Dato for udgivelse
09 Mar 2007 14:32
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
09 Feb 2007 10:39
SKM-nummer
SKM2007.186.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
17. afdeling, B-2724-03
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Ejendomsvurdering
Overemner-emner
Ejendomsvurdering + Indbetaling og udbetaling samt rentegodtgørelse
Emneord
Revision, ejendomsvurdering, BBR-registret, retskrav, forvaltningsretlig, skøn
Resumé

I 2003 blev der gennemført en revision af ejendomsværdiansættelsen for 1992 til 1999 af sagsøgerens ejendom, fordi ejendommen ved en fejl var blevet registreret i BBR-registeret med et for stort areal. Spørgsmålet var, om sagsøgeren havde krav på en revision - også vedrørende vurderingsåret 1991, herunder om en revision var udelukket allerede som følge af forældelse. 

Landsretten fandt, at skattemyndighederne ikke havde været bekendt med fejlen, før sagsøgeren klagede over vurderingen, og at der heller ikke i øvrigt var grundlag for at fastslå, at skattemyndighederne havde handlet erstatningspådragende.

Landsretten anførte endvidere, at den klageberettigede i sager om vurdering af fast ejendom ikke har et retskrav på revision af vurderinger af fast ejendom i henhold til den dagældende skattestyrelseslovs § 19, stk. 1, men at det beror på et forvaltningsretligt skøn, om en ejendomsvurdering skal optages til revision, og at skattemyndighederne havde oplyst, at revisionen ikke omfattede vurderingsåret 1991, idet der efter skattemyndighedernes praksis i forbindelse med revision ikke optages vurderingsår, der ligger forud for 1992, hvor der var almindelig vurdering.

Under disse omstændigheder fandtes sagsøgeren ikke at have krav på, at revisionen blev udstrakt til at omfatte vurderingsåret 1991, og Skatteministeriet blev frifundet.

Reference(r)
Skattestyrelsesloven § 19, stk. 1 (dagældende)
Henvisning

Processuelle regler 2007-1  G.4


Parter

H1 Holding A/S
(advokat Andreas Christensen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)

Afsagt af landsdommerne

Kaspar Linkis, Ole Græsbøll Olesen og Harald Micklander (kst.)

Under denne sag, som er anlagt den 17. september 2003, har sagsøgeren, H1 Holding A/S, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at H1 Holding A/S har krav på, at den af Ligningsrådet gennemførte revision af vurderingsårene 1992-1999 skal udstrækkes til også at omfatte vurderingsåret 1991.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagens hovedproblemer er, hvorvidt skattemyndighedernes revision i 2003 af ejendomsvurderingen vedrørende en ejendom tilhørende H1 Holding A/S for vurderingsårene 1992-1999, som medførte delvis tilbagebetaling af dækningsafgift vedrørende de berørte år, giver H1 Holding A/S krav på en revision af vurderingen også vedrørende vurderingsåret 1991, og om skattemyndighederne har handlet erstatningspådragende i forbindelse med opkrævningen af dækningsafgiften vedrørende vurderingsåret 1991.

Sagens omstændigheder

I 1990 opførte H1 Holding A/S en lagerhal på sin ejendom beliggende .... Den nyopførte ejendom blev registreret i BBR-registeret med et areal på 3.557 m2 Ved breve af 12. og 17. december 1990 skrev henholdsvis H1 Holding A/S's repræsentant og selskabet selv til kommunen, at man i anledning af den fremsendte BBR-meddelelse af 16. november 1990 vedrørende ejendommen bad om rettelse af BBR-data og fremsendelse af korrigeret BBR-meddelelse under henvisning til, at "erhvervsarealet" var registreret ukorrekt. Brevet af 12. december 1990 var stilet til "Ejd.skat, BBR-register". I begge breve var oplyst de nøjagtige tal for byggeriets størrelse.

Med brev af 25. maj 1993 til Skatteforvaltningen fremsendte H1 Holding A/S' revisor endeligt byggeregnskab, herunder et bilag med en arealopgørelse vedrørende ejendommen.

Ved brev af 2. juni 1999 anmodede H1 Holding A/S Vurderingsrådet om at revurdere ejendomsværdien for 1999 vedrørende ejendommen ... og anførte blandt andet, at lagerhallens areal, der fejlagtigt var angivet til 3.557 m2, rettelig var 2.976 m2.

Denne klage førte til, at Vurderingsrådet ved brev af 9. april 2002 anmodede Told- og Skattestyrelsen om at revidere ejendomsvurderingerne omfattende vurderingerne 1992 - 1999 vedrørende ejendommen under henvisning til, at BBR-registeret på trods af ejerens gentagne anmodninger helt tilbage fra 1990 ikke var blevet opdateret af kommunen. Vurderingsrådet fandt, at vurderingerne burde ansættes med ændrede arealer, men uændrede priser.

Ligningsrådet fremkom herefter ved brev af 6. december 2002 til H1 Holding A/S med følgende forslag til nedsættelse af ejendomsværdien vedrørende ejendommen:

"Ligningsrådet, som er revisionsmyndighed på vurderingsområdet har jf. skattestyrelseslovens § 19 til hensigt at ændre ovennævnte ejendoms ejendomsvurdering for 1992 til 1999 begge vurderingsår incl.

Sagsfremstilling

Ejendommens lagerhal har siden registreringen i BBR ultimo 1990 været registreret til 3.557 kvm, men skulle retteligt have været 2.976 kvm. Til trods for ejerens gentagne anmodninger helt tilbage til 1990 er registreringen ikke blevet ændret. Ejendomsvurderingen 1992 - 2000 har baseret sig på forkerte tal. Vurderingsrådet har nedsat vurderingen for 2000 svarende til en omberegning på grundlag af den ændrede arealangivelse. Vurderingsrådet har i brev af 9. april 2002 indstillet, at vurderingen for de tidligere år revideres tilsvarende.

...

En ændret beregning giver følgende ændringer af ejendomsvurderingerne:

19. Alm. vurdering, Vurderingsår 1992 fra 31.000.000 kr. ændres til 26.500.000 kr.

20. Alm. vurdering, Vurderingsår 1996 fra 31.000.000 kr. ændres til 26.500.000 kr.

Alm vurdering, Vurderingsår 1998 fra 31.000.000 kr. ændres til 26.500.000 kr.

Alm vurdering Vurderingsår 1999 fra 30.000.000 kr. ændres til 26.000.000 kr.

Vurderingen for de mellemliggende vurderingsår er såkaldte årsreguleringer, der automatisk vil blive ændret i forbindelse med ovennævnte almindelige vurderinger ændres.

..."

H1 Holding A/S gjorde ikke indsigelse mod forslaget, og den 21. februar 2003 afsagde Ligningsrådet kendelse i overensstemmelse med forslaget og anførte, at afgørelsen kunne påklages til Landsskatteretten.

Ved brev af 26. marts 2003 klagede H1 Holding A/S til Landsskatteretten over, at der ikke ved Ligningsrådets kendelse var sket nedsættelse af ejendomsværdien blandt andet for vurderingsåret 1991. Ved brev af 10. april 2003 videresendte Landsskatteretten klagen til Ligningsrådet som kompetent myndighed vedrørende revision af tidligere vurderinger. Told- og Skattestyrelsen meddelte ved brev af 29. april 2003 til H1 Holding A/S, at man havde taget Landsskatterettens udtalelse til efterretning. Efter flere rykkere afviste Told- og Skattestyrelsen endeligt ved brev af 3. juli 2003 at behandle klagen.

Told- og Skattestyrelsen har ved brev af 2. juli 2004 til brug for sagen oplyst, at det er praksis, at der i forbindelse med revision ikke optages vurderingsår, der ligger forud for 1992, hvor der var almindelig vurdering.

Parternes procedurer

H1 Holding A/S har til støtte for sin påstand gjort gældende, at det er uomtvistet, at den forkerte angivelse i BBR-registret alene skyldtes en myndighedsfejl i kommunen, og da denne fejl trods flere henvendelser ikke blev rettet, er selskabet blevet pålagt at betale en større dækningsafgift, end hvad der rettelig skulle betales. Der er tale om en overordentlig grov og vedvarende myndighedsfejl, og det er ikke relevant at sondre mellem, om fejlen er begået af vurderingsmyndigheden som sådan, eller er begået af kommunen, der er sekretariat for vurderingsmyndigheden, og hvis førelse af BBR-registret har umiddelbar bestemmende indflydelse på vurderingsmyndighedens ejendomsvurderinger. Der er tale om en helt åbenbar myndighedsfejl, der er væsentlig og ansvarspådragende. Vurderingsmyndigheden har anerkendt, at der var tale om en væsentlig og åbenbar fejl, eftersom vurderingsmyndigheden indstillede til Told- og Skattestyrelsen at foretage en revision af vurderingsårene 1992 til 1999.

Ligningsrådet kan i henhold til skattestyrelseslovens § 19, stk. 1, skønsmæssigt foretage en revision af tidligere ejendomsvurderinger og skønsmæssigt fastsætte revisionsperioden. Told- og Skattestyrelsen har anerkendt, at der i perioden 1991 til 2001 har været opkrævet en for stor dækningsafgift, og der er sket tilbagebetaling af den for meget indbetalte dækningsafgift for så vidt angår årene 1992 til 1999. Skatteministeriet er imidlertid forpligtet til ligeledes at regulere dækningsafgiften for så vidt angår vurderingsåret 1991.

Det fastslås i cirkulære nr. 76 af 26. april 1996, afsnit 5, at skattemyndighederne ved udøvelsen af revisionsbeføjelsen skal sikre, (i) at vurdering af fast ejendom sker på behørig og ensartet måde over hele landet (5.3, 2. pkt.), (ii) at revision bør forekomme, hvor skattemyndighederne er opmærksomme på, at en konkret vurdering er forkert (5.3, 3. pkt.), og (iii) at der skal lægges særlig vægt på, om fejlen er væsentlig, og om det kan tilregnes vurderingsmyndigheden, at der ikke er foretaget en korrekt ansættelse (5.3, 4. pkt.). Skattemyndighederne har i den konkrete sag ikke har begrundet hvilke kriterier, der er lagt vægt på, men har alene henvist til sagens omstændigheder. Der må på baggrund af den manglende begrundelse være en formodning for, at skattemyndighederne har afgrænset revisionsperioden ud fra indstillingen fra Vurderingsrådet, der ellers angiver udtrykkeligt, at fejlen går tilbage til 1990. Skattemyndighederne har således ikke ved deres skøn lagt vægt på de afgørende kriterier, der oplistes i det nævnte cirkulære. Alle disse kriterier er opfyldt i den konkrete sag, og man har således opnået en situation, der er direkte i modstrid med cirkulærets bestemmelser derved, at vurderingen af den faste ejendom ikke er behørig eller ensartet, og at en væsentlig fejl, der skyldes vurderingsmyndighedens grove tilsidesættelse af deres forpligtelser, ikke berigtiges. Ligningsrådets revision skal som en naturlig følge af det anførte udstrækkes til også at omfatte vurderingsåret 1991, hvilket resultat endvidere følger direkte af det princip, der udtrykkes i cirkulærets punkt 5.6, 2. pkt., hvor det fastslås, at en revision, der nedsætter en skatteansættelse, har virkning tilbage til det tidspunkt den reviderede ansættelse havde virkning, hvilket naturligt må være da fejlen i BBR-registret opstod i 1990.

Der er ikke indtrådt forældelse af det tilbagesøgningskrav, der vil udspringe af en revision for vurderingsåret 1991, da dækningsafgiften ikke er betalt i urigtig formaning om skyld. Endvidere var selskabet på grund af utilregnelig uvidenhed om sit krav på tilbagebetaling af dækningsafgift ude af stand til at gøre sit krav gældende før vurderingsrådet den 9. april 2002 anmodede om revision af ejendomsvurderingen for den omtvistede ejendom. Forældelsesfristen skal regnes fra den tid, da fordringen af selskabet kunne kræves tilbagebetalt, dvs. den 6. december 2002, hvor skattemyndighederne fremkom med forslag til nedsættelse af ejendommens værdi. Endelig har skattemyndighederne ved at foretage en revision af vurderingsårene 1992 til 1999 anerkendt, at den 5 års forældelsesfrist skal fraviges, ligesom det følger af den dagældende skattekontrollovs § 35, stk. 1, nr. 8, at forældelsesreglerne ikke finder anvendelse, når der er begået fejl.

Skatteministeriet har til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende, at H1 Holding A/S ikke har krav på, at den af Ligningsrådet for vurderingsårene 1992 til 1999 foretagne revision udstrækkes til også at omfatte vurderingsåret 1991. Der er således ikke noget retskrav på, at der foretages en revision af vurderingen, jf. herved Højesterets dom af 9. januar 2006, SKM2006.49.HR. Det forhold, at vurderingen måtte være behæftet med fejl, medfører således ikke, at vurderingen kan kræves ændret ved revision i henhold til skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, (tidligere skattestyrelseslovens § 19, stk. 1). Dette gælder også, selv om der har været gennemført en revision af senere vurderinger. Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte det meddelte afslag på revision af vurderingen for 1991, der hviler på saglige hensyn.

Det er endvidere gjort gældende, at det ikke er påvist, at vurderingsmyndighederne har handlet ansvarspådragende, således at ejeren ville kunne gennemføre en tilbagebetaling ud fra erstatningsretlige synspunkter. Under alle omstændigheder kan der ikke være tale om en fejl, der berettiger til erstatning. Det bemærkes herved, at selskabet har gjort opmærksom på, at der forelå en fejl i BBR-registreringen, men at selskabet desuagtet ikke har reageret over for den fejlagtige vurdering ved udnyttelse af klagesystemet.

Endelig er det gjort gældende, at det krav på tilbagebetaling af ejendomsskatter, der ville udspringe af en revision af vurderingen fra 1991, er forældet i henhold til 1908-loven, og at en revision allerede af den grund ikke kan kræves gennemført. Krav på tilbagebetaling af for meget erlagt skat eller afgift er omfattet af 1908-lovens § 1, stk. 1, nr. 6, medmindre beløbet ikke har været betalt under den forudsætning, at der forelå en pligt til at betale. Et tilbagebetalingskrav ville være omfattet af denne bestemmelse, og det bestrides således, at selskabets betaling ikke er sket i "en urigtig formening". Herudover bemærkes, at et krav på tilbagebetaling - ud fra erstatningsretlige synspunkter - vil være omfattet af 1908-lovens § 1, stk. 1, nr. 5. Selskabet har ikke løftet bevisbyrden for, at forældelsesfristen er suspenderet, da man har været bekendt med, at den fejlagtige arealangivelse blev lagt til grund.

Landsrettens begrundelse og resultat

I 1990 blev en nyopført lagerhal på H1 Holding A/S' ejendom ved en fejl registreret i BBR-egisteret med et areal på 3.557 m2. Arealet var rettelig 2.976 m2. H1 Holding A/S rettede første gang henvendelse til det kommunale BBR-register herom ved brev af 12. december 1990, idet selskabet anmodede om berigtigelse af arealoplysningerne i registeret. Denne og efterfølgende anmodninger førte ikke til ændring af registreringen.

Herefter opkrævede skattemyndighederne ejendomsskat, herunder dækningsafgift, fra H1 Holding A/S blandt andet på grundlag af den fejlagtige BBR-registrering. H1 Holding A/S betalte ejendomsskat, herunder dækningsafgift, hvert år frem til 1999 uden forbehold. Ved brev af 2. juni 1999 klagede selskabet til skattemyndighederne over ejendomsvurderingen for 1999 blandt andet under henvisning til den fejlagtige registrering i BBR-registeret. Klagen førte til, at skattemyndighederne den 21. februar 2003 i medfør af den dagældende skattestyrelseslov § 19 traf afgørelse om at ændre ejendomsvurderingen med virkning for vurderingsårene 1992 til 1999. De ændrede vurderinger resulterede i delvis tilbagebetaling af dækningsafgiften vedrørende de berørte år.

Det kan efter oplysningerne i sagen ikke lægges til grund, at skattemyndighederne var bekendt med fejlen i BBR-registeret, før selskabet klagede i 1999, og der er heller ikke i øvrigt holdepunkter for at fastslå, at skattemyndighederne har handlet erstatningspådragende. H1 Holding A/S har derfor ikke et erstatningskrav mod skattemyndighederne.

Det fremgår af Højesterets dom af 9. januar 2006, SKM2006.49.HR, at den klageberettigede i sager om vurdering af fast ejendom ikke har et retskrav på revision af vurderinger af fast ejendom i henhold til den dagældende skattestyrelseslovs § 19, stk. 1. Det beror derimod på et forvaltningsretligt skøn, om en ejendomsvurdering skal optages til revision.

I nærværende sag har skattemyndighederne oplyst, at revisionen ikke omfattede vurderingsåret 1991, idet der efter skattemyndighedernes praksis i forbindelse med revision ikke optages vurderingsår, der ligger forud for 1992, hvor der var almindelig vurdering.

I hvert fald under disse omstændigheder findes det forhold, at skattemyndighederne ændrede vurderingen for 1992 til 1999, ikke at føre til, at H1 Holding A/S har krav på, at revisionen udstrækkes til at omfatte vurderingsåret 1991.

Som følge af det anførte frifindes Skatteministeriet.

Under hensyn til sagens udfald, værdi og omfang forholdes der med sagsomkostninger som nedenfor bestemt.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, H1 Holding A/S, skal inden 14 dage betale 20.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.