Dato for udgivelse
10 Jul 2006 13:38
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
30 Jun 2006 08:28
SKM-nummer
SKM2006.474.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
22. afdeling, B-3119-04
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Moms og lønsumsafgift
Emneord
Afregningsbilag, undersøgelsespligt
Resumé

Et transportselskab havde ikke ret til at udøve fradragsret for deklareret indgående moms i henhold til momslovens § 37, stk. 1, eftersom selskabet, der havde udstedt afregningsbilag til en række selvstændige vognmænd, der ikke havde en gyldig momsregistrering, ikke havde opfyldt sin undersøgelsespligt i henhold til dagældende momslovs § 52, stk. 1, 4. punktum. Selskabet havde taget vognmændenes mundtlige oplysning om, at de var momsregistrerede, til efterretning, uden at kontrollere oplysningen ved henvendelse til ToldSkat. Kravet om en sådan kontrolhenvendelse fandtes ikke at gøre udøvelsen af fradragsretten uforholdsmæssigt vanskelig, jf. dette kriterium i EF-Domstolens praksis.

Reference(r)
Momsloven § 52 , stk. 1, 3. og 4. punktum (dagældende)
Henvisning
Momsvejledningen 2006-2 N.2.2.4

Parter

H1 Transport A/S
(advokat Christian Emmeluth)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat David Auken)

Afsagt af landsdommerne

Ejler Bruun, Black og Jóannes Madsen (kst.)

Denne sag drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, H1 Transport A/S, er berettiget til fradrag for købsmoms, der var indeholdt i kreditnotaer, som sagsøgeren udstedte til fire ikke-momsregistrerede vognmænd, som udførte transportopgaver for sagsøgeren.

Under sagen, der er anlagt den 27. oktober 2004, har sagsøgeren nedlagt påstand om

principalt,

at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at betale sagsøgeren 302.706 kr. med tillæg af renter med den til enhver tid efter renteloven gældende rentesats fra sagens anlæg, indtil betaling sker,

subsidiært,

at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at i det omfang, sagsøgte opkræver de momsbeløb, sagsøgeren har krediteret henholdsvis VL, NR, G1 ApS og ST hos de respektive skyldnere, er sagsøgeren berettiget til at få de respektive ansættelser genoptaget og få refunderet det indgåede beløb som købsmoms.

Sagsøgte har påstået frifindelse over for sagsøgerens principale påstand og frifindelse for tiden over for sagsøgerens subsidiære påstand.

Sagens omstændigheder

Sagsøgeren driver vognmandsvirksomhed bl.a. ved indlejede vognmænd. Ifølge indlejningskontrakterne sker afregning ved, at sagsøgeren senest den 10. i hver måned udsteder en kreditnota for vognmandens indkørsel i den forudgående måned. På indlejningskontrakterne for de vognmænd, der er omfattet af sagen, er ved de pågældende vognmænds underskrift påført et ottecifret SE-nummer.

Efter at ToldSkat den 26. maj 2003 havde foretaget momskontrol af sagsøgerens virksomhed omfattende perioden fra 1. januar 2000 til 31. december 2002, fremsendte ToldSkat den 3. Juli 2003 en liste over vognmænd til sagsøgeren, idet det i brevet anførtes:

"CVR-nr. bedes angivet for samtlige vognmænd . ...

Selskabet gøres opmærksom på, at CVR.nr.: ... NR og CVR.nr.: ... VL ikke er momsregistreret."

I et brev af 2. februar 2004 meddelte ToldSkat sagsøgeren, at ToldSkat havde truffet afgørelse om, at sagsøgerens fradrag for købsmoms var blevet nedsat med 302.076 kr. Det er i brevet blandt andet anført:

"Selskabet har udstedt afregningsbilag med deklareret moms til ikke-momsregistrerede vognmænd og samtidig fratrukket momsbeløbet. Selskabet har på intet tidspunkt undersøgt vognmændenes momsmæssige status hos told- og skattemyndighederne. På den baggrund kan selskabet ikke anses for at have opfyldt undersøgelsespligten efter momslovens § 52, stk. 1 og kan dermed ikke opnå fradrag for købsmomsen, jf. momslovens § 37, stk. 1."

Sagsøgeren indbragte afgørelsen for Told- og Skattestyrelsen, der ved brev af 27. juli 2004 til sagsøgerens revisor, Deloitte Statsautoriseret Revisionsselskab, stadfæstede ToldSkats afgørelse. Brevet er sålydende:

"Momsafgørelse - H1 Transport A/S klage over momsforhøjelse.

Deloitte har 29. april 2004 klaget over ToldSkats afgørelse af 2. februar 2004 vedrørende forhøjelse af H1 Transport A/S' (herefter benævnt H1) afgiftstilsvar på 302.076 kr. Beløbet vedrører fratrukket købsmoms ifølge afregningsbilag, som virksomheden har udstedt med deklareret moms til 5 underleverandører/vognmænd, uagtet at disse ikke var momsregistrerede.

Told- og Skattestyrelsen er enig med ToldSkat og stadfæster afgørelsen, jf. efterfølgende begrundelse.

Det fremgår af sagen, at H1 har anvendt selvstændige vognmænd som underleverandører. H1 har med hver vognmand indgået en kørselsaftale, og H1's krav til vognmanden er, at virksomheden er momsregistreret.

Ved aftalens underskrivelse modtager den pågældende vognmand benzinkort, telefon mv., og i enkelte tilfælde omfatter aftalen også leje af lastvogn. H1 fakturerer vognmandens køb af forbrug hver måned. Vederlaget for vognmandens kørsel har selskabet afregnet ved udstedelse af kreditnota, inklusive deklareret moms.

H1 har som hovedregel anmodet vognmanden om, inden den pågældende kører for selskabet, at oplyse sit CVR-nummer, men det har aldrig været praksis, at selskabet rettede henvendelse til told- og skattemyndighederne for at få bekræftet vognmandens registreringsforhold. ToldSkats begrundelse for forhøjelsen er, at H1 ikke forinden udstedelsen af kreditnotaen har sikret sig, at vognmændene var momsregistrerede, jf. momslovens § 52, stk. 1.

Told- og Skattestyrelsen har ved afgørelsen lagt vægt på:

at

når det er køberen, der udsteder afregningsbilag for samhandlen, påhviler der køberen et særligt ansvar for at sikre sig, at sælgeren/leverandøren er momsregistreret. Bestemmelsen i momslovens § 52, stk. 1 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 804 af 16. august 2000), blev indføjet ved lovændringen i lov nr. 375 af 18. maj 1994.

Af motiverne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 1993/94, tillæg A, spalte 4429, fremgår det, at udstederen skal foretage denne sikring af sælgers momsregistreringsforhold, forinden afregningsbilaget udstedes:

" ...

Udstedes afregningsbilag, skal modtageren sikre sig, at leverandøren er en registreret virksomhed og kræve kvittering for beløbets modtagelse. Hvis modtageren ikke kender leverandøren og ikke har kendskab til, om vedkommende er registreret for merværdiafgift, har modtageren pligt til at få forholdene nærmere undersøgt, f.eks. ved told- og skatteregionen. Dette skal ske, inden modtageren kan udstede afregningsbilag."

at

det som udgangspunkt er sælgeren, jf. momslovens § 52, stk. 1, som skal udstede faktura ved enhver leverance:

"Enhver registreret virksomhed skal for levering af varer og ydelser, bortset fra de af § 13 omfattede, udstede en faktura til modtageren ... Faktureringspligten anses for opfyldt, såfremt modtageren udsteder et afregningsbilag. Udstederen af afregningsbilaget skal sikre sig, at leverandøren er en registreret virksomhed .

..."

Pligten til at udstede faktura er således som udgangspunkt generel. Fakturaen skal dels danne grundlag for opgørelse og kontrol af den udgående moms hos leverandøren, dels tjene som dokumentation af den indgående moms hos køberen.

Fakturaen skal være forsynet med fortløbende nummer eller tilsvarende identifikation, udstedelsesdato og indeholde oplysning om sælgers navn, registreringsnummer og adresse samt leverancens art, omfang og pris. Fakturaen skal endvidere angive afgiftsbeløbets størrelse, eller det skal fremgå, at afgiften udgør 20% af det samlede beløb, jf. § 39 i bekendtgørelse om merværdiafgiftsloven (dagældende nr. 192 af 20. marts 2001).

Såfremt en faktura ikke opfylder de forskriftsmæssige krav, anerkendes fakturaen efter praksis ikke som dokumentation for den indgående afgift, og en køber vil i det tilfælde ikke kunne opnå momsfradrag, uanset om betingelserne herfor i øvrigt måtte være opfyldt.

at

Told- og Skattestyrelsen retter sit krav direkte mod H1 er en naturlig følge af, at selskabet ikke har opfyldt sin undersøgelsespligt til sikring af, om leverandørerne er momsregistrerede. Dette kunne for eksempel ske ved at rette henvendelse til den regionale told- og skattemyndighed.

 

Når videre henses til:

 

at

Told- og Skattestyrelsen vejledende har præciseret, at der er en undersøgelsespligt vedrørende leverandørens momsregistrering,

at

det uomtvisteligt er udstedere af afregningsbilag, som skal sikre sig,at leverandører er momsregistrerede virksomheder,forinden der udstedes af regningsbilag med deklareret moms,

at

kun når køberen alene kender den eksakte pris, kan køberen udstede afregningsbilag, som træder i stedet for en af sælger udstedt faktura, i medfør af § 44 i bekendtgørelse nr. 192 af 20. marts 2001,

at

H1 alene har forhørt sig om momsregistreringerne hos de pågældende virksomheder selv, men ikke har sikret sig bekræftelse herpå ved f.eks. en henvendelse til registreringsmyndigheden,

finder Told- og Skattestyrelsen, at det er med rette, at H1 må bære risikoen for at blive afkrævet den unddragne moms.

Styrelsens afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Afgørelsen kan indbringes for domstolene inden 3 måneder fra dato. Sagen skal i så fald anlægges ved landsretten i den retskreds, hvor klager har hjemting ved sagens anlæg."

Told- og Skattestyrelsen har i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1999.355 præciseret følgende om undersøgelsespligten efter momslovens § 52, stk. 1:

"Om afregningsbilag

Efter momslovens § 52, stk. 1, anses faktureringspligten for opfyldt, hvis modtageren udsteder et afregningsbilag. Udstederen af afregningsbilaget skal sikre sig, at leverandøren er en registreret virksomhed.

Denne undersøgelsespligt er ligesom de øvrige faktureringskrav et forskriftsmæssigt krav, som skal opfyldes som betingelse for, at fakturaen kan tjene som dokumentation for den indgående moms. Køberen kan derfor ikke opnå momsfradrag, hvis ikke denne betingelse er opfyldt.

Undersøgelsespligten indebærer, at udstederen af afregningsbilag må rette henvendelse til ToldSkat for at få oplyst, om sælgeren er registreret under det momsregistreringsnummer, der skal være anført på afregningsbilaget. Afregningsbilaget skal være påført sælgers momsregistreringsnummer efter § 40, stk. 1, i momsbekendtgørelsen.

Det fremgår ikke af lovbestemmelsen, hvor ofte udstederen af afregningsbilag skal sikre sig sælgerens momsmæssige status. Omfanget af undersøgelsespligten må derfor som udgangspunkt bero på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Det fremgår imidlertid udtrykkeligt af bestemmelsen, at det er udstederens pligt at sikre sig.

Undersøgelsespligten må ikke indebære, at udøvelse af fradragsretten bliver umulig eller uforholdsmæssig vanskelig. Styrelsen har fastsat følgende retningslinier for undersøgelsespligten:

 -

Hvis parterne handler kontinuerligt, skal køberen med passende mellemrum sikre sig sælgerens momsmæssige status. Med kontinuerligt menes 1 eller flere månedlige handler. I disse tilfælde anses undersøgelsespligten som opfyldt, hvis køberen sikrer sig sælgerens momsmæssige status mindst en gang i kvartalet.

 -

Hvis køberen ikke kontinuerligt handler med sælgeren, indebærer undersøgelsespligten efter Styrelsens opfattelse, at køberen i forbindelse med hver handel må sikre sig sælgers momsmæssige status.

Undersøgelsespligten opfyldes ved at rette henvendelse til den told- og skatteregion, hvor sælgers virksomhed er beliggende. Henvendelsen kan f.eks. ske telefonisk og vil som udgangspunkt blive besvaret med det samme."

Forklaringer

A, som er direktør i det sagsøgende selskab, har forklaret, at selskabet hovedsagelig drives ved hjælp af indlejede vognmænd. Afregningen med vognmændene foregik oprindelig på den måde, at vognmændene udstedte fakturaer for deres tilgodehavende, men denne afregningsform viste sig uhensigtsmæssig, fordi vognmændene ikke havde tilstrækkeligt overblik over deres tilgodehavende og ofte fremsendte deres fakturaer for sent. Derfor gik selskabet over til at udstede kreditnotaer til vognmændene over deres tilgodehavende. Inden samarbejdet med den enkelte vognmand blev påbegyndt, sikrede sagsøgeren sig, at den pågældende var momsregistreret. Det skete ved, at vognmanden oplyste sit SE-nummer enten telefonisk eller i forbindelse med underskrivelsen af samarbejdsaftalen. I enkelte tilfælde har sagsøgeren fået forevist registreringsbevis, men han ved ikke, om dette har været tilfældet for nogle af de vognmænd, som er omfattet af sagen. Sagsøgeren kontrollerede ikke den enkelte vognmands oplysninger hos ToldSkat, heller ikke efterfølgende. Sagsøgeren blev først klar over, at der kunne være et problem, da ToldSkat henvendte sig.

Parternes argumentation

Sagsøgeren har til støtte for sin principale påstand gjort gældende, at sagsøgeren har opfyldt sin undersøgelsespligt efter § 52, stk. 1, i den dagældende momslov, idet de pågældende vognmænd oplyste sagsøgeren om deres momsregistreringsnummer (SE-nummer), inden samarbejdet blev påbegyndt, og at denne oplysning er bekræftet af vognmanden ved underskriften af indlejningskontrakten. Der er tale om et løbende samarbejde, og det må derfor have formodningen for sig, at oplysningerne er korrekte. Den dagældende bestemmelse i momslovens § 52, stk. 1, stiller ikke ubetinget krav om, at sagsøgeren i hvert enkelt tilfælde skal rette henvendelse til skattemyndighederne. Et sådant krav ville også gøre udøvelsen af fradragsretten uforholdsmæssig vanskelig, hvilket er i strid med EU-retten, jf. EU-domstolens afgørelse i sagen C-85/95: John Reisdorf mod Finanzamt Köln-West, præmis 24. Sagsøgeren ville have haft fradragsret, hvis afregningen i stedet var foregået ved, at vognmændene havde udstedt fakturaer. Den valgte afregningsform bygger på praktiske hensyn, og reale grunde taler således for, at sagsøgeren også ved afregning i form af kreditnotaer bør indrømmes samme fradragsret.

Vedrørende den subsidiære påstand har sagsøgeren gjort gældende, at påstanden har den fornødne aktualitet.

Sagsøgte har til støtte for påstanden om frifindelse over for sagsøgerens principale påstand gjort gældende, at de pågældende vognmænd havde pligt til at afregne den fakturerede moms. Sagsøgeren har ved at udstede afregningsbilag påtaget sig risikoen for momskravets betaling, hvis det viste sig, at leverandøren ikke var en momsregistreret virksomhed. Der gælder ved en sådan selvfakturering skærpede krav til aftagerens agtpågivenhed. Efter § 52, stk. 1, i den dagældende momslov og forarbejderne til denne bestemmelse havde sagsøgeren som aftager inden udstedelse af kreditnota pligt til at undersøge, om den pågældende vognmand var momsregistreret, f.eks. ved henvendelse, herunder telefonisk, til den regionale told- og skatteregion. Det bestrides, at dette kontrolkrav, som er både rimeligt og forholdsmæssigt, skulle gøre fradragsretten uforholdsmæssig vanskelig.

Til støtte for påstanden om frifindelse for tiden over for sagsøgerens subsidiære påstand har sagsøgte gjort gældende, at sagsøgerens påstand ikke har den fornødne aktualitet. Ingen af vognmændene har betalt den fakturerede moms. ToldSkat har ikke foretaget inddrivelsesskridt over for ST, og der er ikke rejst krav mod VL. G1 ApS er gået konkurs, og ToldSkat har forgæves rejst krav mod NR.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter § 52, stk. 1, 4. pkt., i den dagældende lov om merværdiafgift(momsloven), jf. lov nr. 375 af 18. maj 1994, skal udstederen af afregningsbilag sikre sig, at leverandøren er en registreret virksomhed. I bemærkningerne i lovforslaget til denne bestemmelse er bl.a. anført (Folketingstidende 1993-94, Tillæg A, sp. 4428 f.):

"Faktureringspligten kan opfyldes ved, at modtageren i stedet udsteder et afregningsbilag til leverandøren. Udstedes afregningsbilag, skal modtageren sikre sig, at leverandøren er en registreret virksomhed ... . Hvis modtageren ikke kender leverandøren og ikke har kendskab til, om vedkommende er registreret for merværdiafgift, har modtageren pligt til at få forholdene nærmere undersøgt, f.eks. ved told- og skatteregionen. Dette skal ske, inden modtageren kan udstede et afregningsbilag."

Det lægges efter bevisførelsen til grund, at sagsøgeren ikke i forbindelse med indgåelsen af de pågældende indlejningskontrakter har fået forevist den nødvendige dokumentation for, at de pågældende vognmænd var momsregistrerede, men alene har taget vognmændenes mundtlige oplysning herom til efterretning, og at sagsøgeren ikke efterfølgende har rettet henvendelse til ToldSkat for at få oplysningen bekræftet. Da en mundtlig oplysning ikke kan anses som tilstrækkelig til sikring af, at der har fundet den fornødne momsregistrering sted, jf. den dagældende momslovs § 52, stk. 1, og da en henvendelse til ToldSkat ikke findes at gøre fradragsretten uforholdsmæssig vanskelig, findes sagsøgeren at have tilsidesat sin undersøgelsespligt og har derfor ikke fradragsret for den deklarerede købsmoms efter momslovens § 37. Sagsøgte frifindes derfor for sagsøgerens principale påstand.

Da det efter det oplyste ikke kan anses for udelukket, at de udestående momsbeløb kan inddrives, tages sagsøgerens subsidiære påstand til følge.

Sagsøgeren må efter sagens udfald anses som den tabende part. Sagens omkostninger er fastsat med udgangspunkt i de vejledende satser til dækning af udgifter til advokatbistand, ligesom der ved omkostningsfastsættelsen er taget hensyn til sagsøgtes udgifter til trykning af materialesamling på 115 sider.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet skal anerkende, at i det omfang, Skatteministeriet opkræver de momsbeløb, H1 Transport A/S har krediteret henholdsvis VL, NR, G1 ApS og ST hos de respektive skyldnere, er H1 Transport A/S berettiget til at få de respektive ansættelser genoptaget og få refunderet det indgåede beløb som købsmoms.

Inden 14 dage skal H1 Transport A/S betale 35.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter