Indhold

Dette afsnit handler om hovedreglerne for godtgørelse af energiafgift af de enkelte energiprodukter og elektricitet. De afgørelser, domme mv. som er nævnt i afsnit E.A.4.6.7, er også relevante for dette afsnit.

Afsnittet indeholder:

  • Regel og lovgrundlag
  • Elektricitet
  • Gas
  • Stenkul, brunkul og koks mv.
  • Mineralolieprodukter
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser,  SKM-meddelelser mv.

Regel og lovgrundlag

Momsregistrerede virksomheder kan som hovedregel opnå hel eller delvis godtgørelse af afgift af energiprodukter og elektricitet forbrugt i virksomheden til procesformål.

Godtgørelsen ydes i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående moms af energiprodukter og varme. Det vil sige fuld fradragsret for den indgående moms, medmindre virksomheden kun har delvis fradragsret for indgående moms. Se xELAL § 11x, stk. 5, 1. pkt., GASAL § 10, stk. 2, 1. pkt., KULAL § 8, stk. 2, 1. pkt. og xMINAL § 11x, stk. 2, 1. pkt., samt ML § 37, stk. 1, ved fuld fradragsret, og ML § 38, stk. 1 og 2, ved delvis fradragsret.

Afgift af mineralolie i form af motorbrændstof, karburatorvæske eller smøreolie og lignende godtgøres ikke. Dog godtgøres afgiften af motorbrændstof anvendt til momspligtig virksomhed inden for jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug eller pelsdyravl. Endvidere godtgøres afgiften af mineralolie anvendt som motorbrændstof for transport fra en ejendoms område af egne produkter, der stammer fra den nævnte momspligtige virksomhed. Se xMINAL § 11x, stk. 2, 2. - 3. pkt., og x§ 11x, stk. 3.

I dette og de følgende afsnit vil jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug eller pelsdyravl blive samlet under betegnelsen "jordbrug, gartneri og skovbrug mv."

Afgift af gas anvendt som motorbrændstof godtgøres ikke, medmindre gassen er anvendt som motorbrændstof ved afprøvning af gasmotorer i forbindelse med produktion af disse, eller er anvendt til momspligtig virksomhed inden for landbrug mv. Ligeledes godtgøres afgiften af gas for transport fra en ejendoms område af egne produkter, der stammer fra den nævnte momspligtige virksomhed. Se GASAL § 10, stk. 2 - 3, og xMINAL § 9x, stk. 6.

Afgift af benzin godtgøres ikke, ligesom afgift af motorbrændstof anvendt i registrerede motorkøretøjer heller ikke godtgøres. Se xMINAL § 11x, stk. 1, 1. led, og stk. 3, sidste pkt. og GASAL § 10, stk. 3, sidste pkt.

xVarmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, og som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 2 eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 2 den 1. oktober 2005 eller 3) er omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., kan lov for lov få godtgjort en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtig elektricitet og afgiftspligtige brændsler anvendt til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, som kraft-varme-kapaciteten vedrører. x

En virksomhed har kraftvarmekapacitet, hvis 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet.

Ordningen benævnes også "el-patronordningen". Se xELAL § 11x, stk. 16 og 17, GASAL § 8, stk. 4 og 5, KULAL § 7, stk. 3 og 4 og xMINAL § 9x, stk. 4 og 5.

Se også

Se også afsnit E.A.4.3.9 om afgiftslempelse for fjernvarme (el-patronordningen).

Elektricitet

xMomsregistrerede virksomheder kan som udgangspunkt få godtgjort elafgift xaf den afx virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet, herunder den afgiftspligtige elektricitet, som en udlejer af havneplads forsyner sine lejeres medbragte lystfartøjer med uden særskilt betaling, og den afgiftspligtige elektricitet, som en udlejer af campingplads forsyner sine lejeres medbragte campingenheder og køretøjer med uden særskilt betaling.x

Se også

xSe også xELAL § 11x, stk. 1.x

xBilagsvirksomheder, jf. bilag 1 til LBK nr. 308 af 24. marts 2017, har ikke mulighed for at få godtgjort afgiften af elektricitet til procesformål til udgangen af 2022. Bilagsvirksomheder er eksempelvis advokater, revisorer, m.v.x

xFor bilagsvirksomheder har § 1, nr. 3-8, 10-15 og 17-27 i lov nr. lov nr. 2225 af 29. december 2020 først virkning fra og med den 1. januar 2023. Det betyder, at tidligere regler vedrørende opgørelse af rumvarme m.v. og proces gælder til udgangen af 2022. x

xBilagsvirksomheder, men ikke andre momsregistrerede virksomheder, er omfattet af følgende regler indtil udgangen af 2022:x

xSom udgangspunkt kan der ikke opnås godtgørelse for afgift af energiforbrug anvendt til rumvarme, varmt brugsvand eller komfortkøling. Se xELAL § 11x, stk. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 1321 af 26. august 2020.x

xSiden den 1. januar 2012 har der dog været undtagelser, som har omfattet bl.a. bilagsvirksomheder. Efter undtagelsen har det været muligt at få delvis godtgørelse af elafgiften for forbrug af elektricitet anvendt til rumvarme, varmt brugsvand og komfortkøling. x

xFor at bilagsvirksomheder kan få hel godtgørelse af afgift af elektricitet til rumvarme, kulde mv., dvs. formål omfattet af ELAL § 11, stk. 3, 7., jf. lovbekendtgørelse nr. 1321 af 26. august 2020, skal den godtgørelsesberettigede mængde elektricitet være opgjort som den faktiske mængde elektricitet forbrugt i de nævnte anlæg opgjort efter måler. Se ELAL § 11, stk. 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 1321 af 26. august 2020x


Campingpladser og lystbådehavne

xVed lov nr. 104 af 13. februar 2018 blev det vedtaget, at momsregistrerede campingpladser og lystbådehavne kan få tilbagebetalt afgiften af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet, herunder den afgiftspligtige elektricitet, som en udlejer af havneplads forsyner sine lejeres medbragte lystfartøjer med uden særskilt betaling, og den afgiftspligtige elektricitet, som en udlejer af campingplads forsyner sine lejeres medbragte campingenheder og køretøjer med uden særskilt betaling. Se ELAL § 11, stk. 1.x

xFra den 1. januar 2018 skal den afgiftspligtige elektricitet, som en momsregistreret campingplads og lystbådehavn forsyner sine gæster medbragte campingvogne m.v. og lystbåde med uden særskilt betaling, anses for at være forbrugt af henholdsvis campingpladsen og lystbådehavnen. Det betyder, at den omfattede elektricitet ikke længere anses som værende forbrugt ikke-erhvervsmæssigt af campingpladsen eller lystbådehavnen men derimod at være omfattet af virksomhedens eget erhvervsmæssige forbrug som vedrører enten proces eller rumvarme.x

xDet er en betingelse for tilbagebetalingen, at campingpladsen og lystbådehavnen forsyner sine gæsters medbragte lystfartøjer eller campingenheder og køretøjer uden særskilt betaling herfor. Dette indebærer, at gæsternes betaling ikke må afhænge af, hvor meget elektricitet den enkelte gæst har forbrugt under opholdet.x

xEksempler på tilfælde, der er omfattet af begrebet "uden særskilt betaling" kan være følgende:x

  1. xFastpris for elforbruget uanset forbrug men særskilt opkrævet hos gæsten. F.eks. 30 kr. for el pr. dag. Prisen for elforbruget kan være særskilt anført på afregningen.x
  2. xSalg af elpakker. Der opkræves et vist beløb for en el-pakke fastsat på baggrund af fx campingenhedens eller lystfartøjets størrelsen og opholdets længde m.m.x

xVed salg af elpakker med en maksimal forbrugsgrænse, hvor der efterfølgende opkræves et merforbrug, vil campingpladsen eller lystbådehavnen ikke være berettiget til tilbagebetaling af afgift for den del af forbruget, hvor der er sker en særskilt opmåling og fakturering.x

xSe ogsåx

xHøringsskema L 122, som blev udarbejdet i forbindelse med behandlingen af lovforslaget.x

xOversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.x

xSkemaet viser relevante afgørelser på området:x

xAfgørelsex

xAfgørelsen i stikordx

xYderligere kommentarerx

xByretsdommex

SKM2015.475.BR

xEt selskab H ønskede godtgørelse af el- og vandafgift i forbindelse med drift af et teater.

Byretten lagde som ubestridt til grund, at H ikke drev teatervirksomhed, idet teaterproduktionen lå i fire produktionsselskaber. Elforbrug til fremførelse og forevisning på scenen, billetformidling, bar og garderobe m.v. var således ikke godtgørelsesberettiget, jf. ELAL § 11, stk. 2.

Byretten fastslog, at det påhvilede H at godtgøre, at betingelserne for tilbagebetaling af el- og vandafgift var opfyldt, jf. ELAL § 11, stk. 1 og 16 og VANDAL § 9, stk. 1 og 2.

H var registreret på en adresse, hvor også andre selskaber var registreret. Der var ikke foretaget konkrete målinger af de enkelte selskabers forbrug af el og vand.

Da H's eget forbrug af el og vand således ikke var dokumenteret, fandt byretten, at H ikke var berettiget til godtgørelse af el- og vandafgift. Det var uden betydning for resultatet, at H havde udarbejdet en skønsmæssig opgørelse af el refusion.x

Se E.A.7.5.7. om godtgørelse af vandafgift.

xSkatterådetx

SKM2020.13.SR

xSpørgsmålene handlede om, i hvilket omfang en campingsplads var forbruger af elektricitet og dermed berettiget til godtgørelse af elafgift af elektricitet til campister.

Skatterådet kunne bekræfte, at spørger var berettiget til godtgørelse af elafgift af el i forbindelse med salg af visse strømpakker til fastligger-campister efter elafgiftslovens § 11 e, stk. 2.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger var berettiget til godtgørelse af elafgift af el i en strømpakke, når fastligger-campisten først vælger strømpakke ved afslutningen af opholdet. Skatterådet fandt, at campistens mulighed for at vælge mellem strømpakkerne ved afslutningen af opholdet reelt svarer til og kan sidestilles med, at campisten betaler direkte efter målt forbrug.

Skatterådet kunne bekræfte, at spørger var berettiget til godtgørelse af elafgift af el i forbindelse med fast dagsafregning med to mulige maksimale strømmængder til andre campister efter elafgiftslovens § 11 e, stk. 2.

Skatterådet kunne bekræfte, at spørger ikke havde adgang til elafgiftsgodtgørelse for et eventuelt merforbrug af elektricitet udover en afregnet strømpakke eller udover et maksimalt strømforbrug ved nævnte dagsafregning, når merforbruget blev afregnet efter særskilt måling, jf. elafgiftslovens § 11 e, stk. 2.x

SKM2018.486.SR

xSkatterådet kunne bekræfte, at spørger var berettiget til at få delvis godtgørelse efter elafgiftslovens § 11, stk. 3, 7. pkt., for det totale eget forbrug af elektricitet anvendt på spørgers campingplads.

Skatterådet kunne bekræfte, at en fast pris pr. dag for elforbruget, som fremgår særskilt af fakturaen til gæsten, kunne anses for at opfylde betingelsen i elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1 om ikke at være særskilt afregnet, da den faste dagspris ikke var udtryk for en særskilt betaling for gæstens faktisk målte elforbrug i kWh.

Skatterådet kunne bekræfte, at det ikke var tidspunktet for faktureringen af gæstens elforbrug, der var afgørende for, hvorvidt campingpladsen var berettiget til godtgørelse af afgiften, men derimod om der skete en særskilt afregning af det faktiske målte forbrug af elektricitet i kWh.x

Se også

  • afsnit E.A.4.6.3.2 "Godtgørelse af afgift af elektricitet" og

  • afsnit E.A.4.6.13 om fordeling og måling af energiforbrug.

Gas

Momsregistrerede virksomheder kan som udgangspunkt få godtgjort gasafgift af

1)      virksomhedens mængde af forbrugt afgiftspligtigt gas,

2)      den gas, der er medgået til fremstilling af varme, der er forbrugt i virksomheden, og som er leveret særskilt til virksomheden fra et fjernvarmeværk eller anden varmeproducent, der er registreret efter momsloven

3)      den gas, der er medgået til fremstilling af kulde, der er forbrugt i virksomheden og leveret til virksomheden fra en kuldeproducent, der er registreret efter momsloven.

Se også

Se også GASAL § 10, stk. 1.

Stenkul, brunkul og koks mv.

Momsregistrerede virksomheder kan som udgangspunkt få godtgjort kulafgift af

1)      virksomhedens mængde af forbrugte afgiftspligtige varer

2)      den mængde afgiftspligtige varer, der er medgået til fremstilling af varme, der er forbrugt i virksomheden, og som er leveret fra en virksomhed, der er registreret efter momsloven for levering af varme

3)      de varer, der er medgået til fremstilling af kulde, der er forbrugt i virksomheden og leveret til virksomheden fra en kuldeproducent, der er registreret efter momsloven.

Se også

Se også KULAL § 8, stk. 1.

Mineralolieprodukter

Momsregistrerede virksomheder kan som udgangspunkt få godtgjort mineralolieafgift af

  • varer forbrugt i virksomheden
  • de varer, der er medgået til fremstilling af varme, der er forbrugt i virksomheden, og som er leveret særskilt til virksomheden fra et fjernvarmeværk eller fra anden varmeproducent, der er registreret efter momsloven
  • de varer, der er medgået til fremstilling af kulde, der er forbrugt i virksomheden og leveret til virksomheden fra en kuldeproducent, der er registreret efter momsloven.

Se også

Se også xMINAL § 11x, stk. 1.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse Afgørelsen i stikord Yderligere kommentarer
Landsretsdomme

SKM2017.155.ØLR

Landsretten tiltrådte, at der ikke var adgang til afgifts- og momsrefusion for appellanten efter henholdsvis godtgørelsesreglerne i elektricitetsafgiftslovens § 11, stk. 1, og kuldioxidafgiftslovens § 9, stk. 2, samt momslovens § 37, stk. 1, eftersom afgiftsbeløbene ikke var betalt og appellanten heller ikke var forpligtet til at betale disse. Appellanten havde således ikke båret nogen afgiftsbyrde, som der kunne ske afgiftsgodtgørelse henholdsvis fradrag for.

Stadfæstelse af SKM2015.257.BR

Byretsdomme

SKM2015.257.BR

Byretten gav Skatteministeriet medhold i, at der ikke var adgang til afgiftsgodtgørelse efter godtgørelsesreglerne i elafgiftslovens § 11, stk. 1 og den dagældende CO2-afgiftslovs § 9, stk. 2, eftersom afgiftsbeløbene aldrig var betalt, og sagsøgeren heller ikke var forpligtet til at betale disse. Sagsøgeren havde således ikke båret nogen afgiftsbyrde, som der kunne ske afgiftsgodtgørelse af.

Se SKM2017.155.ØLR

Skatterådet

SKM2020.13.SR

Spørgsmålene handlede om, i hvilket omfang en xcampingplads xvar forbruger af elektricitet og dermed berettiget til godtgørelse af elafgift af elektricitet til campister.

Skatterådet kunne bekræfte, at spørger var berettiget til godtgørelse af elafgift af el i forbindelse med salg af visse strømpakker til fastligger-campister efter elafgiftslovens § 11 e, stk. 2.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger var berettiget til godtgørelse af elafgift af el i en strømpakke, når fastligger-campisten først vælger strømpakke ved afslutningen af opholdet. Skatterådet fandt, at campistens mulighed for at vælge mellem strømpakkerne ved afslutningen af opholdet reelt svarer til og kan sidestilles med, at campisten betaler direkte efter målt forbrug.

Skatterådet kunne bekræfte, at spørger var berettiget til godtgørelse af elafgift af el i forbindelse med fast dagsafregning med to mulige maksimale strømmængder til andre campister efter elafgiftslovens § 11 e, stk. 2.

Skatterådet kunne bekræfte, at spørger ikke havde adgang til elafgiftsgodtgørelse for et eventuelt merforbrug af elektricitet udover en afregnet strømpakke eller udover et maksimalt strømforbrug ved nævnte dagsafregning, når merforbruget blev afregnet efter særskilt måling, jf. elafgiftslovens § 11 e, stk. 2.

 

SKM2018.486.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at spørger var berettiget til at få delvis godtgørelse efter elafgiftslovens § 11, stk. 3, 7. pkt., for det totale eget forbrug af elektricitet anvendt på spørgers campingplads.

Skatterådet kunne bekræfte, at en fast pris pr. dag for elforbruget, som fremgår særskilt af fakturaen til gæsten, kunne anses for at opfylde betingelsen i elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1 om ikke at være særskilt afregnet, da den faste dagspris ikke var udtryk for en særskilt betaling for gæstens faktisk målte elforbrug i kWh.

Skatterådet kunne bekræfte, at det ikke var tidspunktet for faktureringen af gæstens elforbrug, der var afgørende for, hvorvidt campingpladsen var berettiget til godtgørelse af afgiften, men derimod om der skete en særskilt afregning af det faktiske målte forbrug af elektricitet i kWh.

 

SKM2015.755.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at der kan opnås elafgiftsgodtgørelse af elforbrug anvendt til elopvaskemaskiner, hvori der vaskes produktionsudstyr, jf elafgiftslovens § 11, stk. 1.