Dato for udgivelse
06 Jan 2012 09:12
Dato for afsagt dom/kendelse
22 Dec 2011 15:19
SKM-nummer
SKM2012.12.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
15. afdeling, B-336-11 og B-337-11
Dokument type
Dom
Emneord
Udbytte, Spanien, hovedanpartshaver, tripelbeskatning, løn, forældelse, løn, forældelse, samlevende, gave, begrundelse
Resumé

Sagen angik en række forhøjelser af appellanternes indkomst for indkomstårene 1992 - 1996 med maskeret udlodning, skønnet løn m.v.

For indkomstårene 1992 - 1994 var der sket ekstraordinær genoptagelse, jf. den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 4, men uden at skatteforvaltningen havde henvist til lovbestemmelsen eller i øvrigt omtalt eller begrundet, at der var sket ekstraordinær genoptagelse. Appellanterne gjorde gældende, at dette måtte medføre ugyldighed.

For 1995 og 1996 var der desuden spørgsmål, om appellanterne var fuldt skattepligtige til Danmark.

Landsretten var enig i byrettens resultater og begrundelserne herfor og stadfæstede derfor dommen. Med hensyn til spørgsmålet om ugyldighed af skatteansættelsen for 1992 - 1994 på grund af en begrundelsesmangel bemærkede landsretten, at den manglende begrundelse under de foreliggende omstændigheder havde været af uvæsentlig betydning og derfor ikke kunne medføre ugyldighed.


  
Reference(r)
Skattekontrolloven § 3, stk. 4
Skattekontrolloven § 5, stk. 3
Ligningsloven § 16 A, stk. 1
Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1
Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5
Forvaltningsloven § 22
Forvaltningsloven § 24
Statsskatteloven § 4 c
 
Henvisning
Ligningsvejledningen 2011-2 E.B.1.4
Henvisning
Ligningsvejledningen 2011-2 D.A.1.1
Henvisning
Den juridiske vejledning 2011-2 C.B.3.5.1
Henvisning
Den juridiske vejledning 2011-2 C.A.6.2.1
Henvisning
Den juridiske vejledning 2011-2 A.A.8.2.3.7
Henvisning
Den juridiske vejledning 2011-2 A.A.7.4.7

Parter

B
(advokat Pia Nøddebo Jensen (prøve))

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokat Tim Holmager)

og

A
(advokat Pia Nøddebo Jensen (prøve))

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokat Tim Holmager)

Afsagt af landsdommerne

B. Vollmond, Lotte Wetterling og Gitte Arildsen (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byrettens dom af 11. januar 2011 (BS 42B-5259/09) er anket af B og A med påstande som for byretten:

Vedrørende A principalt om, at skatteansættelsen for indkomstårene

1992 nedsættes med kr. 1.475.682

1993 nedsættes med kr. 2.020.858

1994 nedsættes med kr. 1.575.950

1995 nedsættes med kr. 2.559.948

1996 nedsættes med kr. 1.099.105

Subsidiært at skatteansættelserne nedsættes med mindre beløb.

Vedrørende B principalt, at skatteansættelsen for indkomstårene

1992 nedsættes med kr. 339.828

1993 nedsættes med kr. 806.856

1994 nedsættes med kr. 1.263.000

1995 nedsættes med kr. 1.587.301

1996 nedsættes med kr. 1.021.420

Subsidiært at skatteansættelserne nedsættes med mindre beløb.

Efter bevisførelsen i landsretten har appellanterne frafaldet enkelte af de poster, der indgår i de anførte beløb.

Påstanden vedrørende A er herefter korrigeret, så beløbene for 1994 og 1996 endeligt er 1.297.450 kr. og 1.072.480 kr., og påstanden vedrørende B er korrigeret, så beløbet for 1994 endeligt er 960.000 kr.

Indstævnte, Skatteministeriet, har endeligt påstået stadfæstelse, subsidiært hjemvisning.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af B samt vidneforklaring af DA og II.

B har supplerende forklaret blandt andet, at han aldrig har angivet størrelsen af svindet i H2. Det havde han ikke forudsætninger for, eftersom restauranten var blevet drevet helt af deres bestyrer. Det viste sig siden, at bestyreren havde foræret gratis kaffe og cognac til mange gæster og gratis mad til venner og bekendte, så en svindprocent på 2 - 3, som SKAT har anvendt, er alt for lavt sat. 10 - 15 % er mere realistisk. Engang i starten af 1990'erne arbejdede han ca. en måned i H2 for at se, hvordan stedet fungerede. Han har ikke arbejdet i H2 siden. Lønsedlen fra H2 for 1995 er aldrig blevet honoreret og dækkede i virkeligheden også over arbejde, han havde udført for H1, men som H1 ikke havde penge til at betale. Det samme gælder for lønsedlen fra H2 til A, og A har heller aldrig modtaget nogen udbetaling fra H2.

Deres bestyrer på H2 sagde selv op. Hun var bestyrer i næsten alle de år, de havde restauranten. Hun behandlede kunderne godt, og der var altid fuldt hus på restauranten, så han syntes ikke, hendes meget generøse stil var et problem.

Han havde stor interesse for H1, også efter de var rejst til Spanien. Det var jo en virksomhed. de selv havde startet, og som hans bror nu havde overtaget.

Vedrørende H1 er det rigtigt, at han har arbejdet for virksomheden i ca. 2 måneder i udplantningssæsonen i 1995. Han fik dog aldrig løn for det på grund af det med lønsedlen fra H2, han lige har forklaret. A har heller ikke fået løn fra H1.

Vedrørende fri telefon er det rigtigt, at mobiltelefonen med nummeret xxxxxxxx har været hans telefon. Da han udrejste af Danmark, overdrog han imidlertid telefonen til CA, fordi dette telefonnummer var kendt af alle H1s leverandører mv. Nogle få gange bad CA ham om at tage telefonen med til Spanien, så CA kunne få fat i ham, og det gjorde han så. Men han henviste altid eventuelle leverandører mv. til at ringe videre til CA.

Vedrørende bilerne har han forklaret, at det er rigtigt, at han stod som ejer af Mercedes'en. Han kørte den ud til Mercedes-forhandleren i ...2 for at sælge den til forhandleren i forbindelse med, at de rejste ud af landet. Men Mercedes ville kun tage bilen retur til restgælden. Han aftalte derfor med A, at han i stedet for kunne sælge bilen til hende for restgælden. Han købte derefter en bil på grænseplader og fik i forbindelse hermed tilbudt 200.000 kr. for Mercedes'en. Bilforhandleren ønskede samtidig, at prisen for de to biler, der indgik i handelen, blev opskrevet med 100.000 kr. for hver bil af regnskabsmæssige årsager. Det gik han med til, for prisdifferencen var jo ens, så det betød ikke noget for ham økonomisk. Bilen på grænseplader brugte han til at køre til lufthavne i Tyskland og Holland, hvor der var langt flere flyafgange til Spanien. Bilen blev beslaglagt i forbindelse med deres anholdelse i 1996. Da han fik den retur i 1999, var bilen i meget dårlig stand, fordi politiet ikke havde passet ordentlig på den. Det var næsten samme historie med Citroen'en. Han solgte den til CA for 20.000 kr., og CA var derefter så heldig at få 40.000 kr. for den i en byttehandel. Citroen'en var en benzindreven bil. Når han var i Danmark benyttede han H1s benzinkort, når han kørte i sin egen bil for firmaet, men han har aldrig brugt det til privat kørsel. Han har ikke særlig tit brugt danske rejsebureauer til bestilling af sine flyrejser til Spanien, da de var for dyre, og som nævnt kørte han ofte i bil til Tyskland og Holland for at flyve til Spanien derfra.

Den dag politiet ransagede huset på ...1, overnattede A og han i huset. Tøjet i skabene tilhørte DA og NJ. Han og A havde deres tøj i kufferterne, for de skulle kun være der i to dage. Det var DA og NJ, der benyttede soveværelset til daglig. Det ene værelse i huset blev fortsat benyttet som kontor for H1, og CA havde nøgle hertil. Det er rigtigt, at de ikke flyttede deres private papirer mv. fra kontoret, da de flyttede til Spanien. Værelset havde været kontor for H1 lige siden, de i sin tid flyttede ind i huset. DA boede i huset på ...1 i 1995 - 1996 og var meget glad for det. Han havde ikke nogen børn dengang, men drev en kokkevirksomhed i ...11, der hed G6.

A og han solgte huset på ...1 til JL og JT, som gerne ville overtage det hurtigst muligt, fordi der var en stor forsikringsskade på deres eget hus. DA flyttede hurtigt ud af huset, og de har ikke haft noget at gøre med huset siden. JL og JT flyttede netop ind i huset på ...1, fordi deres eget hus var ubeboeligt, og de fik da også først solgt deres eget hus et år efter.

Lejligheden i Spanien var en ejerbolig, som de købte. Spanien var nemmere at bo i, blandt andet på grund af mange flere flyafgange, og han regnede med at kunne drive sin udlejningsvirksomhed videre i Spanien. De ejede stadig huset på ...1 dengang og kunne derfor give pant heri som sikkerhed for lånet i Spanien til køb af lejligheden. Lejligheden i Spanien var en lejelejlighed.

Han og A havde IN som rengøringskone i alle de år, de boede på ...1. A var usikker på DAs rengøringsstandard og havde derfor spurgt IN, om hun ville komme og gøre rent, inden de skulle låne huset i de nævnte to dage. Med "ferie" mente IN, at han og A netop var kommet hjem fra en ferie i USA. DA har ikke brugt IN som rengøringshjælp, og han tror ikke engang, DA kender IN. Han ved ikke, hvorfor IN skrev i sin hilsen, at hun ville komme igen i ugen efter som sædvanlig.

Det er bare ren sjusk, at de ikke fik afmeldt alle deres bladabonnementer mv. i Danmark, da de rejste ud af landet. Abonnementerne blev ikke betalt, så de stoppede af sig selv.

De tog kun deres personlige ting med, da de flyttede til Spanien, men ikke møbler mv. I dag bor han delvis i England og delvis i Spanien, men mest i Spanien. Hans registrerede adresse er i England.

Lånet fra As kusine fik de vist i 1994. Lånepapirerne blev først lavet efterfølgende af kusinens advokat i USA. De lånte pengene, fordi de havde et for stort privatforbrug i forhold til deres indtjening. De fik beløbet på de 1 million kroner udbetalt kontant. Det skete i Danmark, hvor kusinen jævnligt opholdt sig. Kusinen har ellers boet i USA, siden hun var 18 år og haft en stor karriere som fotomodel og tjent rigtig mange penge. De brugte pengene til at betale deres gæld til forskellige personer. Resten opbevarede han kontant i en lille grøn pengekasse. De synes han ikke, der er noget underligt i.

DA har uden vidneansvar forklaret blandt andet, at han er søn af B. Han spurgte, om han måtte leje huset på ...1, fordi det stod tomt, efter at hans far og A var flyttet ud af landet. Det var i slutningen af 1994. Han ejede dengang en virksomhed i ...11, som han havde haft siden 1991. Der var en gammel beboelsesejendom til virksomheden, som han og hans samlever NJ benyttede i nogle år, men de ville hellere bo i det gode hus i ...2, hvor de også havde de fleste af deres venner. Han flyttede ind på ...1 sammen med NJ. Han tror, at NJ bevarede folkeregisteradressen i ...11, mens han selv flyttede adresse til ...1. Han mindes det sådan, at der blev lavet en lejekontrakt om huset. Han boede der omkring et års tid. Han flyttede, fordi huset blev solgt. Han vil tro, han har overnattet på ...1 5 til 6 dage om ugen, bortset fra perioder med megen travlhed i virksomheden i ...11. Han tog alt, hvad han brugte til hverdag, med sig ind i huset på ...1. Det er rigtigt, at han ikke var på ...1, da huset blev ransaget. Det var fordi, det var højtid for konfirmationer på det tidspunkt, og de havde meget travlt i virksomheden i ...11. Hans far og A havde fået lov til at låne huset til overnatning to dage. Tøjet i skabene tilhørte ham og NJ. Han mener ikke, at hans far og A ellers har benyttet huset til overnatning. Han var ikke klar over, at As farmor også var til stede i huset den pågældende dag. Han blev meget overrasket over, at politiet også ransagede hans hus i ...11. Han betalte lejen for huset på ...1 kontant til sin far. Der var ingen faste aftaler med hans far om, at han og A kunne bruge huset. Det var vidnet, der rådede over huset.

Han husker, at han havde nogle likviditetsproblemer dengang, og at han fik mulighed for at låne penge af en person ved navn ML i England. Kontakten blev formidlet af hans far, som også bragte lånebeløbet hjem til ham i kontanter og tilsvarende betalte lånet tilbage til ML kontant. Han kan i dag ikke huske årstallet eller nærmere om lånet. Han tror, at han tilbagebetalte lånet ad nogle omgange med beløb på omkring 100.000 kr. ad gangen. Frem til omkring 1991 havde han noget arbejde på restaurant H2, men ikke senere.

