Ved anvendelse af realisationsprincippet opgøres gevinst og tab på fordringer som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen, jf. KGL § 26, stk. 1. Som anskaffelsessum anvendes kursværdien på erhvervelsestidspunktet, medmindre den skattepligtige godtgør at have erhvervet fordringen for et højere beløb. Om realisationsprincippet se afsnit A.D.2.13.1.

I SKM2006.303.LSR fandt Landsskatteretten, at et skattemæssigt tab på fordringer skulle opgøres som forskellen mellem de faktiske beløb, som lånene var ydet med, og låneaftalernes værdi ved indfrielsen. Da lånene var indfriet efter aftalernes indhold i forbindelse med overtagelse af aktier, der var uden værdi, kunne tabet opgøres til 552.800 kr.

Efter lagerprincippet opgøres gevinst og tab på fordringer som forskellen mellem værdien ved indkomstperiodens begyndelse med tillæg af anskaffelsessummen for køb i indkomstperioden og med fradrag af afståelsessummen ved salg i indkomstperioden og værdien ved indkomstperiodens udløb. Om lagerprincippet se under afsnit A.D.2.13.3.

For så vidt angår realkreditinstitutter m.v. se afsnit A.D.2.16 og for livsforsikringsselskaber se afsnit A.D.2.17.

Omkostninger

Omkostninger i forbindelse med erhvervelse af fordringer som f.eks. kurtage (jf. TfS 1984, 40), transportstempel og handelsprovision, kan tillægges den faktiske anskaffelsessum. I de tilfælde, hvor der anvendes indgangsværdier, f.eks. efter KGL § 41, stk. 14-17 (selskaber m.v.), og § 42, stk. 11-15 (personer og dødsboer), kan omkostninger ved erhvervelsen ikke tillægges indgangsværdien. Omkostninger i forbindelse med afståelse af fordringer fradrages den faktiske afståelsessum, jf. afsnit A.D.2.15 for en uddbyning af omkostninger.

Afståelse

Ved afståelse af fordringen forstås enhver disposition, der medfører en overgang af ejendomsretten til fordringen. Det er uden betydning, om den stedfundne disposition har haft frivillig eller tvangsmæssig karakter, f.eks. bytte og kreditorforfølgning.

Ændringer i de aftalte vilkår for en fordring kan have en sådan karakter, at fordringen må anses for afstået m.v., således at ændringen betyder stiftelse af en ny fordring. Eksempelvis vil en ændring af valuta være at betragte som en så væsentlig ændring, at der skattemæssigt anses at foreligge afståelse og stiftelse af en ny fordring. Hvorvidt en renteændring medfører, at der må anses at foreligge afståelse og stiftelse af en ny fordring, må derimod bero på en konkret vurdering ud fra et væsentlighedskriterium.

Som eksempel på at der anses at foreligge et nyt låneforhold kan nævnes SKM2001.347.HR. Østre Landsret gav Skatteministeriet medhold i at vilkårsændringer i en låneaftale var så væsentlige at lånet måtte anses for indfriet i kursgevinstlovens forstand. Ved Højesteret tog skatteministeriet, p.g.a. nye oplysninger, bekræftende til genmæle. Højesteret har således ikke taget stilling til forholdet.

En euro-redenominering i danske kroner vil være at betragte som afståelse og stiftelse af en ny fordring, idet der i denne situtation ændres valuta, jf. TfS 1999, 172 (DEP). Redenominering vil sige, at fordringen omlægges til en anden valuta. En euro-redenominering af et euro-deltagende lands nationale valuta vil derimod ikke være at betragte som afståelse og stiftelse af en ny fordring. Tilsvarende gælder, hvor en fordring i et euro-deltagende lands nationale valuta måtte blive omlagt til euro. Eventuelle differencebeløb, der opstår ved redenominering af fordringer i et euro-deltagende lands nationale valuta til euro , behandles efter kursgevinstlovens regler.

Erstatnings- og forsikringssummer

Erstatnings- og forsikringssummer, som fordringshaveren modtager som erstatning for tab af en fordring, anses for realisation, således at beløbene anses for afståelsessummer. Se f.eks. SKM2002.152.HR. Ny tekst startEn sparekasse ville købe nogle obligationer tilbage fra sine kunder til kundernes oprindelige købskurs. Obligationerne var faldet meget i værdi, hvilket sparekassen efter det oplyste var erstatningspligtig for. Skatterådet udtalte, at hele beløbet - både markedskursen og "overprisen" - skulle behandles som salgssum for obligationerne. Se SKM2008.970.SR.Ny tekst slut

Modregning

Fordringer mellem interesseforbundne parter, der modregnes, skal værdiansættes på modregningstidspunktet, med henblik på at konstatere, om der er realiseret en kursgevinst/-tab, jf. TfS 2000, 454 LSR.

Erhvervelse og afståelse ved arv, gave eller arveforskud - KGL § 34

Erhvervelse og afståelse af en fordring ved gave, arv eller arveforskud sidestilles med henholdsvis køb eller salg, jf. KGL § 34. Som anskaffelsessum henholdsvis afståelsessum anvendes det beløb, som er lagt til grund ved beregningen af gaveafgift eller indkomstskat. Hvis erhvervelsen ikke har været gaveafgiftspligtig eller indkomstskattepligtig, anvendes fordringens handelsværdi på overdragelsestidspunktet som anskaffelsessum eller afståelsessum.

Ved en fordringshavers død anses fordringen dog kun for afstået af boet, hvis den efterlevende ægtefælle, arving eller legatar ikke indtræder i afdødes skattemæssige stilling (succederer) efter DBSL's regler. Tilsvarende gælder skifte i levende live.

Erhvervelse og afståelse ved ændring af skattemæssig status af investeringsforeninger og interessentskaber - KGL § 34 stk. 2 - 4

I KGL § 34, stk 2 - 4, er der taget stilling til hvordan erhvervelse og afståelse ved ændring af skattemæssig status af investeringsforeninger, interessentskaber og medlemmerne/deltagerne skal behandles i forhold til KGL. Loven har virkning fra og med indkomståret 2003.

I det tilfælde, hvor en bevisudstedende akkumulerende investeringsforening, jf. SEL § 1, stk. 1, nr. 5a, et investeringsselskab, jf. ABL § 19, eller en bevisudstedende udloddende investeringsforening, jf. LL § 16C, ændrer skattemæssig status, således at medlemmerne beskattes som deltagere i et interessentskab, uden at foreningen eller selskabet opløses, anses fordringer og gæld og finansielle kontrakter for afstået og derefter anskaffet igen på ændringstidspunktet. De anses for afstået og anskaffet til handelsværdien på det pågældende tidspunkt.

For medlemmerne i en investeringsforening, der beskattes som deltagere i et interessentskab, og som derefter overgår til beskatning som medlemmer i en bevisudstedende akkumulerende investeringsforening som nævnt i SEL § 1, stk. 1, nr. 5a, eller af et investeringsselskab, som nævnt i ABL § 19, behandles overgangen som afståelse til handelsværdien på det gældende tidspunkt.

For foreningen behandles overgangen som anskaffelse. For skattepligtige, der beskattes som deltagere i et interessentskab, og som overgår til beskatning som medlemmer af en bevisudstedende udloddende investeringsforening eller en kontoførende investeringsforening som nævnt i SEL § 1, stk. 1, nr. 6, anses overgangen ikke som afståelse af interessentskabets aktiver og passiver. For investeringsforeningen anses aktiver og passiver for anskaffet på det oprindelige anskaffelsestidspunkt og til den oprindelige anskaffelsessum.

Indskud i og udlodning fra pensions- eller boligopsparing - KGL § 35

Indskud af en fordring i en ratepension, kapitalpension, selvpensioneringsordning, eller børneopsparingsordning, der er omfattet af PBL, samt indskud af en fordring i en boligopsparingsordning, der er omfattet af lov om boligopsparing, sidestilles med afståelse, jf. KGL § 35. Som afståelsessum anses værdien på indskudstidspunktet.

Udlodning af en fordring fra en ratepension, kapitalpension, selvpensioneringsordning, eller børneopsparingsordning, der er omfattet af PBL, samt udlodning af en fordring fra en boligopsparingsordning, der er omfattet af lov om boligopsparing, sidestilles med erhvervelse. Som anskaffelsessum anses værdien på udlodningstidspunktet.

Indgangsværdier for personer og dødsboer - KGL § 42, stk. 11-15

Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer vedrørende fast ejendom, der er erhvervet før indkomståret 1998, kan personer og dødsboer, der er skattepligtige efter henholdsvis KSL § 2, stk. 1, nr. 5, og DBSL § 1, stk. 3, jf. KSL § 2, stk. 1, nr. 5, ved anvendelse af reglerne i KGL § 26, stk. 1, i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1998 eller værdien pr. 31. december 1997, jf. § 42, stk. 11.

Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer, der er erhvervet for lånte midler, jf. § 15, før den 16. juni 1992, kan personer og dødsboer, der ikke er næringsskattepligtige, jf. § 13, ved anvendelsen af reglerne i § 26, stk. 1, i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien den 16. juni 1992, jf. § 42, stk. 12. Valget skal træffes samlet for samtlige fordringer under ét. I tilfælde, hvor sammenhængen mellem erhvervelse og lånoptagelse ikke klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen, jf. § 15, stk. 2, finder § 15 dog alene anvendelse for fordringer, der er erhvervet den 16. juni 1992 eller senere.

Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer i fremmed valuta, der er erhvervet før den 27. dec. 1990, og som ikke havde tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, kan personer og dødsboer ved anvendelsen af reglerne i § 26, stk. 1, i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien den 27. december 1990, jf. § 42, stk. 13. Valget skal træffes samlet for samtlige fordringer og forpligtelser (se afsnit A.D.2.15) under ét.

Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer, der er erhvervet før indkomståret 1986, kan personer og dødsboer omfattet af § 13, dvs. pengenæringsdrivende, ved anvendelsen af reglerne i § 26, stk. 1, i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1986 eller værdien pr. 31. december 1985, jf. § 42, stk. 14.

Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer i fremmed valuta, der er erhvervet før indkomståret 1986, og som havde tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, kan personer og dødsboer, ved anvendelsen af reglerne i § 26, stk. 1, i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1986 eller værdien pr. 31. december 1985, jf. § 42, stk. 15.

Indgangsværdier for selskaber m.v. - KGL § 41, stk. 14-17

Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer vedrørende fast ejendom, der er erhvervet før indkomståret 1998, kan selskaber m.v., der er skattepligtige efter SEL § 2, stk. 1, litra b, dvs. udenlandske selskaber m.v., der ejer fast ejendom her i landet, ved anvendelse af reglerne i § 26, stk. 1, i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien pr. 31. december 1997, jf. KGL § 41, stk. 14. Selskaber m.v. med forskudt indkomstår kan desuden benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1998.

Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer, der er erhvervet før den 27. december 1990, kan ikke-næringsskattepligtige selskaber m.v., ved anvendelsen af reglerne i § 26, stk. 1, i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien pr. 31. december 1990, jf. § 41, stk. 15. KGL § 41, stk. 15, er ved lov nr. 484 af 7. juni 2001 ændret, således at den kun omhandler fordringer i danske kroner. Således vil gevinst og tab på fordringer i fremmed valuta, der er erhvervet før den 27. december 1990 ikke længere kunne opgøres på grundlag af værdien pr. 31. december 1990 i stedet for den faktiske anskaffelsessum. Ændringen har virkning for gevinst og tab, der realiseres i indkomståret 2002 eller senere indkomstår.

Valget skal træffes samlet for samtlige fordringer under ét. Der kan således ikke anvendes en dato fordring for fordring. Selskaber m.v. med forskudt indkomstår kan desuden benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1991. Ved ikke-næringsskattepligtige selskaber forstås selskaber, der ikke driver virksomhed som pengeinstitut, forsikringsselskab eller investeringsforening eller er omfattet af lov om finansiel virksomhed, lov om visse kreditinstitutter eller i øvrigt udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering, jf. § 2, 2. pkt., som affattet ved lovbek. nr. 627 af 29. september 1987 og ændret ved § 3 i lov 255 af 25. april 1990, modsætningsvis.

Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer, der er erhvervet før indkomståret 1986, kan selskaber m.v., der opfyldte betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved lov nr. 532 af 13. december 1985, men som ikke var omfattet af LL § 4, dvs. visse næringsskattepligtige selskaber m.v., ved anvendelsen af reglerne i KGL § 26, stk. 1, i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1986 eller værdien pr. 31. december 1985, jf. § 41, stk. 16. Skattepligtige omfattet af fondsbeskatningsloven kan i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1987 eller værdien pr. 31. december 1986.

Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer i fremmed valuta, der er erhvervet før indkomståret 1986, kan selskaber m.v., der ikke var skattepligtige af sådanne gevinster og tab før gennemførelsen af lov nr. 532 af 13. december 1985, ved anvendelsen af reglerne i KGL § 26, stk. 1, i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1986 eller værdien pr. 31. december 1985, jf. § 41, stk. 17. Skattepligtige omfattet af fondsbeskatningsloven kan i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1987 eller værdien pr. 31. december 1986.

Fordringer erhvervet før indtræden af skattepligt - KGL § 36

KGL § 36, stk. 1, indeholder en henvisning til de generelle regler i henholdsvis SEL § 4 A og KSL § 9 om fastsættelse af indgangsværdier, når der indtræder skattepligt. Disse regler omfatter også fordringer.

Efter disse regler anses fordringer, der bliver omfattet af skattepligt her til landet, og som ikke i forvejen er omfattet af dansk skattepligt, for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet.

Reglerne finder både anvendelse for personer og selskaber, der bliver fuldt skattepligtige, og for personer og selskaber, der bliver begrænset skattepligtige. Hvis et selskab eller en person efter bestemmelserne i en DBO indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende i Danmark sidestilles dette med indtræden af skattepligt her i landet.

Fraflytning - KGL § 37

Om beskatning ved fraflytning se afsnit A.D.2.19.

Efter KGL § 26, stk. 2, skal den skattepligtige ved afståelse af obligationer (i danske kroner), som er registreret i en værdipapircentral, anvende den gennemsnitlige anskaffelsessum for samtlige obligationer inden for samme fondskode.

Efter KGL § 26, stk. 3, skal den gennemsnitlige anskaffelsessum anvendes for samtlige fordringer i fremmed valuta, der er udstedt på ens vilkår af samme udsteder. Som hovedregel kan siges, at to eller flere fordringer i samme valuta anses for udstedt på ens vilkår, når der er identitet med hensyn til valuta, rente og løbetid, jf. TfS 1999, 192 (DEP).

Euro-deltagende landes nationale valutaer anses for én og samme valuta, jf. TfS 1999, 172 (DEP).

En valutakonto anses for en fordring i fremmed valuta. Renterne anses for erhvervet på tilskrivningstidspunktet til valutakursen på dette tidspunkt. Den løbende rentetilskrivning på en valutakonto påvirker dermed den gennemsnitlige anskaffelsessum på kontoen (fordringen). Indsættes der et beløb på en valutakonto (fordring), skal der ligeledes beregnes nye gennemsnitlige anskaffelsessummer. Den valutakurs, der skal anvendes, er valutakursen på det tidspunkt, hvor der indsættes/tilskrives på kontoen.