Indhold

Dette afsnit beskriver reglen om skattemæssig selskabskvalifikation. Se SEL § 2 C som ændret ved lov nr. 1726 af 27. december 2018 § 1, nr. 4-6.

Afsnittet indeholder

  • Resume
  • Personer og selskaber omfattet af reglen
  • Hovedregel
  • Undtagelse
  • Betingelser
  • Principper for opgørelsen af den skattepligtige indkomst for en § 2 C enhed
  • Principper for opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ejeren af en § 2 C enhed
  • Direkte ejerskab
  • Lovbestemmelsens baggrund og historik
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Resume

I dette afsnit beskrives reglen om skattemæssig selskabskvalifikation af registreringspligtige filialer og transparente enheder. Reglen er en værnsregel, se afsnittet om Lovbestemmelsens baggrund og historik for en nærmere beskrivelse af baggrunden for reglen.

Personer og selskaber omfattet af reglen

De enheder, der er omfattet af reglen, er følgende:

  • Registreringspligtige filialer af udenlandske virksomheder.
  • Skattemæssigt transparente selskaber, der er registreringspligtige, har vedtægtsmæssigt hjemsted eller har ledelsens sæde her i landet.

Som udgangspunkt vil bestemmelsen omfatte filialer af udenlandske virksomheder, uanset om filialen har fast driftssted eller ej.

Dette indebærer, at interessentskaber, kommanditselskaber, partnerselskaber og lignende selskaber kvalificeres som skattemæssigt transparente enheder. Herefter vil også sammenslutninger, der over for omverden fremtræder som en samlet enhed, kvalificeres i skattemæssig henseende som transparente enheder. Se SEL § 2 C, stk. 3.

Hovedregel

Såfremt nedenstående betingelser er opfyldt, bliver registreringspligtige filialer og transparente enheder omkvalificeret til selvstændige skattesubjekter, en § 2 C enhed. Se SEL § 1, stk. 1, nr. 2.

Efter omkvalificeringen er det § 2 C enheden, der er genstand for beskatning.

Undtagelse

SEL § 2 C finder ikke anvendelse på kollektive investeringsinstitutter i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter). Se SEL § 2 C, stk. 2.

Denne  undtagelse er indsat ved lov nr. 1726 af 27. december 2018 med virkning fra og med 1. januar 2020. Undtagelsen gælder for kollektive investeringsinstitutter, dvs. et investeringsinstitut, der har en bred investorkreds, en diversificeret portefølje af investeringer og er underlagt investorbeskyttelsesregler i etableringslandet.

Før 1. januar 2020 omfattede undtagelsen kun visse kollektive investeringsenheder (venturefonde), der alene investerede i aktier m.v. med henblik på aktivt ejerskab. Der var i øvrigt fastsat en række yderligere betingelser for at blive undtaget for omkvalificering. Se dagældende SEL § 2 C, stk. 10. Den hidtidige undtagelse for venturefonde blev ophævet, da den ikke kunne opretholdes i henhold til minimumskravene i skatteundgåelsesdirektivet (Rådets direktiv 2016/1164/EU som ændret ved direktiv 2017/952/EU). I stedet udnyttes skatteundgåelsesdirektivets fleksibilitet ved at indsætte en undtagelse for kollektive investeringsinstitutter i SEL § 2 C, stk. 2. Der er dog ikke sammenfald mellem den nye og den gamle undtagelse.

Betingelser

Efter hovedreglen i SEL § 2 C, stk. 1, bliver registreringspligtige filialer og transparente enheder omkvalificeret til selvstændige skattesubjekter, hvis en eller flere tilknyttede personer, jf. SEL § 8 C, stk. 1, nr. 17, som sammenlagt direkte eller indirekte ejer mindst 50 pct. af stemmerettighederne, kapitalen eller retten til andel af overskuddet,

  1. er hjemmehørende i en eller flere fremmede stater, hvor enheden henholdsvis filialen skattemæssigt behandles som et selvstændigt skattesubjekt,
  2. er hjemmehørende i en eller flere fremmede stater, der ikke udveksler oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager, eller
  3. er direkte ejer og er hjemmehørende i en eller flere fremmede stater, som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, hvorefter kildeskatter på udbytter til selskaber skal frafaldes eller nedsættes, og som ikke er medlem af EU.