II har forklaret blandt andet, at han er englænder og bosat i England. Han er netop fyldt 70 år og husker ikke længere så godt. Han har kendt B og A i mere end 20 år. De mødtes på en ferie i Spanien, hvor B og A lejede en lejlighed af ham. Det var hans kone ISs navn på lejekontrakten, fordi hun stod for alle deres kontrakter. Han har tidligere afgivet forklaring om denne sag på politistationen i Spanien, hvor han blev behandlet meget dårligt. Det er korrekt, at han i 1992 lånte B et beløb på 50.000 engelske pund og der blev udstedt et gældsbrev herpå. Det var for at hjælpe B med hans forretning. Han udbetalte pengene kontant til B. Han arbejder altid med kontanter. Han mener, at lånet først blev betalt tilbage i 2008. Han havde gennem årene sagt til B, at det var ok at vente med betale. Han sagde også til B, at han kunne undlade at betale renter, men B ville gerne betale renterne. Han talte med B om låneforholdet, men det var A, der skrev under på gældsbrevet. Det er også rigtigt, at han i 1993 på ny lånte B et beløb på 50.000 engelske pund, og der blev udstedt gældsbrev herpå. Det var fordi, B havde behov for flere penge. Forevist de to gældsbreve bekræfter han, at det er hans underskift på begge gældsbreve. Også lånet fra 1993 er blevet betalt tilbage med renter. Det skete ligeledes i 2008, hvor B tilbagebetalte de to lån på en gang. Han har kun været til afhøring i politistationen i Spanien 1 gang. Han husker ikke datoen. Han blev spurgt, om han kendte B og A, og om han havde lånt dem penge. De spurgte ham også om hans egen beskæftigelse og virksomhed. Han forklarede om de to lån til B og A. Men så brød en politikommissær ind i afhøringen og sagde til ham, at han var en løgner, og at kun det første lånedokument var rigtigt, men at det andet lånedokument var falsk. Politikommissæren sagde også, at B og A var kommet i fængsel i Danmark, og truede vidnet med, at han også ville komme i fængsel, hvis han ikke fortalte sandheden. Vidnet svarede, at han talte sandt, men kommissæren truede ham nu også til at skrive under på et dokument med hans forklaring.

Dokumentet var skrevet på spansk, og han bad derfor den kvindelige politibetjent, der afhørte ham på engelsk, om at oversætte dokumentet for ham. Det, hun læste op, svarede til, hvad han havde forklaret, så han valgte at skrive under på dokumentet. Han har kun forklaret til det spanske politi, at begge lånedokumenter var ægte. Han kom ikke tilbage til politistationen igen efter denne afhøring. Det spanske politi lyver, hvis det har oplyst andet. Hans pengelån til B og A har ikke haft nogen skattemæssige konsekvenser for ham selv. Han var i Spanien, da han i 2008 fik lånebeløbene tilbagebetalt af B. Han fik et beløb svarende til 120.000 engelske pund og fik pengene udbetalt kontant i danske kroner. Han vekslede pengene til engelske pund og brugte en del af dem til køb af præmieobligationer. I 1992 og 1993 havde han bopæl i Spanien. Dengang han havde normalt 250.000 engelske pund liggende i kontanter til brug i sine forretninger. Han har nu bopæl i England og har haft det siden omkring 2003 - 2004. Han har oplyst de engelske skattemyndigheder om alle sine pengesager, også de 120.000 pund fra B.

Procedure

Parterne har for landsretten i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

For landsretten har appellanterne erklæret sig enige i, at regnskaberne for de to selskaber led af sådanne mangler, at de ikke kunne danne grundlag for indkomstopgørelsen, og at SKAT derfor har været berettiget til skønsmæssigt at fastsætte omsætningen i selskaberne og på baggrund heraf også indkomsten i selskaberne for de pågældende år. Appellanterne bestrider dog fortsat den beløbsmæssige rigtighed af SKATs skønsmæssige fastsættelser.

Vedrørende år 1995 og 1996 har B fastholdt, at han ikke var subjektivt skattepligtig til Danmark i disse år, men har erklæret, at hvis dette er tilfældet har han ikke indvendinger mod kravene; "Fri telefon", "Overførsler fra H1 ApS" og "Godtgørelse fra H1 ApS (benzin)" og de beløbsmæssige opgørelse heraf.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten er i det hele enig i byrettens resultater og begrundelserne herfor. Med hensyn til spørgsmålet om ugyldighed af skatteansættelsen den 3. marts 1999 for indkomstårene 1992 til og med 1994 på grund af begrundelsesmangel bemærkes dog, at den manglende begrundelse under de foreliggende omstændigheder har været af uvæsentlig betydning, og at dette forhold derfor ikke medfører ugyldighed af skatteansættelsen.

Særligt med hensyn til de skønsmæssige ansættelser af indkomsten i de to selskaber bemærkes, at Bs supplerende forklaring og de to nye forklaringer, der er afgivet for landsretten af henholdsvis Bs søn, DA, og af II, der er ven af appellanterne, ikke kan føre til andet resultat. Landsretten har herved lagt vægt på det omfattende skriftlige materiale, SKAT har fremlagt i sagen og sagens omstændigheder i øvrigt, herunder den meget mangelfulde bogføring i de to selskaber og den manglende skriftlige dokumentation for appellanternes økonomiske transaktioner og øvrige forhold samt oplysningerne om den omfattende brug af kontante pengebeløb.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom, i det omfang, den endeligt er anket.

Appellanterne, B og A, skal betale sagsomkostninger for landsretten til indstævnte, Skatteministeriet, med i alt 200.000 kr., som omfatter udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang og hovedforhandlingens varighed.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal appellanterne, B og A, in solidum betale 200.000 kr. til indstævnte, Skatteministeriet.

Det idømte betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter