Dato for udgivelse
30 Aug 2004 14:55
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
5. august 2004
SKM-nummer
SKM2004.360.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
24. afdeling, B-2804-02
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Driftsudgifter, ansættelsesfrist, suspension
Resumé

En skatteyder, ansat i en kommunal skatteforvaltning, fandtes ikke at være berettiget til fradrag for udgifter til husleje og køb af inventar i en virksomhed, han drev ved siden af sit sædvanlige ansættelsesforhold.

Landsretten lagde til grund, at den af skatteyderen fremlagte dokumentation for huslejebetaling var fiktiv. Tilsvarende gjaldt bilagene vedrørende anskaffelse af forskelligt kontorinventar, hvor landsretten lagde til grund, at det var købt af en ikke etableret virksomhed, henholdsvis et for længst opløst selskab.

Fradragene var oprindeligt blevet godkendt på den foreliggende dokumentation. Skattemyndighederne kom først senere i besiddelse af oplysninger, der gav anledning til at betvivle bilagenes rigtighed.

Landsretten fandt, at sagsøgeren havde afgivet urigtige oplysninger eller fortiet oplysninger af væsentlig betydning for den ligningsmæssige behandling af sagen og fandt at dette, når endvidere hensås til hans stilling og uddannelsesmæssige baggrund måtte tilregnes ham som i hvert fald groft uagtsomt. Ansættelsesfristen ansås derfor for suspenderet indtil det tidspunkt, hvor skattemyndighederne fik oplysninger, der gjorde dem i stand til at træffe en korrekt skatteansættelse.

Den omstændighed, at der ikke var rejst straffesag mod sagsøgeren eller foretaget indberetning om forholdene til ToldSkat fandtes at være uden betydning.

Skatteministeriet frifundet.

Reference(r)

Skattestyrelsesloven § 35, stk. 4 (dagældende)

Henvisning

Processuelle regler 2004 - 3 G.3.2.2.2


Parter

A
(advokat Poul Bostrup)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Jakob Krogsøe)

Afsagt af landsdommerne

Rosenløv, Fabrin og Annette Andersen (kst.)

Sagen, der er anlagt den 30. september 2002, drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, A, for indkomståret 1996 har ret til fradrag for udgifter til leje af lokaler og til anskaffelse af forskelligt inventar (lamper, bord og stole, kopimaskine og computerbord) i forbindelse med sin personligt drevne virksomhed, og om skattemyndighederne kunne forhøje indkomsten efter udløbet af den ordinære ligningsfrist, jf. § 35 i den dagældende skattestyrelseslov.

Påstande

A har nedlagt endelig påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at hans ansatte personlige indkomst for indkomståret 1996 skal nedsættes med 30.425 kr., subsidiært et mindre beløb.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Subsidiært har Skatteministeriet påstået ansættelsen af As indkomst for indkomståret 1996 hjemvist til fornyet behandling ved ligningsmyndighederne.

Sagsfremstilling

Leje af lokaler

Sideløbende med beskæftigelse som lønmodtager drev A i indkomståret 1996 virksomheden H1, som bl.a foretog bogføring. For det pågældende indkomstår selvangav han et virksomhedsunderskud før renter på 49.765 kr. Beløbet fremgik af et regnskab, der angav at hidrøre fra "H1 Tax Planning International Limited". Foruden oplysning om denne virksomheds adresse m.m. fremgik følgende: "Managing Director's A, KK". Regnskabet var påtegnet af A som revisor.

I resultatopgørelsen for virksomheden var der fradraget udgifter på 12.000 kr. til husleje vedrørende virksomhedens lokaler på ... 11, ....

Det fremgår af sagen, at Ejendomsselskabet G1 A/S fra den 1. september 1994 havde udlejet de pågældende lokaler for 1.790 kr. inkl. varme pr. måned til G2 ApS. Dette selskab var ejet af As far, BO.

Som dokumentation for udgiftens afholdelse havde A over for skattemyndighederne fremlagt 12 dags dato kvitteringer. Den ene kvittering er dateret den 3. januar 1996. De øvrige er dateret med angivelse af måned og år, men uden angivelse af dag. Hver kvittering angiver at vedrøre modtagelsen af et beløb på 1.000 kr. til dækning af husleje og varme for en ikke nærmere angiven periode. Som modtager findes tre forskellige angivelser på kvitteringerne. På 9 af kvitteringerne står modtager angivet som "CJ", på 1 kvittering som "CEJ", og på 2 kvitteringer som "C..E..J", alle ... 11. Kvitteringerne er alle underskrevet "CJ". Ingen af kvitteringerne angiver Ejendomsselskabet G1 A/S eller G2 ApS som modtager.

For landsretten har A som dokumentation for lejeforholdet fremlagt en mellem ham og G2 ved BO den 7. november 1995 indgået fremlejekontrakt, hvorefter H1 fra den 1. januar 1996 "overtager G2's rettigheder og forpligtelser vedrørende de lejede lokaler på ... 11" .

Det er oplyst, at G2 ApS er samme selskab som "G2 til ... ApS", der også er identisk med "G2 Finans ApS". Dette selskabs seneste regnskab (for regnskabsåret 1. juli 1990 til 30. juni 1991) er underskrevet af CJ, om hvis forhold til selskabet der ikke foreligger nærmere oplysninger.

Som dokumentation for, at beløbet på 1.000 kr. er betalt hver måned, har A for landsretten henvist til kontoudskrifter vedrørende sin erhvervskredit i Danske Bank. Heraf fremgår, at der på forskellige datoer er foretaget hævninger på Dankort og på kundekort samt automatudbetalinger. Disse hævninger har i 1996 fundet sted på følgende datoer: 4. februar (2.000 kr.), 4. marts (2.770 kr.), 11. marts (1.200 kr.), 3. april (3.000 kr.), 1. maj (2.500 kr.), 10. maj(1.092 kr.), 4. juni (1.608,50 kr.), 17. juni (3.679, 20 kr.), 26. juni (1.300 kr.), 1. juli (3.500 kr.), 7. august (2.606 kr.), 14. august (2.470 kr.), 9. september (2.000 kr.), 1. oktober (6.000 kr.), 7. oktober (1.493 kr.), 1. november (6.000 kr.), 2. december (3.000 kr.) og 10. december (2.470 kr.). Endvidere har A henvist til kontoudskrifter vedrørende sin konto i F1-Bank, som viser, at der den 4. oktober 1995 er trukket 1.500 kr. til Aldi, og den 12. december 1995, den 28. december 1995, den 11. januar 1996 og den 15. januar 1996 1.300, 500, 1.200 og 500 kr. til ...Have.

For landsretten har A endvidere som dokumentation for virksomhedens brug af lokalerne fremlagt seks fakturaer fra 1996, som er udstedt til ham eller til H1, med angivelse af adressen ... 11.

Lamper, bord og stole

I H1s resultatopgørelse for 1996 var der fradraget udgifter til anskaffelse af to halogenlamper, et arbejdsbord og to kontorstole med i alt 16.375 kr.

Som dokumentation for anskaffelsen heraf havde A henvist til en faktura af 16. september 1996 på i alt 16.375 kr. udstedt af "G3", ... 11 (med samme telefonnummer som H1s) til "H1Bureauet". På fakturaen er med maskinskrift anført: "Betalt", og med håndskrift er der ud herfor angivet "17/1-97" .

Herudover havde A henvist til tre af ham selv underskrevne blå udgiftsbilag af 9. september, 13. september og 16. september 1996, hvorpå der med et kryds er angivet, at de pågældende genstande er købt på kredit.

Kopimaskine og computerbord

I H1s resultatopgørelse for 1996 var der endvidere fradraget udgifter til anskaffelse af en kopimaskine og et computerbord med i alt 6.656 kr.

Som dokumentation for anskaffelsen heraf havde A henvist til en faktura af 20. september 1996 fra G4 A/S, ifølge hvilken dette udstyr har kostet 6.656,25 kr. Med maskinskrift er på fakturaen angivet: "netto kontant". Med håndskrift er der ud herfor anført "17/1-97".

Endvidere havde A henvist til nogle af ham selv underskrevne blå udgiftsbilag af 18. og 20. september 1996, hvorpå det ved afkrydsning er angivet, at de pågældende genstande er købt på kredit.

Det fremgår af en rapport fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at G4 A/S er registreret som binavn til G4.1 Opinion A/S. Selskabet blev stiftet den 15. juni 1989 af CJ. Direktør for selskabet var BO, og i bestyrelsen sad bl.a. BO og CJ. Selskabet blev taget under konkursbehandling den 15. november 1995, og efter at konkursbehandlingen var afsluttet den 30. januar 1996, blev selskabet i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen registreret som opløst den 13. februar 1996.

Der er for landsretten fremlagt sedler af 17. marts og 30. marts 1998 vedrørende udførelse af service på den nævnte kopimaskine. Som modtager af servicen er anført "G5", ... 134, der efter det oplyste er et anpartsselskab, som er stiftet den 9. april 1990 af BO, der også var dette selskabs direktør. Selskabets seneste regnskab (for regnskabsåret 9. april 1990 til 30. juni 1991) var underskrevet af CJ, om hvis nærmere forbindelse til selskabet der ikke foreligger oplysninger.

Skattemyndighedernes behandling af sagen

Den 14. oktober 1997 anmodede K1 Kommune om dokumentation for betaling af husleje, herunder kopi af huslejekontrakten, og for udgifterne til anskaffelse af lamper, bord og stole, henholdsvis kopimaskine og computer.

I brev af 8. november 1997 henviste A til de ovennævnte 12 dags dato kvitteringer og til de ovennævnte fem blå udgiftsbilag. Herudover anførte han følgende:

"Lejemålet ... 11 tilhører "G6 ApS". Jeg fik dog lov til at benytte kontorlokalerne efter kl. 16.00 alle ugens dage mod at betale 1.000 kr/mdr. Beløbet tilsigter at dække de faktiske udgifter til lys varme mv.

I starten af 1997 blev vi uvenner over nogle forbedringsudgifter, som jeg nægtede at betale. Resultatet blev, at CJ tilbageholdte to af mine computtere samt en del inventar.

... "

K1 Kommune godkendte fradragene på dette grundlag den 20. marts 1998.

Ved indkomstopgørelser for 1997 og 1998 havde A på tilsvarende måde som for 1996 foretaget fradrag for udgift til leje af lokalerne ... 11. I den forbindelse havde A som dokumentation for udgiften hertil fremlagt tilsvarende dags dato kvitteringer for huslejebetalingen som for indkomståret 1996. K2 Kommune blev imidlertid den 13. april 2000 opmærksom på, at underskriveren af disse kvitteringer, CJ, var afgået ved døden den 8. september 1997. K2 Kommune nægtede efter korrespondance med A den 14. juli 2000 at godkende fradraget for udgift til lokaleleje for indkomstårene 1997 og 1998, idet kommunen fandt den "indsendte dokumentations troværdighed yderst tvivlsom".

Efter at sagen var blevet overgivet til ...afdelingen, blev A den 23. maj 2000 sigtet for overtrædelse af skattekontrolloven. Told- og Skattestyrelsen har senere i brev modtaget den 7. august 2002 meddelt, at der efter omstændighederne ikke findes fuldt tilstrækkeligt grundlag for at gøre strafansvar gældende.

Den 11. oktober 2000 sendte K2 Kommune underretning til K1 Kommune om, at man var blevet opmærksom på formentlig kritisable forhold vedrørende As indkomstopgørelse for 1996. I den forbindelse blev K1 Kommune bedt om at foretage en skattemæssig revision af 1996-ansættelsen, idet opmærksomheden blev henledt på følgende:

"...

  1. Udgift til husleje beror på dags dato kvitteringer der tilsyneladende ikke hidrører fra udsteder (jfr. kopi af korrespondance vedr. 1997+1998).
  2. Kontorinventar kr. 16.375 kr. inkl. moms købt hos G3 kan eventuelt være et fiktivt køb, jævnfør at telefonnummeret, ..., ifølge fakturaen er identisk med skatteyders telefonnummer ifølge ToldSkat registreringen. Der er ikke fremlagt dokumentation for effektiv betaling.
  3. Kopimaskine og computerbord kr. 6.656,25 inkl. moms er købt hos G4 A/S den 20/9 1996, hvilket selskab er opløst 30/1 1996 ifølge E&S. Der er ikke fremlagt dokumentation for effektiv betaling.

..."

Den 19. marts 2001 meddelte K1 Kommune A, at man agtede at forhøje indkomsten for 1996, idet fradragene ikke kunne godkendes.

Efter at A den 26. marts 2001 havde fremsat indsigelser mod den påtænkte ændring af skatteansættelsen, meddelte K1 Kommune den 16. maj 2001, at de nævnte fradrag ikke kunne godkendes. Kommunen fandt, at A havde givet urigtige oplysninger, og at betingelserne i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, for at genoptage skatteansættelsen derfor var opfyldt. Som begrundelse for at nægte at godkende fradragene anførte kommunen:

"...

At dags dato kvitteringerne ikke hidrører fra udstederen.

...

At inventarkøbet eventuelt kan være et fiktivt køb, jævnfør at telefonnummeret på købsfakturaen er identisk med skatteyders telefonnummer.

...

At der ikke er fremlagt dokumentation for effektiv betaling

...

At kopimaskine og computerbord er købt hos et selskab som på købstidspunktet ikke eksisterer.

At der ikke er fremlagt dokumentation for effektiv betaling

..."

Landsskatterettens kendelse

A indbragte sagen for Landsskatteretten, der den 31. maj 2002 stadfæstede K1 Kommunes afgørelse af 16. maj 2001 for så vidt angår de omhandlede fradrag.

Landsskatterettens kendelse indeholder følgende begrundelse:

"Ad formalitet

Ifølge skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, kan skattemyndighederne ikke afsende et varsel om forhøjelse af en skatteansættelse efter den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. En varslet forhøjelse af en skatteansættelse skal være foretaget senest den 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb, medmindre en anmodning fra den skattepligtige om udskydelse af denne frist er imødekommet. Såfremt den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt og ufuldstændigt grundlag, regnes fristen i stk. 1 fra det tidspunkt, hvor skattemyndighederne kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt ansættelse, jf. § 35, stk. 4. Denne affattelse af dagældende skattestyrelseslov § 35 blev indsat ved lov nr. 1104 af 20. december 1995, som trådte i kraft den 1. januar 1996.

Det bemærkes, at det er uden betydning, hvordan en skattemyndighed er kommet i besiddelse af korrekte, fyldestgørende oplysninger, herunder om det er offentlige myndigheder eller den skattepligtige selv, der har fremskaffet oplysningerne.

Det bemærkes endvidere, at det ikke efter bestemmelsens ordlyd forudsættes, at der skal foreligge et strafbart forhold, men der skal foreligge en kvalificeret og positiv fejl, dvs. at fejlen skal kunne tilregnes den skattepligtige eller dennes repræsentant som forsætlig eller groft uagtsom.

Retten finder ud fra det i sagen oplyste, at skatteforvaltningen ikke i forbindelse med den foretagne ansættelse inden for den i dagældende skattestyrelseslovs § 35 fastsatte frist har haft et tilstrækkeligt grundlag for at foretage en korrekt ansættelse for klageren for det pågældende år, uanset forvaltningen på ligningstidspunktet var i besiddelse af det i sagen omhandlede bilagsmateriale. Retten finder således, at skatteforvaltningen først i forbindelse med oplysningerne fra K2 Skatteforvaltning af 11. oktober 2000 kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt ansættelse. Retten bemærker i den forbindelse, at klageren anses for at have handlet groft uagtsomt ved at have medvirket til, at der blev foretaget en forkert ansættelse, jf. den ved agterskrivelse af 20. marts 1998 meddelte ansættelse. Det findes derfor med rette, at fristen i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, anses for suspenderet.

Skatteforvaltningens ansættelse af 16. maj 2001 anses derfor for gyldig.

Ad realitet

Udgifter til husleje

I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, fradrages. Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Det påhviler den skattepligtige, at dokumentere sine udgifter og disses tilknytning til indkomstopgørelsen.

Retten finder, at det ikke kan anses for dokumenteret eller sandsynliggjort, at klageren i det påklagede år har afholdt fradragsberettigede udgifter i forbindelse med leje af lokalerne på ... 11. Der er herved henset til, at der ikke over for retten er fremlagt lejekontrakt eller anden aftale om klagerens indgåelse af lejemålet, og at de fremlagte dags dato kvitteringer ikke kan anses som behørig dokumentation for klagerens betaling af husleje. Retten henviser til, at de pågældende dags dato kvitteringer ikke indeholder påtegninger om, at betalingen dækker klagerens indbetaling af husleje, ligesom den på kvitteringen angivne modtager angiveligt er identisk med den person, som har kvitteret for beløbenes modtagelse. Den påklagede ansættelse vil derfor være at stadfæste på dette punkt.

Ad kontorinventar

...

Retten finder, at klageren ikke ved fremlæggelsen af faktura af 16. september 1996 har dokumenteret udgiftsafholdelsen og dennes tilknytning til indkomstopgørelsen. Retten har herved henset til, at det af klageren anførte vedrørende sælgers identitet ikke findes at have afkræftet formodningen om et vist sammenfald mellem køber og sælger. Den påklagede ansættelse stadfæstes derfor.

Ad kopimaskine og computerbord

...

Retten finder, at klageren ikke ved fremlæggelsen af faktura af 20. september 1996 har dokumenteret at have afholdt udgifter til køb af kopimaskine og computerbord i det påklagede år. Der er herved henset til, at det på fakturaen figurerende sælgende selskab på det angivne salgstidspunkt var gået konkurs og opløst af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

..."

Forklaringer

Der er afgivet partsforklaring af A og vidneforklaringer af PB og NS.

A har forklaret, at han er cand. merc. aud. og master i taxlaw. Han er fuldmægtig i skatteforvaltningen i K3 Kommune. Han har tidligere været ansat i Told- og Skattestyrelsen og i skatteforvaltningen i K4 Kommune. Han har således et godt kendskab til skatteret og til de krav, der stilles i forbindelse med dokumentation for fradrag i indkomstgrundlaget.

Fra januar til august 1995 arbejdede han som revisor for .... Han var herefter arbejdsløs. Hans far foreslog ham derfor at starte selvstændig virksomhed og tilbød ham at leje lokalerne på ... 11, som faderen selv havde lejekontrakt på. Faderens daværende samlever, HS, skulle have påbegyndt virksomhed i lokalerne, men det blev ikke til noget.

Han fik en fremlejekontrakt på lokalerne. Han ville drive virksomhed med bogføring og reprotryk. Hans far skulle skaffe arbejdsopgaver til ham. Virksomheden skulle påbegyndes den 1. januar 1996, men forinden fik han pr. denne dato fuldtidsansættelse i skatteforvaltningen i K4 Kommune. Han var derfor ikke længere interesseret i en fuldtids virksomhed og aftalte med faderen, at han skulle betale husleje i forhold til sit forbrug af lokalerne. Faderen skulle betale resten mod at have lov til at bruge lokalerne selv eller udlåne dem til andre.

CJ startede virksomhed i 1996 og skulle bruge lokalerne om formiddagen. I december 1995 betalte han og CJ hver for sig den fulde leje på 1.790 kr. for januar måned til hans far. Meningen var, at faderen skulle fordele lejen imellem dem i forhold til den tid, de hver især brugte lokalerne, og regulere det over næste måneds husleje. I februar ville faderen således beregne, hvor meget de skulle have tilbagebetalt vedrørende januar, samtidig med at der skulle ske afregning for februar. Ifølge fordelingen var hans husleje 1.000 kr., og CJs var 790 kr. CJ fik derfor en kvittering på, at han skulle have 1.000 kr. tilbage. Han fik selv en kvittering på, at han skulle have 790 kr. tilbage. Denne fordeling og fremgangsmåde blev anvendt i hele 1996. Det ændrede sig i 1997 og 1998, idet han brugte lokalerne mindre, og idet CJ døde. Han kan ikke forklare, hvorfor afregningen skete efter samme system også efter CJs død. Hans far administrerede ordningen, modtog pengene og udarbejdede også selv dagsdatokvitteringerne, idet han underskrev dem med CJs navn. Hans far døde i 2001.

Lejebetalingen skete på forskellig måde. Enten betalte han den fulde husleje for faderen, når han havde et ærinde på posthuset, eller også betalte han sin andel af lejen direkte til faderen, der så selv sørgede for betalingen. Når han hævede kontanter til huslejen, hævede han også kontanter til andre formål. De markerede poster i kontoudskrifterne er de hævninger, som mest sandsynligt indeholder huslejebeløbet.

Hans far havde købt møbler til HS. Faderen spurgte i slutningen af 1995, om han ville overtage møblerne, hvilket han gjorde. Han kan ikke forklare, hvorfor der er anvendt en faktura fra "G3". Det er formentlig, fordi varerne blev leveret til denne virksomhed, således at man på den måde kan følge transaktionssporet. Han handlede med sin far, men han ved ikke, om faderen handlede for HS. I september 1996 var der ingen virksomhed på ... 11, som hed "G3". Han overtog telefonabonnementet på lejemålet. Det er baggrunden for, at telefonnummeret på "G3" og hans virksomhed er identisk. Hans far har lavet fakturaen.

Virksomheden gik dårligt, og faderen ville gerne hjælpe. På hans fødselsdag den 17. januar 1997 eftergav faderen ham derfor beløbet som en gave.

Faderen skaffede ham kopimaskinen og computerbordet. Han fik tingene leveret i februar/marts 1996. Han rykkede faderen flere gange for en faktura, men fik den først i september 1996. Han lavede ikke bilag, da han modtog tingene, fordi han mente, at det ikke havde nogen betydning. Han drøftede ikke med faderen, hvem der ejede tingene eller solgte dem. Han kendte ikke til selskabet G4 A/S og spurgte heller ikke herom. Hans far havde kontakt med mange virksomheder. Hans far lavede fakturaen. Faderen eftergav ham beløbet som en gave på hans fødselsdag den ... 1997.

G5 ApS var hans fars selskab. Han formoder, at servicesedlen på kopimaskinen lyder på dette selskabs navn, fordi selskabet oprindelig har købt maskinen. Han har ikke selv rekvireret service på maskinen.

Da han modtog brevet af 14. oktober 1997 fra K1 Kommune, bad han faderen om en kopi af fremlejekontrakten. Da han ikke fik den inden for svarfristen på 14 dage, ringede han til skattevæsenet og sagde, at han kun havde dags dato kvitteringer, idet han manglede kontrakten. Den pågældende sagsbehandler, NS, sagde, at det var i orden, hvis blot han oplyste, hvilket af faderens selskaber, der var udlejer, idet NS ville foretage en krydsrevision. Han sendte derfor kvitteringerne sammen med en redegørelse vedrørende huslejen. Det er en fejl, at han har angivet G6 ApS som udlejer. Han troede, at det var et binavn til G2. Han nævnte i telefonen, at CJ var død. Han nævnte også, at kvitteringerne ikke var underskrevet af den, som de angiver, men af hans far. Han burde nok i redegørelsen have henvist til telefonsamtalen med NS.

Fakturaerne fra "G3" og G4 A/S blev også sendt til skattevæsenet. Han oplyste ikke, at møblerne, kopimaskinen og computerbordet var blevet betalt ved, at faderen ydede ham en gave, fordi han ikke blev spurgt om det, og fordi han ikke fandt det relevant.

Han forstod på NS, at han kun skulle sende yderligere materiale, hvis han blev bedt om det. Han har først fremlagt lejekontrakten under denne retssag, idet han ikke tidligere er blevet bedt herom.

Han har selv udarbejdet regnskabet for 1996 og vedlagt det selvangivelsen. Det var for sjov, at han trykte regnskabet på papir, der angav at stamme fra et firma ved navn "H1 Tax Planning International Limited", ligesom det var for sjov, at han gav det udseende af, at firmaet havde to administrerende direktører. Hans fulde navn er A KK .

PB har forklaret, at hun havde kendt BO siden 1980. De var gode venner. Hun kender også A. BO boede på ... 134, og hun var flere gange med ham henne i lejemålet på ... 11.

I 1996 brugte A lejemålet til sin bogføringsvirksomhed. Der stod H1 på døren. Andre havde også deres gang i lokalerne, herunder CJ. Hun ved ikke, hvem der betalte lejen for lokalerne.

Der var kontorinventar og computere i lokalerne. Hun mener, at BO havde anbragt tingene der.

Det var planlagt, at HS skulle drive "G3" fra lejemålet. Der blev lavet brevpapir, men forretningen blev ikke til noget.

NS har forklaret, at han siden 1996 har været ansat i skatteforvaltningen i K1 Kommune.

Han behandlede As sag. Han kan ikke umiddelbart huske As brev af 8. november 1997. Han havde ingen telefonisk kontakt med A i forbindelse med brevet. Han fik ikke yderligere oplysninger af A, og der har heller ikke senere været telefonisk kontakt mellem ham og A. Hvis der havde været telefonisk kontakt, ville han have noteret det i sagen i overensstemmelse med offentlighedslovens regler.

Anbringender

A har gjort gældende, at det er ubestridt, at han i indkomståret 1996 drev virksomhed under navnet H1. Dette skete fra lejede lokaler på ... 11, hvilket fremlejekontrakten dokumenterer. De seks fakturaer stilet til H1, ... 11, understøtter også, at virksomheden blev drevet fra denne adresse. Dags dato kvitteringerne og kontoudskrifterne dokumenterer, at A betalte leje for lokalerne. Han har derfor fradragsret for lejeudgifterne.

Han købte lamper, arbejdsbord og stole af sin far, BO, som havde købt tingene til "G3".

Fakturering skete derfor fra smykkeshoppen. Der blev endvidere udfærdiget blå udgiftsbilag. A skyldte sin far købesummen, der blev eftergivet den 17. januar 1997, hvor faderen ydede ham en gave. Der er således dokumentation for anskaffelsen af tingene og for købesummens betaling. Han har derfor ret til fradrag herfor.

Anskaffelsen af kopimaskinen og computerbordet er dokumenteret ved fakturaen fra G4 ApS, ligesom der blev udfærdiget blå udgiftsbilag. Servicesedlerne beviser eksistensen af kopimaskinen. A skyldte sin far købesummen, der blev eftergivet den 17. januar 1997, hvor faderen ydede ham en gave. Der er således dokumentation for anskaffelsen af tingene og for købesummens betaling, og han har derfor ret til fradrag herfor.

Ansættelsen af hans indkomst på de ovennævnte punkter for indkomståret 1996 er sket for sent, idet den ordinære ligningsfrist udløb den 1. maj 2000, jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 1. Skattestyrelseslovens § 35, stk. 4, kan ikke medføre suspension af ligningsfristen, idet han ikke har udvist forsæt eller grov uagtsomhed. K1 Kommune godkendte bilagene efter en telefonsamtale med ham, og der er ikke senere kommet oplysninger frem, som kommunen ikke kunne have fremskaffet allerede i forbindelse med ligningen i 1997/1998.

Der er ikke grundlag for suspension, når strafforfølgning frafaldes, og når der ikke er sket indberetning til told- og skatteregionen som foreskrevet i cirkulære nr. 71 af 12. april 1996 om skattemyndighedernes skatteansættelsespligter efter skattestyrelsesloven.

Skattemyndighederne har ikke reageret inden for rimelig tid, efter de blev bekendt med de forhold, som begrunder suspensionen af ligningsfristen. Allerede den 13. april 2000 blev skattemyndighederne bekendt med CJs død, men først den 19. marts 2001 blev ændringen af ansættelsen varslet. Også af den grund er ansættelsen sket for sent.

Skatteministeriet har gjort gældende, at A ikke har dokumenteret, at han i 1996 har afholdt udgifter til leje af lokaler på ... 11, som berettiger ham til fradrag. Fremlejekontrakten er først dukket op under retssagen. Den påståede fordelingsaftale vedrørende huslejen og administrationen heraf savner fornuft. Dags dato kvitteringerne er udarbejdet af As far og underskrevet med en andens navn. Kvitteringerne er fiktive og derfor uden bevismæssig værdi. Kontoudskrifterne dokumenterer heller ikke, at der rent faktisk er sket betaling af leje.

A har ikke godtgjort, at han har købt lamper, bord og stole. Fakturaen er udstedt af "G3", der ikke eksisterede på købstidspunktet. Dette var A fuldt ud bekendt med. Det er ikke dokumenteret, at der er sket effektiv betaling, eller at betaling er sket ved gældseftergivelse. Købet er fiktivt, og A har derfor ikke ret til fradrag for den påståede udgift.

A har heller ikke godtgjort, at han har anskaffet kopimaskine og computerbord. Den angivelige sælger var på salgstidspunktet et opløst selskab ejet af As far. Af servicesedlerne på kopimaskinen fremgår, at det var faderens selskab, G5 ApS, som fik udført service til trods for, at maskinen da angiveligt var solgt til A. Dette skaber en formodning for, at A ikke reelt har erhvervet aktiverne. Det er ikke dokumenteret, at der er sket effektiv betaling eller betaling ved gældseftergivelse. A har derfor ikke ret til fradrag herfor.

Ansættelsen af As indkomst for indkomståret 1996 på de omhandlede punkter er sket rettidigt, idet ligningsfristen har været suspenderet, jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 4, på grund af forhold, der kan tilregnes A som i hvert fald groft uagtsomme.

K1 Kommune havde ikke grund til at betvivle rigtigheden af As bilag. Der var ingen telefonisk kontakt med skattemyndighederne. A var fuldt ud bekendt med omstændighederne ved udstedelsen af dags dato kvitteringerne og fakturaerne fra "G3" og G4 A/S, der må betegnes som usædvanlige. Ikke mindst som følge af hans uddannelse og stilling måtte han indse, at oplysningerne om disse omstændigheder var åbenbart relevante, for at skattemyndighederne kunne foretage en korrekt ansættelse. Det må derfor tilregnes ham som i hvert fald groft uagtsomt, at han undlod loyalt at oplyse skattemyndighederne herom.

Først ved modtagelsen af oplysningerne fra K2 Kommune den 11. oktober 2000 fik K1 Kommune tilstrækkelige oplysninger til at kunne foretage en korrekt skatteansættelse. Ligningsfristen har været suspenderet indtil dette tidspunkt eller i hvert fald indtil den 13. april 2000, hvor K2 Kommune blev bekendt med, at CJ var død.

Det er uden betydning for spørgsmålet om suspension, at Told- og Skattestyrelsen har frafaldet at gøre strafansvar gældende. Bedømmelsen af det strafferetlige spørgsmål kan ikke påvirke den ligningsmæssige bedømmelse, idet disse forhold behandles af to forskellige myndigheder. Det er ligeledes uden betydning, om man har overholdt en intern ordensforskrift om indberetning til told- og skatteregionen.

Den dagældende skattestyrelseslov krævede ikke, at en genoptagelsesanmodning skulle varsles inden rimelig tid efter modtagelsen af de oplysninger, som begrundede suspensionen af ligningsfristen. Skattemyndighederne har under alle omstændigheder reageret med den fornødne hurtighed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Kvitteringerne for huslejebetalingen er ifølge As forklaring underskrevet af As far med en andens navn. Forklaringen om fordelingsaftalen mellem A og CJ og administrationen heraf står alene og forekommer utroværdig. Kontoudskrifterne godtgør ikke, at der er sket betaling af leje. Det kan herefter ikke lægges til grund, at A har lejet de pågældende lokaler til brug for sin virksomhed af den angivne udlejer, og de fremlagte bilag må anses for fiktive.

Det samme gælder bilagene vedrørende anskaffelsen af forskelligt kontorinventar. Disse genstande har A efter det fremkomne købt af en ikke etableret virksomhed, "G3", henholdsvis af et selskab, der på det relevante tidspunkt for længst var opløst.

A var på denne baggrund ikke berettiget til at foretage de nævnte fradrag.

Ved at have foretaget disse fradrag og ved at støtte disse på de nævnte dags dato kvitteringer og de blå udgiftsbilag, samtidig med at A gav det indtryk, at udlejeren af lokalerne var CJ, og at sælgerne af det nævnte inventargenstandene var eksisterende virksomheder, uden at oplyse sagens rette sammenhæng, findes A at have givet urigtige oplysninger eller at have fortiet oplysninger af væsentlig betydning for den skattemæssige behandling af sagen.

Landsretten forkaster i den forbindelse efter bevisførelsen As forklaring om, at han telefonisk har givet sagsbehandleren hos skattevæsenet de pågældende oplysninger.

Navnlig efter As stilling og uddannelsesmæssige baggrund findes det at måtte tilregnes ham som i hvert fald groft uagtsomt, at skattemyndighederne foretog ansættelsen på et ufuldstændigt grundlag, jf. den dagældende skattestyrelseslov § 35, stk. 4.

Hverken den omstændighed, at der ikke blev rejst nogen straffesag mod A, eller at der ikke er sket indberetning til told- og skatteregionen kan føre til noget andet resultat.

Landsretten finder, at skattemyndighederne ikke tidligere end den 13. april 2000 ved modtagelsen af oplysningen om CJs død fik anledning til at betvivle rigtigheden af As bilag, og at skattemyndighederne først da kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt ansættelse.

Uanset at ændringen af ansættelsen ikke blev varslet før den 19. maj 2001, kan hensyn til A under de foreliggende omstændigheder ikke afskære skattemyndighederne fra at ændre ansættelsen.

Skatteministeriets frifindelsespåstand tages herefter til følge.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage betale 10.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.