Dato for udgivelse
06 Dec 2012 09:46
SKM-nummer
SKM2012.717.SKAT
Myndighed
Skatteministeriet
Sagsnummer
12-0220606
Dokument type
SKAT-meddelelse
Emneord
Personalegoder, værdiansættelse, fri bolig, personalelån
Resumé

Værdiansættelse for 2013 af visse personalegoder, herunder fri bolig

Hjemmel

Ligningsloven § 16

Reference(r)

Ligningslovens § 16

Henvisning

Den juridiske vejledning 2012-4, afsnit C.A.5.1.2

Henvisning

Den juridiske vejledning (2013-1), afsnit C.A.5.1.2.


Værdiansættelse for 2013 af visse personalegoder

1. Personalegoder værdiansættes til markedsværdien

Personalegoder, der er skattepligtige i henhold til ligningslovens § 16, værdiansættes skattemæssigt som udgangspunkt til markedsværdien.

Betaler den ansatte vederlag til arbejdsgiveren mv. for benyttelse af et personalegode, reduceres værdiansættelsen med beløbet.

For køb af varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren udbyder til salg som led i sin virksomhed, gælder dog, at der alene skal ske beskatning af den ansattes fordel ved købet, i det omfang rabatten overstiger arbejdsgiverens avance.

Tilskud af forholdsvis begrænset omfang til kaffe-, kantine- og kunstordninger samt tilsvarende ordninger, der kun er til rådighed på arbejdspladsen, beskattes ikke.

Goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere mv. overstiger 5.500 kr. for 2013, jf. ligningslovens § 16, stk. 3. Den beløbsmæssige bagatelgrænse finder ikke anvendelse på personalegoderne fri bil, fri sommerbolig, fri lystbåd, fri kost og logi (når værdiansættelsen foretages efter de af Skatterådet fastsatte normalværdier), fri telefon herunder fri datakommunikationsforbindelse og fri computer med tilbehør, fri helårsbolig, personalelån og tv- og radiolicens.

Goder, som arbejdsgiveren ikke har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, herunder julegaver i form af naturalier, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra én eller flere arbejdsgivere mv., overstiger et grundbeløb på 1.000 kr. pr. år, jf. ligningslovens § 16, stk. 3. Hvis den samlede værdi af personalegoderne overstiger beløbsgrænsen på 1.000 kr., bliver medarbejderen beskattet af værdien af alle goderne og ikke kun af det overskydende beløb.

Det bemærkes, at bagatelgrænserne på 5.500 kr. og 1.000 kr. reguleres efter personskattelovens § 20, men at opreguleringer af beløb efter denne bestemmelse ikke sker i årene 2009-2013.

Skatteministeriet har ikke længere til hensigt at udsende en særskilt meddelelse om værdiansættelse af personalegoder. Værdiansættelse af personalegoder vil fremover kun fremgå af Den juridiske vejledning.

2. Værdi af fri bil, fri sommerbolig og fri lystbåd

Værdiansættelsen for fri bil, fri sommerbolig og fri lystbåd fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4-6.

3. Værdi af fri telefon, computer og internetadgang

Med virkning fra 1. januar 2012 blev beskatning af fri telefon, computer og internetadgang genindført med udgangspunkt i de regler, der var gældende før 1. januar 2010, hvor multimediebeskatningen blev indført.

De omfattede goder svarer således til de goder, der indtil 1. januar 2012 var omfattet af multimediebeskatningen - det vil sige telefon, computer eller datakommunikationsforbindelse.

En computer, som anvendes arbejdsmæssigt, og som ikke er stillet til rådighed som led i en aftale om lønnedgang, er skattefri. Internetforbindelser, der giver adgang til arbejdsgiverens netværk, udløser heller ikke beskatning.

Hvis arbejdstageren efter den 1. januar 2012 har indgået aftale med arbejdsgiveren om at få stillet en computer til rådighed ved lønnedgang, medregnes et beløb svarende til 50 pct. af udstyrets nypris ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det eller de indkomstår, hvor udstyret er til rådighed. Har udstyret kun været til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori udstyret ikke har været til rådighed.

Fri telefon beskattes med 2.500 kr. årligt pr. person (2013-niveau), dog nedsat med 25 pct. til 1.875 kr. for ægtefæller, hvor begge har fri telefon. Det er en betingelse for ægtefællerabatten, at ægtefællernes samlede skattepligtige værdi af goderne før reduktion udgør et grundbeløb på mindst 3.300 kr. (2013-niveau).

For fri telefon gælder desuden, at den skattepligtige værdi på 2.500 kr. pr. person gælder, uanset om arbejdsgiveren fuldstændigt eller op til et vist beløb refunderer den skattepligtiges telefonudgifter eller en procentdel af udgifterne. Den skattepligtige værdi gælder også, selv om der eventuelt kan være tale om et mindre beløb end 2.500 kr., da den skattepligtige værdi kan dække andet end løbende telefonudgifter. Den skattepligtige har således ikke mulighed for at fratrække egne udgifter til telefon i den skattepligtige værdi.

Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20. Beløbsgrænserne reguleres dog ikke i årene 2010 til 2013. Den normale regulering af beløbsgrænserne i henhold til personskattelovens § 20 genoptages fra indkomståret 2014.

4. Værdi af fri helårsbolig

Ansatte, der har hel eller delvis fri helårsbolig til rådighed, beskattes, såfremt der betales en leje, der ligger under den faktiske markedsleje.

De skematiske satser for værdiansættelse af fri eller delvis fri helårsbolig er afskaffet med virkning fra 1. januar 2013, jf. SKM2012.474.SKAT. Til brug for beskatningen af den ansatte skal der derfor fra 1. januar 2013 foretages en individuel vurdering af den enkelte boligs udlejningsværdi.

Den ansatte beskattes af forskellen mellem den faktisk betalte leje og boligens markedsværdi.

Hvis arbejdsgiveren mv. udover den fri bolig også betaler for udgifter, der normalt afholdes af lejeren, fx el, varme mv., skal betalingen herfor beskattes.

For ansatte, til hvis helårsbolig, der er knyttet bopæls- og fraflytningspligt eller kun fraflytningspligt, gives et nedslag i værdien efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 7 og 8, jf. nedenfor.

4.1 Bopæls- og fraflytningspligt

Hvis der til en helårsbolig, som en ansat har fået stillet til rådighed, er knyttet bopæls- og fraflytningspligt, gives der ved beregningen af den skattemæssige værdi af boligen et nedslag på 30 pct. i værdien efter markedslejen.

Det skattepligtige beløb efter nedslaget kan højst udgøre et maksimumsbeløb svarende til 15 pct. af den ansattes faste pengeløn (den sædvanlige løn i form af penge før beregning af arbejdsmarkedsbidrag og skat samt eventuelt eget pensionsbidrag).

Maksimumsbeløbet skal dog mindst beregnes som 15 pct. af 160.000 kr.

4.2 Fraflytningspligt

Ved opgørelsen af den skattemæssige værdi af en helårsbolig, som den ansatte ikke har pligt til at bebo, men alene pligt til at fraflytte ved ansættelsens ophør, gives et nedslag på 10 pct. i værdien efter markedslejen.

5. Værdi af personalelån

Ansatte i finanssektoren, der har optaget lån hos eller gennem arbejdsgiveren, skal i henhold til ligningsloven § 16, stk. 3, alene beskattes i det omfang, lånet er ydet til en lavere rente, end hvad der svarer til arbejdsgiverens omkostninger (kostprisen for de penge, der udlånes) i forbindelse med lånet.

For andre ansatte, der har optaget lån hos eller gennem arbejdsgiveren til en lavere rente end på almindelige markedsvilkår, skal den herved opnåede fordel beskattes.

Med udtrykket "gennem arbejdsgivere" menes, at lån kan optages på anden måde end direkte hos arbejdsgiveren, men der skal være tale om, at arbejdsgiveren også hæfter for lånet. Hvis arbejdsgiveren blot formidler lån, og yder et tilskud til udgiften for at nedbringe den renteudgift, som den ansatte skal betale til långiver, er der tale om et tilskud til lønnen, som skal beskattes efter de almindelige regler herom. 

Den ansatte vil som udgangspunkt være skattepligtig af værdien af forskellen mellem den betalte rente og den af Finanstilsynet fastsatte referencerente i henhold til § 213, stk. 2 i lov om finansiel virksomhed jf. lovbekendtgørelse nr. 705 af 25. juni 2012 (svarende til den tidligere mindsterente i kursgevinstlovens § 38). Låntageren kan samtidig fratrække et tilsvarende beløb som yderligere renteudgift (kapitalindkomst).

Hvis den betalte rente er lavere end renten i henhold til § 213, stk. 2 i lov om finansiel virksomhed (svarende til den tidligere mindsterente), men svarer til den rente, der henholdsvis modsvarer arbejdsgiverens omkostninger, henholdsvis kan opnås på almindelige markedsvilkår, kan denne lægges til grund, og der skal derfor ikke ske beskatning.

Den af Finanstilsynet fastsatte referencerente efter lov om finansiel virksomhed § 213, stk. 2 offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside på http://finanstilsynet.dk/da/Tal-og-fakta/Oplysninger-for-virksomheder/Rente-til-beregning-af-reserver.aspx.

6. Værdi af privat benyttelse af særligt køretøj

Ansattes private kørsel i biler, der efter deres art og fremtræden ikke er anvendelige som alternativ til en privat bil, beskattes ikke efter de almindelige regler om firmabil til rådighed for privat kørsel, jf. ligningslovens § 16, stk. 4 (procentreglerne). Det drejer sig om fx lastvogne, kranvogne, værkstedsvogne og andre specialkøretøjer.

Hvis den ansatte anvender bilen i eget erhvervsmæssigt øjemed, eller den private anvendelse ikke sker i tilknytning til den erhvervsmæssige anvendelse af bilen, skal anvendelse af arbejdsgiverens bil beskattes med et beløb, der svarer til det, det vil koste den pågældende at leje en bil med tilsvarende anvendelsesmuligheder, jf. ligningsloven § 16, stk. 3.

Ansattes private kørsel i de nævnte særlige køretøjer, der sker i tilknytning til en erhvervsmæssig kørsel, og som overstiger 1.000 km. om året, beskattes med den fastsatte kilometertakst for godtgørelse for erhvervsmæssig kørsel. For 2013 er satsen 3,82 kr. pr. km.  

7. Ikrafttræden mv.

Meddelelsen har virkning fra den 1. januar 2013. 

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter