Dato for udgivelse
27 Aug 2010 11:17
Dato for afsagt dom/kendelse
24 Aug 2010 10:34
SKM-nummer
SKM2010.515.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
09-179245
Dokument type
Bindende svar
Emneord
julegave, restaurant
Resumé

Skatterådet bekræftede, at en julegave i form af gavebevis på maks. 700 kr., som kan anvendes på en bestemt navngiven restaurant, ikke vil være indkomstpligtigt for de ansatte.

Der er tale om gavebeviset, der alene kan anvendes til dagens 3 retters menu eller til én af tre på forhånd af arbejdsgiver sammensatte tre-retters menuer. Gavebeviset er endvidere personligt og kan ikke indløses til kontanter eller til andre retter/produkter fra den pågældende restaurant.

Skatterådet bekræftede dernæst, at en julegave, som gives af spørger til de ansatte, ikke vil være indkomstpligtigt for de ansatte, når gavens værdi maksimalt er 700 kr. pr. ansat, og når gaven udgøres af et samlet restaurantbesøg for samtlige virksomhedens ansatte på en given dag/aften, idet restaurantbesøget efter SKATs opfattelse kan sidestilles med en firmafest/julefrokost.

Reference(r)
Ligningsloven § 16, stk. 1 og 3
Henvisning
Ligningsvejledningen 2010-2 A.B.1.9.21
Henvisning
Den juridiske vejledning, C.A.5.5.1 Jule- og nytårsgaver, lejlighedsgaver, øvrige gaver, præmier og gevinster

Spørgsmål

  1. Vil en julegave som gives af spørger til de ansatte være indkomstpligtigt for de ansatte, når gavens værdi maksimalt er 700 kr., og når gaven udgøres af gavebevis, som kan anvendes på en bestemt navngiven restaurant? Gavebeviset kan alene anvendes til dagens 3 retters menu eller til én af tre på forhånd af arbejdsgiver sammensatte tre-retters menuer.Gavebeviset er personligt og kan ikke indløses til kontanter eller til andre retter/produkter fra den pågældende restaurant.
  2. Vil en julegave, som gives af spørger til de ansatte være indkomstpligtigt for de ansatte, når gavens værdi maksimalt er 700 kr. pr. ansat, og når gaven udgøres af et samlet restaurantbesøg for samtlige virksomhedens ansatte på en given dag/aften?

Svar

  1. Nej.
  2. Nej.

Beskrivelse af de faktiske forhold

A er et firstjernet hotel- og konferencecenter, der drives af direktør B gennem selskabet C ApS. På Hotellet er ansat i alt 45 personer.

A ønsker i forbindelse med julen 2010 - lighed med tidligere år - at give medarbejderne en julegave. Julegaven vil have en værdi af op til 700 kr., som jf. ligningsvejledningens afsnit A.B.1.9.21, er den af SKAT tilladte maksimale værdi for julegaver og lejlighedsgaver, som ansatte kan modtage, uden at der sker beskatning heraf hos den/de ansatte.

A ønsker, at årets julegave til medarbejderne skal være et gavebevis til den nævnte værdi af op til 700 kr. til Restaurant D.

Gavebeviset vil blive udstedt af Restaurant D. Gavebeviset vil være udstedt personligt til den enkelte medarbejder. Gavebeviset vil ikke kunne omsættes til kontanter, og beviset vil alene kunne anvendes til at spise én af tre forskellige af arbejdsgiveren på forhånd sammensatte tre-retters menuer eller dagens menu inkl. vine. Gavebeviset vil være gyldigt i 1 år. Menuens værdi vil ikke fremgå af gavebeviset og A vil ikke kunne få refunderet udgiften i det omfang gavebeviserne ikke udnyttes af medarbejderne.

Alternativet til at give et gavebevis til de ansatte vil være at invitere samtlige medarbejdere på A ud at spise på ovennævnte restaurant. Muligheden for at vælge mellem dagens menu eller tre forskellige menuer og værdien heraf vil være den samme. Forskellen vil alene være den, at gaven (måltidet på restauranten) ikke leveres i form af et gavebevis, men som et måltid serveret direkte for medarbejderen på den pågældende restaurant.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørger har henvist til Ligningsvejledning, A.B.1.9.21 og anført, at udgangspunktet er, at værdien af gaver fra arbejdsgiveren til den ansatte behandles som almindelige personlig indkomst, som beskattes hos medarbejderen. Herfra er der dog den praktiske undtagelse, at gaver - f.eks. julegaver - i form af naturalier, når værdien er på maksimalt 700 kr. ikke beskattes hos den ansatte.

Praksis har gennem en årrække været at gaver i form af kontanter og gavekort beskattes fuldt ud. Dette har afskåret hele restaurationsbranchen fra at levere firmajulegaver. Dette skyldes, at et måltid ligesom eksempelvis en delikatessekurv er en naturaliegave, men kan ikke som en delikatessekurv leveres indpakket til den ansatte i forbindelse med en julefrokost, dvs. på det tidspunkt, hvor de ansatte får deres årlige firmajulegave.

Et måltid på en restaurant kan således alene "pakkes ind" i form af et gavebevis til det valgte måltid på den valgte restaurant.

SKATs praksis, hvorefter man ikke har anerkendt gavebeviser til anvendelse på restauranter, har således efter spørgers opfattelse været på en noget søgt argumentation. Dette indebærer, at et indpakket måltid - eksempelvis et fastfoodmåltid, hvis værdi ligger under 700 kr. - modtaget af den ansatte som julegave på sin arbejdsplads ikke skal beskattes, mens spisning af et tilsvarende måltid på den fastfoodrestaurant, som forhandler det pågældende måltid, og "betalt" med et gavebevis til, vil blive beskattet.

Det kan ikke benægtes, at et måltid mad er en naturaliegave på linje med f.eks. de kurve med madvarer og vine som medarbejdere i praksis modtager fra deres arbejdsgivere, og som der ikke sker beskatning af.

Den absolut eneste forskel er, at den mad, som serveres på en restaurant, er færdigforberedt til at spise, og derfor i sagens natur ikke kan leveres indpakket på virksomheden. Derfor er der brug for den lille formalitet som udgøres af et gavebevis til det pågældende måltid.

Beskatningen af "låste" gavebeviser til et måltid mad på en restaurant giver således ingen mening, når der ikke samtidig sker beskatning af den mad, som en medarbejder kan modtage i indpakket form på sin arbejdsplads.

Yderligere har spørger fremhævet, at der i nærværende sag er tale om et gavebevis, der giver adgang til at spise én af tre forskellige tre-retters menuer på én navngiven restaurant. Gavebeviset anvendelse er således begrænset, idet gavebeviset alene giver mulighed for at vælge mellem tre forskellige naturaliegaver i form af tre forskellige måltider.

Spørger har dernæst henvist til Landsskatterettens kendelse SKM2009.302.LSR og anført, at den hidtidige praksis er ændret, således at også julegaver i form af gavebeviser til medarbejderne ikke længere beskattes. Kendelsen har fastslået, at medarbejdere kan som julegave modtage gavebeviser, som efterfølgende kan "omveksles" til en naturaliegave.

Spørger har fremhævet, at SKM2009.302.LSR vedrører en situation, hvor de medarbejdere, som skulle modtage en gave fik et gavebevis, som gav dem adgang til at vælge mellem 25 forskellige, ikke nærmere specificerede naturaliegaver.

I den nærværende sag får medarbejderne et gavebevis, der giver ret til at vælge mellem 3 - og ikke som i den ovennævnte kendelse 25 - forskellige naturaliegaver i form af 3 forskellige måltider.

Det er spørgers opfattelse, at situationen i den nærværende sag er identisk med det tilfælde, som blev behandles i Landsskatterettens kendelse, idet:

  • Gavebeviset giver ret til at vælge en naturaliegave - et måltid mad med vin,
  • Gavebeviset giver medarbejderne ret til at vælge mellem forskellige gaver i form af tre forskellige menuer eller dagens menu,
  • Gavebeviset kan ikke ombyttes til penge eller andre retter/produkter fra restauranten,
  • Manglende udnyttelse af gavebeviset giver ikke spørger mulighed for at få udgiften refunderet,
  • Gavens værdi fremgår ikke af gavebeviset.

Spørger er dernæst af den opfattelse, at SKM2009.302.LSR skal betragtes som en udvidelse af den eksisterende praksis, idet der i afgørelsen accepteres, at der  kan gives gaver i form af gavebeviser/gavekort.

Spørger har dog nævnt, at gavebeviserne i SKM2009.302.LSR blev ustedt af en ekstern gavebevisudsteder.

I fortsættelse heraf har spørger dog anført, at det ikke burde være afgørende om gavebeviset er udstedt af en ekstern virksomhed, dvs. en anden virksomhed end den, som fysisk leverer gaven eller om gavebeviset, er udstedt af den virksomhed, der leverer gaven.

I begge tilfælde er der tale om gavebeviser, som giver adgang til et udvalg af naturaliegaver.

Spørger vurderer derfor, at spørgsmål 1 skal besvares benægtede.

Dernæst har spørger fremhævet, at restaurationsbranchen må anses for at være diskrimineret, såfremt der sker beskatning af værdien hos medarbejderne af madgaver i form gavebeviser, når der ikke samtidig sker beskatning af madgaver - eller andre gaver - som leveres fysisk indpakkede på arbejdspladsen.

Et restaurationsmåltid kan således i sagens natur ikke leveres indpakket på medarbejderens arbejdsplads, hvilket betyder, at der er behov for det "mellemled" som udgøres af et gavebevis.

[...]

For så vidt angår spørgsmål 2, har spørger anført, at der er tale om præcis samme gave, blot leveres den som "naturalier" på en restaurant og ikke via et gavebevis på arbejdspladsen.

Spørger er derfor af den opfattelse, at spørgsmål 2 ligeledes skal besvares benægtede.

SKATs indstilling og begrundelse

Der spørges om en julegave, som gives af spørger til de ansatte vil være skattepligtig for de ansatte, når gavens værdi maksimalt er 700 kr., og når gaven udgøres af gavebevis, som kan anvendes på en bestemt navngiven restaurant (spørgsmål 1).

Alternativt hvis gaven består i et samlet restaurantbesøg for samtlige virksomhedens ansatte på en given dag/aften (spørgsmål 2).

Indledningsvis bemærker SKAT, at det fremgår af statsskattelovens § 4, at alle indtægter af økonomisk værdi er skattepligtige, uanset om der er tale om kontanter eller naturalier, og uanset om den økonomiske fordel har form af en éngangsindtægt eller er af tilbagevendende karakter.

Efter statsskattelovens § 4 vil en medarbejder derfor som udgangspunkt være skattepligtig af værdien af de økonomiske fordele, som vedkommende opnår i kraft af ansættelsesforholdet, hvad enten der er tale om kontanter eller naturalieydelser m.v. Betaler arbejdsgiveren således for en helbredsundersøgelse af medarbejderen, vil medarbejderen som udgangspunkt være skattepligtig af værdien heraf.

Det fremgår dernæst af ligningslovens § 16, stk. 1, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, efter reglerne i stk. 3-13 medregnes vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

Det fremgår dog af ligningslovens § 16, stk. 3, 3 pkt., at goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde kun beskattes, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere overstiger et grundbeløb på 5.500 kr.(2010 niveau) (Den såkaldte bagatelgrænse).

Hvis personalegodernes samlede værdi overstiger grundbeløbet, skal hele den samlede værdi beskattes og altså ikke kun det overskydende beløb, idet der ikke er tale om en bundgrænse. Der skal således betales skat af alle de personalegoder, der er omfattet af grundbeløbet, hvis de sammenlagt (efter fradrag af evt. egenbetaling til arbejdsgiveren mv.) har en værdi, der overstiger bagatelgrænsen.

Ved bedømmelsen af, om bagatelgrænsen overskrides, skal der kun medregnes de personalegoder, der hovedsagelig er stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde. Der skal være en direkte sammenhæng mellem godet og arbejdets udførelse. Dvs., at goderne kun falder ind under grundbeløbet, når de hovedsageligt er af hensyn til det konkrete arbejde, at arbejdsgiveren har stillet dem til rådighed. Det typiske for de goder, som er omfattet af bagatelgrænsen, er at den ansatte, hvis vedkommende selv afholder udgifterne til goderne, vil have mulighed for at få fradrag for den del af udgifterne, som skyldes arbejdet.

For så vidt angår værdiansættelse af goder fremgår det af ligningslovens § 16, stk. 3, at værdien skal fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige selv at erhverve godet i almindelig fri handel (markedsværdien).

I Ligningsvejledningen, 2010-2 A.B.1.9.21 er det dog anført, at årlige gaver fra arbejdsgiver i form af naturalier i anledning af jul eller nytår efter praksis kun beskattes, hvis markedsværdien (fra og med indkomståret 2008) overstiger 700 kr. Kontanter og gavekort beskattes fuldt ud. Beløbet beskattes som personlig indkomst og skal lønoplyses.

Årsagen til at gaver i form af kontanter og gavekort er skattepligtige ligesom løn er, at kontanter/gavekort anses for at have samme værdi for modtageren som almindelig løn. Julegaver fra arbejdsgiveren til medarbejderne skal således være en tingsgave/naturaliegave, for at der er skattefrihed for medarbejderen.

I SKM2007.756.SR fandt Skatterådet, at medarbejdere var skattepligtige af en julegave bestående af et X-kort med 500 kr. til investering i afrikanske projekter. X-kortet fik således karakter af et gavekort, som medarbejderen skulle beskattes af, idet kortet gav ret til køb af investering i et af de projekter, der var tilgængelige via en portal på Internettet. Endvidere var der ikke hjemmel til at undlade beskatning, når julegaven bestod af gavekort eller kontanter.

I SKM2009.302.LSR fandt Landsskatteretten, at det faktum, at arbejdstageren havde adgang til at vælge mellem et nærmere bestemt antal gaver, som på forhånd var betalt og udvalgt af arbejdsgiveren, ikke ændrede ved, at der var tale om, at arbejdstageren modtager en naturaliegave. Der var herved lagt vægt på, at udvalget af gaverne var bestemt af arbejdsgiveren, og at gavebeviset ikke kunne ombytte eller refunderes, og at konceptet ikke adskilte sig væsentligt fra den situation, hvor arbejdstageren forud for indkøbet af gaven tilbyder arbejdstagerne en tilsvarende valgmulighed mellem et nærmere antal gaver. Landsskatteretten havde ligeledes fundet, at arbejdstageren modtog en naturaliegave, selvom arbejdstageren kunne udvælge gaven hos en af arbejdsgiveren valgt udbyder på nettet.

I SKM2009.536.SR fandt Skatterådet, at medarbejdere var skattepligtige af en julegave bestående af et gavekort fra arbejdsgiver, uagtet af dette alene kunne anvendes til køb i arbejdsgivers regi. Gavekortet blev anset at have en så bred anvendelsesmulighed, at det måtte sidestilles med almindelige gavekort, der ikke var omfattet af skattefriheden for jule- og nytårsgaver.

[...]

Spørgsmål 1

Det er spørgers hensigt at give sine ansatte en julegave i form af et gavekort af værdi maksimalt 700 kr., som kan anvendes på en bestemt navngiven restaurant.

Der er således tale om et gavebevis, der giver adgang til at spise én af tre forskellige tre-retters menuer på én navngiven restaurant. Gavebevisets anvendelse er således begrænset, idet gavebeviset alene giver mulighed for at vælge mellem tre forskellige naturaliegaver i form af tre forskellige måltider.

Efter SKATs opfattelse, er nærværende situation sammenlignelig med situationen i SKM2009.302.LSR. I denne sag har arbejdstageren modtaget en naturaliegave. Der blev i kendelsen lagt vægt på, at udvalget af gaverne var bestemt af arbejdsgiveren, og at gavebeviset ikke kunne ombyttes eller refunderes, og at konceptet ikke adskilte sig væsentligt fra den situation, hvor arbejdstageren forud for indkøbet af gaven tilbyder arbejdstagerne en tilsvarende valgmulighed mellem et nærmere antal gaver.

SKAT skal således fremhæve, at gavebeviset i nærværende sag ikke kan sidestilles med et almindeligt gavekort, idet beviset alene giver adgang til at vælge et blandt tre forskellige måltider på en bestemt og navngiven restaurant. Dette indebærer, at spørger reelt tilbyder sine ansatte et valgt mellem tre variationer af den samme naturaliegave.

I konsekvens heraf indstiller SKAT, at spørgsmål 1 besvares benægtede, dvs. at de ansatte ikke vil blive beskattet af gavekortets værdi.

Spørgsmål 2

Alternativt er det spørges hensigt at invitere alle virksomhedens ansatte på virksomhedens restaurant på en given dag/aften.

SKAT vurderer således, at der er tale om en situation, hvor gaven vil få form af naturalier.

I den forbindelse skal SKAT fremhæve, at det fremgår af Ligningsvejledning A.B.1.9.23, at deltagelse i firmafester, hvortil arbejdsgiveren helt eller delvist afholder udgifterne, ikke beskattes.

Det ovennævnte restaurantbesøg kan efter SKATs opfattelse således sidestilles med en firmafest/julefrokost, hvilket indebærer, at deltagerne ikke skal beskattes af dets værdi.

Taget dette i betragtning, indstiller SKAT, at spørgsmål 2 besvares benægtende, dvs. at de ansatte ikke vil blive skattepligtige af en julegave i form af restaurantbesøg.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter