Dato for udgivelse
28 Jan 2010 12:47
Til
CO2-kvoteomfattede virksomheder og virksomheder med mineralogiske processer mv.
Sagsnummer
10-019193
Resumé

Nyhedsbrevet handler om CO2-afgiftsregler for kvoteomfattede virksomheder fra 1. januar 2010, regler om særligt bundfradrag i svovlafgiften, tilbagebetaling af CO2-afgift og svovlafgift for perioden 2005-2009.


Indledning

Ved lov nr. 464 af 9. juni 2004 skete der en tilpasning af CO2-afgiftsloven til CO2-kvoteordningen og det kvoteomfattede brændselsforbrug. Ifølge lov nr. 464 fik kvoteomfattede vareproducerende virksomheder (fremstillingsvirksomheder med tilladelse fra Energistyrelsen til at udlede CO2) som udgangspunkt adgang til fuld tilbagebetaling af CO2-afgift af kvotereguleret brændselsforbrug, der anvendes til procesformål.

Bestemmelserne om afgiftsfrihed for kvotereguleret brændselsforbrug har været behandlet af EU-Kommissionen efter statsstøttereglerne. Kommissionen afviste den 17. juni 2009 at godkende afgiftsfriheden som forudsat i lov nr. 464. Kommissionen accepterede dog, at der gives afgiftsfrihed på betingelse af, at virksomhederne betaler EU´s minimumsafgifter. Denne betingelse opfyldes ved nedsættelsen af tilbagebetalingen af energiafgifter, som er gennemført ved lov nr. 527 af 12. juni 2009, der er en del af Skattereformen (Forårspakke 2.0.).

Den 18. november 2009 blev der fremsat et lovforslag (L 63 - Ændringer som følge af afgørelse i statsstøttesag m.m.) om bl.a. regler om tilbagebetaling af CO2-afgift på brændsler for CO2-kvoteomfattede fremstillingsvirksomheder fra 1. januar 2010, om tilbageregulering af CO2-afgift ned til EU´s minimumsafgifter for perioden 2005-2009 og om fritagelse for CO2-afgift af kvoteomfattet brændselsforbrug, som er anvendt til mineralogiske processer mv. i perioden 2005-2009.

Et ændringsforslag til L 63 indeholdt en nyaffatning af svovlafgiftslovens § 33, stk. 1 og 7 vedr. særligt bundfradrag i svovlafgiften, og et forslag om, at momsregistrerede virksomheder med mineralogiske processer mv. får adgang til tilbagebetaling af svovlafgift af kul og fuelolie for perioden 2005-2009.

Lovforslaget er udmøntet i lov nr. 1384 af 21. december 2009.

Dette nyhedsbrev handler i hovedtræk om følgende:

  • Tilbagebetaling af CO2-afgift af kvoteomfattet brændselsforbrug, der anvendes i forbindelse med produktionsprocesser (procesformål)
  • Særligt bundfradrag efter svovlafgiftslovens § 33
  • Tilbagebetaling af CO2-afgift til kvoteomfattede virksomheder for perioden 2005-2009
  • Tilbagebetaling af CO2-afgift til kvoteomfattede virksomheder med mineralogiske processer mv. for perioden 2005-2009
  • Tilbagebetaling af svovlafgift af kul og fuelolie til virksomheder med mineralogiske processer for perioden 2005-2009

Målgruppen for nyhedsbrevet er dermed først og fremmest kvoteomfattede fremstillingsvirksomheder, herunder kvoteomfattede virksomheder med mineralogiske processer mv. og øvrige virksomheder med mineralogiske processer.

Nyhedsbrevet erstatter nyhedsbrev af 10. november 2004 med titlen: CO2-afgift - Tilpasning af CO2-afgiftsloven til CO2-kvoteordningen.

Andre ændringer

Ved lov nr. 527 af 12. juni 2009 er der derudover pr. 1. januar 2010 sket forskellige andre ændringer i energi- og CO2-afgiftslovene mv.

Som eksempler herpå kan nævnes, at der er sket en generel forhøjelse af energiafgifterne den 1. januar 2010, og at der fra 1. januar 2011 indføres en grøn energiafgift (tillægsafgift) på el. Endvidere nedsættes adgangen til tilbagebetaling af energiafgift på momsregistrerede virksomheders forbrug af el og anden energi til procesformål og energiforbrug til komfortkøling sidestilles med rumvarme. Der er offentliggjort særskilte nyhedsbreve herom med titlerne: Energiprodukter - Afgiftssatser fra 1. januar 2010, Nedsat godtgørelse af energiafgifter, Komfortkøling - energiforbruget sidestilles med rumvarme.

Den nedsatte godtgørelse af energiafgift omfatter dog ikke brændsler og el, der direkte anvendes til mineralogiske processer, metallurgiske processer, kemisk reduktion og elektrolyse. Der er offentliggjort et særskilt nyhedsbrev herom med titlen: Tilbagebetaling af energiafgifter af energiforbrug til kemisk reduktion, elektrolyse, metallurgiske processer og mineralogiske processer (mineralogiske processer mv.)

Der er endvidere fra 1. januar 2010 indført regler om bundfradrag i CO2-afgiften for ikke-kvoteomfattede virksomheder med tung proces, om tilbagebetaling af CO2-afgift af CO2-kvoteomfattet varmeproduktion, der anvendes til procesformål, regler vedr. EU-minimumsafgifter mv. Der er offentliggjort særskilt nyhedsbrev herom med titlen: CO2-afgift - bundfradrag for ikke kvoteomfattede virksomheder, kvoteomfattet varmeproduktion, EU´s minimumsafgifter mv.

Ikrafttræden mv.

Ændringerne er trådt i kraft den 1. januar 2010, jf. bekendtgørelse nr. 1125 af 1. december 2009 og lov nr. 1384 af 21. december 2009.

Der er under de enkelte afsnit i nyhedsbrevet redegjort nærmere om virkningstidspunkt for de enkelte bestemmelser.

Frist for anmodning om tilbagebetaling af CO2-afgift og svovlafgift

Anmodning om tilbagebetaling af CO2-afgift og svovlafgift for perioden 2005-2009 skal sendes til SKAT senest den 1. september 2010.

Indholdsfortegnelse

CO2-afgiftsregler for kvoteomfattede virksomheder fra 1. januar 2010

1. Lovgrundlag for kvoteomfattede virksomheder (produktionsenheder)

  • 1.1. CO2-afgiftslovens § 9 a
  • 1.2. CO2-kvoteloven

2. Regler for kvoteomfattede virksomheders tilbagebetaling af CO2-afgift fra 1. januar 2010

  • 2.1. Hovedregel for tilbagebetaling af CO2-afgift
  • 2.2. Sammenhænge mellem tilladelse til at udlede CO2 og tilbagebetaling af CO2-afgift
  • 2.3. Fjernvarme, der anvendes til procesformål
  • 2.4. Kvoteomfattede virksomheder med eget kraftvarmeanlæg
  • 2.5. Fremstilling af varme, der leveres fra en kvoteomfattet virksomhed
  • 2.6. Rumvarme og varmt vand
  • 2.7. Overskudsvarme

3. Kvoteomfattede virksomheders forbrug af motorbrændstof

4. El til tung proces og vækstlys mv. (Energispareafgiften i CO2-afgiftsloven)

5. EU´s minimumsafgift

  • 5.1. Betaling af EU´s minimumsafgift
  • 5.2. Væksthusgartnerier

6. Tilskud til CO2-afgift (aftaleordningen)

  • 6.1. Ændring af aftaleordningen pr. 1. januar 2010 (ordningen om tilskud til CO2-afgift)
  • 6.2. CO2-tilskud for elforbrug til tung og let proces fra 1. januar 2010

7. Regnskabsregler mv.

  • 7.1. Regnskab
  • 7.2. Måling og opgørelse af tilbagebetalingsberettiget brændselsforbrug
  • 7.3. Hvordan tilbagebetales CO2-afgift af kvoteomfattet brændselsforbrug

Særligt bundfradrag for svovlafgift (Ændring af svovlafgiftslovens § 33) 

8. Særligt bundfradrag for energitunge virksomheder

  • 8.1. Særligt bundfradrag for kulprodukter
  • 8.2. Særligt bundfradrag for fuelolie
  • 8.3. Særligt bundfradrag vedr. fjernvarme (afgiftsgodtgørelse for svovlafgift)
  • 8.4. Supplementsbestemmelse til svovlafgiftslovens § 33 for perioden 2005-2009

Kvoteomfattede virksomheder - tilbagebetaling af CO2-afgift for perioden 2005-2009

9. Kvoteomfattede virksomheder uden mineralogiske processer mv.

  • 9.1. Regler for opgørelse af tilbagebetalingsberettiget CO2-afgift for perioden 2005-2009
  • 9.2. Hidtidig minimumsafgift af fuelolie og gas- og dieselolie for tung proces
  • 9.3. EU´s minimumsafgift på energiprodukter i 2005-2009
  • 9.4. Minimumsgrænsen på 20.000 kr. vedr. tilskud til CO2-afgift

10. Kvoteomfattede virksomheder med mineralogiske processer mv.

  • 10.1. Regler for opgørelse af tilbagebetalingsberettiget CO2-afgift for perioden 2005-2009

11. Hvordan tilbagebetales CO2-afgift for perioden 2005-2009?

Mineralogiske processer mv. - Tilbagebetaling af svovlafgift for perioden 2005-2009

12. Momsregistrerede virksomheder med mineralogiske processer mv.

  • 12.1. Regler for opgørelse af tilbagebetalingsberettiget svovlafgift for perioden 2005-2009

13. Hvordan tilbagebetales svovlafgift for perioden 2005-2009?

 

CO2-AFGIFTSREGLER FOR KVOTEOMFATTEDE VIRKSOMHEDER FRA 1. JANUAR 2010

1. Lovgrundlag for kvoteomfattede virksomheder (produktionsenheder)

1.1. CO2-afgiftslovens § 9 a

Reglerne om tilbagebetaling af CO2-afgift for kvoteomfattede virksomheders brændselsforbrug er reguleret i CO2-afgiftslovens § 9 a. Nedenfor gengives § 9 a, stk. 1 og 2:

"§ 9 a. Der ydes fuld tilbagebetaling for afgift af varme og af afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-7, 9-13 og 16, der anvendes i momsregistrerede virksomheders produktionsenheder med en tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter, til aktiviteter omfattet af §§ 5-8 i lov om CO2-kvoter, bortset fra produktionsenheder omfattet af § 17, stk. 1, i lov om CO2-kvoter, jf. dog stk. 2. På de samme betingelser ydes der fuld tilbagebetaling af afgift af varme fra ikke bionedbrydeligt affald anvendt som brændsel, jf. § 2, stk. 1, nr. 15. Endvidere kan momsregistrerede virksomheder, som har en tæt driftsmæssig og fysisk sammenhæng inden for samme lokalitet med en produktionsenhed med tilladelse til udledning af CO2, jf. 1. pkt., opnå fuld tilbagebetaling af afgift af varme, der leveres direkte fra produktionsenheden med tilladelse til udledning af CO2til den forbundne virksomhed, jf. dog stk. 2. Der ydes dog ikke tilbagebetaling for afgift af varme fra en produktionsenhed uden tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter.

Stk. 2. Der ydes ikke tilbagebetaling af afgift af varme og afgiftspligtige varer, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af varme, der leveres fra virksomheden, eller rumvarme eller varmt vand i virksomheden. Opgørelse af ikke tilbagebetalingsberettiget afgift af energiforbrug nævnt i 1. pkt., sker efter reglerne i § 11 i lov om energiafgift af visse mineralolieprodukter m.v., § 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og § 10 i lov om afgift af naturgas og bygas."

1.2 CO2-kvoteloven

En kvoteomfattet virksomhed (produktionsenhed) er en virksomhed, som i medfør af lov om CO2-kvoter ( CO2-kvoteloven) har fået tilladelse fra Energistyrelsen til at udlede CO2.

Nedenfor er gengivet §§ 5-8 i CO2-kvoteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 348 af 9. maj 2008:

"§ 5. Loven omfatter følgende energirelaterede aktiviteter:

  1. Energiproduktion på produktionsenheder med en indfyret effekt på 20 MW eller derover samt afbrænding af kulbrinter (flaring) uden energiudnyttelse på anlæg, som indgår i sådanne enheder.
  2. Raffinering på mineralolieraffinaderier.
  3. Produktion på koksværker.

Stk. 2. Loven omfatter ikke produktionsenheder eller dele heraf, som har som hovedformål at forbrænde eller på anden måde behandle affald. Sådanne produktionsenheder, der også anvender andre brændsler end affald, og hvor indfyringseffekten herfor er over 20 MW, er dog omfattet med den del af produktionsenheden, der ikke indfyrer affald.

§ 6. Loven omfatter følgende aktiviteter inden for produktion og forarbejdning af ferrometaller:

  1. Ristning eller sintring af malm, herunder svovlholdigt malm.
  2. Produktion af støbejern eller stål (første eller anden smeltning) med dertil hørende strengstøbning og med en kapacitet på mere end 2,5 t/time.

§ 7. Loven omfatter følgende aktiviteter inden for mineralindustri:

  1. Fremstilling af klinker (cement) i roterovne med en produktionskapacitet på mere end 500 t/dag eller kalk i roterovne eller andre ovne med en produktionskapacitet på mere end 50 t/dag
  2. Fremstilling af glas, herunder glasfibre, med en smeltekapacitet på mere end 20 t/dag.
  3. Fremstilling af keramiske produkter ved brænding, navnlig tagsten, mursten, ildfaste sten, fliser, stentøj og porcelæn, med en produktionskapacitet på mere end 75 t/dag og en kapacitet på mere end 4 m3/dag og en sættetæthed pr. ovn på mere end 300 kg/m3.

§ 8. Loven omfatter følgende aktiviteter inden for pap- og papirindustrien:

  1. Fremstilling af papirmasse af træ eller andre fibermaterialer.
  2. Fremstilling af papir og pap på en produktionsenhed med en produktionskapacitet på mere end 20 t/dag."

CO2-kvotelovens § 17, stk. 1 har følgende ordlyd: 

"§ 17. For el- og varmeproducerende produktionsenheder omfattet af § 5, stk. 1, nr. 1, som primært har til formål at sælge el eller varme til de kollektive net, tildeles for 2. periode 1,94103 kvoter for hver MWh fossil elproduktion, der i gennemsnit om året i basisårene netto blev produceret på enheden, og 4,35 kvote for hver ton CO2, der i gennemsnit om året i basisårene blev udledt fra brændsler anvendt til varmeproduktion, jf. dog § 18."

Eksempler på produktionsenheder omfattet af CO2-kvotelovens § 17, stk. 1 er centrale og decentrale kraftvarmeværker samt fjernvarmeværker.

Bemærk: Produktionsenheder omfattet af § 17, stk. 1 er ikke omfattet af tilbagebetalingsreglerne i CO2-afgiftslovens § 9 a, stk. 1, 1. pkt.

2. Regler for kvoteomfattede virksomheders tilbagebetaling af CO2-afgift fra 1. januar 2010

2.1. Hovedregel for tilbagebetaling af CO2-afgift

Hovedreglen er, at kvoteomfattede virksomheder kan få fuld tilbagebetaling af CO2-afgift af kvoteomfattet varme og forbrug af afgiftspligtige brændsler (mineralolieprodukter, naturgas og kul mv.), der anvendes til produktionsprocesser. Det samme gælder for CO2-afgift af ikke-bionedbrydeligt affald.

Ved produktionsprocesser forstås i praksis energiforbrug til procesformål (tung og let proces), for hvilket den kvoteomfattede virksomhed kan få tilbagebetalt energiafgiften efter reglerne i mineralolieafgiftslovens § 11, gasafgiftslovens § 10 og kulafgiftslovens § 8.

Endvidere kan kvoteomfattede virksomheder få tilbagebetalt CO2-afgift af kvoteomfattet varme og afgiftspligtige brændsler, der er anvendt til at fremstille kulde, når kulden anvendes til procesformål i kvoteomfattede virksomheder, fx nedkøling af varer.

2.2. Sammenhænge mellem tilladelse til at udlede CO2 og tilbagebetaling af CO2-afgift

Der er en direkte sammenhæng mellem den tilladelse, som den kvoteomfattede virksomhed har fået fra Energistyrelsen til at udlede CO2, og omfanget af adgangen til tilbagebetaling af CO2-afgift af brændselsforbrug til fremstillings-/produktionsprocesser.

Tilladelsen fra Energistyrelsen indeholder en identifikation af produktionsenheden bl.a. med oplysning om produktionsenhedens CVR-nr. og lokalitet (adresse) samt en beskrivelse af de anlæg, der er omfattet af tilladelsen.  

Bemærk, at det er den pågældende produktionsenhed (lokalitet) og det kvoteomfattede brændselsforbrug i anlæg vedr. produktionsprocesser til procesformål, som fremgår af tilladelsen, der er omfattet af reglerne om fuld tilbagebetaling af CO2-afgift. Der ydes fx ikke tilbagebetaling af CO2-afgift af brændselsforbrug til rumvarme.

Bemærk endvidere, at for virksomheder med produktionsenheder på flere forskellige lokaliteter er det alene den produktionsenhed, der fremgår af tilladelsen til at udlede CO2, som er omfattet af CO2-afgiftslovens § 9 a og dermed af adgangen til fuld tilbagebetaling af CO2-afgift.

2.3. Fjernvarme, der anvendes til procesformål

Kvoteomfattede virksomheder og andre momsregistrerede virksomheder kan få tilbagebetalt CO2-afgift af varme, der anvendes til procesformål, når varmen er produceret af en kvotereguleret produktionsenhed (varmeproducent).

Der ydes derimod ikke tilbagebetaling af CO2-afgift af varme, der er produceret af en ikke-kvotereguleret produktionsenhed (varmeproducent).

Andelen af en fjernvarmeleverance, som er produceret af en kvotereguleret varmeproducent, skal fremgå af fakturaen for varmeleverancen (varmeregningen).

Varmeregningen skal bl.a. oplyse følgende:

  • Varmeleverancens størrelse
  • Andelen af varmeleverancen, der er produceret af en kvotereguleret varmeproducent
  • Den indirekte CO2-afgiftsbelastning på den kvoteomfattede varmeleverance
  • Den indirekte CO2-afgiftsbelastning på en evt. ikke-kvoteomfattet andel af varmeleverancen.

CO2-afgiftslovens § 9 a indeholder endvidere en bestemmelse om, at momsregistrerede virksomheder, som har en tæt driftsmæssig og fysisk sammenhæng indenfor samme lokalitet med en produktionsenhed, der har tilladelse til at udlede CO2, kan få tilbagebetalt CO2-afgift af procesdamp/-varme, der leveres direkte fra en kvoteomfattet virksomhed/produktionsenhed til den forbundne momsregistrerede virksomhed.

2.4. Kvoteomfattede virksomheder med eget kraftvarmeanlæg

Kvoteomfattede virksomheders forbrug af brændsel til at fremstille elektricitet er fritaget for CO2-afgift efter reglerne i CO2-afgiftslovens § 7, stk. 1, nr. 2 og 3.

Bemærk: Forbrug af afgiftspligtig brændsel til elfremstilling er ikke omfattet af reglerne i CO2-afgiftslovens § 9 a. Det samme gælder kvoteomfattede virksomheders forbrug af el til procesformål.

2.5. Fremstilling af varme, der leveres fra en kvoteomfattet virksomhed

Kvoteomfattede virksomheder kan ikke få tilbagebetalt CO2-afgift af brændsel, som anvendes til at fremstille varme, der leveres fra virksomheden.

Kvoteomfattede virksomheder skal dermed som hidtil betale energi- og CO2-afgift af afgiftspligtige brændsler, der anvendes til at fremstille varme, som leveres fra virksomheden.

2.6. Rumvarme og varmt vand

Kvoteomfattde virksomheder skal - som alle øvrige momsregistrerede virksomheder - betale energiafgift og CO2-afgift af energiforbrug til rumvarme/varmt vand.

Hvis de samme anlæg/ledningsnet både forsyner virksomheden med rumvarme/varmt vand og procesenergi, anvendes reglerne for fordeling af energiforbruget mellem tilbagebetalingsberettigede formål og ikke-tilbagebetalingsberettigede formål.

2.7. Overskudsvarme

Bestemmelserne i CO2-afgiftslovens § 9, stk. 4, om betaling af CO2-afgift af nyttiggjort overskudsvarme fra tung proces er ophævet ved udgangen af 2009. Dette betyder, at der fra 1. januar 2010 ikke længere skal betales CO2-afgift af overskudsvarme, som en kvoteomfattet virksomhed nyttiggør fra tung proces. Dette gælder uanset om overskudsvarmen anvendes af den kvoteomfattede virksomhed som rumvarme/varmt vand eller om overskudsvarmen afsættes.

3. Kvoteomfattede virksomheders forbrug af motorbrændstof 

Motorbrændstof til drift af biler, motorredskaber, traktorer mv. er ikke kvotereguleret og er dermed heller ikke omfattet af CO2-afgiftslovens § 9 a. Fx kan kvoteomfattede gartnerivirksomheder, der anvender motorbrændstof til drift af motorredskaber og traktorer i gartnerivirksomheden, ikke få tilbagebetalt CO2-afgiften af brændstofforbruget.

4. El til tung proces og vækstlys mv. (Energispareafgiften i CO2-afgiftsloven)

Det bemærkes indledningsvist, at fra 1. januar 2010 er afgift af el benævnt energispareafgift.

Kvoteomfattede virksomheders forbrug af el er ikke reguleret i CO2-afgiftslovens § 9 a.

Reglerne for tilbagebetaling af energispareafgift af forbrug af el er uændrede.

Kvoteomfattede virksomheder kan dermed som hidtil få delvis tilbagebetaling af energispareafgift af forbrug af el til tung proces. Dette gælder også kvoteomfattede virksomheders (væksthusgartneriers) forbrug af el til vækstlys.

Derimod er satsen for tilbagebetaling ændret til 57,3 pct. af afgiften. Denne ændring træder i kraft for el, der forbruges fra og med den 1. januar 2010.

Endelig er der ved lov nr. 461 af 12. juni 2009 sket en præcisering af reglerne i CO2-afgiftslovens § 9, stk. 2, om tilbagebetaling af CO2-afgift af el, der anvendes ved tung proces.

"§ 9, stk. 2 har følgende ordlyd: "Uanset stk. 1 kan virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, få 57,3 pct. af afgiften efter denne lov tilbagebetalt af afgiftspligtig elektricitet, der er berettiget til tilbagebetaling og opgøres efter reglerne i nr. 3, 4, 6, 11, 13 og 14 i bilag 1 til denne lov eller anvendes som nævnt i nr. 15-37 i bilag 1 til denne lov. For anvendelser nævnt i nr. 15-37 i bilag 1 til denne lov kan afgiftspligtig elektricitet anvendt til ventilation i forbindelse med disse anvendelser medregnes som forbrugt til anvendelserne. Virksomheder, der forbruger afgiftspligtig elektricitet direkte til fremstilling af varme til anvendelser nævnt i bilag 1 til denne lov, kan ligeledes få tilbagebetalt 57,3 pct. af afgiften af elektriciteten. For de i nr. 2-37 i bilag 1 nævnte anvendelser ydes tilbagebetalingen, på betingelse af at forbruget af afgiftspligtig elektricitet vedrører en årlig produktion på mindst 10 t. I perioden 2008-2014 er satserne for tilbagebetalingen som anført i bilag 4."

5. EU´s minimumsafgift

5.1. Betaling af EU´s minimumsafgift

Som tidligere nævnt er tilbagebetaling af CO2-afgift af kvotereguleret brændselsforbrug betinget af, at der betales EU´s minimumsafgift af det kvoteregulerede brændselsforbrug.

Denne betingelse er opfyldt ved ændringerne i lov nr. 527 af 12. juni 2009, som er en del af Skattereformen (Forårspakke 2.0.), og som indebærer, at adgangen til tilbagebetaling af energiafgifter af varme og afgiftspligtige brændsler til procesformål nedsættes. Den energiafgift, som en kvoteomfattet virksomhed herved kommer til at betale, dækker betaling af EU´s minimumsafgift. Der er offentliggjort et særskilt nyhedsbrev om reglerne om nedsættelse af tilbagebetaling af energiafgifter med titlen: Nedsat godtgørelse af energiafgift".

Der skal dog ikke betales minimumsafgift af energi, der anvendes til mineralogiske processer mv. (mineralogiske processer, metallurgiske processer, kemisk reduktion og elektrolyse). Der er offentliggjort et særskilt nyhedsbrev om afgiftsreglerne vedr. disse processer med titlen: Tilbagebetaling af energiafgifter af energiforbrug til kemisk reduktion, elektrolyse, metallurgiske processer og mineralogiske processer (mineralogiske processer mv.)

Der gælder særlige regler for energiforbrug, der anvendes til opvarmning af væksthuse, se nedenfor.

5.2. Væksthusgartnerier

Væksthusgartnerier skal betale EU´s minimumsafgift af afgiftspligtige brændsler og fjernvarme, der anvendes til opvarmning af væksthuse med et overdækket areal på mindst 200 m2 uden detailsalg. Dette gælder både for kvoteomfattede og ikke-kvoteomfattede væksthusgartnerier.

Minimumsafgiften skal løbende modregnes i de tilbagebetalingsberettigede energiafgifter af brændsler/varme, der anvendes til opvarmning af væksthuse.

Reglerne om væksthusgartneriers opgørelse og betaling af EU´s minimumsafgift er nærmere beskrevet i nyhedsbrevet med titlen: CO2-afgift - bundfradrag for ikke kvoteomfattede virksomheder, kvoteomfattet varmeproduktion, EU´s minimumsafgifter mv.

6. Tilskud til CO2-afgift (aftaleordningen)

6.1. Ændring af aftaleordningen pr. 1. januar 2010 (ordningen om tilskud til CO2-afgift)

Der er sket en ændring af de hidtidige bestemmelser i energiaftaleloven (lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug) om at indgå aftale med Energistyrelsen om energieffektivisering vedrørende brændsel til procesformål. Ændringen af energiaftaleloven gælder både for brændsel til tung og let proces.

Fra 1. januar 2010 er det ikke længere muligt at indgå aftale vedr. forbrug af brændsel til tung og let proces.

Dette indebærer, at det heller ikke er muligt at få tilskud til CO2-afgift af brændsel, der anvendes til tung og let proces fra og med den 1. januar 2010.

Virksomhederne kan fremover alene få aftaletilskud til dækning af CO2-afgift (energispareafgift) af el til tung proces og let proces.

Derudover er det fortsat muligt at indgå en såkaldt "rumvarmeaftale", der vedrører energiafgiften og CO2-afgiften af rumvarme og varmt vand. Dette tilskud er uændret på 22 pct. af energiafgiften og CO2-afgiften.

6.2. CO2-tilskud for elforbrug til tung og let proces fra 1. januar 2010

Som nævnt ovenfor er aftaleordningen vedrørende el til tung proces og let proces uændret.

Fra 1. januar 2010 er tilskud til CO2-afgift (energispareafgift) af el til tung proces 37,6 pct. af afgiften.

Endvidere er tilskud til el til let proces 37,6 pct. af afgiften fra 1. januar 2010.

7. Regnskabsregler mv.  

7.1. Regnskab

Det skal fremgå af regnskabet, hvor stor en del af energiforbruget, der er anvendt i kvoteomfattede produktionsprocesser, for hvilket virksomheden får fuld tilbagebetaling af CO2-afgift.

7.2. Måling og opgørelse af tilbagebetalingsberettiget brændselsforbrug

Kvoteomfattede virksomheder skal ikke længere skelne imellem forbrug til tung proces og let proces vedr. brændsel.

Der skal således ikke længere i medfør af CO2-afgiftsloven ske måling for at fordele brændselsforbrug mellem tung proces og let proces, men kun imellem procesformål og rumvarme/varmt vand. Elforbruget skal fortsat opdeles mellem tung proces, let proces og rumvarme/varmt vand.

Kvoteomfattede virksomheder, der anvender samme anlæg/ledningsnet til at forsyne både procesformål og rumvarme/varmt vand, skal fortsat foretage måling for at fordele energiforbrug mellem tilbagebetalingsberettigede formål og ikke-tilbagebetalingsberettigede formål.

Bemærk: For kvoteomfattede virksomheder med mineralogiske processer mv. kan det i medfør af energiafgiftslovene være aktuelt at foretage måling for at fordele energi, der hhv. medgår direkte til mineralogiske processer mv. og til andet procesformål i virksomheden.

7.3. Hvordan tilbagebetales CO2-afgift af kvoteomfattet brændselsforbrug

CO2-afgift af kvoteomfattet brændselsforbrug tilbagebetales på den samme måde, som virksomheden hidtil har fået tilbagebetalt CO2-afgift.

Det vil sige, at hvis tilbagebetaling af energiafgifter og CO2-afgift hidtil er sket via momsangivelsen, så skal momsangivelsen også anvendes ved tilbagebetaling af CO2 -afgift af kvoteomfattet brændselsforbrug.

Som hovedregel er alt brændselsforbrug til procesformål kvoteomfattet. Hvis dette imidlertid ikke er tilfældet, så skal der ske en fordeling af forbruget mellem kvoteomfattet forbrug til procesformål (fuld tilbagebetaling af CO2-afgift) og ikke-kvoteomfattet forbrug til procesformål.

Dette gælder fx de situationer, hvor det samme anlæg/ledningsnet både forsyner virksomheden med kvoteomfattet procesenergi (varme, damp mv.) og ikke-kvoteomfattet procesenergi. CO2-afgiftsloven (§ 9 a, stk. 3) indeholder de nærmere regler herom.

 

SÆRLIGT BUNDFRADRAG FOR SVOVLAFGIFT (ÆNDRING AF SVOVAFGIFTSLOVENS § 33)

8. Særligt bundfradrag for energitunge virksomheder

Efter svovlafgiftsloven kan energitunge virksomheder, der bruger afgiftspligtige kulprodukter, eller som køber varme til procesbrug, på visse betingelser få et særligt bundfradrag for svovlafgift.

Indtil 31. december 2005 var der ligeledes et bundfradrag for fuelolie.

En af betingelserne har indtil nu været, at virksomheden har indgået en aftale med Energistyrelsen om energieffektivisering.

Reglerne for særligt bundfradrag for energitunge virksomheder fremgår af Punktafgiftsvejledningen, afsnit G.11.4.8.

Ved lov nr. 1384 af 21. december 2009 er der bl.a. sket en tilpasning/nyaffatning af bestemmelserne i svovlafgiftslovens § 33 om særligt bundfradrag for kvoteomfattede virksomheder.

Der er redegjort nærmere om ændringerne i nedenstående afsnit.

8.1. Særligt bundfradrag for kulprodukter

Det særlige bundfradrag for svovlafgift på kul er reguleret i svovlafgiftslovens § 33, stk. 1 og 2.

Ifølge den gældende bestemmelse i svovlafgiftslovens § 33, stk. 1, ydes der et særligt tidsbegrænset bundfradrag i svovlafgiften på kul til virksomheder, som er registreret efter svovlafgiftsloven. Følgende grundlæggende betingelser skal være opfyldt:

  • Kullene skal anvendes til tung proces, jf. proceslisten i CO2-afgiftsloven.
  • Virksomhedens ovn- eller kedelanlæg skal være bygget eller renoveret for mindst 10 mio. kr. i perioden fra 1. januar 1986 til 1. april 1995.
  • Virksomheden skal have indgået en aftale om energieffektivisering, der indebærer statstilskud til dækning af udgifter til CO2-afgift.

Det fremgår af § 33, stk. 2, at for ovn- eller kedelanlæg, som er bygget eller renoveret for mindst 10 mio. kr. i perioden mellem 1. januar 1986 og 1. april 1995 udløber bundfradraget i det 20. år efter bygningen eller renoveringen.

Ved lov nr. 464 af 9. juni 2004 skete der en ændring af svovlafgiftslovens § 33, stk. 1, som følge af CO2-afgiftsfritagelsen for kvoteomfattede virksomheders brændselsforbrug til proces ved samme lov.

Formålet med denne ændring af svovlafgiftsloven var, at kvoteomfattede virksomheder fortsat skal have adgang til at få et bundfradrag i svovlafgiftsloven, selv om virksomheden ikke længere kan få tilskud til CO2 -afgift af brændselsforbruget til procesformål.

Ved lov nr. 1384 af 21. december 2009 er der sket en nyaffatning af § 33, stk. 1, der herefter har følgende ordlyd:

"For varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 5-7, med et afgiftspligtigt svovlindhold, der anvendes af registrerede virksomheder til formål nævnt i bilag 1 til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, og hvis ovn- eller kedelanlæg er bygget eller renoveret for mindst 10 mio. kr. i perioden fra den 1. januar 1976 til den 1. april 1995, ydes der et særligt bundfradrag, der svarer til forskellen mellem bundfradraget for det pågældende brændsel i 1996 og det for det aktuelle år gældende almindelige bundfradrag for det pågældende brændsel efter § 32, stk. 1. For år 2000 og frem udgør det for det pågældende år gældende almindelige bundfradrag 0"

Betingelserne i § 33, stk. 2, skal fortsat være opfyldt.

Nyaffatningen af § 33, stk. 1, har virkning fra 1. januar 2005.

Det bemærkes, at ændringen af svovlafgiftslovens § 33, stk. 1, som skete ved lov nr. 464, samtidig er ophævet.

8.2. Særligt bundfradrag for fuelolie

Svovlafgiftslovens § 33, stk. 3 har indeholdt regler for særligt bundfradrag for fuelolie. Bestemmelsen har haft følgende ordlyd:

"For varer omfattet af § 1, nr. 2, med et afgiftspligtigt svovlindhold ydes i perioden fra lovens ikrafttræden til 31. december 2005 et særligt bundfradrag på 0,55 vægtpct. af varens vægt eksklusive vand for virksomheder registreret efter § 3 til formål nævnt i bilag til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter bortset fra formål nævnt i bilagets nr. 1 og 28, og hvor virksomheden har indgået aftale efter lov om statstilskud til dækning af kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug, eller som har tilladelse til udledning af CO2efter § 9 i lov om CO2-kvoter. Det særlige bundfradrag for varer omfattet af § 1, nr. 2, med et afgiftspligtigt svovlindhold kan overføres til andre ovn- eller kedelanlæg inden for samme geografiske område, men kan ikke overføres til andre brændsler uanset stk. 4 og 5."

Da adgangen til bundfradrag i svovlafgiften ophørte ved udgangen af 2005, er bestemmelsen ophævet ved lov nr. 1384 af 21. december 2009.

8.3. Særligt bundfradrag vedr. fjernvarme (afgiftsgodtgørelse for svovlafgift)

Ifølge svovlafgiftslovens § 33, stk. 7 kan virksomheder, som modtager procesvarme fra et kraftvarmeværk, opnå afgiftsgodtgørelse for svovlafgift.

Formålet med bestemmelsen var, at virksomheder, som modtager procesvarme fra et kraftvarmeværk, via afgiftsgodtgørelse skal stilles afgiftsmæssigt ligesom de virksomheder, der selv producerer procesvarme, og som kan få et særligt bundfradrag i svovlafgiften.

Bestemmelsen har hidtil (indtil 1. januar 2010) haft følgende ordlyd:

"Til virksomheder, der fra kraftvarmeværker og hertil knyttede blokvarmecentraler får leveret varme, som omfattes af § 1, stk. 1, nr. 2 eller 5-7, og hvor den til virksomheden fakturerede og af virksomheden betalte svovlafgift af den til brug for leverancen medgåede mængde brændsel kan dokumenteres og udgør mindst 250.000 kr. pr. år, yde en godtgørelse svarende til det særlige bundfradrag efter stk. 1 for varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 5-7, og efter stk. 3 for varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, når anvendelsen sker til formål nævnt i proceslisten til kuldioxidafgiftsloven, og når virksomheden har indgået en aftale efter lov om ændring af lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug (aftaler om energieffektiviseringer m.v.), eller som har tilladelse til udledning af CO2efter § 9 i lov om CO2-kvoter. Leveres varmen kun i en del af året, nedsættes grænsen på 250.000 kr. forholdsmæssigt."

Ifølge ordlyden af den hidtil gældende bestemmelse i svovlafgiftslovens § 33, stk. 7, ydes der således godtgørelse af svovlafgiften til virksomheder, som får leveret kul- og fueloliebaseret fjernvarme fra kraftvarmeværker. Følgende grundlæggende betingelser skal være opfyldt:

  • Varmen skal anvendes til tung proces, jf. bilag 1 (proceslisten) til CO2 -afgiftsloven.
  • Virksomheden skal have indgået en aftale om energieffektivisering, der indebærer statstilskud til dækning af udgifter til CO2-afgift.
  • Det skal kunne dokumenteres, at den betalte svovlafgift udgør mindst 250.000 kr. på årsbasis.
  • Hvis varmen kun leveres en del af året, nedsættes de 250.000 kr. forholdsmæssigt.

For fueloliebaseret fjernvarme har praksis bl.a. været, at afgiftsgodtgørelsen for denne varme bortfaldt samtidig med, at det særlige bundfradrag i svovlafgiften på fuelolie ophørte ved udgangen af 2005.

Ved lov nr. 464 af 9. juni 2004 blev der vedtaget en ændring af svovlafgiftslovens § 33, stk. 7, som følge af CO2-afgiftsfritagelsen for kvoteomfattede virksomheders brændselsforbrug til proces ved samme lov.

Formålet med denne ændring af svovlafgiftsloven var, at kvoteomfattede virksomheder fortsat skal have adgang til at få et bundfradrag i svovlafgiften, selv om virksomheden ikke længere kan få tilskud til CO2-afgift af brændselsforbruget til procesformål.

Ved lov nr. 1384 af 21. december 2009 er der sket en nyaffatning af § 33, stk. 7, som herefter bliver stk. 6. Bestemmelsen har herefter følgende ordlyd: "Til virksomheder, der fra kraft-varme-værker og hertil knyttede blokvarmecentraler får leveret varme fra varer, som omfattes af § 1, stk. 1, nr. 5-7, og hvor den til virksomheden fakturerede og af virksomheden betalte svovlafgift af den til brug for leverancen medgåede mængde brændsel kan dokumenteres at udgøre mindst 250.000 kr. pr. år, ydes en godtgørelse svarende til det særlige bundfradrag efter stk. 1 for varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 5-7, når anvendelsen sker til formål nævnt i bilag 1 til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Det er en betingelse, at den leverede varme hidrører fra ovn- eller kedelanlæg i kraft-varme-værker og hertil knyttede blokvarmecentraler, som er bygget eller renoveret for mindst 10 mio. kr. i perioden fra den 1. januar 1976 til den 1. april 1995. Godtgørelsen ydes for en periode svarende til perioden med fradrag efter stk. 2. Leveres varmen kun i en del af året, nedsættes grænsen på 250.000 kr. forholdsmæssigt."

Det er bl.a. tydeliggjort, at kraftvarmeværkets ovn- eller kedelanlæg skal være bygget eller renoveret for mindst 10 mio. kr. i perioden fra 1. januar 1976 til 1. april 1995.

Nyaffatningen af § 33, stk. 7, der nu er stk. 6, har virkning fra 1. januar 2010.

Det bemærkes, at ændringen af svovlafgiftslovens § 33, stk. 7, som skete ved lov nr. 464, samtidig er ophævet og derfor ingen betydning har.

8.4. Supplementsbestemmelse til svovlafgiftslovens § 33, stk. 7 for perioden 2005-2009

Ved lov nr. 1384 af 21. december 2009 er der indført en supplementsbestemmelse i relation til den hidtil gældende § 33, stk. 7.

Bestemmelsen, der er indsat som § 15, stk. 14 i lov nr. 1384, har følgende ordlyd:

"Stk. 14. Til momsregistrerede virksomheder, der fra kraftvarmeværker og hertil knyttede blokvarmecentraler får leveret varme, som er baseret på varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2 eller 5-7, i lov om afgift af svovl, og hvor den til virksomheden fakturerede og af virksomheden betalte svovlafgift af den til brug for leverancen medgåede mængde brændsel kan dokumenteres og udgør mindst 250.000 kr. pr. år, ydes tilbagebetaling af svovlafgift opgjort ligesom det særlige bundfradrag efter reglerne i § 33, stk. 1 eller 3, i lov om afgift af svovl, som var gældende i perioden 2005-2009, for nævnte varer, når anvendelsen sker til formål nævnt i bilag 1 til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, og når virksomheden har tilladelse til udledning af CO2efter § 9 i lov om CO2-kvoter. Leveres varmen kun i en del af året, nedsættes grænsen på 250.000 kr. forholdsmæssigt. Tilbagebetalingen reduceres i det omfang, at virksomheden har fået eller får godtgørelse for samme vareforbrug for perioden 2005-2009 efter den i denne periode gældende § 33, stk. 7, i lov om afgift af svovl. Opgørelsen af tilbagebetalingen foretages for hver type brændsel, jf. § 1, stk. 1, nr. 2 eller 5-7, i lov om afgift af svovl, og for hvert kalenderår."

Bestemmelsen har virkning for perioden 2005-2009.

Det fremgår bl.a. af supplementsbestemmelsen, at svovlafgiften, som kan betales tilbage, opgøres ligesom det særlige bundfradrag i svovlafgiften for det relevante brændsel efter reglerne i stk. 1 for kul eller stk. 3 for fuelolie i § 33 i svovlafgiftsloven, som var gældende i perioden 2005-2009. Ved opgørelsen af tilbagebetalingen skal modregnes eventuel godtgørelse af svovlafgift for samme vareforbrug i perioden 2005-2009, som virksomheden har fået eller får i medfør af hidtidig § 33, stk. 7 i samme periode.

Virksomheden skal med henblik på tilbagebetaling foretage separat opgørelse for hver type brændsel og for hvert kalenderår i perioden 2005-2009.

For at opnå tilbagebetaling skal virksomhederne ansøge SKAT herom senest den 1. september 2010. Virksomheder, som ikke har henvendt sig til SKAT senest denne dato, vil således ikke kunne opnå tilbagebetaling.

 

KVOTEOMFATTEDE VIRKSOMHEDER - TILBAGEBETALING AF CO2-AFGIFT FOR PERIODEN 2005-2009

9. Kvoteomfattede virksomheder uden mineralogiske processer mv.

Kvoteomfattede virksomheder skal grundlæggende indtil 1. januar 2010 anvende de hidtil gældende regler for tilbagebetaling af CO2-afgift af energiforbrug til tung og let proces. Tilsvarende princip gælder for kvoteomfattede virksomheder, der har en procesaftale med Energistyrelsen om energieffektivisering og dermed er berettiget til at få udbetalt tilskud til CO2-afgift af brændselsforbrug indtil 1. januar 2010.

Anmodning om tilbagebetalingsberettiget CO2-afgift og udbetaling af tilskud til CO2-afgift for perioden indtil 1. januar 2010 skal derfor ske efter de hidtidige regler.

Nedenfor er beskrevet de grundliggende regler - herunder betingelser - for yderligere tilbagebetaling af CO2-afgift for perioden 2005-2009.

9.1. Regler for opgørelse af tilbagebetalingsberettiget CO2-afgift for perioden 2005-2009

Kvoteomfattede virksomheder er i medfør af CO2-afgiftslovens § 8 a indsat ved lov nr. 1384 af 21. december 2009 på visse betingelser berettiget til at få tilbagebetalt yderligere CO2-afgift af brændselsforbrug, som har været kvotereguleret i perioden 2005-2009.

Den yderligere tilbagebetaling omfatter CO2-afgift, som ikke tilbagebetales efter andre regler eller dækkes af statstilskud til dækning af udgifter til CO2-afgift (tilskud til CO2-afgift). Den yderligere tilbagebetaling gælder dog kun for brændsler til procesformål, og EU's minimumsafgift skal modregnes i tilbagebetalingen.

EU's minimumsafgifter (satserne) for perioden 2005-2009 fremgår af afsnit 9.3. nedenfor. Ved opgørelsen af minimumsafgifterne kan betalt svovlafgift for det pågældende brændselsforbrug modregnes. Med udtrykket "betalt svovlafgift" menes den reelle svovlafgiftsbelastning (netto) af virksomhedens brændselsforbrug, det vil sige svovlafgiften efter eventuelt fradrag, fx bundfradrag i svovlafgiften, jf. afsnit 8 ovenfor, eller eventuel godtgørelse af svovlafgift i henhold til andre regler.

For virksomheder, der har opnået godtgørelse af svovlafgift, fx som følge af binding af svovl i andre varer, jf. svovlafgiftslovens § 9, er det således den betalte svovlafgift efter fradrag af godtgørelsen i medfør § 9, som kan modregnes i EU´s minimumsafgift.

For virksomheder, der har opnået et særligt bundfradrag for svovlafgift, jf. svovlafgiftslovens § 33, er det således den betalte svovlafgift - efter der er foretaget bundfradrag for svovlafgiften, som kan modregnes i EU´s minimumsafgift.

Ordningen med tilbagebetaling af CO2-afgift indebærer, at der i sammenhæng med tilbagebetalingen ikke skal foretages regulering af allerede opnået godtgørelse og CO2-tilskud opgjort efter hidtidige regler. Det samme gælder beregning af eventuel overskudsvarmeafgift efter CO2-afgiftsloven.

I tilfælde, hvor samme energiproducerende anlæg har forsynet såvel anvendelse omfattet af tilbagebetalingen som anden anvendelse i virksomheden, foretages fordeling af energien efter de principper og regler, som allerede anvendes for tilfælde med afgiftsmæssigt blandet energiforbrug.

Opgørelsen af tilbagebetalingen skal så vidt, som det er muligt, være baseret på energimålinger. Hvis virksomheden ikke har de fornødne målerregistreringer, skal virksomheden kunne fremlægge anden dokumentation for opgørelsen herunder den dokumentation, som SKAT ønsker fremlagt.

Det skal herved sandsynliggøres, at virksomheden ikke opnår en større tilbagebetaling af afgift, end hvis der var foretaget måling.

Virksomheden skal foretage separat opgørelse af tilbagebetalingen, herunder separat opgørelse af EU's minimumsafgifter m.v., for hver type brændsel og for hvert kalenderår. Ved opgørelsen kan virksomheden undlade at medtage et energiforbrug, fx et målt energiforbrug vedrørende naturgas til tung proces med en energieffektiviseringsaftale, hvor EU's minimumsafgift vil overstige belastningen fra CO2-afgift.

For at opnå tilbagebetaling skal virksomhederne ansøge SKAT herom senest den 1. september 2010. Virksomheder, som ikke har henvendt sig til SKAT senest denne dato, vil således ikke kunne opnå tilbagebetaling.

9.2. Hidtidig minimumsafgift af fuelolie og gas- og dieselolie for tung proces

Momsregistrerede virksomheder har hidtil skullet betale minimumsafgift af fuelolie og gas- og dieselolie, der er anvendt til varmefremstilling, jf. CO2-afgiftslovens § 9, stk. 2, 4.-6. pkt., der havde følgende ordlyd:

"Tilbagebetalingen ydes efter fradrag pr. kg fuelolie og pr. l gas og dieselolie, der er anvendt til varmefremstilling, bortset fra olie vedrørende aktiviteter omfattet af § 11, stk. 3, 1. pkt., i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Fradraget er 3 øre pr. kg fuelolie. For virksomheder, som ikke har indgået aftale med Energistyrelsen om at gennemføre energieffektiviseringer efter § 1, stk. 1, i lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug, er fradraget dog på 3,175 øre pr. kg fuelolie og 0,7 øre pr. l gas og dieselolie."

Disse bestemmelser er ophævet - og erstattet af nedsættelsen af tilbagebetaling af energiafgifter af varme og afgiftspligtige brændsler til procesformål, der er trådt i kraft den 1. januar 2010, se endvidere afsnit 5.1.

De tidligere bestemmelser om minimumsafgift har dog som anført ikke omfattet fuelolie og gas- og dieselolie, der anvendes til aktiviteter omfattet af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3, 1. pkt., fx opvarmning af væksthuse.

9.3. EU´s minimumsafgift på energiprodukter i 2005-2009

Kvoteomfattede virksomheder skal som anført i afsnit 9.1. betale EU´s minimumsafgift af brændselsforbrug til procesformål, jf. endvidere CO2-afgiftslovens § 8 a, bilag 5. Det vil sige af forbrug, der er tilbagebetalingsberettiget efter reglerne i mineralolieafgiftslovens § 11, gasafgiftslovens § 10 og kulafgiftslovens § 8.  

   Enhed

EU´s minimumssatser 

1) Gas- og dieselolie til motorbrug øre/l

15,8 

2) Anden gas- og dieselolie øre/l 

7,5 

3) Fuelolie øre/kg 

12,5 

4) Fyringstjære øre/kg 

11,3 

5) Petroleum til motorbrug øre/l 

15,8 

6) Anden petroleum øre/l

7) Stenkul (inkl. stenkulsbrikettter), koks, cinders og koksgrus kr./GJ 

1,2 

8) Jordoliekoks kr./GJ 

9) Brunkulsbriketter og brunkul kr./GJ 

1,2 

10) Elektricitet  øre/kWh

0,4 

11) Autogas (LPG)  øre/l 

 16,5

12) Anden flaskegas  øre/kg 

13) Naturgas og bygas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ)/normal m3 (Nm3 øre/Nm3 

4,9 

Kul efter vægt     
7) Stenkul (inkl. stenkulsbrikettter), koks, cinders og koksgrus  kr./t 

32 

9) Brunkulsbriketter og brunkul  kr./t 

22 

Satser ved 15 grader C     
For varer omfattet under nr. 1 og 5  øre/l 

15,7 

9.4. Minimumsgrænsen på 20.000 kr. vedr. tilskud til CO2-afgift

For virksomheder, der har indgået en individuel aftale med Energistyrelsen gælder der en minimumgrænse for tilskud på 20.000 kr., jf. Energiaftalebekendtgørelsens § 28 (bekendtgørelse nr. 631 af 24. juni 2005). Det vil sige, at der først kan opnås/udbetales tilskud, når det beregnede tilskudsbeløb overstiger 20.000 kr. Minimumsbeløbet skal medregnes som en del af den betalte CO2-afgift.

Hvis virksomheden har indgået en individuel aftale med Energistyrelsen, reducerer minimumsgrænsen dermed i praksis størrelsen af tilskuddet, som aftalevirksomheden er berettiget til.

Hvis energiaftalen både omfatter brændselsforbrug og elforbrug til tung proces, er virksomheden berettiget til at få udbetalt en andel af CO2-tilskuddet, der svarer til brændselsforbrugets andel af minimumsgrænsen.

Beløbet kan beregnes som brændselsforbrugets forholdsmæssige andel af det samlede CO2-tilskud.

Af administrative hensyn kan virksomheden vælge i stedet at foretage en ligedeling af minimumsgrænsen. Det vil sige, at der herved skal indgå 10.000 kr. af minimumsgrænsen i den betalte CO2-afgift.

Hvis aftalen kun vedrører brændselsforbrug kan minimumsgrænsen på 20.000 kr. medregnes fuldt ud.

For virksomheder, der er omfattet af en såkaldt brancheaftale, er der ingen minimumsgrænse.

10. Kvoteomfattede virksomheder med mineralogiske processer mv.

Kvoteomfattede virksomheder skal grundlæggende indtil 1. januar 2010 anvende de hidtil gældende regler for tilbagebetaling af CO2-afgift af energiforbrug til tung og let proces. Tilsvarende princip gælder for kvoteomfattede virksomheder, der har en procesaftale med Energistyrelsen om energieffektivisering og dermed er berettiget til at få udbetalt tilskud til CO2-afgift af brændselsforbrug indtil 1. januar 2010.

Anmodning om tilbagebetalingsberettiget CO2-afgift og udbetaling af tilskud til CO2-afgift for perioden indtil 1. januar 2010 skal derfor ske efter de hidtil anvendte regler.

Nedenfor er beskrevet de grundliggende regler herunder betingelser for yderligere tilbagebetaling af CO2-afgift af brændselsforbrug til mineralogiske processer for perioden 2005-2009.

10.1. Regler for opgørelse af tilbagebetalingsberettiget CO2-afgift for perioden 2005-2009

Kvoteomfattede virksomheder er i medfør af CO2-afgiftslovens § 8 b indsat ved lov nr. 1384 af 21. december 2009 berettiget til at få tilbagebetalt CO2-afgift i følgende omfang:

Ved mineralogiske processer mv. forstås følgende processer:

  • Varer, der er anvendes til kemisk reduktion.
  • Varme og varer, der anvendes i elektrolyse.
  • Varme og varer, der anvendes direkte til opvarmning i metallurgiske processer. Opvarmningen skal foregå i anlæg, og de anvendte materialer skal gennem opvarmningen i anlæggene forandre kemisk eller indre fysisk struktur.
  • Varme og varer, der anvendes direkte til opvarmning i mineralogiske processer. Opvarmningen skal foregå i anlæg, og de anvendte materialer skal gennem opvarmningen i anlæggene forandre kemisk eller indre fysisk struktur.

Det er en betingelse for tilbagebetaling, at varmen og varerne anvendes direkte til processer, som er nævnt i bilag 1 til CO2-afgiftsloven.

Der er offentliggjort et særskilt nyhedsbrev om afgiftsreglerne vedr. disse processer med titlen: Tilbagebetaling af energiafgifter af energiforbrug til kemisk reduktion, elektrolyse, metallurgiske processer og mineralogiske processer (mineralogiske processer mv.) .

Tilbagebetaling af CO2-afgift for perioden 2005-2009 i medfør af § 8 b indsat ved lov nr. 1384 af 21. december 2009 omfatter CO2-afgift, som ikke er godtgjort virksomhederne efter andre regler eller dækkes af statstilskud til dækning af udgifter til CO2-afgift (CO2-tilskud). Der ydes alene tilbagebetaling for brændselsforbrug, som tillige er berettiget til delvis tilbagebetaling af afgift efter § 8 a, jf. reglerne beskrevet i afsnit 9.

Ordningen med tilbagebetaling af CO2-afgift i medfør af § 8 b indebærer, at der i sammenhæng med tilbagebetalingen ikke skal foretages regulering af allerede opnået godtgørelse og CO2-tilskud opgjort efter hidtidige regler. Det samme gælder beregning af eventuel overskudsvarmeafgift efter CO2-afgiftsloven.

I tilfælde, hvor samme energiproducerende anlæg har forsynet såvel anvendelse omfattet af tilbagebetalingen som anden anvendelse i virksomheden, foretages fordeling af energien efter de principper og regler, som allerede anvendes for tilfælde med afgiftsmæssigt blandet energiforbrug.

Opgørelsen af tilbagebetalingen skal så vidt, som det er muligt, være baseret på energimålinger. Hvis virksomheden ikke har de fornødne målerregistreringer, skal virksomheden kunne fremlægge anden dokumentation for opgørelsen, herunder den dokumentation, som SKAT ønsker fremlagt.

Det skal herved sandsynliggøres, at virksomheden ikke opnår en større tilbagebetaling af afgift, end hvis der var foretaget måling.

Virksomheden skal med henblik på tilbagebetalingen foretage separat opgørelse for hver type brændsel og for hvert kalenderår.

For at opnå tilbagebetaling skal virksomhederne ansøge SKAT herom senest den 1. september 2010. Virksomheder, som ikke har henvendt sig til SKAT senest denne dato, vil således ikke kunne opnå tilbagebetaling.

11. Hvordan tilbagebetales CO2-afgift for perioden 2005-2009?

Anmodning om tilbagebetaling af CO2-afgift for perioden 2005-2009 efter hhv. § 8 a og § 8 b skal sendes til SKAT senest den 1. september 2010. Virksomheder, som ikke har henvendt sig til SKAT senest på denne dato, vil således ikke kunne opnå tilbagebetaling.

Den samme frist gælder for tilbagebetaling af svovlafgift, som er beskrevet i afsnit 13.

Anmodning om tilbagebetaling af CO2-afgift skal sendes til SKAT på en af følgende adresser:

SKAT, Punktafgifter Billund, Kløvermarken 16, 7190 Billund.

SKAT, Punktafgifter Grenaa, Bredstrupvej 40, 8500 Grenaa.

SKAT, Punktafgifter København, Sluseholmen 8B, 2450 København SV.

SKAT, Punktafgifter Køge, Gymnasievej 21, 4600 Køge.

SKAT, Punktafgifter Skive, Sdr. Boulevard 14, 7800 Skive.

 

MINERALOGISKE PROCESSER MV. - TILBAGEBETALING AF SVOVLAFGIFT FOR PERIODEN 2005 - 2009

12. Momsregistrerede virksomheder med mineralogiske processer mv.

Ved lov nr. 1384 af 21. december 2009 er der i § 15, stk. 6-13, indsat bestemmelser, hvorefter der ydes tilbagebetaling af svovlafgift af kulprodukter og fuelolie, som er medgået ved mineralogiske processer mv. i perioden 2005-2009.

Ved mineralogiske processer mv. forstås følgende processer:

  • Varer, der er anvendes til kemisk reduktion.
  • Varme og varer, der anvendes i elektrolyse.
  • Varme og varer, der anvendes direkte til opvarmning i metallurgiske processer. Opvarmningen skal foregå i anlæg, og de anvendte materialer skal gennem opvarmningen i anlæggene forandre kemisk eller indre fysisk struktur.
  • Varme og varer, der anvendes direkte til opvarmning i mineralogiske processer. Opvarmningen skal foregå i anlæg, og de anvendte materialer skal gennem opvarmningen i anlæggene forandre kemisk eller indre fysisk struktur.

Der henvises endvidere til afsnit 10.1. ovenfor.

12.1 Regler for opgørelse tilbagebetalingsberettiget svovlafgift for perioden 2005-2009

Adgangen til tilbagebetaling gælder både for svovlafgiftsregistrerede og ikke-svovlafgiftsregistrerede virksomheder med mineralogiske processer mv.

Den grundlæggende bestemmelse for tilbagebetalingen har følgende ordlyd:

"Stk. 7. Der ydes tilbagebetaling af svovlafgift for varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2 eller 5-7, i lov om afgift af svovl, der anvendes af momsregistrerede virksomheder. Tilbagebetalingen af svovlafgiften opgøres ligesom det særlige bundfradrag i svovlafgiften, som opgøres efter reglerne for beregning i § 33, stk. 1-6, i lov om afgift af svovl, som var gældende i perioden 2005-2009, dog uden de betingelser og tidsfrister som her gælder for bundfradraget. Tilbagebetalingen reduceres i det omfang, at virksomheden har fået eller får dette særlige bundfradrag for det samme forbrug af en brændselstype. Tilbagebetalingen opgøres efter reglerne i stk. 8-13."

Tilbagebetalingen af svovlafgift omfatter dermed både kulprodukter og fuelolie, der er forbrugt til mineralogiske processer mv. i perioden 2005 - 2009.

Det er en betingelse for tilbagebetaling, at varmen og varerne anvendes direkte til processer, som er nævnt i bilag 1 til CO2-afgiftsloven.

Det særlige bundfradrag for kulprodukter er følgende:  

- Stenkul, stenkulsbriketter, koks, cinders og koksgrus: 0,28 pct.

- Jordoliekoks: 0,32 pct.

- Brunkul og brunkulsbriketter: 0,20 pct.

Det særlige bundfradrag for fuelolie er 0,55 pct.

Der henvises i øvrigt til Punktafgiftsvejledningen, afsnit G.11.4.8.

Betingelserne i § 33, stk. 1 og 2 om, at kedlen/ovnen er bygget eller renoveret for mindst 10 mio. kr. i perioden 1.1.1986 - 1.4.1995 for, at der kan ydes et særligt bundfradrag for kulprodukter, gælder ikke for at få tilbagebetalt betalt svovlafgift af kul til mineralogiske processer mv.

Ligeledes gælder tidsfristen "til 31. december 2005" i § 33, stk. 3 ikke for at der kan ydes et særligt bundfradrag for fuelolie.

Med ordningen stilles virksomhederne beløbsmæssigt (nominelt) svarende til, at de har fået særligt bundfradrag efter svovlafgiftsloven for fuelolie eller kul til mineralogiske processer mv. for perioden 2005-2009.

For det relevante forbrug af fuelolie eller kul skal tilbagebetalingsbeløbet opgøres efter reglerne for opgørelse af det særlige bundfradrag for fuelolie eller kul i svovlafgiftslovens § 33, stk. 1-6, som var gældende i perioden 2005-2009. Det således opgjorte beløb skal reduceres i det omfang virksomheden har fået eller får dette særlige bundfradrag for samme forbrug af en brændselstype i henhold til de regler, som har været gældende i perioden 2005-2009. Virksomheden skal med henblik på tilbagebetaling foretage separat opgørelse for hver brændselstype, herunder for forskellige slags kul, og for hvert kalenderår i perioden 2005-2009.

For virksomheder, der har opnået godtgørelse mv. af svovlafgift på anden måde, fx som følge af binding af svovl i andre varer, jf. svovlafgiftslovens § 9, skal den allerede godtgjorte svovlafgift fradrages det beregnede svovlafgiftsbeløb.

Opgørelsen af tilbagebetalingen skal så vidt, som det er muligt, være baseret på energimålinger. Hvis virksomheden ikke har de fornødne målerregistreringer, skal virksomheden kunne fremlægge anden dokumentation for opgørelsen, herunder den dokumentation som forefindes i virksomheden, og som SKAT ønsker fremlagt.

Det skal herved sandsynliggøres, at virksomheden ikke opnår en større tilbagebetaling af afgift, end hvis der var foretaget måling.

13. Hvordan tilbagebetales svovlafgift for perioden 2005-2009?

Anmodning om tilbagebetaling af svovlafgift for perioden 2005-2009 skal sendes til SKAT senest den 1. september 2010. Virksomheder, som ikke har henvendt sig til SKAT senest på denne dato, vil således ikke kunne opnå tilbagebetaling.

Den samme frist gælder for tilbagebetaling af CO2-afgift, som er beskrevet i afsnit 11.

Anmodning om tilbagebetaling af svovlafgift skal sendes til SKAT på en af følgende adresser:

SKAT, Punktafgifter Billund, Kløvermarken 16, 7190 Billund.

SKAT, Punktafgifter Grenaa, Bredstrupvej 40, 8500 Grenaa.

SKAT, Punktafgifter København, Sluseholmen 8B, 2450 København SV.

SKAT, Punktafgifter Køge, Gymnasievej 21, 4600 Køge.

SKAT, Punktafgifter Skive, Sdr. Boulevard 14, 7800 Skive.

 

MERE INFORMATION

Hvis du har brug for mere information, er du velkommen til at kontakte SKAT på tlf. 72 22 18 18.

For information om de i øvrigt gældende regler i relation til tilbagebetaling af energi- og CO2-afgift, henvises til SKATs punktafgiftsvejledning. Vejledningen findes på SKATs hjemmeside www.skat.dk.

Find dette og andre nyhedsbreve på SKATs hjemmeside, www.skat.dk - Virksomhed - Nyheder.

Du kan også tilmelde dig nyhedsmailen ved at klikke på Nyhedsmail den øverste bjælke på www.skat.dk - Virksomheder.

 

Med venlig hilsen

SKAT

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter