Dato for udgivelse
29 Jul 2014 12:57
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
26 Jun 2014 13:55
SKM-nummer
SKM2014.538.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
14. afdeling, B-1057-13
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Ejendomsvurdering
Overemner-emner
Ejendomsvurdering
Emneord
Genoptagelsesfrist, grundværdinedslag, ekstrafundering
Resumé

Sagen angår genoptagelse efter den dagældende skatteforvaltningslovs § 33, stk. 2. Spørgsmålet er, om det er en betingelse for genoptagelse for et givet vurderingsår, at der, når der er indgivet en rettidig anmodning om genoptagelse, tillige inden for samme frist fremlægges oplysninger, der kan begrunde den ønskede ændring.

Sagsøgeren anmodede den 30. april 2006 - uden nærmere begrundelse - vurderingsmyndigheden om at ændre det fastsatte fradrag for forbedringer. Efter udløbet af fristen for genoptagelse af 2002-vurderingen, men inden vurderingsmyndigheden traf afgørelse, fremsatte sagsøgeren den 26. april 2007 begæring om at få ændret fradrag for forbedringer, subsidiært om nedslag i grundværdien. Anmodningen indeholdt bl.a. oplysning om en udgift til ekstrafundering.

Sagsøgeren har fået genoptaget 2002-vurderingen vedrørende fradrag for forbedringer, men ikke vedrørende nedslag i grundværdien.

Landsretten fandt, henset til den nære sammenhæng mellem de enkelte elementer i ejendomsvurderingen, til at hensynet bag reglerne om genoptagelse af ejendomsvurderinger er at opnå materielt rigtige resultater og til baggrunden for skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2, at de yderligere oplysninger, som sagsøgeren fremlagde i den verserende genoptagelsessag, skulle indgå i behandlingen af denne med den virkning, at ændringen af grundværdien skal have virkning fra den 1. januar 2002. Landsretten fandt ikke, at den dagældende ordlyd af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2, er til hinder herfor.

Reference(r)

Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 2 (dagældende)
Vurderingsloven § 17 (dagældende)

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1 A.A.8.4

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1 A.A.8.4.3

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1 H.A.3.3.2


Parter

H1
(advokat Hans Elgaard v/advokat Anne Bache i henhold til proceduretilladelse)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)

Afsagt af landsdommerne

B. O. Jespersen, Lone Kerrn-Jespersen og Bodil Dalgaard Hammer

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag drejer sig om forståelsen af den dagældende skatteforvaltningslovs § 33, stk. 2, om genoptagelse af ejendomsvurdering. Det er nærmere spørgsmålet, om det er en betingelse for genoptagelse for et givet vurderingsår, at der, når der er indgivet en rettidig anmodning om genoptagelse, tillige inden for samme frist fremlægges oplysninger, der kan begrunde den ønskede ændring.

Sagen er anlagt den 3. december 2012 ved Byretten og er ved kendelse af 25. marts 2013 henvist til behandling ved Østre Landsret i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1.

Sagsøgeren, H1, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at grundværdiansættelsen for ejendommen beliggende ...1, (ejendomsnummer ...5), genoptages pr. 1. januar 2002 med henblik på fastsættelse af nedslag i grundværdien for dårlige jordbundsforhold.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Sagsfremstilling

H1 erhvervede ved endeligt skøde af 20. november 1986 ejendommen ...1, som et ubebygget areal med henblik på opførelse af almennyttig boligbebyggelse. På grunden, der er på mere end 30.000 m2, har H1 opført en beboelsesejendom med 105 lejligheder. Byggeriet stod færdigt i 1988.

H1 anmodede ved skrivelse af 30. april 2006 om genoptagelse af ejendomsvurderingen for ejendommen. Parterne er enige om, at brevet havde følgende ordlyd:

"...

Vedrørende regulering af fradrag for forbedringer

På vegne af lodsejerne, skal jeg herved anmode Vurderingsmyndigheden om at ændre det fastsatte fradrag for forbedringer i overensstemmelse med lov om vurdering af landets faste ejendomme af 3. september 2002, jf. § 17 og § 18, ...

Undertegnede vil snarest muligt tilvejebringe nødvendige oplysninger samt dokumentation, således at fradraget kan fastsættes korrekt.

..."

Brevet var vedlagt en oversigt med overskriften "Told Skat forhåndsanmeldelse", hvori var oplistet en række ejendomme. Oversigten indeholdt oplysninger om kommunenummer, ejendomsnummer, adresse, kommune, Told og Skatteregion, "forhåndsanmeldt" og eventuel dato herfor.

Den 26. april 2007 sendte H1 endvidere følgende brev:

"...

På vegne af grundejeren, skal jeg herved anmode Vurderingsmyndigheden om at ændre det fastsatte fradrag for forbedringer i overensstemmelse med lov om vurdering af landets faste ejendomme af 3. september 2002 § 17 og § 18 ... samt forannævnte bidrager til den vedlagte specifikation af fradragsretten.

Af specifikationen (regnearket) er det muligt, at udlede hvordan beløbene fremkommer.

Såfremt der i opgørelsen fremgår poster som fundering, pilotering, sandpude eller lignende omkostningstyper, anmodes subsidiært om nedslag i grundværdien for disse udgifter.

..."

Af det nævnte regneark med underbilag fremgår under punktet "Vejanlæg, inkl. vejafvanding, kantsten, fortov, m.m." en post vedr. "Skema 3, ekstrafundering og pilotering " på 205.715 kr. inkl. moms.

Vurderingsmyndigheden genoptog efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2, ved afgørelse af 18. juli 2008 fradragsansættelsen fra vurderingen for 2002 og fremefter og ansatte et fradrag for forbedringer efter vurderingslovens § 17 på 2.391.600 kr., men nægtede nedslag for funderingsudgifter på 205.715 kr. efter vurderingslovens § 13 med henvisning til, at denne udgift lå inden for "skønsusikkerheden på grundværdiansættelsen".

Ved afgørelse af 29. marts 2010 indrømmede vurderingsmyndigheden nedslag i grundværdien for udgifter til ekstrafundering efter vurderingslovens § 13. Nedslaget blev meddelt i vurderingen for 2004 og fremefter.

Vurderingsankenævnet udvidede ved afgørelse af 18. august 2011 genoptagelsen af ejendomsvurderingen for så vidt angår nedslag for ekstrafundering til også at omfatte den maskinelle fremskrivning pr. 1. januar 2003 og årsreguleringen pr. 1. oktober 2003, men nægtede at genoptage vurderingen for 2002.

H1 påklagede Vurderingsankenævnets afgørelse til Landsskatteretten, som ved kendelse af 6. september 2012 traf følgende afgørelse:

"...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse Af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2, fremgår,

"...

En klageberettiget, der ønsker at få genoptaget en ejendomsvurdering, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter vurderingsårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

..."

Det fremgår af vurderingslovens § 5, at ved vurdering ansættes ejendomsværdien og grundværdien samt et eventuelt fradrag i grundværdien for forbedringer. En ejendomsvurdering består således af flere selvstændige ansættelser.

Ejendomsvurderingen kan derfor genoptages, såfremt der senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, fremlægges oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af en af disse ansættelser.

I genoptagelsesanmodningen af 26. april 2007 er der fremlagt oplysninger om udgifter til ekstrafundering og pilotering, hvilket kan have betydning for grundværdiansættelsen, jf. vurderingslovens § 6 og § 13. Der er således i genoptagelsesanmodningen fremlagt faktiske oplysninger, der opfylder kravene til genoptagelse af ansættelsen af grundværdien, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til Vestre Landsrets afgørelse af den 1. november 2010, offentliggjort i SKM2010.785.VLR. I denne sag lagde Retten til grund, at genoptagelsesfristen skulle regnes fra det tidspunkt, hvor der var fremlagt faktiske oplysninger med henblik på nedslag i grundværdien, i form af oplysninger om udgifter til pilotering og ekstrafundering.

Retten finder ikke, at der i brev af den 30. april 2006, hvor der anmodes om at ændre de fastsatte fradrag for forbedringer, og hvor der alene var vedlagt en liste over 125 ejendomme, fremgår nogen form for oplysninger af retlig eller faktisk karakter, der kan begrunde en genoptagelse af ansættelsen af grundværdien.

Fristen for ordinær genoptagelse skal derfor regnes fra genoptagelsesanmodningen af 26. april 2007. Som følge heraf kan genoptagelsesanmodningen anses for at have virkning for vurderingsåret 2003. Retten stadfæster således vurderingsankenævnets afgørelse.

Retten bemærker, at det forhold, at SKAT har haft en praksis om genoptagelse på et for klagere mere fordelagtigt grundlag, ses ikke at kunne medføre at skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2 ikke skal finde anvendelse.

..."

Skatteministeriet har i et processkrift af 7. april 2014 afgivet følgende proceserklæring:

"...

Det bestrides ikke ..., at SKAT af egen drift i en flerårig periode påså, at grundværdien var korrekt ansat, og at SKAT i flere tilfælde har nedsat grundværdien, selv om klager ikke har fremsat anmodning herom.

Der er tale om en periode, der strækker sig fra begyndelsen af 2008 og frem til efteråret 2012.

..."

H1 har fremlagt en række eksempler på sådanne afgørelser fra SKAT, der behandler klagesager fra hele landet vedrørende klage over afgørelser om genoptagelse af ejendomsvurderinger.

Af beretninger om vurderingsankenævnenes virksomhed fremgår, at der i årene 2008-2012 blev modtaget henholdsvis 2250, 1536, 917, 1361 og 1442 sager om fradrag for forbedringer. Af beretningen for 2012 fremgår, at der blev givet fuldt eller delvist medhold i godt 83 % af sagerne om fradrag for forbedringer.

Retsgrundlag

Vurderingsloven

Af den dagældende vurderingslov, lovbekendtgørelse nr. 740 af 3. september 2002, fremgår:

"...

A. Almindelige regler for vurderingen

 ...

§ 5. Ved vurderingen ansættes ejendomsværdien og grundværdien samt et eventuelt fradrag i grundværdien for forbedringer.

...

B. Ejendomsværdien § 9. Ved ejendomsværdien forstås værdien af den faste ejendom i dens helhed.

...

C. Grundværdien

§ 13. Ved grundværdien forstås værdien af grunden (med grundforbedringer) i ubebygget stand under hensyn til beskaffenhed og beliggenhed og til en i økonomisk henseende god anvendelse.

...

D. Fradrag i grundværdien for grundforbedringer

§ 17. Såfremt de fornødne oplysninger foreligger, skal der ved vurderingen med de af §§ 18 og 21 følgende begrænsninger gives fradrag i grundværdien for forbedringer, der bevirker en stigning i grundværdien, hvad enten forbedringerne består i kapitalanvendelse eller i ejers arbejde.

..."

Genoptagelsesreglerne og disses historik:

Lov nr. 824 af 19. december 1989 om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v. (skattestyrelsesloven) indeholdt følgende bestemmelse:

"...

§ 4. Den kommunale skattemyndighed kan genoptage en skatteansættelse, når den skattepligtige fremlægger nye oplysninger, som kan medføre en ændret skatteansættelse. Begæringen om genoptagelse skal indgives inden 3 år efter udløbet af det pågældende indkomstår.

..."

Af de specielle bemærkninger til forslaget til denne bestemmelse, der var § 8 i lovforslaget, fremgår, jf. Folketingstidende 1989-90, tillæg A, sp. 236:

"...

Det er en betingelse for at tillade genoptagelse, at den, der fremsætter anmodning herom, dokumenterer eller sandsynliggør, at den tidligere skatteansættelse eller vurdering har været forkert.

..."

Ved lov nr. 378 af 18. maj 1994 om ændring af vurderingsloven og af forskellige skatte- og afgiftslove (Ny vurderingsorganisation og årlige vurderinger) blev der indsat følgende bestemmelse i vurderingsloven:

"...

§ 41. Vurderingsmyndigheden kan genoptage en ansættelse af en fast ejendom, når en klageberettiget fremlægger nye oplysninger, der kan medføre en ændret ansættelse. Begæring om genoptagelse, skal indgives inden 3 år efter udløbet af det pågældende vurderingsår.

..."

Af de specielle bemærkninger i forslaget til denne bestemmelse fremgår det, jf. Folketingstidende 1993-94, tillæg A, sp. 5304:

"...

Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i skattestyrelseslovens § 4.

..."

Ved lov nr. 381 af 2. juni 1999 om ændring af skattestyrelsesloven og andre love (Justering af ansættelsesfrister m.v. og fælleskommunal administration) blev skattestyrelsesloven ændret bl.a. således, at § 4 blev ophævet og således at der i § 34, stk. 2, blev indsat følgende bestemmelse:

"...

Ansættelsesfrister

§ 34. ...

Stk. 2. Ønsker en skattepligtig at få ændret sin skatteansættelse, skal den skattepligtige senest 3 år efter udløbet af det pågældende indkomstår fremlægge nye oplysninger, der kan begrunde ændringen.

..."

I de specielle bemærkninger til forslaget til denne ændring var det anført, jf. Folketingstidende 1998-99, tillæg A, side 4563:

"...

Forslaget til § 34, stk. 2, er en videreførelse af den gældende § 4, stk. 1, i skattestyrelsesloven, hvorefter skattepligtiges ret til at begære deres skatteansættelse ændret som udgangspunkt udløber med det 3. år efter indkomstårets udløb.

..."

Ved lov nr. 292 af 15. maj 2002 om ændring af vurderingsloven, skattestyrelsesloven og andre skattelove (Forenkling og modernisering af vurderingsorganisationen og vurderingsprocessen m.v.) blev skattestyrelseslovens § 34, stk. 2, ændret, idet der som 2. pkt. blev indsat:

"...

Ønsker en klageberettiget, ..., at få ændret en ansættelse af en fast ejendom, skal den klageberettigede senest 3 år efter udløbet af det pågældende vurderingsår fremlægge nye oplysninger, der kan begrunde ændringen.

..."

Af de specielle bemærkninger til forslaget til denne bestemmelse fremgår, jf. Folketingstidende 2001-02, 2. samling, tillæg A, side 4660:

"...

Den gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 34, stk. 2, fastsætter, ... Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse på vurderingsområdet i vurderingslovens § 41. Det foreslås derfor, at indholdet af vurderingslovens § 41 flyttes til skattestyrelseslovens § 34, stk. 2, som et nyt 2. pkt.

..."

Ved lov nr. 427 af 6. juni 2005 - skatteforvaltningsloven - blev bestemmelsen om genoptagelse indsat i skatteforvaltningsloven som § 33, stk. 2, og bestemmelsen fik den ordlyd, der er gældende i den foreliggende sag:

"...

§ 33. En klageberettiget, ..., der ønsker at få genoptaget en ejendomsvurdering, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter vurderingsårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

..."

Af de specielle bemærkninger til forslaget til denne bestemmelse fremgår, jf. Folketingstidende 2004-05, 2. samling, Tillæg A, side 4278:

"...

Bestemmelsen i stk. 2 er en videreførelse af de regler for genoptagelse efter anmodning fra en klageberettiget, der hidtil har været i skattestyrelseslovens § 34, stk. 2.

..."

Ved lov nr. 925 af 18. september 2012 om ændring af vurderingsloven og skatteforvaltningsloven (Afskaffelse af grundforbedringsfradrag og ændring af regler om genoptagelse m.v.) blev vurderingslovens § 17 om grundforbedringsfradrag ophævet, og skatteforvaltningslovens § 33 blev ændret og fik følgende ordlyd:

"...

§ 33. En klageberettiget, ..., som kan godtgøre, at en vurdering er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering af ejendommens grundareal, bygningsareal, planforhold eller lignende faktiske forhold, kan anmode told- og skatteforvaltningen om genoptagelse senest den 1. maj i det fjerde år efter udløbet af det kalenderår, hvor den fejlagtige vurdering første gang er foretaget. Den klageberettigede skal samtidig over for told-og skatteforvaltningen dokumentere, at vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag. Beløbsmæssige vurderingsskøn foretaget på et korrekt grundlag kan ikke genoptages.

..."

Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, LFF 2011-20121.198) fremgår om genoptagelsesadgangen indtil lovændringen bl.a.:

"...

Der findes i øjeblikket ikke faste regler for, hvad det er for en dokumentation, der i et sådant tilfælde skal fremlægges. Den gældende vurderingslov taler alene om, at de fornødne oplysninger skal foreligge (lovens § 17). Det er hermed i nogen grad op til SKAT selv at tilvejebringe de oplysninger, der er nødvendige. Dette følger af det såkaldte officialprincip, hvorefter SKAT som offentlig myndighed skal træffe sine afgørelser på et fuldt oplyst grundlag.

..."

Af de specielle bemærkninger til den nye § 33 fremgår det bl.a.:

"...

Videre foreslås det, at ejere af ejendomme fortsat skal have adgang til at søge fejlagtige vurderinger genoptaget, men det skal efter lovforslaget være på et mere præcist defineret grundlag, end tilfældet er i dag.

...

Endelig foreslås det, at ejeren af ejendommen samtidig med anmodning om genoptagelse over for SKAT skal dokumentere, at vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag. Der er ikke i lovteksten angivet, hvilken dokumentation der skal foreligge. Dette lader sig ikke gøre at opregne udtømmende, da der ikke på forhånd kan opstilles en liste over mulige situationer, hvor bestemmelsen vil skulle anvendes. Det afgørende er, at ejendommens ejer skal kunne dokumentere, at vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag.

..."

Procedure

H1 har til støtte for sin påstand anført, at H1 er i den situation, at ejendomsvurderingen er genoptaget for 2002 for så vidt angår fradrag for forbedringer (vurderingslovens § 17), men ikke for så vidt angår grundens beskaffenhed i form af nedslag for dårlige jordbundsforhold på ejendommen (vurderingslovens § 13).

Genoptagelse af grundværdien er sket i henhold til Skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2. Skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2, er en videreførelse af Skattestyrelseslovens § 34, stk. 2. Bestemmelsen i § 34, stk. 2 skal sikre skatteyderen, at der - bortset fra bagatelændringer - foretages materielt korrekte skatteansættelser, idet alle oplysninger af væsentlig betydning for sagen kommer til at indgå ved vurderingen af denne, jf. SKM2004.421.LSR. Det er åbenbart forkert og i strid med bestemmelsens formål, når vurderingsmyndighederne ved genoptagelse af en konkret vurdering afviser at inddrage oplysninger, der godtgør, at vurderingen er forkert. Der kan ikke stilles krav om, at alle oplysninger, der gøres gældende i en sag, skal foreligge på anmeldelsestidspunktet. Oplysningerne om grundværdien i nærværende sag skal derimod indgå på lige fod med de oplysninger, der oprindeligt udløste genoptagelse.

Dette understøttes også af, at det ifølge skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2, er "ejendomsvurderingen", der genoptages. Ejendomsvurderingen består efter vurderingslovens § 5, stk. 1, af ejendomsværdien, grundværdien og et eventuelt fradrag. Da genoptagelsesreglen i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2, ikke skelner mellem de forskellige dele af ejendomsvurderingen, skal ejendomsvurderingen genoptages i sin helhed.

Når H1 i nærværende sag eksplicit har anmodet om såvel forhøjelse af fradrag for forbedringer som nedslag i grundværdien, ses der ikke at være grundlag for, at nægte at lade genoptagelsen vedrørende nedslag i grundværdien udstrækkes til at vedrøre de samme vurderingsår som genoptagelsen vedrørende fradragsansættelsen. Vurderingsmyndigheden kan ikke begrænse genoptagelsen til kun at vedrøre visse elementer af ejendomsvurderingen. Særligt ikke i de tilfælde, hvor der foreligger oplysninger om, at også øvrige elementer af ejendomsvurderingen ikke er ansat korrekt. Det bemærkes tillige i den forbindelse, at det er en forudsætning for at ansætte et korrekt fradrag for grundforbedrende udgifter, at selve grundværdispecifikationen er korrekt, bl.a. fordi fradragets størrelse aldrig kan overstige grundværdien.

Vestre Landsrets dom af den 1. november 2010, offentliggjort i SKM2010.785.VLR kan ikke anvendes til støtte for, at der ikke skal ske genoptagelse af grundværdiansættelsen med et yderligere år, idet der ikke var nedlagt påstand herom i den pågældende sag, hvorfor retten ikke tog stilling til denne problemstilling. Der kan derimod henvises til Landsskatterettens egen kendelse af 14. februar 2011 vedrørende ejendommen ...10 og ...11. De faktiske omstændigheder i nærværende sag og sagen vedrørende ...10/...11 er identiske. Det bemærkes, at Skatteministeriet ikke indbragte kendelsen vedrørende ...10/...11 for domstolene. Yderligere henvises til TfS1992.489.

Vurderingsmyndigheden har, som det fremgår af de fremlagte afgørelser, da også fulgt den praksis at behandle grundværdiansættelsen på trods af, at grundejerne kun havde anmodet om behandling af fradragsansættelsen. De fremlagte afgørelser er således eksempler på, at der ved genoptagelse skal ses på ejendomsvurderingen som helhed og ikke blot de forhold, der har udløst genoptagelsen. Der henvises herved også til Skatteministeriets proceserklæring. Det kan af vurderingsankenævnenes årsberetninger udledes, at denne praksis har været fulgt i mange tusinde sager. H1 gør af de ovenfor anførte grunde gældende, at den pågældende praksis er korrekt.

Skatteministeriet har gjort gældende, at kravene i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2, til genoptagelse af grundværdiansættelsen først er opfyldt med H1's anmodning af 26. april 2007. Det er derfor korrekt, at grundværdiansættelsen er genoptaget fra og med vurderingsåret 2003.

En ejendomsvurdering består af tre ansættelser; ejendomsværdien, grundværdien og et eventuelt fradrag i grundværdien for forbedringer, jf. vurderingslovens § 5, stk. 1.

Det følger af ordlyden af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2, at genoptagelse forudsætter, at der inden for fristen fremlægges oplysninger, der kan begrunde ændringen.

I det omfang de oplysninger, som SKAT modtager i forbindelse med en genoptagelsesanmodning, alene har betydning for en af de af vurderingslovens § 5, stk. 1, omhandlede ansættelser, er der ikke grundlag for ordinær genoptagelse af andre ansættelser end denne.

Skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2, hjemler ikke en ret for grundejeren til at få genoptaget alle dele af ejendomsvurderingen uafhængigt af indholdet af de oplysninger, som er fremlagt for SKAT, da oplysningerne netop skal kunne begrunde en ændring. Det er i overensstemmelse hermed fastslået i SKM2010.785.VLR, at fristen i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2, i henseende til genoptagelse af grundværdien skal beregnes fra det tidspunkt, hvor SKAT har modtaget oplysninger, der er tilstrækkelige til at begrunde en ændring af grundværdien. Det er modtagelsen af sådanne oplysninger, der er afgørende for, fra hvilket tidspunkt fristen skal regnes, uanset om genoptagelsesbegæringen alene indeholder en anmodning om at få ændret en af de andre ansættelser omfattet af vurderingslovens § 5.

Anmeldelsen af 30. april 2006 opfylder ikke kravene i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2, til at få genoptaget grundværdiansættelsen for vurderingsåret 2002. Der er tale om en helt summarisk anmodning, der ikke indeholder oplysninger om grundværdien, endsige oplysninger, som ville kunne begrunde en ændring af denne. Oplysninger vedrørende grundværdiansættelsen fremkom først med anmodningen af 26. april 2007 med bilag i form af oplysninger om en udgift på 205.715 kr. inkl. moms til ekstrafundering og pilotering. Disse oplysninger havde SKAT ikke forud for den 26. april 2007.

Den omstændighed, at SKAT har genoptaget ansættelsen af fradrag for forbedringer fra 2002 kan ikke føre til, at beregning af fristen for genoptagelse af grundværdien skal regnes fra et tidligere tidspunkt end det tidspunkt, hvor SKAT modtog oplysninger om udgifter til ekstrafundering.

Det bestrides, at der foreligger en retsforpligtende administrativ praksis, hvorefter H1 i modstrid med skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2, har krav på genoptagelse af grundværdiansættelsen for 2002. Det påhviler den skattepligtige, der hævder eksistensen af en retsforpligtende praksis at dokumentere denne, jf. eksempelvis SKM2011.587.HR og SKM2013.793.HR. H1 har ikke godtgjort, at der på det relevante tidspunkt forelå en fast administrativ praksis, som kan føre til, at selskabet får medhold. Landsskatterettens kendelse i en anden konkret sag, kan ikke føre til, at ansættelsen af grundværdien i denne sag skal genoptages fra tidligere vurderingsår end 2003. Det forhold, at SKAT af egen drift i en periode fra begyndelsen af 2008 til efteråret 2012 af egen drift påså, at grundværdien var korrekt ansat, og at skattecentret i flere tilfælde nedsatte grundværdien, selv om klageren ikke havde anmodet herom, indebærer heller ikke, at H1 har krav på, at genoptagelsesfristen regnes fra anmodningen af 30. april 2006. Det er i øvrigt heller ikke dokumenteret, at der har bestået en praksis, hvorefter grundværdiansættelsen blev genoptaget og nedsat af SKAT på grundlag af en anmodning, som den omtvistede, der hverken indeholder en begæring om ændring af grundværdiansættelsen eller oplysninger, der kan begrunde en ændring af denne.

En praksis, hvorefter der opnås krav på genoptagelse, selv om der ikke foreligger oplysninger, der kan begrunde en ændret vurdering, ville også være i åbenbar modstrid med skatteforvaltningsloven, og selv hvis en praksis af dette indhold var dokumenteret, ville den derfor ikke være afgørende, jf. herved også SKM2001.582.ØLR.

Landsrettens begrundelse og resultat

Ved ejendomsvurderingen ansættes efter vurderingslovens § 5 ejendomsværdien, grundværdien og et eventuelt fradrag i grundværdien for forbedringer. De enkelte elementer i ejendomsvurderingen er nærmere reguleret i den dagældende vurderingslovs §§ 9, 13 og 17.

Efter den dagældende skatteforvaltningslovs § 33, stk. 2, skal en klageberettiget, der ønsker at få genoptaget en ejendomsvurdering, senest den 1. maj i det fjerde år efter vurderingsårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

H1 indgav den 30. april 2006 anmodning om ændring af fradraget for forbedringer og ved brev af 26. april 2007, på et tidspunkt, hvor vurderingsmyndigheden endnu ikke havde truffet afgørelse i sagen, sendte H1 de oplysninger, der gav grundlag for den senere ændring af grundværdien. H1 har opnået fradrag for forbedringer pr. 1. januar 2002, mens ændringen af grundværdien er tillagt virkning fra den 1. januar 2003.

Henset til den nære sammenhæng mellem de enkelte elementer i ejendomsvurderingen, til at hensynet bag reglerne om genoptagelse af ejendomsvurderinger er at opnå materielt rigtige resultater og til baggrunden for skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2, finder landsretten, at de yderligere oplysninger, som H1 fremlagde i den verserende sag om genoptagelse, skulle indgå i behandlingen af denne med den virkning, at ændringen af grundværdien skal have virkning fra den 1. januar 2002. Den dagældende ordlyd af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2, findes ikke at være til hinder herfor.

Landsretten tager derfor H1's påstand til følge.

Det er oplyst, at sagsgenstanden i den foreliggende sag udgør 7.384 kr., men det må lægges til grund, at sagen har vidererækkende følger. På den baggrund og henset til sagens udfald bestemmer landsretten, at Skatteministeriet skal betale sagsomkostninger for landsretten til H1 med i alt 40.500 kr. Beløbet omfatter 500 kr. til retsafgift og 40.000 kr. til udgifter til advokatbistand inkl. moms.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet, skal anerkende, at grundværdiansættelsen for ejendommen beliggende ...1, (ejendomsnummer ...5), genoptages pr. 1. januar 2002 med henblik på fastsættelse af nedslag i grundværdien for dårlige jordbundsforhold.

I sagsomkostninger for landsretten skal Skatteministeriet inden 14 dage betale 40.500 kr. til H1.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter