Dato for udgivelse
17 Nov 2014 10:42
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
17 Nov 2014 10:42
SKM-nummer
SKM2014.783.SKAT
Myndighed
SKAT, Jura
Sagsnummer
12-0271159
Dokument type
Styresignal
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Momsgrundlag
Emneord
Momsgrundlag
Resumé

SKAT ændrer praksis om opgørelsen af momsgrundlaget, når en virksomhed fejlagtigt har undladt at opkræve moms, og der efterfølgende skal ske efteropkrævning.

Hjemmel

LBK nr 106 af 23/01/2013

Reference(r)

Momsloven § 27, stk. 2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1, afsnit D.A.8.1.1.12

Redaktionelle noter

Styresignalet bortfalder den 31. januar 2018. Se SKM2017.537.SR.


Sammenfatning

EU-Domstolen har den 7. november 2013 afsagt dom i de forenede sager C-249/12 og C-250/12, Tulicâ og Plavosin.

Spørgsmålet drejede sig om opgørelsen af afgiftsgrundlaget, når parterne ikke har anført noget i aftalen om, hvorvidt den faktiske betaling for leverancen inkluderede moms. Nærmere bestemt var spørgsmålet, om prisen i det tilfælde skal anses for en pris, der er inklusive moms, eller for en pris uden moms, som skal forhøjes med denne.

Domstolen udtalte, at momssystemdirektivets artikel 73 og 78, skal fortolkes således, at når prisen på en vare er blevet fastsat af parterne uden nogen angivelse af merværdiafgiften, og leverandøren af den nævnte vare er den person, der er betalingspligtig for merværdiafgift for den afgiftspligtige transaktion, skal den aftalte pris, i det tilfælde hvor leverandøren ikke har mulighed for at få tilbagebetalt den af skatteforvaltningen krævede merværdiafgift af erhververen, anses for allerede at omfatte merværdiafgiften.

Dansk praksis vedrørende efteropkrævning af moms er generelt, at når det mellem parterne har været forudsat, at en transaktion er fritaget for moms, men det efterfølgende viser sig ikke at være tilfældet, anses fakturabeløbet som momsgrundlaget, hvorfor der skal efteropkræves moms med 25 pct af hele det fakturerede beløb.

I overensstemmelse med EU-Domstolens dom ændres dansk praksis således, at der som udgangspunkt alene skal ske efteropkrævning af for lidt opkrævet moms med 20 pct, svarende til 25 pct af 80 pct af vederlaget, jf. § 27, stk. 1,  i tilfælde, hvor betalingspligten for momsen påhviler leverandøren, og hvor leverandøren er afskåret fra at få tilbagebetalt momsen fra køberen.

Efterbetaling af moms i svigs- og momsunddragelsestilfælde, hvor det fremgår af omstændighederne, at det stod parterne klart, at der var tale om en momspligtig transaktion for hvilken leverandøren er betalingspligtig for momsen, men hvor parterne desuagtet med svigs- og unddragelseshensigt har undladt at angive noget om moms i aftalen eller i fakturaen, hvorved statskassen unddrages moms, ændrer efter SKATs opfattelse ikke på, at principperne i Tulicâ-dommen finder anvendelse. I disse tilfælde, vil den unddragne moms derfor tilsvarende alene kunne efteropkræves hos leverandøren med 20 pct. af den pris, som fremgår af aftalen respektive er betalt af køber, når leverandøren ikke kan kræve momsen betalt af sin medkontrahent.

Lovgrundlag

Det fremgår af momslovens § 27, stk. 1, 1. pkt., at:

"Ved levering af varer og ydelser er afgiftsgrundlaget vederlaget, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens og ydelsens pris, men ikke indbefattet afgiften efter denne lov."

§ 27, stk. 1, 1. pkt., gennemfører momssystemdirektivets artikel 73. Afgiftsgrundlaget er således vederlaget uden moms, og momsen udgør 25 pct. af afgiftsgrundlaget, jf. momslovens § 33.

Momssystemdirektivets artikel 73 bestemmer:

"Ved levering af varer og ydelser, bortset fra de i artikel 74 til 77 omhandlede, omfatter afgiftsgrundlaget den samlede modværdi, som leverandøren modtager eller vil modtage af kunden eller tredjemand for de pågældende transaktioner, herunder tilskud, der er direkte forbundet med transaktionernes pris."

Praksis

Af Den juridiske vejledning 2014-1, afsnit D.A.8.1.1.12, fremgår bl.a.:

"Når en virksomhed fejlagtigt har undladt at opkræve moms, og der efterfølgende skal ske efteropkrævning, er beregningen af moms 20 pct. eller 25 pct. afhængig af hvilken situation der er tale om.

a. Momspligtigt tilskud

b. Leverancen er momspligtig men forudsat momsfri

c. Udeholdt omsætning.

Ad a) Momspligtigt tilskud

Ved momspligtigt tilskud beregnes momsen som 20 pct. af vederlaget/tilskuddet.

Ad b) Leverancen er momspligtig men forudsat momsfri

Når leverancen er momspligtig, men parterne oprindelig har forudsat, at der var tale om en momsfri leverance i henhold til ML §§ 8, 13 eller 34, skal der betales 25 pct. i moms af det fakturerede beløb/overdragelsessummen. Se SKM2001.33.LSR, SKM2001.149.LSR og SKM2001.456.LSR

Vestre Landsret fastslår tilsvarende som i fx SKM2001.33.LSR, at det er en forudsætning for momsfritagelsen efter ML § 34, stk. 1, nr. 1, at erhververen er momsregistreret. Leverancen er altså momspligtig, men sælger har forudsat at leverancen er momsfri efter ML § 34. Vestre Landsret finder i den situation, at de fakturerede beløb udgør salgssummen uden moms, hvorfor der herefter skal betales 25 pct. Se ML § 27, stk. 1, 1. pkt. Landsretten lægger til grund, at når sælgeren har forudsat at leverancerne er momsfrie, så udgør de fakturerede beløb den samlede salgssum, hvoraf der skal betales 25 pct. i moms, jf. ML § 27, stk. 1, 1. pkt. I de tilfælde hvor leverancen er momspligtig, men parterne oprindelig har forudsat, at der er tale om en momsfri leverance i henhold til ML § 34, skal der altså betales 25 pct. i moms af det fakturerede beløb/overdragelsessummen. Se SKM2005.161.VLR. Bemærk at SKM2005.161.VLR ankes til Højesteret men efter afvisning om forelæggelse for EU-domstolen hæves anken. Se SKM2007.128.HR.

Ad c) Udeholdt omsætning

Beregningen af moms er afhængig af, om beregningsgrundlaget er inklusiv eller eksklusiv moms.

Hvis der foretages en skønsmæssig ansættelse efter OPKL § 5, stk. 2 ud fra en salgspris inklusiv moms, så skal momsen beregnes som 20 pct. af den skønnede omsætning.

Hvis der derimod foretages en skønsmæssig ansættelse på baggrund af oplysninger, der ikke omfatter en salgspris inklusiv moms, så skal momsen beregnes som 25 pct. af den skønnede omsætning."

SKATs opfattelse

På baggrund af EU-Domstolens dom i Tulicâ-sagen, skal praksis vedrørende efteropkrævning af moms ændres således, at der som udgangspunkt alene skal ske efteropkrævning af for lidt opkrævet moms med 20 pct, svarende til 25 pct af 80 pct af vederlaget, jf. momslovens § 27, stk. 1, i tilfælde, hvor betalingspligten for momsen påhviler leverandøren, og hvor leverandøren ikke har mulighed for at få tilbagebetalt momsen fra køberen.

Det gælder i de tilfælde, hvor prisen på en vare eller ydelse er blevet fastsat af parterne uden nogen angivelse af momsen, fordi parterne har forudsat, at leverandøren ikke var en afgiftspligtig person eller ikke handlede i den egenskab, eller parterne har forudsat, at transaktionen var afgiftsfritaget efter momslovens § 13, 34 eller § 8, og det efterfølgende viser sig, at transaktionen var afgiftspligtig. 

Det samme gælder, hvor parterne fejlagtigt har forudsat, at en momspligtig transaktion ikke havde leveringssted i Danmark, jf. momslovens kapitel 4, §§ 14-22.

Efterbetaling af moms i svigs- og momsunddragelsestilfælde, hvor det fremgår af omstændighederne, at det stod parterne klart, at der var tale om en momspligtig transaktion for hvilken leverandøren er betalingspligtig for momsen, men hvor parterne desuagtet med svigs- og unddragelseshensigt har undladt at angive noget om moms i aftalen eller i fakturaen, hvorved statskassen unddrages moms, ændrer efter SKATs opfattelse heller ikke på, at principperne i Tulicâ-dommen finder anvendelse. I disse tilfælde vil den unddragne moms derfor tilsvarende alene kunne efteropkræves hos leverandøren med 20 pct. af den pris, som fremgår af aftalen respektive er betalt af køber, når leverandøren ikke kan kræve momsen betalt af sin medkontrahent.

Det følger af Tulicâ-dommens præmis 37 og 39, at det er afgørende for, om efterbetalingskravet skal opgøres som 20 eller 25 pct. af prisen (det opnåede vederlag), om der er mulighed for, at den afgiftspligtige efter dansk ret kan få tilbagebetalt den moms, der senere opkræves af myndighederne.

Denne mulighed antages i dansk ret som udgangspunkt ikke at foreligge i forbindelse med "forbrugerkøb", hvor det sædvanlige er, at der indgås aftaler om prisen inklusive moms, jf. også princippet bag prisangivelsesreglen i momslovens § 52 a, stk. 8, mens det sædvanlige i erhvervsforhold er, at der indgås aftaler om beløb eksklusiv moms.

Hvorvidt der kan rejses krav om efterbetaling fra leverandørens side i erhvervsforhold, afhænger af parternes aftale og de obligationsretlige regler. Hvis der aftaleretligt er krav på efterbetaling af momsen, afhænger det af de almindelige obligationsretlige regler, om køberen er forpligtet til at betale beløbet. Udgangspunktet er, at kreditor kan kræve efterbetaling, medmindre forholdene samlet taler imod dette, og hvor følgende forhold spiller en væsentlig rolle: 1) om debitor var i god tro, 2) hvorvidt debitors vildfarelse hovedsagligt skyldes kreditors forhold og 3) om efterbetalingskravet fremsættes hurtigt.

Det er SKATs opfattelse, at EU-domstolens dom i Tulicâ-sagen må forstås sådan, at i tilfælde af ændringer, der foretages på SKATs initiativ af afgiftstilsvar som følge af at SKAT efterfølgende kvalificerer transaktionerne således, at der burde have været opkrævet moms, jf. opkrævningslovens § 5, jf. skatteforvaltningslovens § 31 og § 32, skal momsen beregnes som 20 pct. af den opnåede pris.

Hvis sælger derimod retligt kan (har mulighed for) og på eget initiativ rent faktisk efterdebiterer køber momsen, udgør momsgrundlaget den oprindelige pris. Det vil sige, at momsen skal beregnes som 25 pct af den opnåede pris.

Det er således SKATs opfattelse, at det er uden betydning, at der foreligger ubestemt mulighed for at gøre efterbetalingskravet gældende. Afgørende er derimod, at sælger rent faktisk gør det gældende overfor køber, som er forpligtet til at opfylde sælgers krav om betaling. 

Virkningstidspunkt, frist for genoptagelse, reaktionsfrist og ophævelse

Adgang til genoptagelse

Der kan anmodes om genoptagelse af momstilsvaret, hvis hidtidig dansk praksis samlet set har været til ugunst for virksomheden. Hvis der anmodes om genoptagelse, skal anmodningen omfatte alle de afgiftsperioder, der kan ske genoptagelse for. Der kan ikke anmodes om genoptagelse alene for udvalgte perioder.

Frister for genoptagelse

I henhold til skatteforvaltningens § 31, stk. 2, kan der ske genoptagelse, hvis anmodning herom fremsættes senest 3 år efter angivelsesfristens udløb. Hvis fristen i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, er udløbet, kan der i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1, 2. led, efter anmodning ske ekstraordinær genoptagelse til gunst for den afgiftspligtige af opgørelsen af afgiftstilsvaret fra og med den afgiftsperiode, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller den afgiftsperiode der er helt eller delvis sammenfaldende med den afgiftsperiode, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet, 3 år forud for underkendelse af praksis.

Dele af dansk praksis må anses for underkendt ved EU-Domstolens dom af 7. november 2013 i de forenede sager C-249/12 og 250/12, Tulicâ og Plavosin. 

Det fremgår af præmis 10 i EU-Domstolens dom, at:

"Corina-Hrisi Tulica og Calin Ion Plavosin indgik talrige salgsaftaler om fast ejendom, nemlig henholdsvis 134 aftaler i løbet af 2007-2008 og 15 aftaler i tidsrummet 2007-2009."

Der kan herefter ske genoptagelse af afgiftstilsvaret fra og med afgiftsperioder påbegyndt januar 2007 i de tilfælde, der er omfattet af praksisændringen.

Reaktionsfrist

Anmodning om ekstraordinær genoptagelse skal fremsættes under iagttagelse af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2. Det vil sige, at anmodningen om genoptagelse skal fremsættes senest 6 måneder efter, at den afgiftspligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder afvigelsen af den ordinære genoptagelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2. Reaktionsfristen på 6 måneder regnes fra offentliggørelsen af dette styresignal på SKATs hjemmeside.

Anmodning om genoptagelse

Anmodning om genoptagelse skal indgives til SKAT, og det vil lette behandlingen af anmodningen, hvis den sendes via SKAT.dk eller til adressen: Skattecenter Struer, Fabriksvej 13, 7600 Struer.

Anmodningen skal indeholde oplysninger om navn, adresse og CVR-nr., samt en specificeret opgørelse af kravet på tilbagebetaling.

Dokumentation

Virksomheden skal kunne dokumentere opgørelsen af tilbagebetalingskravet gennem relevant regnskabsmateriale og andet relevant bilagsmateriale, som efter virksomhedens opfattelse kan bidrage til at dokumentere kravet.

Virkningstidspunkt

Praksisændringen har virkning fra datoen for offentliggørelsen af dette styresignal.