Dato for udgivelse
30 Jul 2013 10:45
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
30 May 2013 16:43
SKM-nummer
SKM2013.526.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
21. afdeling, B-2200-12
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Kurerkørsel, tillægsafgift, aktion, vagt, privatbenyttelsesafgift
Resumé

Af de grunde, som var anført af byretten, tiltrådte landsretten, at appellanten havde benyttet en firmabil på gule plader til privat varekørsel, og at bilen derfor var omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, 1.-9. pkt. Allerede af disse årsager fandt landsretten det uden betydning at tage stilling til, om appellanten lovligt kunne køre i bilen til sit hjem som led i en vagtordning.

Landsretten fastslog videre, at det herefter påhvilede appellanten at afkræfte formodningen for, at bilen ikke havde stået til rådighed for hans private brug siden anskaffelsen. Landsretten fandt ikke, at appellanten havde ført det fornødne bevis herfor, og landsretten fremhævede i den forbindelse særligt, at formodningen ikke kunne afkræftes blot ved at hævde, at bilen udelukkende anvendes til erhvervsmæssig brug, ligesom det heller ikke var tilstrækkeligt, at appellanten havde en privatbil i sin husstand, men at det derimod måtte kræves, at der forelægges konkret bevis for, at bilen aldrig anvendes til privat kørsel, jf. SKM2009.239.HR. Landsretten lagde endvidere til grund, at bilen var egnet til privat benyttelse, men udtalte videre, at det ikke var afgørende, om bilen havde været mere egnet til privat end til erhvervsmæssig anvendelse.

Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom, hvorefter Skatteministeriet blev frifundet.

Reference(r)
Ligningsloven § 16, stk. 4
Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-2 C.A.5.14.1.11

Henvisning
Den juridiske vejledning 2013-2 C.A.5.14.1.12

Parter

A
(Advokat Torben Stenius v/advokat Christian Perplies Nielsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Lotte Lindeloff)

Afsagt af landsdommerne

Taber Rasmussen, Michael Kistrup og Julie Skat Rørdam (kst.)

Byrettens dom af 31. maj 2012 (BS 10E-4912/2010) er anket af A med endelig påstand om, at indstævnte skal anerkende, at appellantens indkomst for 2007 nedsættes med værdien af fri bil opgjort til 73.125 kr.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af appellanten A og af vidnerne MA og KE.

Der er endvidere afgivet vidneforklaring af ES.

A har supplerende forklaret bl.a., at alle bilerne tilhørende H1 ApS havde 2 sæder og varerum. Der var ingen ejeroverenskomst i moderselskabet, og der var ingen af ejerne, der havde særlige stemmefordele. Han var direktør i moderselskabet, H1 Holding ApS, men han skulle ikke lave noget særligt. De var 4 kammerater, der stiftede moderselskabet for det tilfælde, at de skulle lave noget sammen. De var måske 3 driftsledere i H1. Appellanten havde ingen særlige opgaver som driftsleder. Hvis der skulle laves noget på bilerne, f.eks. oliepåfyldning, tog han sig af dette. "Den daglige drift", der omtales i hans ansættelseskontrakt, betyder kørsel. Det er revisorens fejl, at appellanten har underskrevet som "direktion", selv om han ikke var direktør. Den almindelige arbejdstid var i tidsrummet kl. 6-19. Transportvirksomheden skal være til rådighed i 24 timer. Han husker ikke, hvornår Porschen blev købt. Det var KE og MA, der afgjorde, hvem der skulle køre i hvilken bil. Det var sædvanligt, at den, der havde vagt, tog bilen med hjem. Det var ikke tilladt at benytte bilerne privat. Den mobile terminal var af håndholdt type, og terminalen fulgte manden og ikke bilen. Chaufførerne ventede på ture i bilerne. Aftenvagt eller bagvagt var nogenlunde det samme. Når der blev ringet, skulle der køres. Hvis aftenvagten var optaget, f.eks. af en tur, skulle bagvagten tage en eventuel tur, som aftenvagten således ikke kunne tage. G1s vagtskema viser, at han har deltaget i vagtordninger. G1s vagtskema understøtter H1´s vagtskema. Det var, fordi han havde bagvagten, at han tog turen for KE den 3. april 2008. Han skrev kørslen ind i KEs kørselsrapport, fordi man kunne køre ture for hinanden, og fordi bestillingen var sket til KE. Kørselsrapporten for appellanten den 3. april 2008 viser bl.a. kørsler for flyselskaber og kuffertkørsler. Man kan ikke ud af bilaget se, om der er tale om dags- eller aftenkørsler. Kørslerne for flyselskaberne var aftenkørsler. Disse kørsler skete for G1s aftenbagagevagt. Vagtskemaet fra H1 er korrekt udvisende. Vagtskemaer er til brug for aften- og bagagevagten. I dagtimerne kørte de alle. Den kørsel, som appellanten tog for KE, fremgår ikke af appellantens kørselsrapport, men af KEs. Han var hjemme, da KE bad ham tage turen. Han blev kørt til G5 af sin bror, hvor han gjorde sine indkøb. Han ventede derpå på KE, som overdrog ham bilen, som han kunne bruge, når hans aftenvagt begyndte 1 time og et kvarter senere, og til den kørsel, som han tog for KE. Da han blev stoppet af politiet og SKAT den 3. april 2008, bad han efter nogen tid repræsentanterne fra SKAT om at blive færdige, fordi han var sulten og gerne ville hjem for at få noget at spise.

ES har forklaret bl.a., at han i 2008 var kørselsleder i G1. Han og et par andre stod for den daglige drift. G1 havde samarbejdsaftaler med transportvirksomheder, herunder H1. G1 havde døgnåbent og kørte bl.a. for G2. Han har udarbejdet det vagtskema fra G1, der er i sagen. Han mener, at det var H1, der kørte aftenvagten den 3. april 2008. I sidste ende var det KE, der bestemte, hvem han ville sætte til at køre vagten. SS, der har underskrevet en udtalelse fra G1 om, at appellanten kørte aftenvagten den 3. april 2008, er vidnets kollega. I G1s computersystem indtastede man, hvilket vognnummer der kørte turene. Chaufførerne fik hver tildelt et vognnummer. G1 kan ikke se, om chaufførerne bytter bil. Han er bekendt med to situationer, der ligner appellantens, hvor G1 blot har bekræftet, at chaufføren var på vagt, og det har SKAT accepteret. Turbestillingen vedrørende trapezpladerne er nok tastet den 15. april 2008. Datoangivelsen på vagtskemaet for uge 14 i 2008 er forkert. Han vil tro, at det er den angivne ugedag, der er rigtig, og at datoangivelsen ikke er afgørende. Skemaet siger ikke noget om, hvorvidt appellanten havde bagageaftenvagten den 3. april 2008. Skemaet viser aftenvagten.

MA har supplerende forklaret bl.a., at han og KE har lavet vagtskemaet for uge 6-23 i 2008. Der er tale om fuld vagt. H1 havde bl.a. også kuffertvagter for G1. Kurertransporten for G2 blev foretaget om aftenen. Vagtskemaet viser, hvem, der havde kuffertvagten. Chaufførerne var forpligtet til at køre vagterne. Kurernummeret var knyttet til en terminal. Det forekom, at chaufførerne tog terminalerne med, når de skiftede bil. Chaufførerne havde ikke faste biler. H1 købte en Porsche ud fra en vurdering af virksomhedens behov. Porschen er en firehjulstrækker og er velegnet til lange ture. Bilen var tillige en stabil bil. Bilen måtte ikke benyttes privat, og det var der heller ikke nogen, der gjorde. I direktionen for moderselskabet drøftede man fremtidsplaner. Man beskæftigede sig ikke med, hvad der skete i datterselskabet. Hans indkøbsopgaver for H1 kunne angå hvad som helst, f.eks. motorolie og tøj. Han stod også for indkøb af biler. Han stod for den daglige drift i H1 og skulle i den forbindelse sørge for, at alt fungerede. Han kunne overlade nogle af sine opgaver til de ansatte driftsledere, der skulle aflaste ham. Det er revisors fejl, at appellanten i årsrapport for 2007 er anført som "direktion" i H1. Der findes et regnskab for selskabet, som han har underskrevet som direktør. Der er også revisors fejl, at appellanten anføres som "direktion" i årsrapport for 2008/2009. Han kan ikke huske, om årsrapporten efterfølgende er blevet korrigeret. Han tog selv vagter, hvis der var problemer. Der kunne være 10-20 ture på en vagt. H1 stod for mindre transportopgaver. Den, der havde vagten, fik en vagttelefon, og den pågældende skulle sørge for at fordele de transportopgaver, der måtte komme. Man kan ikke af vagtskemaet vedrørende uge 14 i 2008 se, hvem der stod vagten, når der er angivet flere personer på vagt. H1 havde biler i forskellig størrelse, både større og mindre end Porschen, der blev brugt som de andre biler. Det var afskedigelsesgrund at anvende bilerne privat.

KE har supplerende forklaret bl.a., at H1 ikke havde varmestue til chaufførerne. Chaufførerne ventede på ordrer i bilerne. Vidnet fuldførte ikke ordren vedrørende G4, fordi han havde et andet ærinde. Han ringede til appellanten, fordi appellanten skulle have aftenvagten senere. Ordren vedrørende G4 kom ikke ind på vidnets terminal, men blev ringet ind. Han afleverede derefter et afregningsbilag til G1. Appellantens aftenvagt var bagagekørsel, som de udførte hver dag. Vidnet har lavet vagtskemaerne. Vagtskemaerne dækker ikke dagskørsel, men kun bagagevagten. I uge 14 i 2008 havde appellanten og SD bagagevagten. Aftenbagagevagten er ikke en del af G1s vagtskema. G1 kan sagtens se, hvem der har kørt ture på bagagevagten, fordi chaufførerne udfylder blanketter til G1 med kurernumre. Det var vidnet og MA, der besluttede at købe en Porsche. Den er velegnet til lange ture og vinterkørsel. Porschen måtte ikke benyttes privat, og det var afskedigelsesgrund at overtræde dette forbud. Chaufførerne havde pligt til at tage de indkomne ture under deres vagt. Vidnet var direktør i H1, men virkede også som chauffør. Han forestod den daglige drift, herunder administration. Han stod for indkøb af biler og diverse andet. Vidnet kunne overlade nogle opgaver til appellanten. Vidnet har meddelt revisor, at det er en fejl, at appellanten er anført som "direktion" i årsrapport for 2007 for H1. Det er også revisors fejl, at fejlen går igen i årsrapport for 2008. Der er lavet et regnskab, som vidnet har underskrevet, med berigtigelse af fejlen. Chaufførerne kunne ikke på forhånd vide, hvilke opgaver der ville komme på en vagt. Chaufføren kunne tage bilen med hjem, når chaufføren havde vagt. Vidnet havde kurernummer ..., men har ikke underskrevet kvitteringen for modtagelsen af penge vedrørende G4. Han vil afvise, at det kunne forekomme, at en anden ville bruge appellantens kurernummer i lufthavnen i forbindelse med bagagekørsel.

Procedure

Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det tiltrædes af de grunde, der er anført af byretten, at appellanten benyttede Porschen til privat varekørsel, og at bilen er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, 1. - 9. pkt. Det findes derfor uden betydning at tage stilling til, om appellanten lovligt kunne køre i bilen til sit hjem som led i en eventuel vagtordning.

Herefter påhviler det appellanten at afkræfte formodningen for, at bilen har stået til rådighed for ham til privat brug siden anskaffelsen. Det bemærkes i den forbindelse, at det kan lægges til grund, at bilen var egnet til privat benyttelse, men at det ikke er afgørende, om den har været mere egnet til privat end til erhvervsmæssig benyttelse.

Som fastslået af Højesteret i SKM2009.239.HR kan formodningen for, at bilen har stået til rådighed for appellanten privat, ikke afkræftes blot ved at hævde, at bilen udelukkende anvendes til erhvervsmæssig brug, ligesom det ikke er tilstrækkeligt, at der er en privatbil i husstanden, men det kræves derimod, at der forelægges konkret bevis for, at bilen aldrig anvendes til privat kørsel.

Appellanten har ikke ført et sådant bevis.

Byrettens dom stadfæstes derfor.

Appellanten skal betale sagsomkostninger for landsretten til indstævnte til dækning af udgifterne til advokatbistand med i alt 20.000 kr. Ved fastsættelsen af beløbet er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang og varighed.

T h i   k e n d e s   f o r  r e t

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal appellanten, til dækning af udgifterne til advokatbistand, betale 20.000 kr. til indstævnte, Skatteministeriet.

Det idømte betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter