Dato for udgivelse
12 Sep 2013 12:35
Dato for afsagt dom/kendelse
27 Aug 2013 14:30
SKM-nummer
SKM2013.646.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
13-0048631
Dokument type
Bindende svar
Emneord
Skadesforsikringsafgift, vejhjælpsabonnementer
Resumé

Skatterådet bekræfter, at spørgers abonnementsordninger, som dækker autohjælp ved ulykker samt anden assistance på bilen, herunder døroplukning, starthjælp eller hjulskifte, falder udenfor anvendelsesområdet i lov om afgift af skadesforsikringer, da spørger ikke er et forsikringsselskab

Reference(r)

Skadesforsikringsafgiftsloven § 1
Skadesforsikringsafgiftsloven § 4
Skadesforsikringsafgiftsloven § 5
Skadesforsikringsafgiftsloven § 6

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2012-1, afsnit E.A.6.1.2.2


Spørgsmål

  1. Falder spørgers abonnementsordninger, som dækker autohjælp ved ulykker samt anden assistance på bilen, herunder døroplukning, starthjælp eller hjulskifte, udenfor anvendelsesområdet i lov om afgift af skadesforsikringer (lov nr. 551 af 18. juni 2012), da spørger ikke er et forsikringsselskab?

Svar

  1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Baggrund

Spørger tilbyder abonnementsordninger, som dækker autohjælp ved ulykker samt anden assistance på bilen, herunder døroplukning, starthjælp eller hjulskifte. Abonnenten betaler alene en fast pris for abonnementet. Der findes forskellige typer abonnementer.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det juridiske grundlag

Lovgrundlaget og praksis

Efter § 1, stk. 1, i lov om afgift af skadesforsikringer skal der betales afgift af præmier for skadesforsikringer. Efter lovens § 1, stk. 3, forstås der ved skadesforsikring forsikring af risici, der er kategoriseret som skadesforsikring i lov om finansiel virksomhed.

Assistance til personer, der kommer i vanskeligheder under befordring, er omfattet af bilag 7 (punkt 18) til lov om finansiel virksomhed. Efter samme lovs § 11, stk. 2, nr. 6, er virksomheder, hvis formål er begrænset til at yde vejhjælp i forbindelse med en ulykke eller skade sket her i landet eller i udlandet, fritaget for at skulle registreres som en virksomhed, der udøver forsikringsvirksomhed.

SKAT anfører i vejledningen "Ny præmieafgift på skadesforsikringer", at der skal betales skadesforsikringsafgift af præmier eller abonnementer vedrørende assistanceydelser.

Efter § 5 i lov om afgift af skadesforsikringer skal afgiften betales af forsikringsvirksomheder, der indgår eller har indgået aftaler om skadesforsikring, jf. § 1.

Efter § 11, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed kræver udøvelsen af forsikringsvirksomhed, at selskabet har opnået tilladelse hertil. Kun selskaber, der har opnået denne tilladelse, må benytte betegnelsen forsikringsselskab. Loven nævner i stk. 2 en række virksomheder, hvis aktiviteter ikke anses for forsikringsvirksomhed, og som derfor ikke skal have tilladelse til udøvelse af deres aktiviteter. Disse selskaber må ikke anvende betegnelsen forsikringsselskab. Som én af de aktiviteter, der ikke opfattes som forsikringsvirksomhed, nævnes virksomheder, hvis ydelser alene består i at yde vejhjælp i forbindelse med en ulykke eller skade sket her i landet eller i udlandet, hvis hjælpen i udlandet ydes af et tilsvarende udenlandsk selskab i henhold til en aftale om gensidighed, jf. § 11, stk. 2, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed.

Vores opfattelse

Der er vores opfattelse, at spørger ikke er et forsikringsselskab, som er omfattet af pligten til at lade sig registrere og betale afgift efter lov om afgift af skadesforsikringer for selskabets vejhjælpsabonnementer. Efter lovens § 5, stk. 1, skal afgiften betales af forsikringsvirksomheder, der indgår eller har indgået aftaler om skadesforsikring, jf. lovens § 1. I lovbemærkningerne til lovens § 5 er anført følgende: "Bestemmelsen fastsætter, at de afgiftspligtige efter loven er forsikringsvirksomheder, der indgår aftaler om skadesforsikringer, hvor præmien er afgiftspligtig efter lovens § 1."

Loven og dens forarbejder indeholder således ikke hjemmel til at pålægge spørger at betale skadesforsikringsafgift.

Vores opfattelse er nærmere uddybet i det følgende.

Forsikringer tegnet af et forsikringsselskab

Af bemærkningerne til lovforslagets (L 172 af 25. april 2012) § 1 fremgår:

"I lov om afgift af skadesforsikring skal begrebet skadesforsikring forstås som en aftale, hvor et forsikringsselskab overtager den økonomiske risiko for en uvis begivenheds indtræden."

Loven tager således klart udgangspunkt i, at de omfattede forsikringer udbydes af forsikringsselskaber. Samme terminologi går igen i bemærkningerne til § 1, stk. 1, der afgrænser lovens anvendelsesområde.

Som vi forstår bemærkningerne, skal følgende to betingelser være opfyldt samtidig, for at en given forsikringsdækning er omfattet af loven:

  1. Der skal være tale om en aftale mellem et forsikringsselskab og en forsikringstager om overtagelse af den økonomiske risiko for en uvis begivenheds indtræden.
  2. Den udbudte forsikringstype skal være omfattet af de forsikringsklasser, der fremgår af bilag 7 til lov om finansiel virksomhed.

Hvis den ene af betingelserne ikke er opfyldt, er forsikringsdækningen ikke omfattet af afgiftspligten efter lov om afgift af skadeforsikring.

Vi er enige i, at spørgers vejhjælpsabonnementer er omfattet af de forsikringsklasser, der fremgår af bilag 7 til lov om finansiel virksomhed. Spørger opfylder således betingelse 2 ovenfor.

Efter § 11, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed skal virksomheder, der udøver forsikringsvirksomhed, have tilladelse som forsikringsselskab. Spørger er imidlertid efter lovens § 11, stk. 2, nr. 6, undtaget fra pligten til at skulle have tilladelse til at udøve forsikringsvirksomhed. Spørger er således ikke efter lov om finansiel virksomhed et forsikringsselskab i lovens forstand.

Da spørger ikke er et forsikringsselskab, er selskabet ikke omfattet af betingelse 1 ovenfor om, at der skal være tale om en aftale mellem et forsikringsselskab og en forsikringstager.

Spørger opfylder således kun den ene af de to betingelser for at blive omfattet af afgiftspligten.

Små forsikringer

Efter stempelafgiftsloven er forsikringer med en forsikringssum på under 12.000 kr. ikke omfattet. Denne undtagelse er ikke videreført i skadesforsikringsafgiftsloven.

Begrundelsen for at friholde disse små forsikringer for stempelafgift var, at stempelafgiften for disse ville være meget lille i de situationer, hvor forsikringssummen blev anvendt som afgiftsgrundlag. Efter overgangen til en præmieafgift er dette hensyn ikke vurderet at være væsentligt, og Skatteministeriet var samtidig bekymret for, at det ville indebære en risiko for omgåelse, hvis bestemmelsen blev opretholdt, idet der dermed ville blive skabt et incitament til at tegne små forsikringer frem for at tegne en samlet forsikring.

Skatteministeriet ser i den forbindelse ikke ud til at have taget med i betragtningen, at der er andre virksomheder end forsikringsselskaber, som udbyder forsikringstyper omfattet af bilag 7 til lov om finansiel virksomhed, hvor forsikringssummen er under 12.000 kr., og for hvem realiteten har været en afgiftsfritagelse snarere end en administrativ lempelse for de små forsikringspolicer.

Hvis begrundelsen for afgiftsfritagelsen for vejhjælpsabonnementer i stempelafgiftsloven således skal findes i denne undtagelsesbestemmelse, indebærer ændringen en væsentlig skærpelse af praksis.

Det fremgår af de generelle bemærkninger til lovforslaget, at hensigten med lovforslaget er at modernisere afgiften vedrørende skadesforsikringer, som hidtil er blevet opkrævet efter stempelafgiftsloven. Dette må efter vores opfattelse læses som om, at der ikke er tiltænkt nogen væsentlig skærpelse i forhold til stempelafgiften.

Bemærkningerne til lovforslaget taler således helt klart for, at det ikke har været hensigten at inddrage vejhjælpsabonnementer under afgiftspligten.

Også det forhold, at SKAT i den udsendte vejledning anfører, at det som udgangspunkt er de samme forsikringstyper, som var omfattet af stempelafgiften, taler for, at vejhjælpsabonnementer ikke inddrages under afgiftspligten efter lov om afgift af skadesforsikringer.

Undtagelse for sø-, transport- og luftfartsforsikringer

Definitionen af, hvad der skal forstås ved sø-, transport- og luftfartsforsikring, bygger på den almindelige forståelse af disse begreber inden for forsikringsbranchen m.v. Efter § 77 og 78 i forsikringsaftaleloven vedrører anden transportforsikring end søforsikring efter ordlyden "enhver art af fare, for hvilken den forsikrede interesse udsættes under transporten".

En transportforsikring dækker efter denne definition almindeligvis kun forsikring af de transporterede varer og det ansvar, som transportøren måtte ifalde i forbindelse hermed.

Det er dermed uklart, om en almindelig sproglig forståelse af begrebet også kan udstrækkes til at dække en vejhjælpsordning, idet denne ordning primært er knyttet til transportmidlet. Der fremgår intet herom af lovbemærkningerne.

Spørgers høringsvar af 17. maj 2013

I sagsfremstillingen lægges der op til, at der svares nej til spørgsmålet. Som begrundelse herfor anføres det:

  • Det fremgår af skadesforsikringsafgiftslovens § 1, stk. 3, at der betales afgift af skadesforsikringer, og at der ved skadesforsikringer forstås forsikring af risici, der er kategoriseret som skadesforsikring i lov om finansiel virksomhed.
  • Efter bilag 7 i lov om finansiel virksomhed er assistance til personer, der kommer i vanskeligheder under befordring eller under fravær fra boligen eller det faste forretningssted omfattet af definitionen på skadesforsikring.
  • EU-Domstolen har i C- 13/06 fastslået, at vejhjælp i henhold til en abonnementsordning er omfattet af begrebet forsikringstransaktion.
  • Endvidere anføres det, at efter SKATs opfattelse kan § 11 i lov om finansiel virksomhed ikke anvendes, da denne bestemmelse alene afgrænser, hvilke virksomheder der skal have tilladelse til at udøve forsikringsvirksomhed, og at disse virksomheder har eneret til at benytte betegnelsen forsikringsselskaber.

Som tidligere oplyst har vi efter modtagelsen af SKATs udkast til indstilling til Skatterådet i vores anmodning om bindende svar inddraget de andre aktører i markedet for vejhjælp i arbejdet med høringssvaret. Der er i branchen enighed om, at levering af abonnementsordninger i form af vejhjælp ikke er omfattet af lov om skadesforsikringsafgift. Dette brev dækker således også synspunkterne hos [flere navngivne virksomheder].

Vores bemærkninger

Vi er enige i, at vejhjælp som begreb er omfattet af definitionen på de forsikringsklasser, der fremgår af bilag 7 til lov om finansiel virksomhed, nærmere bestemt nr. 18 i bilag 7.

Det er imidlertid vores påstand, at dette ikke i sig selv er tilstrækkeligt til, at spørger skal betale skadesforsikringsafgift af selskabets vejhjælpsabonnementer. Som vi vil argumentere for, mener vi ikke, at den virksomhed, som spørger udfører, og som består af reparation og befordring af bil og/eller passagerer, er omfattet af bilag 7 i lov om finansiel virksomhed. Hertil kommer, at selv hvis denne assistance måtte være omfattet af bilag 7, vil det være en forudsætning for at blive omfattet af bilaget til en lov, at virksomheden/produktet er omfattet af den lov, som bilaget refererer til.

Som det fremgår af § 11 i lov om finansiel virksomhed  og som SKAT også er enig i er spørger ikke omfattet af lov om finansiel virksomhed, idet det forsikringsprodukt, som de udbyder, udtrykkeligt er fritaget fra loven. Ligesom det efter momsloven er en forudsætning for at fritage en transaktion efter momslovens § 13, at den pågældende transaktion er udtryk for økonomisk virksomhed efter § 3 og dermed omfattet af momslovens anvendelsesområde, må det også være en forudsætning for afgiftspligt efter skadesforsikringsafgiftsloven, at det udbudte produkt er omfattet af skadesforsikringsafgiftslovens definition af skadesforsikring, jf. skadesforsikringsafgiftslovens § 1, stk. 3, og dermed § 11 lov om finansiel virksomhed.

Merete Hjetting m.fl. skriver herom i bogen "Lov om finansiel virksomhed", 2. udgave, under bemærkningerne til § 11, side 99, at:

"I stk. 2 opremses de former for virksomhed, som - hvis de ikke var undtaget eksplicit - ville være at betragte som forsikringsvirksomhed efter lov om finansiel virksomhed. Størstedelen af de nævnte undtagelser er gjort, fordi den nævnte virksomhed er omfattet af særlovgivning. De resterende, fordi det ville falde uden for lovens formål at regulere de pågældende forhold".

Videre skriver forfatterne på side 100 omkring undtagelsen for vejhjælp specifikt, at denne undtagelse hidrører fra 1. skadesforsikringsdirektivs artikel 2, stk. 3, og at formålet med undtagelsen er at begrænse det omfang, hvorefter assistancevirksomhed bliver omfattet af loven. De henviser i den forbindelse til lovbemærkningerne (L176), hvor det fremgår, at den hjælp, der ønskes undtaget fra loven:

"er ifølge direktivet begrænset til reparation eller befordring af køretøjer og befordring af passagerer til bopæl, udgangspunkt eller bestemmelsessted".

Det fremgår i den forbindelse af lovbemærkningerne til skadesforsikringsafgiftslovens punkt 3.1.3, at begrebet skadesforsikring i loven svarer til den forsikringsretlige definition af begrebet.

Det er derfor vores opfattelse, at den af spørger udbudte abonnementsordning slet ikke er omfattet af bilag 7, idet alene vejhjælp, der udbydes som led i en forsikringsaftale, og som omfatter andet end kun reparation eller befordring, er omfattet af loven. Således er vejhjælp, der udbydes af virksomheder, hvis formål er begrænset til at yde netop denne assistance, ikke omfattet af begrebet skadesforsikring i forhold til lov om finansiel virksomhed.

Som bemærkninger til bilag 7, punkt 18, skriver Merete Hjetting m.fl. i ovenfor nævnte bog side 1290, at:

"assistancehjælp er vejhjælp m.v., som forsikringsselskaberne typisk udøver i forbindelse med navnlig bilforsikringer. Denne type virksomhed (vores fremhævning) er beskrevet i turistassistancedirektivet. Den mest kendte vejhjælp herhjemme er nok den, som udøves af Falck Danmark A/S. Denne virksomhed (vores fremhævning) er imidlertid undtaget fra lov om finansiel virksomhed jf. § 11".

Vejhjælp, der udføres af virksomheder, hvis formål er begrænset til at yde netop denne assistance, og som alene består i reparation eller befordring, er således efter forfatterne slet ikke omfattet af bilag 7 til lov om finansiel virksomhed.

Ræsonnement

Hvilke ydelser anses for skadesforsikring?

Skadesforsikringsafgiftslovens § 1, som afgrænser lovens anvendelsesområde, fastslår, at loven kun finder anvendelse på skadesforsikringer. Ved skadesforsikring forstås efter stk. 3 forsikring af risici, der er kategoriseret som skadesforsikring i lov om finansiel virksomhed. Anvendelsesområdet er således begrænset til den form for skadesvirksomhed, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed. Skadesforsikringsvirksomhed, der eksplicit er undtaget fra lov om finansiel virksomhed, er dermed ikke omfattet af skadesforsikringsafgiftsloven.

Som fremhævet af SKAT i udkastet til bindende svar fremgår det af bemærkningerne til lovforslagets § 1, stk. 3 (L172 af 25. april 2012), at bestemmelsen er en præcisering af gældende praksis efter stempelafgiftsloven, hvorefter der med begrebet "skadesforsikring" henvises til den forsikringsretlige definition. Heri må alt andet lige ligge, at der kun vil være tale om skadesforsikring i skadesforsikringsafgiftslovens forstand, hvis de udbudte ydelser også har karakter af skadesforsikring i forsikringsretlig forstand. Hvad der udgør skadesforsikring i forsikringsretlig forstand, afgrænses i lov om finansiel virksomhed.

Ved vurdering af afgiftspligten efter skadesforsikringsafgiftsloven er det derfor nødvendigt at se på opbygningen af lov om finansiel virksomhed og hermed, hvilken type virksomhed der er omfattet af lovens anvendelsesområde. Efter § 11, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed skal virksomheder, der udøver forsikringsvirksomhed, have tilladelse som forsikringsselskab. Det fremgår også af 11, at det af tilladelsen skal fremgå, hvilke forsikringsklasser i bilag 7 og 8 som tilladelsen omfatter.

§ 11, stk. 1, indebærer, at forsikringsvirksomhed kun må udøves af forsikringsselskaber, der har tilladelse hertil, og at sådanne selskaber kun må udbyde de forsikringsklasser i bilag 7 og 8, som er anført i selskabets tilladelse. Et forsikringsselskab kan således kun udbyde vejhjælp som et forsikringsprodukt, hvis dette fremgår af selskabets tilladelse.

Efter lovens § 11, stk. 2, nr. 6, kræver det imidlertid ikke tilladelse til at udøve virksomhed, hvis formål er begrænset til vejhjælp i forbindelse med ulykke eller skade. Forsikringsvirksomhed eller forsikringslignende virksomhed, der udøves af selskaber, der ikke skal have tilladelse til at udøve forsikringsvirksomhed, anses at falde uden for lovens anvendelsesområde og udgør dermed ikke forsikringsvirksomhed i forsikringsretlig forstand. Et selskab som spørger kan således udbyde vejhjælp uden tilladelse, idet dette ikke efter lov om finansiel virksomhed anses for forsikringsvirksomhed omfattet af loven.

Da spørger allerede er undtaget i lovens 11, stk. 2, nr. 6, bliver spørger aldrig omfattet af forsikringsklasserne i bilag 7 og 8.

Bilag 7 og 8 er med andre ord kun relevant for forsikringsvirksomhed, der kræver tilladelse, og dermed kun for forsikringsselskaber. Vi henviser i den forbindelse igen til bemærkningerne til lov om finansiel virksomhed, hvoraf fremgår, at bilag 7, punkt 18, kun omfatter den assistance, der udbydes af forsikringsselskaber i forbindelse med anden forsikring typisk bilforsikring. Den vejhjælp, der udøves af andre end forsikringsselskaber, og som alene består i reparation eller befordring af køretøjer og passagerer, er derimod ikke omfattet af bilag 7.

Hvilke selskaber kan udbyde skadesforsikring?

Bemærkningerne til lovforslaget om afgift på skadesforsikring (L 172 af 25. april 2012) lægger klart op til, at det kun er forsikringer, der udbydes af forsikringsselskaber, der er afgiftspligtige. Det fremgår således af bemærkningerne til lovforslagets § 1, at:

"I lov om afgift af skadesforsikring skal begrebet skadesforsikring forstås som en aftale, hvor et forsikringsselskab (vores fremhævelse) overtager den økonomiske risiko for en uvis begivenheds indtræden."

"... en aftale om skadesforsikring, der af en forsikringstager er indgået med:

  • et forsikringsselskab (vores fremhævelse), som er etableret her i landet
  • en filial af et udenlandsk forsikringsselskab (vores fremhævelse), som er etableret her i landet, eller
  • en forsikringsformidler etableret her i landet, som formidler forsikringen for danske eller udenlandske forsikringsselskaber (vores fremhævelse)."

Lovens anvendelsesområde begrænses således allerede i § 1, stk. 1, til kun at omfatte aftaler, der indgås mellem et forsikringsselskab og en forsikringstager.

Videre fremgår det af skadesforsikringsafgiftslovens § 5, at aftalen skal betales af forsikringsvirksomheder, der indgår eller har indgået aftaler om skadesforsikring, jf. lovens § 1. Når skadesforsikring som begreb er afgrænset til kun at omfatte forsikringer udbudt af selskaber, der har opnået tilladelse, må der med henvisningen til forsikringsselskab i denne sammenhæng også kun tænkes på selskaber, der i henhold til lov om finansiel virksomhed kan betegne sig som sådanne.

Den forsikringsretlige definition af forsikringsvirksomhed er langt mere snæver, end den tilsvarende definition i momsloven. Hvis det havde været hensigten, at begrebet forsikringsvirksomhed skulle have været afgrænset efter den momsretlige definition, burde dette fremgå af loven eller bemærkningerne hertil.

EU-Domstolen fastslår i sag C-13/06 alene, at vejhjælp er en forsikringstransaktion i relation til momsdirektivet og dermed også momsloven. Momsen er imidlertid en transaktionsbestemt afgift, der pålægges selve transaktionen, og EU-Domstolen har flere gange fastslået, at transaktioner momsmæssigt skal behandles ens. Efter momssystemdirektivet er det i den henseende uden betydning, hvem der udbyder produktet.

I modsætning til momsen er skadeforsikringsafgiften en afgift, der efter bemærkningerne, jf. ovenfor, kun skal betales af forsikringsselskaber. EU-Domstolens dom i sag C- 13/06 er derfor ikke relevant i forhold til vurdering af, om spørgers vejhjælpsabonnementer er omfattet af afgiftspligten for skadeforsikringer.

Lovens hensigt

Vores opfattelse støttes også af, at vejhjælp ikke nævnes i bemærkningerne til § 1, stk. 3, som et eksempel på de afgiftspligtige forsikringer, samt at den helt overordnede hensigt med skadesforsikringsafgiften var en modernisering og videreførelse af stempelafgiften. En inddragelse af virksomheder, der udbyder vejhjælp under afgiftspligten, må anses for en væsentlig skærpelse. En sådan væsentlig skærpelse bør udtrykkeligt anføres i bemærkningerne til lovforslaget, så Folketinget får mulighed for at tage stilling hertil. Dette må efter vores opfattelse læses som om, at der ikke er tiltænkt nogen væsentlig skærpelse i forhold til stempelafgiften.

Bemærkningerne om, at vejhjælp også er omfattet af afgiftspligten, er først kommet til efterfølgende i forbindelse med, at SKAT udsendte en vejledning. Bemærkningen fremstår som svar på et spørgsmål:

"Skadesforsikringer - assistance

Skal der betales skadesforsikringsafgift af præmier eller abonnementer vedrørende assistanceydelser?

Ja, i visse tilfælde. Afgiften omfatter skadesforsikring, dvs. de forsikringstyper, der er defineret som skadesforsikring i lov om finansiel virksomhed. Det fremgår heraf, at skadesforsikring også omfatter assistance, dvs. assistance til personer, der kommer i vanskeligheder under befordring eller under fravær fra bopælen eller det faste opholdssted. Eksempelvis omfatter assistance aftaler vedrørende vejhjælp, hjemtransport eller anden assistance i medfør af en rejseforsikring, eller lignende ydelser, der falder ind under denne definition."

Lovforslaget har således heller ikke været sendt i høring hos nogle af de berørte parter eller hos brancheforeningen. Havde det fra lovgivers side været hensigten, at afgiftspligten skulle udvides til også at omfatte vejhjælp udbudt af andre end forsikringsselskaber som led i en forsikringsaftale, burde de berørte parter have fået mulighed for at udtale sig.

Bemærkningerne til lovforslaget taler således helt klart for, at det ikke har været hensigten at inddrage vejhjælpsabonnementer udbudt af andre end forsikringsselskaber under afgiftspligten.

Opsummering

Vi mener således, at svaret på det bindende svar bør ændres til et ja, idet:

  • den assistance, som spørger udfører i form af vej hjælp, og som alene består i reparation og befordring af bil og/eller passagerer, ikke er omfattet af bilag 7 i lov om finansiel virksomhed. Den vejhjælp, der er omfattet af bilag 7, er alene den vejhjælp, der udbydes af forsikringsselskaber som led i anden forsikring (f.eks. bilforsikring), og som går videre end blot assistance i form af reparation og befordring af bil og/eller passagerer.
  • afgiftspligten alene påhviler forsikringsselskaber godkendt til at udbyde skadesforsikring efter bilag 7, punkt 18 til lov om finansiel virksomhed.
  • det er en forudsætning for at være omfattet af et bilag til en lov, at virksomheden er omfattet af den lov (her lov om finansiel virksomhed), som bilaget er en del af. Spørger er ikke omfattet af lov om finansiel virksomhed og kan derfor heller ikke være omfattet af bilaget hertil.
  • det ikke er lovens hensigt, at almindelig vejhjælp udbudt af andre end forsikringsselskaber, skal være omfattet af afgiftspligten

Vi anmoder om at få lejlighed til mundtligt at fremlægge sagen for Skatterådet.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at spørgers abonnementsordninger, som dækker autohjælp ved ulykker samt anden assistance på bilen, herunder døroplukning, starthjælp eller hjulskifte, falder udenfor anvendelsesområdet i lov om afgift af skadesforsikringer (lov nr. 551 af 18. juni 2012), da spørger ikke er et forsikringsselskab.

Lovgrundlag

Skadesforsikringsafgiftsloven

"§ 1. Der skal betales afgift til statskassen af præmier for skadesforsikringer i følgende tilfælde:

1) Når forsikringsaftalen er indgået her i landet,

2) når den forsikrede risiko er placeret her i landet, uanset hvor aftalen er indgået, og

3) når parterne er hjemmehørende her i landet, medmindre ingen del af præmien skal betales her i landet.

Stk. 2. Hvis risikoen for en forsikringsaftale er placeret i en anden stat, der er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, er forsikringspræmien ikke omfattet af afgiftspligt efter stk. 1, uanset hvor aftalen om forsikring indgås.

Stk. 3. Ved skadesforsikring forstås forsikring af risici, der er kategoriseret som skadesforsikring i lov om finansiel virksomhed.

(...)

§ 4. Præmierne vedrørende følgende forsikringer er fritaget for afgift:

1) Forsikringer, der tegnes af gensidige skadesforsikringsvirksomheder, der ikke er undergivet tilsyn.

2) Forsikringer, der tegnes i medfør af lov om arbejdsskadesikring.

3) Sø-, transport- og luftfartsforsikringer.

4) Kreditforsikringer og kautionsforsikringer.

5) Genforsikringskontrakter.

6) Lovpligtige ansvarsforsikringer i henhold til færdselsloven.

§ 5. Afgiften betales af forsikringsvirksomheder, der indgår eller har indgået aftaler om skadesforsikring, jf. § 1.

§ 6. Afgiftspligtige virksomheder, der indgår eller har indgået aftaler om skadesforsikring, hvor præmien er afgiftspligtig efter § 1 og ikke er fritaget for afgift efter § 4, skal anmelde sig til registrering hos told- og skatteforvaltningen."

Lov om finansiel virksomhed

"Afsnit II

Tilladelse, eneret, virksomhedsområde og udenlandske institutter

Kapitel 3

Tilladelse, eneret m.v.

(...)

§ 11. Virksomheder, der udøver forsikringsvirksomhed, herunder genforsikringsvirksomhed, skal have tilladelse som forsikringsselskab eller captivegenforsikringsselskab, jf. dog §§ 30 og 31. Tilladelsen skal angive de forsikringsklasser i bilag 7 og 8, som tilladelsen omfatter. Forsikringsselskaber må kun udøve virksomhed som nævnt i bilag 7 og 8 samt virksomhed efter §§ 24-26 og 29. Tilsvarende gælder udenlandske forsikringsselskaber, der er omfattet af § 1, stk. 3, og opfylder betingelserne i §§ 30 eller 31.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på følgende typer af virksomheder:

(...)

6) Virksomheder, hvis formål er begrænset til at yde vejhjælp i forbindelse med en ulykke eller skade sket her i landet eller i udlandet, såfremt hjælpen i udlandet ydes af et tilsvarende udenlandsk selskab i henhold til en aftale om gensidighed.

(...)

Stk. 3. Virksomheder, der har tilladelse som forsikringsselskab, har eneret til at benytte betegnelsen »forsikringsselskab«, »gensidigt selskab«, »captivegenforsikringsselskab« eller »pensionskasse« i deres navn. Andre virksomheder må ikke anvende navne eller betegnelser for deres virksomhed, som er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er forsikringsselskaber eller pensionskasser.

Stk. 4. Forsikringsselskaber har pligt til at benytte et navn, som tydeligt angiver selskabets egenskab af forsikringsselskab. Gensidige forsikringsselskaber har pligt til i deres navn at benytte betegnelsen »gensidigt selskab« eller deraf dannede forkortelser eller på anden tydelig måde angive deres egenskab af gensidigt selskab. Captivegenforsikringsselskaber har pligt til at benytte betegnelsen »captivegenforsikringsselskab«. (...)

(...)

Bilag 7 Forsikringsvirksomhed - skade

Klassifikation af risici ved hjælp af forsikringsklasser.

(...)

18) Assistance: assistance til personer, der kommer i vanskeligheder under befordring eller under fravær fra bopælen eller det faste opholdssted."

Rådets 1. direktiv om ... adgang til udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring (73/239/EØF med senere ændringer) er implementeret ved Lov om finansiel virksomhed.

Artikel 2, stk. 3

"Assistancevirksomhed ved hvilken forpligtelsen er begrænset til de

nedenfor anførte former for virksomhed, når disse udøves i forbindelse

med en ulykke eller en skade, der rammer et vejkøretøj, og som normalt er sket på området for den medlemsstat, hvor yderen af sikkerheden er hjemmehørende:

  • reparation på stedet, hvor yderen af sikkerheden i de fleste tilfælde anvender sit eget personale og materiel,
  • transport af køretøjet til det nærmeste eller mest hensigtsmæssige sted, hvor reparation kan foretages, samt eventuel befordring, i almindelighed med samme hjælpekøretøj, af føreren og passagererne til det nærmeste sted, hvorfra de kan fortsætte deres rejse på anden måde,
  • såfremt den medlemsstat, hvor yderen af sikkerheden er hjemmehørende,

bestemmer det: transport af det pågældende køretøj, eventuelt ledsaget af føreren og passagererne, til disses bopæl, udgangspunkt eller oprindelige bestemmelsessted inden for den pågældende medlemsstat, medmindre ..."

Artikel 2 afgrænser og udelukker denne aktivitet fra direktivets anvendelsesområdet.

Også i Rådets 1. direktiv findes der et bilag, med en forsikringsklasse 18 med samme ordlyd, som i bilag 7 i lov om finansiel virksomhed.

Forarbejder

Bemærkningerne til lovforslag til skadesforsikringsafgiftsloven

Om § 1:

"I lov om afgift af skadesforsikring skal begrebet skadesforsikring forstås som en aftale, hvor et forsikringsselskab overtager den økonomiske risiko for en uvis begivenheds indtræden."

Om § 1, stk. 3:

"Stk. 3 er en præcisering af gældende praksis efter stempelafgiftsloven, hvor det fastslås, at begrebet skadesforsikring i dette lovforslag er i overensstemmelse med de forsikringsretlige definitioner. Ved skadesforsikring forstås således begrebsmæssigt forsikring af de forsikringsklasser, der fremgår af bilag 7 til Lov om finansiel virksomhed. Skadesforsikring er for eksempel bygningsforsikring, løsøreforsikring, erhvervsansvarsforsikring, indboforsikring, familieansvarsforsikring, personulykkesforsikring, retshjælpsforsikring samt motoransvarsforsikringer."

Lovforslaget afsnit 3.1.3:

"Forslaget omfatter således præmier vedrørende skadesforsikringer. Det foreslås, at det i loven præciseres, at afgiften som udgangspunkt omfatter alle de forsikringstyper, som i henhold til bilag 7 til lov om finansiel virksomhed er defineret som skadesforsikringer. Der er for eksempel tale om bygningsforsikring, løsøreforsikring, erhvervsansvarsforsikring, indboforsikring, familieansvarsforsikring, personulykkesforsikring og retshjælpsforsikring. Begrebet skadesforsikringer i loven svarer således til den forsikringsretlige definition af begrebet."

Praksis

EU-domstolen sag C-13/06

"10. Hvad nærmere angår begrebet »forsikringstransaktioner«, som anvendes i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra a), og som ikke på nogen måde er defineret i nævnte direktiv [6. momsdirektiv, nu momssystemdirektivet artikel 135, stk. 1, litra a)], har Domstolen gentagne gange fastslået, at en forsikringstransaktion efter almindelig opfattelse er kendetegnet ved, at forsikringsgiveren påtager sig mod betaling af en præmie og i tilfælde af forsikringsbegivenhedens indtræden til den forsikrede at betale den ydelse, der er blevet aftalt ved kontraktens indgåelse (jf. bl.a. dommen i sagen Taksatorringen, præmis 39 og den deri nævnte retspraksis).

11. Endvidere har Domstolen tillige præciseret, at det ikke er nødvendigt, at den ydelse, som forsikringsgiveren har påtaget sig at præstere i tilfælde af forsikringsbegivenhedens indtræden, består i betaling af et pengebeløb, idet der også kan være tale om assistancevirksomhed enten i form af penge- eller naturalydelser som dem, der er nævnt i bilaget til Rådets første direktiv 73/239/EØF af 24. juli 1973 om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring (EFT L 228, s. 3), som affattet ved Rådets direktiv 84/641/EØF af 10. december 1984 (EFT L 339, s. 21, herefter »direktiv 73/239«). Domstolen har i så henseende bl.a. fastslået, at der intet er, som kan begrunde, at udtrykket »forsikring« fortolkes forskelligt, alt efter om det er indeholdt i direktiv 73/239 eller i sjette direktiv (CPP-dommen, præmis 18).

12. I så henseende skal det bl.a. fremhæves, at i henhold til artikel 1, stk. 1, i direktiv 73/239 omfatter begrebet direkte forsikringsvirksomhed begrebet assistancevirksomhed i samme artikel 1, stk. 2. Sidstnævnte virksomhed, der vedrører assistance til personer, der kommer i vanskeligheder under befordring eller under fravær fra bopælen eller det faste opholdssted, består i mod forudgående præmiebetaling at forpligte sig til omgående at yde den sikrede i henhold til kontrakten om assistance bistand, når vedkommende kommer i vanskeligheder som følge af en hændelig begivenhed. En sådan bistand kan bl.a. bestå i kontantydelser eller naturalydelser, i givet fald ved benyttelse af tjenesteyderens eget personale eller materiel. Som det fremgår af samme direktivs artikel 2, stk. 3, kan en sådan bistand i tilfælde af skade eller ulykke, der rammer et vejkøretøj, bl.a. bestå i en reparation på stedet eller i en transport af køretøjet til det sted, hvor reparationen vil kunne foretages."

Den jur. Vejledning, afsnit E.A.6.1.2.2 Begrebet skadesforsikring

"Afgiften omfatter præmier vedrørende skadesforsikring. Se SKADL § 1, stk. 1. Visse typer af skadesforsikringer er dog undtaget fra afgift, se E.A.6.1.3. Det er nærmere defineret i loven, hvad der i den forbindelse skal anses for skadesforsikring.

Ved skadesforsikring forstås forsikring af risici, der er kategoriseret som skadesforsikring i lov om finansiel virksomhed. Se SKADL § 1, stk. 3.

Reglen er en præcisering af gældende praksis efter den hidtidige stempelafgiftslov, og fastslår, at begrebet skadesforsikring er i overensstemmelse med de forsikringsretlige definitioner. Skadesforsikring er en aftale, hvor et forsikringsselskab overtager den økonomiske risiko for en uvis begivenheds indtræden. Efter forsikringsaftalelovens § 35 kan enhver lovlig interesse, der lader sig ansætte i penge, være genstand for skadesforsikring. Forsikringen kan tegnes for forsikringstagerens eller tredjemands interesse.

Forsikringsklasser - skadesforsikring

Ved skadesforsikring forstås dermed begrebsmæssigt forsikringer omfattet af de forsikringsklasser (forsikringstyper), der fremgår af bilag 7 til Lov om finansiel virksomhed. Bilag 7 oplister de forsikringsklasser (nr. 1-18), der anses for skadesforsikring, i overensstemmelse med de bagvedliggende EU-regler herom på forsikringsområdet.

Eksempler

Skadesforsikring er for eksempel bygningsforsikring, løsøreforsikring, erhvervsansvarsforsikring, indboforsikring, familieansvarsforsikring, sygeforsikring, personulykkesforsikring og retshjælpsforsikring.

Det fremgår bl.a. af bilag 7 til Lov om finansiel virksomhed, at skadesforsikring også omfatter assistance, defineret som assistance til personer, der kommer i vanskeligheder under befordring eller under fravær fra bopælen eller det faste opholdssted (forsikringsklasse 18). Dette omfatter fx aftaler vedrørende vejhjælp, hjemtransport eller anden assistance, fx i medfør af en rejseforsikring, eller lignende ydelser, der falder ind under denne definition."

Begrundelse

Spørger tilbyder abonnementsordninger, som dækker autohjælp ved ulykker samt anden assistance på bilen, herunder døroplukning, starthjælp eller hjulskifte.

Det fremgår af § 1 i loven, at der skal betales afgift til statskassen af præmier for skadesforsikringer, når forsikringsaftalen er indgået her i landet, og når den forsikrede risiko er placeret her i landet, uanset hvor aftalen er indgået, og når parterne er hjemmehørende her i landet, medmindre ingen del af præmien skal betales her i landet. Det fremgår videre, at ved skadesforsikring forstås forsikring af risici, der er kategoriseret som skadesforsikring i lov om finansiel virksomhed.

Det fremgår således, at loven ikke anvender ordlyden "forsikring af risici, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed". Det er kun et krav, at risikoen er kategoriseret som skadesforsikring. Det fremgår af lovforslagets afsnit 3.1.3 og af de specielle bemærkninger til § 1, stk. 3, at der henvises til bilag 7 i lov om finansiel virksomhed.

Det fremgår af lov om finansiel virksomhed, bilag 7 om Forsikringsvirksomhed - skade, pkt. 18, at assistance til personer, der kommer i vanskeligheder under befordring eller under fravær fra bopælen eller det faste opholdssted, er omfattet af lovens definition af Forsikringsvirksomhed - skade.

Det skal endvidere bemærkes, at EU-domstolen i sag C-13/06 anser ydelser svarende til spørgers ydelser for forsikringsvirksomhed, jf. Rådets 1. direktiv (73/239/EØF), hvilket bekræfter, at ydelserne er omfattet af ovennævnte pkt. 18.

Det fremgår i øvrigt af Den juridiske vejledning, afsnit E.A.1.6.1.2.2, at skadesforsikring er en aftale, hvor et forsikringsselskab overtager den økonomiske risiko for en uvis begivenheds indtræden. Efter forsikringsaftalelovens § 35 kan enhver lovlig interesse, der lader sig ansætte i penge, være genstand for skadesforsikring.

Det fremgår videre af samme afsnit, at aftaler vedrørende vejhjælp mv. omfattes af bilagets pkt. 18.

Det er på den baggrund SKATs opfattelse, at spørgers abonnementsordninger, som dækker autohjælp ved ulykker samt anden assistance på bilen, herunder døroplukning, starthjælp eller hjulskifte, er omfattet af lov om afgift af skadesforsikringer.

Det skal bemærkes, at det ikke er SKATs opfattelse, at § 11 i lov om finansiel virksomhed kan anvendes i denne sammenhæng, da bestemmelsen alene tager sigte på, at afgrænse hvilke virksomheder, der skal have tilladelse til udøvelse af forsikringsvirksomhed. Virksomheder, der har tilladelse som forsikringsselskab, har eneret til at benytte betegnelsen »forsikringsselskab«, »gensidigt selskab«, »captivegenforsikringsselskab« eller »pensionskasse« i deres navn. Andre virksomheder må ikke anvende navne eller betegnelser for deres virksomhed, som er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er forsikringsselskaber eller pensionskasser. Af § 11, stk. 2, nr. 6 fremgår det, at spørger ikke skal have tilladelse for lovligt at drive sin forsikringsvirksomhed.

Dette betyder også, at det ikke er afgørende, om spørger er et forsikringsselskab omfattet af lov om finansiel virksomhed.

SKATs bemærkninger til spørgers høringssvar af 17. maj 2013

SKAT mener ikke, at spørgers høringssvar giver anledning til en ændring af SKATs indstilling, fordi

  • Lovbemærkninger ikke står over loven. Loven anvender betegnelsen forsikringsvirksomheder/virksomheder/afgiftspligtige. Alene lovbemærkningerne anvender lejlighedsvis ordet forsikringsselskaber.
  • Loven gælder uanset hvem der har modtaget lovforslaget til høring.
  • Lovforslaget nævner, at der ved overgang til en generel præmieafgift ikke længere er en begrundelse for at have en fritagelse for små forsikringer med en forsikringssum på ikke over 12.000 kr. og bestemmelsen foreslås derfor ikke videreført.
  • EU-domstolen udtaler i sag C-13/06,at der intet er, som kan begrunde, at udtrykket »forsikring« fortolkes forskelligt, alt efter om det er indeholdt i direktiv 73/239 eller i sjette direktiv (CPP-dommen, præmis 18). Vejhjælp er således omfattet af det fællesskabsretlige begreb "forsikring". (Direktiv 73/239 er implementeret ved Lov om finansiel virksomhed.)
  • Hjetting mfl. side 1290 tilkendegiver efter SKATs opfattelse ikke at være enige med spørger i, at vejhjælp ikke er omfattet af bilag 7 i lov om finansiel virksomhed. Det anføres blot, at Falck Danmark A/S er undtaget fra direktivet i § 11 i lov om finansiel virksomhed.
  • Da Falcks Redningskorps A/S, København, (i loven benævnt Falck Danmark A/S) blev indsat i direktiv 73/239/EØF ved direktiv 84/641/EØF som undtagelse fra direktivets anvendelsesområde fremgik det af præamblen til direktivet, at anvendelsesområdet for første direktiv 73/239/EØF ikke bør omfatte en organisation i en medlemsstat, hvis virksomhed hovedsagelig består i at præstere tjenesteydelser for de offentlige myndigheders regning.
  • Lov om finansiel virksomhed definerer, hvad der skal forstås ved skadesforsikring. Det er imidlertid ikke alle virksomheder, der udbyder skadesforsikringer, der er omfattet af den nærmere regulering, som loven foreskriver.
  • Lov om afgift af skadesforsikringer definerer en skadesforsikring, som en forsikring af risici, der er kategoriseret som skadesforsikring i lov om finansiel virksomhed. I bilag 7 kategoriseres spørgers ydelser som skadesforsikring.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder ikke SKATs indstilling og begrundelse.

Skatterådet lægger vægt på lovens § 1, stk. 3, der lyder "Ved skadesforsikring forstås forsikring af risici, der er kategoriseret som skadesforsikring i lov om finansiel virksomhed" og lovbemærkningerne til § 1, som anvender ordet "forsikringsselskaber".

Skatterådet bekræfter derfor spørger.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter