Indhold

Dette afsnit handler om, hvem der skal betale lønsumsafgift efter metode 2 (finansielle aktiviteter). Se LAL § 4, stk. 2, nr. 1.

Afsnittet indeholder:

  • Finansielle aktiviteter der medfører, at virksomheden er omfattet af metode 2
  • Visse selvstændige grupper xtidligerex omfattet af metode 2
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Finansielle aktiviteter der medfører, at virksomheden er omfattet af metode 2

De virksomheder, der skal betale lønsumsafgift efter metode 2, er virksomheder med finansielle aktiviteter, når de finansielle aktiviteter er virksomhedens hovedaktivitet.

Hvis virksomheden har andre lønsumsafgiftspligtige aktiviteter end finansielle aktiviteter, fx undervisning, skal virksomheden betale lønsumsafgift af disse aktiviteter efter metode 1 eller metode 4. Se afsnit D.B.4.6 om metodernes prioritering.

Finansielle aktiviteter er aktiviteter omfattet af ML § 13, stk. 1 nr. 10 (forsikringsvirksomhed mv.) eller ML § 13, stk. 1, nr. 11 (finansielle aktiviteter).

Det er kun virksomheder, hvor salget af finansielle ydelser udgør en væsentlig del af virksomhedens samlede omsætning, der er omfattet af metode 2.  Hvis indtægterne fra finansiel virksomhed udgør mere end 50 % af den samlede omsætning, anses virksomheden normalt for finansiel. Det kan også indgå i vurderingen, om virksomheden overfor offentligheden fremtræder som finansiel virksomhed. Det vil være en konkret vurdering. Se afsnit D.B.4.4.5 om hvornår en virksomhed er finansiel.

Virksomheder med finansielle biaktiviteter er ikke omfattet af metode 2. Virksomhederne kan i stedet være omfattet af metode 1 eller metode 4, alt afhængig af deres organisationsform. Se afsnit D.B.4.6 om metodernes prioritering.

Ved opgørelse af den finansielle omsætning og den samlede omsætning skal der ikke medregnes indtægter fra passiv kapitalanbringelse. Læs mere om begrebet passiv kapitalanbringelse i afsnit D.B.2.7.4.1 samt afsnit D.A.11.4.2.

Visse selvstændige grupper xtidligerex omfattet af metode 2

xDen tidligere gældende bestemmelse i LAL § 4, stk. 2, nr. 2 om, at selvstændige grupper, skal betale lønsumsafgift efter metode 2, når de leverer ydelser, der er momsfritaget efter ML § 13, stk. 1, nr. 19, når ydelserne leveres til virksomheder og selvstændige grupper, der skal betale lønsumsafgift efter metode 2, er ophævet med virkning fra 1. januar 2019. Se § 7 og § 15, stk. 2 i lov nr. 1130 af 11. september 2018.x  

xSelvstændige grupper, der leverer ydelser, der er momsfritaget efter ML § 13, stk. 1, nr. 19, skal betale lønsumsafgift af disse momsfritagne ydelser efter metode 1 eller metode 4, afhængig af den selvstændige gruppes organisationsform. Se afsnit D.B.4.6 om metodernes prioritering.x 

 

Se også

  • afsnit D.A.5.19 om selvstændige grupper af personer for den nærmere afgrænsning af momsfritagelsen
  • afsnit D.B.2.1 om det momsmæssige leveringssteds betydning for lønsumsafgiftspligten
  • afsnit D.B.4.4.6 for eksempler på virksomheder/brancher der er omfattet af metode 2
  • afsnit D.B.4.4.7 for eksempler på virksomheder/brancher der ikke er omfattet af metode 2
  • afsnit D.B.4.7 om virksomheder med blandede aktiviteter
  • afsnit D.B.5 om opgørelse af lønsummen.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

SKM2009.466.VLR

En bank var fællesregistreret med et selskab, der hovedsageligt stillede faciliteter til rådighed for kursusvirksomhed. Faciliteterne bestod i hotelophold, kursuslokaler, bespisning mv. Banken anvendte selskabets faciliteter til interne kurser. Den andel af selskabets lønomkostninger, der medgik til bankens interne kurser, skulle medregnes til fællesregistreringens lønsumsafgiftsgrundlag, da afholdelse af kurser for egne medarbejdere må anses for en integreret del af selskabets finansielle aktivitet. Metode 2.

Stadfæstelse af SKM2005.265.LSR

Landsskatteretskendelser

SKM2003.238.LSR

En fransk banks repræsentationskontor i Danmark var omfattet af metode 2, da aktiviteterne ansås for en integreret del af bankens aktiviteter. Repræsentationskontoret var ikke en selvstændig juridisk enhed og havde ikke skattemæssigt fast driftssted i Danmark. Repræsentationskontoret lavede opsøgende salgsarbejde, identificerede potentielle kunder, informerede om bankens produkter og formidlede kontakt til det udenlandske hovedkontor. Det var ikke afgørende for lønsumsafgiftspligten, hvor det momsmæssige leveringssted var.

SKM2001.212.LSR

En bank var fællesregistreret. Fællesregistreringen omfattede 40 selskaber, herunder et selskab, der indkøbte, producerede og solgt EDB-ydelser til de øvrige selskaber i fællesregistreringen samt eksterne kunder. Omsætningen til de eksterne kunder var dog under 1 % af omsætningen i EDB-selskabet. Fællesregistreringen skulle betragtes som én virksomhed, så EDB-selskabet var lønsumsafgiftspligtigt efter metode 2 som resten af fællesregistreringen. At EDB-selskabet havde tilladelse til momsmæssig sektoropdeling ændrede ikke herpå.

SKM2001.99.LSR

Fællesregistrering med fem selskaber var omfattet af metode 4. Passiv kapitalanbringelse begrænsede ikke den momsmæssige fradragsret for fællesomkostninger. Resultat af anparter i behold skulle ikke medregnes til omsætningen ved beregning af koncernens fradragsret efter ML § 38. stk. 1, da der var tale om passiv kapitalanbringelse.

SKM2001.20.LSR

En forening foretog risikovurderinger mv. for forsikringsselskaber. Foreningen var omfattet af metode 2 uanset den var organiseret som forening.

TfS1991.200.Mn

En låneforening havde til formål at yde lån til egne medlemmer. Lånene var finansieret af forskellige institutioner. Medlemmerne betalte et månedligt kontingent som bidrag til foreningens administration. Foreningens havde ikke til formål at skabe overskud. Momsnævnet afgjorde, at alle virksomheder indenfor den finansielle sektor er omfattet af metode 2 uanset organisationsform.

Skatterådet

SKM2018.13.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at et udenlandsk selskab med en filial her i landet, hvor der var ansat en medarbejder, var fritaget for lønsumsafgift.

Spørger var omfattet af lønsumsafgiftspligten, da spørger var en virksomhed, der leverede ydelser mod vederlag, der efter sin art var fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, og havde ansat en medarbejder i sin filial her i landet.

Det var uden betydning for lønsumsafgiftspligten, om det udenlandske selskab momsmæssigt kunne anses for at have et fast forretningssted i Danmark, hvorfra de finansielle ydelser blev præsteret og leveret. 

Da der var tale om et udenlandsk selskab, skulle der alene betales lønsumsafgift af lønnen til den ansatte i den danske filial.

SKM2016.83.SR

Skatterådet bekræfter, at der vil være momsfritagelse ved gennemførelse af køb og salg af enheder i bitcoins mod traditionel valuta. Skatterådet bekræfter ligeledes, at der skal betales lønsumsafgift af kommissionen, hvis spørger sælger Bitcoins til markedspris med tillæg af kommission. Derimod kan Skatterådet ikke bekræfte, at lønsumsafgiften skal betales efter lønsumsafgiftens hovedregel (metode 4). Der skal i stedet betales efter metode 2 (finansielle virksomheder). Det er lagt vægt på, at spørger må anses for en virksomhed inden for den finansielle sektor, idet der er tale om en elektronisk børs, hvor kunderne vil kunne veksle traditionel valuta til bitcoins eller omvendt. Dette er efter momsloven en momsfritaget finansiel aktivitet bestående i handel med valuta. Der skal i den forbindelse ikke lægges vægt på den skattemæssige vurdering af Bitcoins, men alene på den momsmæssige, som følge af den nære forbindelse mellem momsfritagelse og lønsumsafgiftspligt efter lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter