tab opgjort efter FIFO-princippet (102.000 - 105.100) Tabet er fradragsberettiget, hvis dit samlede tab er større end 2.000 kr. Se afsnittet "Bagatelgrænse på 2.000 kr."

3.100 kr.

Eksempel 2: Køb og salg efter 27. januar 2010

FIFO-princippet (først-ind-først-ud):
Køb og salg efter 27. januar 2010

Køb z-serie obligation 1. juli 2010 - 100.000 kr. à kurs 95

95.000 kr.

Køb z-serie obligation 1. oktober 2010 -100.000 kr. à kurs 98

98.000 kr.

Salg z-serie obligation 1. december 2014 - 100.000 kr. à kurs 100

100.000 kr.

Gevinst
Gevinsten opgøres efter FIFO-princippet
som salget 100.000 kr. fratrukket de først
købte obligationer 95.000 kr.

Gevinsten er skattepligtig, hvis din samlede
gevinst er større end 2.000 kr. Se afsnittet
Bagatelgrænse på 2.000 kr.

5.000 kr.

Eksempel 3: Overgangsregel

Gennemsnitsmetoden: Overgangsregel for obligationer og andre fordringer, købt før 27. jan. 2010:
Ejer du obligationer, der er registreret i en værdipapircentral inden for samme fondskode, eller obligationer i fremmed valuta, der er udstedt på samme vilkår og af samme udsteder, anses obligationerne for at være købt den 26. jan. 2010 til den gennemsnitlige anskaffelsessum.

Køb y-serie euro-obligation
1. juli 2007 10.000 kr. à kurs 98 - valutakurs 7,45

73.010 kr.

Køb y- serie euro-obligation
1. jan. 2010 - 5.000 kr. à kurs 106 - valutakurs 7,50

39.750 kr.

Køb y serie euro-obligation
1. feb. 2010 - 5.000 kr. à kurs 108 - valutakurs 7,45

40.230 kr.

Salg af y-serie euro-obligation
2. marts 2014 - 10.000 kr. à kurs 105 - valutakurs 7,50

78.750 kr.

Købesummen for de solgte obligationer opgøres til en forholdsmæssig andel af den samlede købesum for obligationer købt før den 27. jan. 2010, dvs. (73.010 + 39.750)/15x10

75.173 kr.

Gevinst (78.750 - 75.173)
Gevinsten er skattepligtig, hvis din samlede nettogevinst er større end 2.000 kr. Se afsnittet Bagatelgrænse på 2.000 kr.

3.577 kr.

Salg af y- serie euro-obligation
1. juli 2014 - 10.000 kr. à kurs 100 - valutakurs 7,50

75.000 kr.

Først beregnes den resterende anskaffelsessum på "den gamle" beholdning 5000 kr., som udgør (73.010 + 39.750 - 75.173) = 37.587 kr. Hertil kommer købesummen for de 5.000 købt den 1. feb. 2010 på 40.230 kr. eller i alt

77.817 kr.

Tab (75.000 - 77.817)
Tabet er fradragsberettiget, hvis dit samlede tab er større end 2.000 kr. Se afsnittet Bagatelgrænse på 2.000 kr.

2.817 kr.

En fordring kan være en obligation, et gældsbrev eller et pantebrev. Det kan også være et individuelt tilgodehavende, som for eksempel løn, honorar eller en fordring, der er opstået ved salg på kredit. For at der er tale om en fordring, skal kreditor (fordringshaveren) kunne kræve betaling af debitor (skyldneren) ved domstolene.

Varedebitorer

Når det gælder almindelige varedebitorer, er gevinst og tab omfattet af statsskatteloven, og dermed omfattet af reglerne for personlig indkomst.

Læs om varedebitorer: Generelt om realisations- og lagerprincippet (Den juridiske vejledning)

Læs mere om fordringer (Den juridiske vejledning).

For uddybende og fyldestgørende juridisk information, se Den juridiske vejledning.