Ad tilknyttede personer
Kredsen af tilknyttede personer svarer til den kreds, som anvendes i SEL § 8 D om hybride mismatch, jf. definitionen af tilknyttede personer i SEL § 8 C, stk. 1, nr. 17. Dette er en ændring i forhold til før 1. januar 2020, hvor kredsen kun omfattede  direkte ejere med mere end 50 pct. af kapitalen eller med besiddelse af mere end 50 pct. af stemmerettighederne. 

Ændringen tager højde for, at ejerandele kan være placeret i forskellige led i koncernstrukturen og i forskellige lande, hvorved den direkte kvalificerende ejerandel kan formindskes, samtidig med at den indirekte ejerandel fastholdes. Det bemærkes desuden, at ejerandelen mindst skal udgøre 50 pct. i modsætning til tidligere, hvor der var krav om en ejerandel på mere end 50 pct.

Ved opgørelsen af ejerandelene, stemmerettighederne, kapitalen og retten til overskuddet, medregnes tilknyttede personers ejerandele. Dvs., at bestemmelsen finder anvendelse, når personen eller selskabet sammen med en til flere tilknyttede personer ejer mindst 50 pct. af enten stemmerettighederne, kapitalen og retten til overskuddet i enheden henholdsvis filialen.

Udvidelsen af definitionen af den relevante ejerkreds bringer bestemmelsen i overensstemmelse med de minimumskrav, der følger af skatteundgåelsesdirektivet. Der er således tale om en direktivbestemt stramning af værnsreglen.

Ad 1.
Der sker omkvalificering af den transparente enhed m.v., hvis den kvalificerende ejerkreds er hjemmehørende i en eller flere fremmede stater, hvor enheden henholdsvis filialen skattemæssigt behandles som et selvstændigt skattesubjekt.

Skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav vedrører kun tilfælde, hvor den direkte eller indirekte ejer er hjemmehørende i et land, hvor den danske transparente enhed anses for et selvstændigt skattesubjekt. Disse tilfælde er således omfattet af nr. 1 i bestemmelsen.

En dansk transparent enhed vil således blive behandlet som et selvstændigt skattesubjekt i Danmark, hvis den kvalificerende ejerkreds er hjemmehørende i et land, som behandler den transparente enhed som et selvstændigt skattesubjekt. Der sker således en tilpasning af den danske kvalifikation i henhold til den udenlandske kvalifikation.

Ad 2.
Der sker omkvalificering af den transparente enhed m.v., hvis den kvalificerende ejerkreds er hjemmehørende i en eller flere fremmede stater, der ikke udveksler oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.

Denne betingelse er indført ved lov nr. 1726 af 27. december 2018 med virkning fra og med 1. januar 2020. Der er to grunde hertil, nemlig dels at Danmark ikke vil kunne få verificeret, om ejernes hjemland anser kommanditselskabet for at være et selvstændigt skattesubjekt, når det andet land ikke udveksler oplysninger med de danske skattemyndigheder, dels at disse lande ofte vil være lavskattelande, som alligevel ikke reelt beskatter indkomsten, selv om kommanditselskabet anses for at være transparent. 

Når den direkte eller indirekte ejer er hjemmehørende i et land, hvor der ikke gælder en aftale om udveksling af skatteoplysninger, medregnes disse ejere ved opgørelsen af 50 pct.’s grænsen. Dette skal ses i sammenhæng med, at den danske transparente enhed i sådanne tilfælde muligvis anses for et selvstændigt skattesubjekt, og at usikkerheden om, hvordan den danske enhed kvalificeres i det land, hvor den direkte eller indirekte ejer er hjemmehørende, ikke bør kunne udnyttes til at omgå værnsreglen.

Ad 3.
Der sker omkvalificering af den transparente enhed m.v., hvis den kvalificerende ejerkreds er direkte ejer og er hjemmehørende i en eller flere fremmede stater, som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, hvorefter kildeskatter på udbytter til selskaber skal frafaldes eller nedsættes, og som ikke er medlem af EU.

I tilfælde, hvor der gælder en aftale om udveksling af skatteoplysninger, men det pågældende land ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, hvorefter kildeskatter på udbytter til selskaber skal frafaldes eller nedsættes, og heller ikke er medlem af EU, vil det kun være det andet af de ovenfor omtalte hensyn - ejerens status som hjemmehørende i et lavskatteland - der vil gøre sig gældende.

Hensynet bag værnsreglen kan i disse tilfælde fuldt ud varetages ved, at SEL § 2 C, stk. 1, finder anvendelse i forhold til direkte ejere i de pågældende lande. Er der tale om indirekte ejere i lavskattelande, vil der nemlig ske beskatning i det land, hvor den direkte ejer er hjemmehørende, medmindre den direkte ejer opfylder betingelserne for at skulle medregnes ved opgørelsen af 50 pct.’s grænsen.

Efter SEL § 2 C, stk. 1, nr. 3, skal der ved opgørelsen af 50 pct.’s grænsen kun medregnes direkte ejere hjemmehørende i lande, der ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, hvorefter kildeskatter på udbytter til selskaber skal frafaldes eller nedsættes, og heller ikke er medlem af EU. I disse tilfælde medregnes indirekte ejere altså ikke.

Bemærk

Ved vurderingen af, om der er tale om direkte eller indirekte ejerskab, finder bestemmelsen i SEL § 2 C, stk. 9, anvendelse. Det får således ikke betydning for bedømmelsen, hvis der mellem filialen eller den transparente danske enhed ligger enheder, der er transparente efter dansk opfattelse, men et selvstændigt skattesubjekt efter regler i andre lande. Ejer et selskab i et lavskatteland fx en dansk transparent enhed via en udenlandsk enhed, der i sit hjemland anses for transparent, vil der efter bestemmelsen være tale om et direkte ejerskab, selv om lavskattelandet anser den udenlandske enhed for et selvstændigt skattesubjekt.

Eksempel

Et moderselskab hjemmehørende i USA ejer mere end 50 % af et svensk kommanditselskab, som igen ejer mere end 50 % af et dansk kommanditselskab. Efter interne amerikanske regler har det amerikanske moderselskab valgt, at såvel det svenske som det danske kommanditselskab skal anses for selvstændige skattesubjekter ud fra et amerikansk synspunkt. I dette tilfælde anses det amerikanske moderselskab for at være den direkte ejer for mere end 50 % vedkommende. I dette konkrete eksempel finder SEL § 2 C anvendelse, hvorefter det danske kommanditselskab skal anses for et selvstændigt skattesubjekt.

Principper for opgørelsen af den skattepligtige indkomst for en § 2 C enhed

Der gælder en række principper for opgørelsen af den skattepligtige indkomst i registreringspligtige filialer og transparente enheder, der er omfattet af SEL § 2 C.

  1. Aktiver og passiver, SEL § 2 C, stk. 5, 1 pkt.
  2. Goodwill og andre immaterielle aktiver, SEL § 2 C, stk. 5, 2 pkt.
  3. Inddragelse under dansk beskatning, SEL § 2 C, stk. 5, 3 pkt.
  4. Forholdsmæssig opgørelse af afskrivningsgrundlaget, SEL § 2 C, stk. 5, 4 og 5 pkt.
  5. Fordringer og gæld, SEL § 2 C, stk. 5, 6 pkt.
  6. Næring, SEL § 2 C, stk. 5, 7 og 8 pkt.
  7. Fortjenester og tab på værdipapirer, SEL § 2 C, stk. 5, 9 pkt.
  8. Udbytter mv., SEL § 2 C, stk. 5, 10 pkt.
  9. Succession, SEL § 2 C, stk. 5, 11 pkt.
  10. Ophør, SEL § 2 C, stk. 8.

Ad a.
Hvis der er flere deltagere, der har forskellige anskaffelsessummer, vil anskaffelsessummen skulle opgøres forholdsmæssigt. Tilsvarende vil der skulle foretages en opdeling af anskaffelsestidspunkterne.

Ad b.
Der skal ikke fastsættes en anskaffelsessum på goodwill eller andre immaterielle rettigheder, som nævnt i afskrivningslovens § 40, såfremt de er oparbejdet af en eller flere af deltagerne.

Ad c.
Tidspunktet for inddragelsen under dansk beskatning kan variere, hvis et kommanditselskab f.eks. både har danske og udenlandske ejere (og aktiverne ikke var tilknyttet et fast driftssted). Såfremt dette er tilfældet, må der foretages en forholdsmæssig opgørelse.

Ad d.
Der skal foretages en forholdsmæssig opgørelse, hvis der er flere deltagere, som har forskellige afskrivninger. Deltagerne skal anses for at have afskrevet deres del af aktivet maksimalt efter danske regler siden anskaffelsen af aktivet, når deltagernes andel af aktivet hidtil ikke har været omfattet af dansk beskatning.

Ad e.
§ 2 C enheden anses for at have erhvervet fordringer henholdsvis påtaget sig gæld til kursværdien på tidspunktet for omkvalificeringen, i det omfang deltagerne er fysiske personer, der ikke ville være blevet beskattet henholdsvis have haft fradrag ved afhændelse eller indfrielse på dette tidspunkt.

Ad f.
Såfremt en eller flere af deltagerne har erhvervet aktiver som led i næring, skal man ved opgørelsen af § 2 C enhedens indkomst, behandle aktiverne som om de var erhvervet af § 2 C enheden som et led i næring.

Det har ikke været hensigten, at fortjenester og tab, der ville have været skattefri for enkelte af deltagerne, idet de ikke har erhvervet aktiver som led i næring, skal beskattes henholdsvis være fradragsberettigede for § 2 C enheden. Af samme grund skal urealiserede fortjenester og tab på tidspunktet for omkvalificeringen kun medregnes henholdsvis fradrages, i det omfang deltagerne på tidspunktet for omkvalificeringen var skattepligtige ved afståelse af aktivet.

Ad g.
Såfremt en eller flere af deltagerne har medregnet urealiserede fortjenester og tab på værdipapirer, dvs. at lagerprincippet har været anvendt, skal værdipapirerne ved opgørelsen af § 2 C enhedens skattepligtige indkomst behandles som om fortjenester og tab var medregnet hos § 2 C enheden.

Ad h.
Ved opgørelsen af tab, jf. ABL § 5 A, skal udbytter, der er modtaget af deltagerne, i stedet anses for modtaget af § 2 C enheden.

Ad i.
§ 2 C enheden kan ikke succedere i deltagernes særunderskud og særtab.

Ad j.
Ophører en § 2 C enhed med at være omfattet af SEL § 2 C, stk. 1 skal det behandles som en likvidation. Likvidationsprovenuet vil som udgangspunkt blive beskattet som en aktieavance, jf. LL § 16 A, stk. 3, nr. 1, 1. pkt.

Likvidationsprovenuet kan efter omstændighederne blive beskattet som udbytte, med mindre udlodningen er omfattet af LL § 16 A, stk. 2, nr. 2 eller en af følgende betingelser i LL § 16 A, stk. 3, nr. 1 er opfyldt:

  1. Det modtagende selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og udlodningen omfattes af SEL § 2, stk. 1, litra c.
  2. Det modtagende selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, er skattepligtigt af udbytter, jf. SEL § 2, stk. 1, litra c, og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. LL § 2. Dette gælder dog ikke, hvis det modtagende selskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU eller EØS, og udbyttebeskatningen skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i moder-/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier.
  3. Den modtagende fysiske person er hjemmehørende uden for EU/EØS, og har en bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. LL § 2.

Principper for opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ejeren af en § 2 C enhed

Der gælder en række principper for opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ejeren af en filial eller en transparent enhed, der er omfattet af SEL § 2 C.

  1. Aktiver og passiver, SEL § 2 C, stk. 4.
  2. Afståelse af ejerandele, SEL § 2 C, stk. 6.
  3. Udlodninger, SEL § 2 C, stk. 7.
  4. Rente- og royaltybetalinger, SEL § 2 C, stk. 2.

Ad a.
I henhold til bestemmelsen beskattes deltagerne ikke af eventuelle urealiserede fortjenester på aktiver i de faste driftssteder på tidspunktet for kvalifikationen. Dette skal ses i lyset af, at lovens primære sigte er de tilfælde, hvor den transparente enhed ikke har fast driftssted i Danmark.

Ad b
I henhold til bestemmelsen skal ejerandelen anses for erhvervet til et beløb svarende til den skattemæssige værdi af deltagernes andel af aktiverne og passiverne. Som anskaffelsestidspunkt anvendes tidspunktet for kvalificeringen efter SEL § 2 C, stk. 1.

Ad c.
I henhold til bestemmelsen vil alle betalinger, der ikke modsvares af en modydelse, blive beskattet efter udbyttereglerne, jf. LL § 16 A og § 16 B samt SEL § 2, stk. 1. litra c, § 13, stk. 1. nr. 2 og § 13, stk. 3. Dette får særskilt betydning i relation til selskaber, der omkvalificeres i henhold til SEL § 2 C, stk. 1, nr. 2, idet udlodninger fra selskaber til ejerne i lande, der ikke har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, skal indeholde kildeskat på 28 % på udlodningerne. Se KSL § 2, stk. 1, litra c, med mindre det andet land udveksler oplysninger  Danmark og aktiebesiddelsen er mindre end 10 % af kapitalen. I så fald er procenten 15.  

Ad d.
I henhold til bestemmelsen anses rente- og royaltybetalinger for interne betalinger, der ikke kan fradrages, hvis betalingen efter reglerne i ejernes hjemland anses for at være en intern betaling.

SEL § 2 C medfører, at skattemæssigt transparente enheder (f.eks. et kommanditselskab) skal anses for et selvstændigt skattesubjekt og beskattes på samme måde som et aktieselskab, når mere end 50 pct. af de direkte ejere er hjemmehørende i stater, der f.eks. anser den transparente enhed for at være et selvstændigt skattesubjekt. Kommanditselskabet kan således have ejere (mere end 50 pct.), der er hjemmehørende i stater, som anser kommanditselskabet for at være et selvstændigt skattesubjekt, og ejere (mindre end 50 pct.), der er hjemmehørende i stater, som anser kommanditselskabet for at være en transparent enhed.

Såfremt kommanditselskabet har rente- og/eller royaltybetalinger til ejere i stater, der anser kommanditselskabet for at være en transparent enhed, vil denne stat ikke beskatte betalingen, idet det vil anse betalingen for at være en intern betaling. Med bestemmelsen sikres det, at rente- og/eller royaltybetalinger til sådanne ejere skal anses for at være interne betalinger, der ikke kan fradrages, hvis betalingen efter reglerne i ejerens hjemland anses for at være en intern betaling.

Tilsvarende gælder det, at kursgevinster på fordringer, der er stiftet på sådanne vilkår, at gælden skal indfries til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på stiftelsestidspunktet, ligeledes skal anses for at være interne betalinger, hvis der er tale om interne betalinger for ejerne.

Endelig gælder det, at en eventuel kildebeskatning efter SEL § 2, stk. 1, litra d (renter), g (royalty) og h (kursgevinster) frafaldes, hvis der ikke er fradrag.

SEL § 2 C, stk. 2 har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2011 eller senere.

Direkte ejerskab

I SEL § 2 C, stk. 9 præciseres det, at ved bedømmelsen af, hvem der er danske filialers og transparente enheders direkte ejere, skal udenlandske kommanditselskaber m.v. ikke anses for at være selskaber, hvis disse i deres hjemland anses for at være transparente enheder, selv om de udenlandske selskaber m.v. opfylder SEL § 2 C.

Eksempel

Et moderselskab hjemmehørende i USA ejer hovedparten af et engelsk kommanditselskab, som igen ejer hovedparten af et dansk kommanditselskab. Der er ikke valgt international sambeskatning. Det engelske kommanditselskab betragtes efter engelske regler for at være en transparent enhed. Det amerikanske moderselskab har valgt, at såvel det engelske som det danske kommanditselskab skal anses for at være selvstændige skattesubjekter efter amerikanske regler. I dette tilfælde anses det amerikanske moderselskab for at være den direkte ejer af hovedparten af det danske kommanditselskab. SEL § 2 C finder anvendelse, og det danske kommanditselskab anses for at være et selvstændigt skattesubjekt.

Lovbestemmelsens baggrund og historik

SEL § 2 C blev indført ved lov nr. 530 af 17. juni 2008.

SEL § 2 C er en såkaldt værnsregel, som er indført med det formål at rette op på en række uhensigtsmæssigheder, der kan give anledning til et utilsigtet brug af de eksisterende skatteregler.

SKM2008.446.SR

Skatterådet bekræftede i et bindende svar, at et dansk kommanditselskabs amerikanske ejere ikke er begrænset skattepligtige til Danmark, idet kommanditselskabets aktiviteter bevirker, at der ikke er grundlag for at statuere fast driftssted.

Kommanditselskabs funktion er at eje immaterielle rettigheder. Det skal ikke selv producere og salgsfunktionen er placeret i udlandet. Produkterne fremstilles af et datterselskab i henhold til en række produktionsaftaler. Kommanditselskabet beholder ejerskabet til de immaterielle rettigheder, råvarerne og den færdige produktion.

Skatterådet begrundede sin afgørelse med, at kommanditselskabet har indrettet sig således, at der ikke kan statueres fast driftssted i Danmark, idet der ikke sker hel eller delvis virksomhedsudøvelse. Dermed beskattes afkastet af de immaterielle rettigheder ikke i Danmark.

Samtidig har de amerikanske ejere af kommanditselskabet valgt, at kommanditselskabet skal anses for et selvstændigt skattesubjekt efter interne amerikanske regler. Dermed beskattes afkastet af de immaterielle rettigheder heller ikke i USA.

Skatterådets afgørelse indebærer, at der er skabt en situation, hvor man ved at udnytte forskelle i den skattemæssige kvalifikation af eksempelvis kommanditselskaber, kan undgå beskatning af indkomst i danske kommanditselskaber mv.

SEL § 2 C er indsat med det formål at forhindre udnyttelse af skattereglerne. Dette foregår ved at omkvalificere den transparente enhed til et selvstændigt skattesubjekt.

SEL § 2 C er i de seneste år ændret ved følgende love

  • Lov nr. 1726 af 27. december 2018 (væsentlige ændringer)
  • Lov nr. 1130 af 11. september 2018 (konsekvensændringer)
  • Lov nr. 1555 af 19. december 2017 (konsekvensændringer)
  • Lov nr. 591 af 18. juni 2012 (konsekvensændringer)
  • Lov nr. 254 af 30. marts 2011 § 8 (Væsentlige ændringer)
  • Lov nr. 525 af 12. juni 2009 § 14 (Konsekvensændringer)
  • Lov nr. 462 af 12. juni 2009 § 16 (Konsekvensændringer)

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelser

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Skatterådet    
SKM2020.35.SR

Sagen drejede sig om, hvorvidt en række danske kommanditselskaber var omfattet af SEL § 2 C, som gældende fra 1. januar 2020.

Skatterådet fandt ikke, at der var en eller flere tilknyttede personer, som sammenlagt direkte eller indirekte ejede mindst 50 pct. af stemmerettighederne, kapitalen eller retten til andel af overskuddet i kommanditselskaberne, og som var hjemmehørende i en eller flere fremmede stater, hvor kommanditselskaberne skattemæssigt behandles som et selvstændigt skattesubjekt.

Skatterådet bekræftede herefter i overensstemmelse med Spørgers ønske, at selskaberne ikke var omfattet af bestemmelsen. Selskaberne skulle derfor ikke beskattes efter reglerne for selvstændige skattesubjekter i SEL § 1, stk. 1, nr. 2.

SKM2014.207.SR

Skatterådet bekræfter, at et polsk ejet dansk partnerselskab (K/S) skal anses for transparent i skattemæssig henseende, og ikke skal omkvalificeres til et selvstændigt skattesubjekt efter reglerne i selskabsskattelovens § 2 C. Skatterådet bekræfter endvidere, at den polske ejer af partnerselskabet ikke har fast driftssted i Danmark.

SKM2013.582.SR

 Skatterådet bekræftede, at det i Danmark hjemmehørende kommanditselskab, X K/S efter danske skatteregler skal anses for at være en skattemæssig transparent enhed med den konsekvens, at kommanditselskabet ikke beskattes i Danmark. Ved besvarelsen er det forudsat, at Polen og Cypern også anser X K/S som en transparent enhed, hvorved X K/S ikke er omfattet er selskabsskattelovens § 2 C.

SKM2009.569.SR

Skatterådet bekræftede, at et dansk indregistreret kommanditselskab ikke vil blive opfattet som en selvstændig juridisk enhed efter SEL § 2 C, idet betingelserne herfor ikke var opfyldt.

 

SKM2008.446.SR

Skatterådet bekræftede, at et dansk indregistreret kommanditselskabs amerikanske ejere ikke er begrænset skattepligtige til Danmark, idet der ikke var grundlag for at statuere fast driftssted.

Afgørelsen medførte, at SEL § 2 C blev indført.