Opmærksomheden henledes på, at beløb omfattet af PBL § 16, stk. 1, dvs. private indbetalinger til kapitalpensionsordninger og supplerende engangsydelser omfattet af PBL § 18 eller arbejdsgiverens indbetalinger til kapitalpensionsordninger og supplerende engangsydelser omfattet af PBL § 19, indgår i topskatten efter PSL § 7, jf. bestemmelsens stk. 1. Fradraget for indbetalinger til kapitalpensionsordninger og supplerende engangsydelser har således kun fradragsmæssig virkning ved beregningen af bundskat og mellemskat.

En kapitalpensionsordning kan enten etableres som en forsikringsordning (kapitalforsikring i pensionsøjemed, jf. PBL §§ 10-11) eller som en opsparing i et pengeinstitut (opsparing i pensionsøjemed, jf. PBL §§ 12-13). For begge ordninger gælder, at udbetalingen sker i form af et éngangsbeløb. Ordningerne kan oprettes såvel i som uden for ansættelsesforhold. Et tillæg efter opnåelse af efterlønsalderen til en bestående aktiv eller inaktiv ordning skal ikke nødvendigvis oprettes i samme pensionsinstitut som den oprindelige kapitalpensionsordning, jf. afsnit A.C.1.2 note 9.

Fælles gælder det, at der er fastsat et maksimum for indbetalinger, der kan godkendes med skattemæssig virkning, jf. afsnit A.C.1.2.4.4. Inden for dette maksimum har arbejdstageren bortseelsesret for det indskudte beløb. Er der tale om en privat ordning, fragår beløbet - med visse begrænsninger - i indskyderens personlige indkomst, se i øvrigt nedenfor A.C.1.2.4.3 - A.C.1.2.4.6. Endelig kan der knyttes en invalidesumsforsikring til kapitalpensionsordninger, jf. afsnit A.C.1.2.4.2.

Kapitalforsikring i pensionsøjemed
En kapitalforsikring i pensionsøjemed skal efter PBL § 10, stk. 1, nr. 1-4, være oprettet i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der er berettiget til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet, der henvises i øvrigt til afsnit A.C.1.2, note 1. Policen skal være oprettet med forsikringstageren som forsikret og ejer af forsikringen. Er policen oprettet som led i en pensionsordning med en arbejdsgiver, kan arbejdsgiveren dog stå som forsikringstager.

Forsikringen skal være oprettet før opnåelse af efterlønsalderen. En police kan dog oprettes efter forsikredes opnåelse af efterlønsalder, hvis forsikrede på oprettelsestidspunktet er ejer af en anden kapitalpensionsordning og afgiftspligt endnu ikke er indtrådt, se foran afsnit A.C.1.2, note 9.

En kapitalforsikring i pensionsøjemed kan enten tegnes således, at forsikringssummen under alle omstændigheder kommer til udbetaling, eller som en livsbetinget forsikring, hvor forsikringssummen kun udbetales, hvis forsikrede lever på det aftalte udbetalingstidspunkt. Forsikringen kan også tegnes som en ren dødsfaldsforsikring, men må i så fald ikke give ret til udbetaling, hvis forsikrede dør efter det fyldte 70. år eller første policedag derefter, hvis ordningen er oprettet før 1. maj 2007. Hvis ordningen er oprettet 1. maj 2007 eller senere, må forsikringen ikke give ret til udbetaling, hvis forsikrede dør 10 år efter, at forsikrede når efterlønsalderen.

Hvis forsikringen ikke er en ren dødsfaldsforsikring, skal policen indeholde bestemmelse om, at udbetaling til den forsikrede selv tidligst må ske ved det fyldte 60. år, medmindre Ligningsrådet har godkendt en lavere pensionsalder, og senest ved det fyldte 70. år eller første policedag herefter. Disse betingelser gælder for ordninger oprettet før 1. maj 2007. For ordninger oprettet 1. maj 2007 eller senere skal policen indeholde bestemmelse om, at udbetaling til den forsikrede selv tidligst må ske ved opnåelse af efterlønsalder og senest 10 år efter opnåelse af efterlønsalderen. Der kan dog tillige aftales udbetaling til den forsikrede i tilfælde af tidligere indtruffen varig nedsat funktionsevne (se afsnit A.C.1.2.4.5 note 1) eller i tilfælde af livstruende sygdom.

Som begunstiget ved forsikredes død må ikke indsættes andre end enten nærmeste pårørende i Forsikringsaftalelovens forstand, jf. denne lovs § 105, stk. 5, eller forsikredes ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger eller en navngiven person, der har fælles bopæl med forsikrede ved indsættelsen, eller dennes livsarvinger. Der henvises i øvrigt til afsnit A.C.1.2, note 11.

Efter PBL § 10, stk. 2, kan der til en kapitalforsikring i pensionsøjemed knyttes en invalidesumsforsikring, jf. nedenfor afsnit A.C.1.2.4.2.

En kapitalforsikring, der er oprettet før 1. januar 1972, og som omfattes af overgangsbestemmelsen i PBL § 11, beskattes efter reglerne i pensionsbeskatningslovens afsnit I, selv om den ikke opfylder betingelserne ovenfor. En sådan forsikring kan f.eks. indeholde bestemmelse om udbetaling på et senere tidspunkt end forsikredes fyldte 70. år, eller der kan som begunstiget ved forsikredes død være indsat andre pårørende end ægtefælle og livsarvinger, f.eks. søskende, forældre eller svigerbørn.

Hvis der sker forhøjelse af præmierne til en sådan forsikring, eller der foretages et kapitalindskud, skal forsikringen eller den del, der svarer til forøgelsen, opfylde pensionsbeskatningslovens almindelige betingelser. Tilskrivning af bonus betragtes ikke som forøgelse, hvis aftalen om, at bonus skal tilskrives, er indgået før 1. januar 1972.

Opsparing i pensionsøjemed
Efter reglerne i PBL § 12, stk. 1, nr. 1-4, skal en opsparing i pensionsøjemed være påbegyndt før kontohaverens opnåelse af efterlønsalder, og indbetalingerne skal indsættes på en indlånskonto i en bank, sparekasse eller andelskasse, der virker her i landet. Opsparingen kan også foretages i en anden institution her i landet, f.eks. en kapitalpensionsfond, der er godkendt efter PBL § 12, stk. 1, nr. 1. Indbetalinger til en bestående ordning kan fortsætte efter opnåelse af efterlønsalderen. De fortsatte indbetalinger skal ikke nødvendigvis ske til det samme pensionsinstitut, som den oprindelige ordning er oprettet i, jf. afsnit A.C.1.2, note 9.

Der skal til kontoen være knyttet bestemmelse om, at kapitalen med påløbne renter skal udbetales til kontohaveren, og at udbetaling til kontohaveren tidligst må ske ved det fyldte 60. år eller den af Ligningsrådet godkendte lavere pensionsalder og senest ved det fyldte 70. år. Disse betingelser gælder for ordninger oprettet før 1. maj 2007. For ordninger oprettet 1. maj 2007 eller senere skal der til kontoen være knyttet bestemmelse om, at udbetaling til kontohaveren tidligst må ske ved opnåelse af efterlønsalderen og senest 10 år efter opnåelse af efterlønsalderen. Der kan dog også bestemmes udbetaling til kontohaveren i tilfælde af varig nedsat funktionsevne (se afsnit A.C.1.2.4.5 note 1), som berettiger til udbetaling af førtidspension efter reglerne i lov om social pension eller i tilfælde af livstruende sygdom.

Der skal endvidere være bestemmelse om, at kontoen skal udbetales ved kontohaverens død. Som begunstigede ved død kan der ikke indsættes andre end kontohaverens ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger eller en navngiven person, der har fælles bopæl med kontohaveren ved indsættelsen, eller dennes livsarvinger. Der henvises i øvrigt til afsnit A.C.1.2 note 11.

Efter PBL § 12, stk. 2, kan der til kontoen knyttes en invalidesumsforsikring som nævnt i PBL § 10, stk. 2, jf. afsnit A.C.1.2.4.2. En indlånskonto, der er oprettet før 1. januar 1972 i en bank eller sparekasse her i landet, og som omfattes af overgangsreglen i PBL § 13, er omfattet af beskatningsreglerne i pensionsbeskatningslovens afsnit I, selv om betingelserne ovenfor ikke er opfyldt.

Hvis indbetalingerne til en sådan ordning i 1972 eller senere år overstiger det højeste beløb, der har været indbetalt som løbende bidrag i nogle af årene 1969-1971, skal ordningen for det overskydende beløbs vedkommende opfylde betingelserne i PBL § 12. Der må derfor enten oprettes en ny konto for det overskydende beløb, eller også må hele den oprindelige ordning ændres således, at den opfylder pensionsbeskatningslovens betingelser. Hvis den pågældende var fyldt 60 år ved opsparingens påbegyndelse, medfører aldersbetingelsen i PBL § 12, stk. 1, nr. 1, at der ikke efter 1. januar 1972 kan aftales forhøjelse af bidragene.

Der er mulighed for til en kapitalpensionsordning at knytte en invalidesumsforsikring, der udbetales ved en varig nedsættelse af erhvervsevnen med 2/3 eller mere, jf. PBL § 10, stk. 2, og § 12, stk. 2.

En invalidesumsforsikring er en ren risikoforsikring, der kun kommer til udbetaling i tilfælde af, at forsikrede bliver invalid inden det aftalte udbetalingstidspunkt for kapitalpensionsordningen. Invalidesumsforsikring, der oprettes i tilknytning til en kapitalpensionsordning, er omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit 1.

Præmierne til en invalidesumsforsikring indgår i det beløb, der maksimalt kan anvendes til en kapitalpensionsordning, jf. PBL § 16 og afsnit A.C.1.2.4.4. Tegnes en invalidesumsforsikring uden tilknytning til en kapitalpensionsordning, er den omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit II A, hvor den behandles efter reglerne for en syge- og ulykkesforsikring.

Når der er tegnet invalidesumsforsikring i tilknytning til en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, kan invalidesummen udbetales uafhængig af kapitalpensionen, og den afgiftsberigtiges særskilt, jf. PBL § 25, nr. 5.

Ejeren kan således fortsætte sin kapitalpensionsordning, uanset at invalidesummen er udbetalt til ham.

I tilfælde af invaliditet kan ejeren endvidere få selve kapitalpensionsordningen udbetalt, helt eller delvis, efter reglerne i PBL § 10, stk. 1, nr. 3, eller § 12, stk. 1, nr. 3, sammenholdt med § 25, nr. 2. Afgiftsberegning efter § 25, nr. 2, kan dog kun finde sted én gang, medmindre en af de andre betingelser i § 25, stk. 1, senere er opfyldt. Betingelserne i § 25, nr. 2-4 anses i den forbindelse kun for opfyldt, hvis der er tale om en anden sygdom, forværring af nedsættelse af funktionsevnen eller nedsættelse af funktionsevnen af anden årsag, end den, der gav anledning til den første udbetaling.  

Hvis udbetalingen fra ordningen er sket før ejerens fyldte 60. år, vil der fortsat være fradragsret for indbetalinger på ordningen eller eventuelle andre kapitalpensionsordninger. 

Private ordninger
Indbetalinger til en privat oprettet kapitalpensionsordning kan af ejeren fradrages i vedkommendes personlige indkomst, jf. PSL § 3, stk. 2, nr. 3, og PBL § 18, stk. 1.

Indskud på en forsikringsordning fradrages i forfaldsåret, medens indskud på en opsparingsordning fradrages i det indkomstår, hvori indbetalingerne har fundet sted. Denne forskel skyldes, at der ved opsparingsordninger - i modsætning til forsikringsordninger - ikke er et egentligt forfaldstidspunkt for indbetalingerne. Reglerne i PBL § 18, stk. 3-4, om fordeling af fradragsretten for kapitalindskud mv. til visse ordninger gælder ikke for indbetalinger til kapitalpension.

Bidrag og kapitalindskud til kapitalpensionsordninger kan derfor fradrages fuldt ud inden for 25.150 kr.'s grænsen (reguleret efter PSL § 20), forudsat at de kan rummes inden for den pågældendes personlige indkomst, jf. nedenfor. Overskrides 25.150 kr.'s grænsen (reguleret efter PSL § 20), er der ikke fradragsret for det overskydende beløb, men der kan i visse tilfælde ske tilbagebetaling efter PBL § 21 A, jf. ligeledes nedenfor.

Arbejdsgiver-
ordninger
Når en kapitalpension er oprettet som led i en pensionsordning med en arbejdsgiver, skal bidragene til ordningen indbetales af arbejdsgiveren, og bidragene skal holdes uden for arbejdstagerens skattepligtige indkomst efter PBL § 19. Dette gælder både arbejdsgiverbidraget og den del af bidraget, der efter pensionsaftalen er arbejdstagerens bidrag.

Hvis der i et indkomstår indbetales et større beløb end 25.150 kr. (reguleret efter PSL § 20) til kapitalpension for arbejdstageren, skal det overskydende beløb medregnes ved opgørelsen af arbejdstagerens skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår som personlig indkomst, jf. PBL § 21, 1. pkt. Der er mulighed for tilbagebetaling efter bestemmelsen i PBL § 21 A, jf. nedenfor.

Generelt
Det påvirker ikke den skattemæssige gyldighed af en kapitalpensionsordning, hvis indbetalingerne nedsættes eller standses. Der vil endvidere være mulighed for at foretage engangsindskud i ordninger, der tegnes privat. Hvor det drejer sig om kapitalpensionsordninger i ansættelsesforhold, vil aftalen mellem arbejdstager og arbejdsgiver dog fortsat kunne medføre en forpligtelse for parterne til at indbetale bestemte årlige bidrag på grundlag af den indgåede aftale.

Ifølge maksimeringsreglerne i PBL § 16 kan der til kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed for et indkomstår i alt anvendes højst 25.150 kr. (reguleret efter PSL § 20) for hver person. Beløbet reguleres efter reguleringstallet i § 20 i PSL og udgør for indkomståret Ny tekst start2009 46.000Ny tekst slut kr. (Ny tekst start2008: 44.500Ny tekst slut kr.).

Beløbsgrænsen på 25.150 kr. (reguleret efter PSL § 20) er et samlet fradrag, der omfatter både indbetalinger til kapitalforsikring og indbetalinger til opsparing i pensionsøjemed og bidrag til supplerende engangsydelser fra pensionskasser (jf. PBL § 29 A), ligesom beløbsgrænsen gælder samlet for pensionsordninger, der oprettes i og uden for ansættelsesforhold. Endelig omfatter beløbsgrænsen også indbetalinger til invalidesumsforsikringer, der oprettes i tilknytning til kapitalpension, men ikke til ratepension.

Bonus, renter og arbejds-
markedsbidrag
Ved opgørelse af maksimumbeløbet ses der bort fra tilskrivning af bonus og renter m.v. Der ses endvidere bort fra det arbejdsmarkedsbidrag, som pensionsinstituttet tilbageholder af arbejdsgiverens pensionsindbetaling, jf. PBL § 16, stk. 2. Det bemærkes i den forbindelse, at pensionsinstituttet ikke opkræver SP-bidrag. Der kan indbetales til kapitalpensionsordning inden for de nævnte grænser, selv om der tillige er oprettet rente- eller rateforsikring. Det maksimale beløb kan fradrages, selv om forsikrede ikke har været skattepligtig til Danmark i hele indkomståret, LSRM 1980.47.

Forsikringsselskaber, pensionskasser, pengeinstutter m.v. skal hvert år senest den 15. december underrette arbejdstageren om beløb, der stadigvæk er mulighed for at fradrage indenfor maksimumfradraget, jf. PBL § 16, stk. 3.

Fuld udnyttelse ved kombination
Ønsker en person at udnytte det maksimale fradrag i Ny tekst start2009 46.000Ny tekst slut kr. (Ny tekst start2008: 44.500Ny tekst slut kr.) , kan den pågældende ved siden af arbejdsgiverordningen oprette en privat ordning, på hvilken vedkommende kan indbetale forskellen mellem de af arbejdsgiveren indbetalte bidrag og det maksimale bidrag. Den private ordning kan i nævnte tilfælde oprettes efter det fyldte 60. år, se Skat 1988.2.93 (TfS 1988, 59). Den pågældende kan dog ikke vælge at indbetale differencen på selve arbejdsgiverordningen.

De 2 ordninger skal af hensyn til forskellen i den skattemæssige behandling af indskuddene (bortseelsesret for arbejdsgiverbidrag contra fradrag i den personlige indkomst for egne bidrag) holdes adskilt. Dette er dog ikke til hinder for, at arbejdstageren, for eksempel efter fratræden, selv kan fortsætte indbetalingerne til den tidligere arbejdsgiverordning. Der er heller ikke noget til hinder for, at en privat tegnet kapitalpension senere kan inddrages som led i en pensionsordning med en arbejdsgiver.

Af hensyn til kontrollen med indbetalingerne er det pålagt forsikringsselskaber og pengeinstitutter m.v. at give alle kapitalpensionsaftaler påtegning om, hvorvidt de er oprettet som led i en pensionsordning med en arbejdsgiver, eller om de er oprettet privat. Det er endvidere pålagt forsikringsselskaber og pengeinstitutter m.v. at give aftalerne påtegning om ændringer heri, jf. bekendtgørelse nr. 1176 af 17. december 2002 §§ 16 og 26 om indberetningspligter mv. efter skattekontrolloven.

Når der er oprettet en kapitalpension som led i en pensionsordning med en arbejdsgiver, går fradragsretten (bortseelsesretten) for indbetalingerne til arbejdsgiverordningen forud for indbetalingerne til den privat tegnede ordning. Fradragsretten for indbetalinger til den privat tegnede ordning begrænses således til et beløb svarende til forskellen mellem 25.150 kr. (reguleret efter PSL § 20) og indbetalingerne til arbejdsgiverordningen bortset fra arbejdsmarkedsbidrag, jf. PBL § 18, stk. 2, 2. pkt.

Er arbejdsgiverbidraget 15.000 kr. årlig, kan der højst opnås fradrag for 10.150 kr. ved indskud på en privat tegnet ordning. Er arbejdsgiverbidraget 25.150 kr. (reguleret efter PSL § 20) årlig, kan der ikke opnås fradrag for indskud på en privat tegnet ordning.

Præmiefritagelse
Derimod nedsættes maksimumsbeløbet ikke, hvis der er opnået præmiefritagelse for en kapitalpension, jf. TfS 1999, 53 TSS. 

Hvis der i Ny tekst start2009Ny tekst slut indbetales et større beløb end Ny tekst start46.000Ny tekst slut kr. (Ny tekst start2008: 44.500Ny tekst slut kr.) til kapitalpension for arbejdstageren, skal det overskydende beløb medregnes ved opgørelsen af arbejdstagerens skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår som personlig indkomst, jf. PBL § 21, 1. pkt. For private ordninger mistes fradragsretten for bidrag udover Ny tekst start46.000Ny tekst slutkr.-grænsen. Der er dog i begge situationer mulighed for tilbagebetaling eller overførsel til en anden pensionsordning efter bestemmelsen i PBL § 21 A, stk. 2, jf. afsnit A.C.1.2.4.4.3. Denne anden pensionsordning kan være en eksisterende ordning eller en nyoprettet ordning.

Ved beregning af Ny tekst start46.000Ny tekst slutkr.-grænsen medregnes bidrag til arbejdstagerordninger, private ordninger og invalidesumsforsikring samt bidrag til engangsydelser fra en pensionskasse, jf. § 29 A, stk. 2. Overskrider de samlede indbetalinger for en ejer, der både har en ordning som led i et ansættelsesforhold og en privat ordning, Ny tekst start46.000Ny tekst slut kr., reduceres det fradragsberettigede bidrag til den private ordning til differencen mellem arbejdsgiverens bidrag fratrukket arbejdsmarkedsbidrag og Ny tekst start46.000Ny tekst slutkr., jf. PBL § 18, stk. 2, 2. pkt.

Overskrides Ny tekst start46.000Ny tekst slut kr.-grænsen i Ny tekst start2009Ny tekst slut (Ny tekst start2008: 44.500Ny tekst slut kr.-grænsen), har ejeren ret til tilbagebetaling af det for meget indskudte beløb, jf. PBL § 21 A, stk. 2. Ejeren kan i stedet vælge at få beløbet overført til en anden eksisterende eller nyoprettet ordning omfattet af pensionsbeskatningsloven kapitel 1. Der kan således ske overførsel til en ordning med løbende ydelser eller en ratepension. Overførslen sker med virkning for det indkomstår, hvor der er foretaget indbetaling på kapitalpensionsordningen.  

For arbejdsgiverordninger udgør det overskydende beløb differencen mellem bruttoindbetalingen fratrukket arbejdsmarkedsbidrag og maksimumfradraget (som er ekskl. arbejdsmarkedsbidrag).

SKAT har udarbejdet en blanket, der kan benyttes i forbindelse med tilbagebetalingen af det for meget indskudte beløb. Blanketten har nr. 07.051. Blanketten skal af pensionsinstituttet sendes til det skattecenter, hvor den pågældende skatteyder ligningsmæssigt bliver behandlet. Det er frivilligt, om man vil benytte blanketten, men de oplysninger, der fremgår af blanketten, skal indsendes til SKAT i forbindelse med tilbagebetalingen af det for meget indskudte beløb. I forbindelse med fremsættelsen af anmodningen overfor pensionsinstituttet skal anmodningen ledsages af dokumentation for det for meget eller fejlagtigt indbetalte beløb, jf. bekendtgørelse nr. 662 af 16. juni 2006 § 20, stk.3. Se endvidere afsnit A.C.1.2.4.5.3.

Indenfor Ny tekst start46.000Ny tekst slut kr.-grænsen i Ny tekst start2009Ny tekst slut (Ny tekst start2008: 44.500Ny tekst slut kr.-grænsen) gælder, at det indbetalte beløb - både for så vidt angår indbetalinger til arbejdsgiverordninger og for så vidt angår indbetalinger til private ordninger samt bidrag, der er anvendt til supplerende engangsydelser skal kunne rummes i ejerens personlige indkomst, jf. PBL § 18, stk. 2.

Den personlige indkomst opgøres efter reglerne i PSL § 3, det vil bl.a. sige, at arbejdsmarkedsbidrag, det særlige pensionsbidrag (SP), obligatoriske udenlandske sociale bidrag samt præmier og bidrag til andre pensionsordninger end kapitalpensionsordninger fradrages fuldt ud ved opgørelsen af den personlige indkomst.

Kapitalpensionsbidraget og bidraget til supplerende engangsydelse, jf. PBL § 29 A skal kunne rummes i den således opgjorte personlige indkomst. Opgørelsen foretages inden anvendelse af reglerne om overførsel/fremførsel af negativ personlig indkomst.

Virksomhedsunderskud efter VSL § 13, stk. 3, dvs. den del af årets virksomhedsunderskud, der ikke har kunnet fradrages i opsparet overskud eller ægtefællernes kapitalindkomst, anses for en del af opgørelsen af nettoresultatet af den personlige indkomst efter PSL § 3. Fradrag for indbetalte kapitalpensionsbidrag kan derfor kun ske i det omfang, fradraget kan rummes i den således opgjorte personlige indkomst, jf. Skat 1990.10.797 (TfS 1990,459).

Såfremt virksomhedsunderskud overføres til ægtefællen i medfør af virksomhedsskatteloven, foretages fradrag for ægtefællens indbetaling af kapitalpensionsbidrag før overførsel af underskud fra den skattepligtige. Herved sikres, at den skattepligtiges underskud ikke også begrænser ægtefællens fradrag for bidrag til kapitalpension.

Hvor et i medfør af personbeskatningsloven fremført virksomhedsunderskud overstiger det følgende års overskud, foretages fradrag for indbetaling til kapitalpension før fremførsel af virksomhedsunderskud under hensyn til, at det fremførte underskud allerede i tidligere år har begrænset den pågældendes mulighed for fradrag for bidrag til kapitalpension.

Privat ordning
Personer, der har oprettet en privat tegnet ordning, kan herefter ikke opnå fradrag for indbetalinger, der overstiger den personlige indkomst i det pågældende indkomstår. Er der i Ny tekst start2009Ny tekst slut indbetalt Ny tekst start46.000Ny tekst slut kr. (Ny tekst start2008: 44.500Ny tekst slut kr.), og den personlige indkomst uden fradrag for kapitalpensionsbidraget samt bidrag til den supplerende engangsydelse udgør 10.000 kr., kan der kun opnås fradrag for 10.000 kr. af indskuddet, og den personlige indkomst bliver 0. Det overskydende beløb kan heller ikke umiddelbart overføres som indskud i det følgende år, men det kan kræves tilbagebetalt eller overført til en anden pensionsordning, jf. A.C.1.2.4.4.6.

Fradraget for de resterende Ny tekst start36.000Ny tekst slutkr. går tabt, idet beløbet hverken kan overføres til fradrag ved indkomstopgørelsen for den pågældendes eventuelle ægtefælle eller fremføres til fradrag i senere indkomstår. Fradraget kan således ikke gøre den personlige indkomst negativ eller forøge et skattemæssigt underskud, jf. PBL § 18, stk. 2.

Arbejdsgiverordning
For personer, der har oprettet en kapitalpension som led i en pensionsordning med en arbejdsgiver, gælder i princippet samme regler, jf. PBL § 21.  Det gør dog en forskel i disse tilfælde, at indbetalingerne til en arbejdsgiverordning holdes uden for arbejdstagerens skattepligtige indkomst efter reglerne i PBL § 19.

Det medfører, at kapitalpensionsbidrag samt bidrag til supplerende engangsydelser inden for Ny tekst start46.000Ny tekst slutkr.-grænsen i Ny tekst start2009Ny tekst slut normalt vil kunne rummes i arbejdstagerens personlige indkomst, da bidraget i realiteten er en lønindtægt for arbejdstageren, der modsvares af et fradrag af samme størrelse.

Kravet om, at bidraget skal kunne rummes i den personlige indkomst, bliver derfor kun aktuelt i tilfælde, hvor arbejdstagerens personlige indkomst er negativ. Dette vil kunne forekomme, hvis arbejdstageren ved siden af ansættelsesforholdet driver en selvstændig virksomhed, der giver underskud eller privat har foretaget indbetaling til pensionsordning med løbende udbetalinger eller en ratepension, som medfører et fradrag, der overstiger den personlige indkomst.

Er arbejdstagerens personlige indkomst negativ, skal en til det negative beløb svarende del af kapitalpensionsbidrag samt bidrag til supplerende engangsydelse medregnes ved arbejdstagerens indkomstopgørelse, jf. PBL § 21, 2. pkt. Herved udlignes det fradrag, arbejdstageren indirekte har fået gennem bortseelsesretten, således at der skattemæssigt bliver ligestilling mellem arbejdstageren og den, der har en privat tegnet ordning.

Er pensionsbidraget i Ny tekst start2009Ny tekst slut for eksempel Ny tekst start46.000Ny tekst slut kr. (Ny tekst start2008:44.500Ny tekst slut kr.), og arbejdstagerens personlige indkomst er minus 10.000 kr., skal indkomsten forhøjes med 10.000 kr. til 0. Det overskydende beløb på Ny tekst start36.000Ny tekst slut kr. er i realiteten en lønindtægt, der modsvares af et fradrag af samme størrelse. Det beløb, der for arbejdstagerens vedkommende kan tilbagebetales efter PBL § 21 A, er herefter 10.000 kr., hvormed den skattepligtige indkomst er blevet forhøjet, jf. afsnit A.C.1.2.4.4.6.

Hvis bidraget overstiger den pågældendes personlige indkomst, er der i PBL § 21 A, stk. 1, givet mulighed for at få det overskydende beløb udbetalt. Hvis ordningen er privat, har ejeren ret til at få det for meget indbetalte beløb udbetalt uden afgiftsmæssige konsekvenser.Se endvidere afsnit A.C.1.2.4.5.3.

Er ordningen led i et ansættelsesforhold, har arbejdstageren ligeledes ret til udbetaling i det omfang, indbetalingerne til kapitalpension henholdsvis bidrag til supplerende engangsydelse medregnes i arbejdstagerens indkomstopgørelse efter PBL § 21, 2. pkt., og arbejdsgiveren henholdsvis pensionskassen samtykker i udbetalingen. I dette tilfælde medregnes indbetalingerne ud over den personlige indkomst med nettobeløbet (ekskl. arbejdsmarkedsbidrag) i indkomsten. Det udbetalte beløb skal derfor svare til dette beløb.

Ejeren af ordningen kan i stedet vælge at få overført det overskydende beløb til en anden eksisterende eller nyoprettet pensionsordning omfattet af PBL kap. 1. Overførslen sker med virkning for det indkomstår, hvor der er foretaget indbetaling på kapitalpensionsordningen.

Bestemmelsen er også fundet anvendelig på en skatteyder, der alene havde været begrænset skattepligtig af renter fra kilder her i landet og følgelig ikke havde haft skattepligtig personlig indkomst, ToldSkat Nyt 1993.6.275 (TfS 1993, 166).

Ved beregning af det overskydende beløb skal der ses bort fra personlig indkomst, der ikke er skattepligtig til Danmark, eller hvortil beskatningsretten efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst tilfalder en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, jf. PBL § 21 A.

Er der indbetalt til flere ordninger, kan der fra hver enkelt ordning højst tilbagebetales et beløb, der svarer til det indbetalte beløb i det pågældende indkomstår.

Påløbne renter tilbagebetales ikke. Påløbne renter kan dog udbetales sammen med indskuddet, når renterne udgør indtil 500 kr., og ordningen ophæves i sin helhed, jf. PBL § 21 A, stk. 3. Begæringen om tilbagebetaling skal fremsættes overfor vedkommende pensions- eller pengeinstitut og skal ledsages af dokumentation for det for meget eller fejlagtigt indbetalte beløb. Ved begæringen kan blanket nr. 07.052 anvendes. Blanketten skal af pensionsinstituttet sendes til det skattecenter, hvor den pågældende skatteyder ligningsmæssigt bliver behandlet. Det er frivilligt, om man vil benytte blanketten, men de oplysninger, der fremgår af blanketten, skal indsendes til SKAT senest 4 uger efter tilbagebetalingen eller overførslen, jf. bekendtgørelse nr. 662 af 16. juni 2006 § 20, stk. 3. 

Reglerne om tilbagebetaling efter PBL § 21 A belyses i en række eksempler nedenfor. Personlig indkomst er efter arbejdsmarkedsbidrag:

Eksempel 1

Privat tegnet kapitalpension

Bidrag 25.150 kr.

a) Personlig indkomst uden fradrag for indbetaling til ordningen

10.000 kr.
Fradrag10.000 kr.

Personlig indkomst

Overskydende bidrag 15.150 kr. kan tilbagebetales efter PBL § 21 A.

0 kr.
b) Personlig indkomst uden fradrag for indbetaling til ordningen  0 kr.
Fradrag0 kr.

Personlig indkomst

Der kan tilbagebetales 25.150 kr. efter PBL § 21 A. 

0 kr.
c) Personlig indkomst uden fradrag for indbetaling til ordningen- 60.000 kr.
Fradrag  0 kr.

Personlig indkomst

Der kan tilbagebetales 25.150 kr. efter PBL § 21 A.

- 60.000 kr.

Eksempel 2

Kapitalpension i arbejdsgiverordning bidrag 25.150 kr.  

a) Personlig indkomst

 

- 10.000 kr.

Forhøjelse efter PBL § 2110.000 kr.

Personlig indkomst 

Der kan tilbagebetales 10.000 kr. efter PBL § 21 A. Den
resterende indbetaling på 15.150 kr. betragtes som en
lønindtægt, der modsvares af et fradrag af samme størrelse.

0 kr.
b) Personlig indkomst0 kr.
Forhøjelse efter PBL § 210 kr.

Personlig indkomst

Hele indbetalingen på 25.150 kr. betragtes som lønindtægt,
der modsvares af et fradrag af samme størrelse.

0 kr.
c) Personlig indkomst- 60.000 kr.
Forhøjelse efter PBL § 2125.150 kr.

Personlig indkomst

Der kan tilbagebetales 25.150 kr. efter PBL § 21 A.

- 34.850 kr.

Eksempel 3

Arbejdsgiverbidrag   

47.000 kr.

a) Personlig indkomst- 7.000 kr.
Forhøjelse efter PBL § 21, 1.pkt. (Ny tekst start46.000Ny tekst slut kr.'s grænsen) + 1.000 kr.
Personlig indkomst efter forhøjelse - 6.000 kr.
Forhøjelse efter § 21, 2. pkt. (maks. personlig indkomst )+ 6.000 kr.
b) Personlig indkomst0 kr.
Ret til tilbagebetaling, § 21 A, stk. 21.000 kr.
Ret til tilbagebetaling, § 21 A, stk. 16.000 kr.
Hævet efter § 21 A7.000 kr.
Tilbage i ordningen ekskl. renter40.000 kr.

Eksempel 4

Kapitalpension i arbejdsgiverordning og privat tegnet ordning

Arbejdsgivers indbetaling 32.000 kr.

Privat indbetaling 15.000 kr

Indbetaling i alt 47.000 kr.

Personlig indkomst- 7.000 kr.
Arbejdsgiverindbetaling  § 21, 2. pkt.+ 7.000 kr.
Personlig indkomst0 kr.

I alt indbetalt47.000 kr.
Ret til tilbagebetaling, § 21 A, stk. 2, (Ny tekst start46.000Ny tekst slut kr.'s grænsen) 1.000 kr.
Ret til tilbagebetaling, § 21 A, stk. 1, 3. pkt. (arbejdsgiverindbetaling)7.000 kr.
Ret til tilbagebetaling, § 21 A, stk. 1, 1. pkt. (privat indbetaling)15.000 kr.
Hævet efter § 21 A22.000 kr.
Tilbage i ordningen eksklusiv renter25.000 kr.
Bortseelsesret (§ 19) for25.000 kr.
Fradrag (§ 18) for0 kr.

Ved udbetaling af kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed ved pensionsbegivenhedens indtræden skal der som udgangspunkt betales afgift med 40 pct. af det udbetalte beløb, PBL § 25. 

For de nedenfor i pkt. 2, 3 og 4 omhandlede ordninger er der mulighed for, at en del af en persons indestående på kapitalpension kan afgiftsberigtiges med 40 pct. på grund af livstruende sygdom eller varigt nedsat funktionsevne. Muligheden herfor kan kun benyttes én gang, jf. PBL § 26 stk. 3. 

Personen kan godt ophæve flere kapitalpensioner til 40 pct. i afgift på grund af livstruende sygdom eller varigt nedsat funktionsevne før opnåelse af efterlønsalderen. Det kræver, at kapitalpensionerne bliver ophævet i samme kalenderår.

Ved ændring af pensionsbeskatningsloven i december 1979 og marts 1980 blev afgiften forhøjet fra 25 til 40 pct., således at der for ordninger oprettet efter 1. januar 1980 betales en afgift på 40 pct. i følgende tilfælde:

  1. ved udbetaling til ejeren efter det fyldte 60. år eller den lavere pensionsalder, der måtte være godkendt af Ligningsrådet, men inden hans fyldte 70. år eller første policedag herefter for ordninger oprettet før 1. maj 2007. Er ordningen oprettet 1. maj 2007 eller senere ved udbetaling til ejeren efter opnåelse af efterlønsalderen eller den lavere pensionsalder, der måtte være godkendt af Skatterådet, men inden 10 år efter opnåelsen af efterlønsalderen. 
    Det er muligt at afgiftsberigtige kapitalpensionsordninger med 40 pct., selv om der er foretaget indbetalinger til ordningen efter opnåelsen af den godkendte lavere pensionsalder. Er indbetalingerne foretaget af en ny arbejdsgiver i et andet ansættelsesforhold, end det der gav basis for godkendelsen af den lave pensionsalder, må ordningen dog anses for en kapitalpensionsordning, for hvilken der gælder de almindelige vilkår.
  2. ved udbetaling til ejeren på grund af varigt nedsat funktionsevne (note 1), der er indtruffet efter oprettelsen af kapitalforsikringen eller opsparingen i pensionsøjemed, som berettiger ejeren til at oppebære førtidspension efter reglerne i lov om social pension eller til at få forsikringssummen udbetalt i medfør af policens bestemmelser om udbetaling ved invaliditet (se skd. 1975.34.269 om udbetaling fra en kapitalforsikring uden tilknyttet invaliderente).
    Det bemærkes, at udbetaling fra en opsparingsordning mod betaling af 40 pct. i afgift, i tilfælde af indtruffen varigt nedsat funktionsevne alene kan ske efter modtaget dokumentation for tilkendt førtidspension eller dertil svarende udenlandsk afgørelse om nedsat funktionsevne. Adgangen til at ophæve kapitalpensionsordningen til lav afgift er betinget af, at kontohaveren bliver varigt uarbejdsdygtig efter kontoens oprettelse. En dokumenteret forværring af kontohaverens funktionsnedsættelse (note 1) efter kontoens oprettelse vil kunne begrunde ophævelse af ordningen.
    Det er muligt at afgiftsberigtige kapitalpensionsordninger med 40 pct., selv om der er foretaget indbetalinger til ordningen, efter at funktionsnedsættelsen er indtrådt.
    Det er således muligt for personer, der har fået konstateret en varig funktionsnedsættelse, at fortsætte indbetalingerne til kapitalpensionsordningen i en periode, f.eks. hvor den pågældende fortsat opretholder en tilknytning til arbejdsmarkedet
  3. ved udbetaling til ejeren på grund af varigt nedsat funktionsevne, der er indtruffet før oprettelsen af kapitalforsikringen eller opsparingen i pensionsøjemed, hvis ejeren på tidspunktet for oprettelsen af kapitalforsikringen eller opsparingen i pensionsøjemed modtog invaliditetsydelse i henhold til lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 759 af 2. august 2005.
  4. ved udbetaling til ejeren, når der hos denne efter oprettelse af kapitalforsikringen eller opsparingen i pensionsøjemed er indtrådt en livstruende sygdom, se endvidere om livstruende sygdom afsnit A.C.1.2.4.5.2.  
  5. ved udbetaling af invalidesum fra tilknyttet invalidesumsforsikring som nævnt i afsnit A.C.1.2.4.2, eller
  6. ved udbetaling efter ejerens død, (note 2)
  7. ved ejerens fyldte 70. år eller første policedag (dvs. årsdagen for den dag, hvor policen er oprettet) herefter for ordninger oprettet før 1. maj 2007. For ordninger oprettet 1. maj 2007 eller senere 10 år efter ejerens opnåelse af efterlønsalder,
  8. ved udbetaling til en frasepareret eller fraskilt ægtefælle eller eventuelle begunstigede efter dennes død, når ordningen er udloddet til ægtefællen efter § 30, stk. 2 eller stk. 3, og udbetales i overensstemmelse med udbetalingsvilkårene.

(Note 1) Begrebet varigt nedsat funktionsevne svarer til det hidtil anvendte begreb invaliditet. Skatteministeriet er blevet gjort opmærksom på, at dette udtryk opfattes nedladende over for de pågældende personer, og vil derfor tilstræbe at undgå udtrykket i fremtidig regeludstedelse i det omgang dette kan opnås uden at skabe begrebsforvirring. Det bemærkes herved, at udtrykket fortsat anvendes inden for forsikringslovgivningen, og at det tillige anvendes i internationale sammenhænge.

Fra hidtidig praksis fastholdes, at der ikke er nogen maksimumsgrænse for, hvor lang tid der må gå fra funktionsnedsættelsens indtræden og frem til udbetalingen fra eller ophævelsen af kapitalpensionsordningen.

SKM2002.372.LSR vedrørte en sygdomsramt tjenestemand, der i 1994 blev tilkendt førtidspension, og som frem til 1999 fortsatte med at indbetale på en kapitalpensionsordning. Landsskatteretten fandt - i henhold til den dagældende PBL § 25, stk. 2 - at der alene skulle afgiftsberigtiges med 40 pct. i forbindelse med opsigelse og udbetaling af kapitalpensionen.

(Note 2) Når begge afgifter skal beregnes af den samme kapitalpension, fragår betalt 40 pct.´s-afgift efter pensionsbeskatningsloven i beregningsgrundlaget for boafgiften, jf. § 7, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 928 af 4. oktober 2005 om boafgifter og gaveafgift m.v.

Når der er sket udbetaling med 40 pct. afgift fra en kapitalpensionsordning efter ejerens fyldte 60. år (for ordninger oprettet før 1. maj 2007 - for ordninger oprettet 1. maj 2007 eller senere vil udbetalingen til 40 pct. kunne ske ved opnåelse af efterlønsalderen), vil der ikke længere være fradrag for indbetalinger på denne eller på andre kapitalpensionsordninger, jf. PBL § 18 stk. 2, 5. pkt. Der vil heller ikke være bortseelsesret for indbetalinger fra en arbejdsgiver, jf. PBL § 19 stk. 1, 3. pkt. Hvis en indbetaling efter disse regler ikke kan ske med fradragsret eller bortseelsesret, kan beløbet efter PBL § 21 tilbagebetales uden skattemæssige konsekvenser eller overføres til en anden eksisterende eller nyoprettet ordning omfattet af PBL kap. 1 med virkning for det indkomstår, hvor der ikke er opnået fradragsret hhv. bortseelsesret. Se endvidere afsnit A.C.1.2.4.5.3.

Hvis der i et tilfælde som nævnt ovenfor under pkt. 1 kun udbetales en del af værdien af ejerens kapitalforsikringer m.v., kan ejeren vælge at lade afgiften beregne af de udbetalte beløb, og betale afgift på 60 pct. heraf efter PBL § 28, jf. lovens § 26 stk. 1. Der vil i dette tilfælde fortsat være fradrag for indbetalingerne på kapitalpensionsordningen.

Omvalg
SKAT har udsendt SKM2008.383.SKAT, der giver mulighed for at vælge om, hvis ejeren har fået udbetalt en kapitalpension eller bonus til en kapitalpension til 40 pct. i afgift. Det betyder, at så længe at forældesfristerne ikke er overskredet, og genoptagelsesreglerne tillader det, vil det være muligt for ejeren enten direkte eller via pensionsinstituttet at indbetale yderligere 20 pct. i afgift. Når den yderligere afgift er indbetalt, vil ejeren igen have mulighed for fradrag for indbetalinger på kapitalpensioner. 

Som udgangspunkt er det uden betydning, af hvilken årsag den varige funktionsnedsættelse er indtrådt. En række livstruende sygdomme medfører erfaringsmæssigt også en varig nedsættelse af funktionsevnen. Loven indeholder derfor en kobling imellem disse to udbetalingsbetingelser, således at et sygdomsforløb under ét kun medfører én mulighed for at hæve kapitalpension med 40 pct.s-afgift.

Hvis ejeren således får konstateret en livstruende sygdom og på grundlag heraf vælger at ophæve en del af sit indestående på kapitalpension, hvorefter personen tillige får konstateret en varig nedsættelse af funktionsevnen og f.eks. tilkendes på grund af sygdommen, opstår der f.eks. i almindelighed ikke en ny mulighed for at få udbetalt kapitalpension med 40 pct.s-afgift på grund af den varige funktionsnedsættelse.

En undtagelse gøres dog i de tilfælde, hvor den først ophævede kapitalpensionsordning efter aftalebetingelserne har kunnet udbetales på grund af sygdommen, mens den anden kapitalpensionsordning ikke har kunnet udbetales på grund af sygdom, men først når den varige nedsættelse af funktionsevnen er fastslået. I disse tilfælde kan afgiftsberigtigelse med 40 pct. således ske ad to gange, jf. PBL § 26 stk. 3.

Normalt vil en afgiftsberigtigelse med 40 pct. af den anden kapitalpensionsordning derimod forudsætte en anden sygdom, forværring af en varig nedsættelse af funktionsevnen eller varig nedsættelse af funktionsevnen af en anden årsag end den, der gav anledning til den første udbetaling fra en af ejerens kapitalpensionsordninger, jf. § 26 stk. 3. Ejeren vil dog under alle omstændigheder kunne hæve sine resterende kapitalpensionsordninger med 40 pct. afgift ved det fyldte 60. år. 

Funktionsevnen er varigt nedsat før oprettelsen af kapitalpensionsordningen
Det er muligt for personer, der oppebærer førtidspension, at oprette kapitalpensionsordninger, men det er ikke muligt for de pågældende at ophæve kapitalpensionsordningen med 40 pct.s-afgift før det fyldte 60. år på grund af den varige funktionsnedsættelse, der lå til grund for tildelingen af førtidspensionen.

Personer med en varig funktionsnedsættelse kan dog oprette kapitalpensionsordninger, der kan ophæves med 40 pct.s-afgift før det fyldte 60. år, i de tilfælde hvor funktionsnedsættelsen efter sin art ganske vist ville berettige personen til at oppebære førtidspension, men hvor den pågældende konkret ikke er berettiget til førtidspensionen pga. erhvervsarbejde. Personer i denne situation oppebærer i stedet for førtidspensionen en invaliditetsydelse i henhold til lov om social pension.

Ændringen tilgodeser personer, der har erhvervsarbejde trods en varig funktionsnedsættelse, herunder såvel personer i fleksjobs som personer, der er beskæftiget på fuldt normale vilkår. Hvis de pågældende vælger at forlade arbejdsmarkedet før det fyldte 60. år, ligestilles de skattemæssigt med personer, der forlader arbejdsmarkedet før det 60. år på grund af en varig funktionsnedsættelse, der er indtrådt efter oprettelsen af kapitalpensionsordningen.

Afgiftsberigtigelse ved livstruende sygdom
Kapitalforsikringer, opsparinger i pensionsøjemed eller pensionsordninger, hvor der indgår en supplerende éngangsydelse kan afgiftsberigtiges med 40 pct., hvis de udbetales, efter at ejeren er blevet ramt af en livstruende sygdom, der er indtrådt efter oprettelsen af kapitalpensionsordningen. Afgiftssatsen på 40 pct. gælder både ved udbetaling af hele kapitalpensionsordningen m.v., ved delvis udbetaling af kapitalpensionsordningen m.v. og ved udbetaling af én ud af flere kapitalpensionsordninger m.v.

Livstruende sygdom er ikke defineret i lovteksten, men i stedet er skatteministeren bemyndiget til at fastsætte regler om livstruende sygdom. Hjemlen er udnyttet til at udstede bekendtgørelse nr. 1031 af 24. oktober 2005 om udbetaling af kapitalpension m.v. ved livstruende sygdom. Efter bekendtgørelsen skal afgiftsberigtigelse ske med 40 pct., hvis ejeren godtgør at lide af én af de i bekendtgørelsen opregnede sygdomme. Bekendtgørelsens opregning af livstruende sygdomme er ikke udtømmende.

En række livstruende sygdomme medfører erfaringsmæssigt også en varig nedsættelse af funktionsevnen. Loven indeholder derfor en kobling imellem disse to udbetalingsbetingelser, således at et sygdomsforløb under ét normalt kun medfører én mulighed for at hæve kapitalpension med 40 pct.´s-afgift. Det anførte om varig nedsættelse af funktionsevnen i afsnit A.C.1.2.4.5.1 finder tilsvarende anvendelse. 

Livstruende sygdom, der er nævnt i bekendtgørelsen
I bekendtgørelse nr. 1031 af 24. oktober 2005 §§ 2-13 er der nævnt en række sygdomme, der umiddelbart anses for livstruende. Attest herom skal udstedes på en særlig blanket, der er optrykt som bilag til bekendtgørelsen.

Personer, der lider af én af disse sygdomme og ønsker at få udbetalt kapitalpension på grund af sygdommen, skal henvende sig i sit pensionsinstitut og dér få udleveret et eksemplar af blanketten. Dernæst skal vedkommende rette henvendelse til en læge. Det vil være hensigtsmæssigt, at der enten er tale om personens egen læge eller en læge, der har behandlet personen i forbindelse med sygdommen, men der stilles intet krav herom.

Lægen skal attestere, at personen lider af en af de i bekendtgørelsen nævnte sygdomme efter at have sikret sig, at sygdommen er dokumenteret på den måde, det er angivet i bekendtgørelsen vedrørende den pågældende sygdom. Erklæringen indebærer ikke, at lægen skal oplyse hvilken sygdom det drejer sig om. Kapitalpensionsejeren skal selv afholde lægens attestgebyr.

Attesten forevises pengeinstituttet, forsikringsselskabet eller pensionskassen til brug for afgiftsberigtigelsen. Pensionsinstituttet kan udbetale med frigørende virkning på baggrund af lægens erklæring.

Livstruende sygdom, der ikke er nævnt i bekendtgørelsen
I bekendtgørelsens § 14 og § 15, stk. 2, er angivet, hvordan en kapitalpensionsejer skal forholde sig, hvis vedkommende er blevet ramt af en livstruende sygdom, der ikke er nævnt i bekendtgørelsens §§ 2-13. I sådanne tilfælde kan told- og skatteforvaltningen efter indhentet udtalelse fra Sundhedsstyrelsen give individuel tilladelse til at afgiftsberigtigelse sker med 40 pct.

Med livstruende sygdom forstås efter bekendtgørelsens § 14 en sygdom, som i henseende til forkortelse af personens forventede restlevetid må anses for ligestillet med én eller flere af de sygdomme, der er nævnt i bekendtgørelsens §§ 2-13. Kapitalpensionsejeren skal også i disse tilfælde henvende sig til en læge, som skal gøres bekendt med patientens formål med henvendelsen, og som på dette grundlag skal udstede en lægeerklæring om, at personen lider af en navngiven sygdom.

Lægen bør i tilknytning til lægeerklæringen anføre sådanne yderligere oplysninger om patientens sygdom, som lægen fagligt skønner kan have betydning for Sundhedsstyrelsens vurdering af om den forsikredes sygdom, henset til mulig levetidsforkortelse, kan sidestilles med de i bekendtgørelsens §§ 2-13 opregnede tilstande. Lægen skal derimod ikke selv foretage en individuel vurdering af, hvorvidt sygdommen konkret er livstruende for patienten.

Lægen kan enten udstede erklæringen på grundlag af eget kendskab til patienten eller på grundlag af dokumentation, som patienten forelægger. Af hensyn til Sundhedsstyrelsens efterfølgende sagsbehandling er det hensigtsmæssigt, at eventuel dokumentation i form af f.eks. udskrivningsbreve eller laboratoriesvar følger erklæringen. Kapitalpensionsejeren skal selv afholde lægens gebyr.

Lægeerklæringen med eventuel medfølgende dokumentation skal herefter indsendes til Skattecenter Maribo, Brovejen 15 A, 4930 Maribo, som er videns- og kompetencecenter vedr. pensionsbeskatning. Lægeerklæringen og/eller eventuel medfølgende dokumentation kan efter bekendtgørelsens § 14, stk. 3, eventuelt indsendes til Skattecenter Maribo i en lukket kuvert stilet til Sundhedsstyrelsen. Man kan hermed opnå at diagnosen kun kan læses af Sundhedsstyrelsens læger og ikke af told- og skatteforvaltningen.

Told- og skatteforvaltningen træffer efter forelæggelse af sagen for Sundhedsstyrelsen afgørelse, hvorefter der tages stilling til, om afgiften kan nedsættes til 40 pct. Told- og skatteforvaltningens afgørelse forevises pengeinstituttet, forsikringsselskabet eller pensionskassen til brug for afgiftsberigtigelsen af kapitalpensionsordningen.

Aftaler om udbetaling pga. livstruende sygdom
Loven regulerer ikke forholdet mellem ejeren af pensionsordningen og pensionsinstituttet. Vilkår om, at ordningen kan udbetales ved livstruende sygdom, kan imidlertid indgå i aftalen om en kapitalpensionsordning eller en supplerende éngangsydelse både for så vidt angår nye pensionsaftaler, der indgås den 15. maj 2000 eller senere, og for allerede indgåede pensionsaftaler. Sådanne aftaler tillægges efter lovgivningen betydning for afgiftsberegningen.

Tilstedeværelsen eller manglen på en sådan aftale er imidlertid ikke afgørende for afgiftssatsen. Hvis det konkret i forbindelse med afgiftsberigtigelsen af en kapitalpensionsordning dokumenteres på den foreskrevne måde, at personen lider af en livstruende sygdom, er afgiftssatsen 40 pct., uanset om pensionsaftalen indeholder et vilkår om udbetaling på grund af livstruende sygdom, og uanset om den foreliggende situation i så fald falder ind under aftalevilkårene eller ej.

Bekendtgørelse nr. 1031 af 24. oktober 2005 om udbetaling af kapitalpension m.v. ved livstruende sygdom, § 16 er et udslag af aftalefriheden. Efter bestemmelsen kan det aftales, at udbetaling ikke skal kunne ske i alle tilfælde af de sygdomme, der er nævnt i bekendtgørelsen, men kun i nogle af dem. Endvidere kan det aftales, at visse sygdomme kun omfattes hvis de er erhvervet under særlige omstændigheder, eller kun omfattes hvis den pågældende har pådraget sig sygdommen som led i sit erhverv.

Det kan også aftales, at sygdommen skal kunne dokumenteres på anden måde end ved den procedure, der er foreskrevet i bekendtgørelsens § 15, stk. 1. Endelig kan et pensionsinstitut betinge sig, at man ikke vil udbetale en kapitalpensionsordning alene på grundlag af en udfyldt blanket, men at man f.eks. derudover vil have adgang til at efterse den bagvedliggende medicinske dokumentation og/eller til selv at iværksætte undersøgelse af den pågældende.

Efter disse regler indtrådte der tidligere afgiftspligt for samtlige kapitalpensionsordninger, hvis én ordning blev udbetalt ved det 60. år eller senere, ved ejerens død eller ved ejerens fyldt 70. år eller første policedag derefter, jf. PBL § 26, stk. 1. De tidligere regler om samtidighedskravet er ophævet med virkning for ordninger ophævet efter den 1. januar 2004. De tidligere regler er nærmere beskrevet i LV 2004-2 afsnit A.C.1.2.4.5.3.

Ejere af kapitalpensioner kan efter 1. januar 2004 ophæve deres ordninger successivt med 40 pct. afgift, når betingelserne i PBL § 25 er opfyldt. De kan på tilsvarende måde foretage delophævelser af kapitalpensionerne med 40 pct. afgift.

Konsekvensen af en sådan ophævelse eller delophævelse efter det fyldte 60. år (for ordninger oprettet før 1. maj 2007. For ordninger oprettet 1. maj 2007 eller senere vil en ophævelse efter PBL § 25 kunne ske ved opnåelse af efterlønsalderen) vil for fremtiden blive, at der ikke er fradragsret for indbetalinger til de øvrige kapitalpensioner i de indkomstår, der følger efter indkomståret for afgiftsberigtigelsen af den første ordning, jf. PBL § 18, stk. 2, 5. pkt. På samme måde bortfalder bortseelsesretten for indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede ordninger, så de medregnes til arbejdstagerens skattepligtige indkomst, jf. PBL § 19, stk. 1, 3. pkt.

Hvis der indbetales et beløb på en kapitalpensionsordning, selvom fradragsretten er bortfaldet efter ophævelsen af en anden ordning, kan ejeren vælge at få beløbet tilbagebetalt, jf. PBL § 21B, stk. 1, 1. pkt. Hvis der er sket afgiftsberigtigelse af det pågældende beløb inden anmodningen om tilbagebetaling, kan afgiften søges tilbagebetalt hos told- og skatteforvaltningen, jf. PBL § 21B, stk. 1, 2. pkt. Ejeren kan endvidere vælge at overføre beløbet til en anden eksisterende eller nyoprettet ordning omfattet af PBL kap. 1 med virkning for det indkomstår, hvor der skulle have været fradragsret eller bortseelsesret for indbetalingen, jf. PBL § 21B, stk. 1, 3. pkt.

Efter den tidligere PBL § 26, stk. 5 kunne den lokale told- og skatteregion (i København og på Frederiksberg de pågældende kommunale skattemyndigheder) dispensere fra kravet om 60 pct.´s-afgift af den først ophævede ordning, selv om den eller de øvrige ordning(er) først var blevet afgiftsberigtiget efter udløbet af samtidighedskravets frist. 

Reglerne om dispensation vil fortsat kunne finde anvendelse, hvis den først ophævede pensionsordning er afgiftsberigtiget før 1. januar 2004. Hvis der efterfølgende opdages en ordning, der ikke er afgiftsberigtiget, kan ejeren ansøge told- og skatteforvaltningen om dispensation fra 60 pct.´s-afgiften. Kriterierne for dispensation er nærmere beskrevet i LV 2004-2 afsnit A.C.1.2.4.5.4.

Som en del af ændringen af pensionsbeskatningsloven L1534 af 19. december 2007, som trådte i kraft den 1. januar 2008, blev der ændret ved, at man hidtil har skullet betale afgift af pensionsudbetalingen uanset om man havde opnået fradrags- eller bortseelsesret for indbetalingerne til pensionsordningen.

Det fremgår nu af PBL § 32, stk. 1, at der svares afgift, selv om ejeren af ordningen ikke har været skattepligtig her i landet i den periode, hvor indbetalingerne til ordningen har fundet sted. Der skal dog ikke betales afgift af den del af udbetalingen eller ordningens værdi, der svarer til indbetalinger, som personen har foretaget på ordningen, når den pågældende kan godtgøre, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke har været hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret her i landet eller i udlandet for indbetalingerne.

Hvis ordningen er oprettet før lovens ikrafttræden (den 1. januar 2008) og ejeren ikke har været fuldt skattepligtig på noget tidspunkt under ordningens beståen, skal der dog ikke svares afgift, i det omfang udbetalingen eller ordningens værdi hidrører fra indbetalinger, der forfaldt før lovens ikrafttræden, jf. PBL § 32, stk. 2. Se afsnit A.C.1.4.5.

I medfør af PBL § 38 er pensionsinstitutterne forpligtet til på vegne af den afgiftspligtige at tilbageholde samt indbetale afgiften til statskassen, hvilket skal ske inden 3 hverdage efter, at pensionsinstituttet har udbetalt indeståendet på kapitalpensionen. Pensionsinstitutterne er umiddelbart ansvarlige for manglende beløb. Se TfS 1997,180 ØLK vedrørende et pengeinstituts hæftelse for ikke indeholdt realrenteafgift og skat.

I LSRM 1972.79 LSR er der truffet afgørelse vedrørende beskatning ved udbetaling fra en kapitalforsikring, der er kombineret med en sygeerstatning. Ved sygdom eller skade udbetales en løbende, livsbetinget ydelse, medens der ved varig uarbejdsdygtighed udbetales en kapitalerstatning. Udbetalt sygeerstatning fradrages ved udbetaling af kapitalerstatningen. Landsskatteretten statuerede, at de udbetalte sygeerstatningsbeløb var indkomstskattepligtige, idet beløbene ikke kunne anses som acontoudbetalinger på kapitalerstatningen.

Se også skd. 1974.30.253. I denne sag kunne der ske forlods udbetaling af forsikringssummen efter en livs- og invaliderenteforsikring, når forsikrede ramtes af stedsevarende 2/3 invaliditet, sådan at invaliderentens årsbeløb reduceredes med et beløb svarende til helårsrenten af den forlods udbetalte sum. En sådan forlodsudbetaling kan kun afgiftsberigtiges med normalafgiften på 25 henholdsvis 40 pct., for så vidt angår den del af beløbet, der hidrører fra kapitalforsikringen, medens den del, der tilvejebringes ved reduktion af invaliderentens årsbeløb, skal afgiftsberigtiges med 40 pct., ligesom der skulle betales indkomstskat efter den dagældende PBL § 48. Med virkning fra 9. maj 1995 beregnes der en samlet afgift på 60 pct.

En arbejdstager havde en kapitalpension fra før 1958, hvorpå der siden 1972 var blevet indbetalt stigende bidrag samt 2 yderligere kapitalpensionsordninger, oprettet efter 1. januar 1972. De 2 ordninger oprettet efter 1972 samt de forøgede indbetalinger til ordninger fra før 1958 skulle afgiftsberigtiges med normalafgift ved det fyldte 70. år, medens ordningen fra 1958 kunne fortsætte, til arbejdstageren fratrådte sin stilling, skd. 1983.64.46.

Overgangsregler for ordninger fra før 1980 - procentsatser
Ved lovændringer i december 1979 og marts 1980 blev der indført overgangsregler for kapitalpensionsordninger oprettet før 1980 (§§ 26 A og 27). For ordninger, oprettet i perioden 1. januar 1958 til 31. december 1979, svares en afgift på 40 pct. af den del af udbetalingen, der hidrører fra indbetalinger der forfaldt efter 31. december 1979 og vedrører tiden efter denne dato. Endvidere skal der beregnes 40 pct. i afgift af rentetilskrivninger m.v., der foretages efter 1. januar 1980 vedrørende de før denne dato opsamlede midler, mens der af den øvrige del af udbetalingen betales en afgift på 25 pct.

I forbindelse med lovændringen blev det pålagt pengeinstitutter, forsikringsselskaber m.v. at opgøre ordningens værdi pr. 31. december 1979. Specielt for kapitalopsparingsordninger gælder, at værdipapirer under ordningen opgøres til kursen pr. 31. december 1979. Obligationer skal dog optages i opgørelsen til kurs 75, såfremt kursværdien var lavere end 75.

For ordninger, oprettet før 1. januar 1958, foretages en opgørelse af ordningens værdi pr. 31. december 1979 og denne del kan ved pensionsalderens indtræden udbetales afgiftsfrit. Såfremt der til en sådan ordning er sket en forøgelse af indbetalingerne efter 1. januar 1972, dvs. at de årlige indbetalinger overstiger det største beløb, der er indbetalt i et af årene 1969, 1970 og 1971 skal den del af udbetalingen, der hidrører fra denne forøgelse, dog afgiftsberigtiges med 25 pct.

Indbetalinger, der foretages efter 1. januar 1980, skal afgiftsberigtiges med 40 pct., ligesom rentetilskrivninger mv. til de før 1. januar 1980 opsamlede midler også skal afgiftsberigtiges med 40 pct. Der bortses dog fra rentetilskrivninger m.v. til beløb, der hidrører fra arbejdstagerens egne indbetalinger før 1. januar 1972. Til brug ved beregningen af disse beløb har Skatteministeriets departement erklæret sig indforstået med, at pengeinstitutterne betragter halvdelen af kontienes indestående pr. 1. januar 1972 som hidrørende fra arbejdstagerbidrag. Det samme gælder kapitalpensionsfonds, der er godkendt i medfør af PBL § 12, skd. 1981.56.41, og ligeledes kapitalforsikringer i pensionsøjemed, skd. 1981.58.266.

Skatteministeriets departement har endvidere tiltrådt, at pengeinstitutterne ved rentefremføringen fra 31. december 1971 til 31. december 1979 af den del af kontienes indestående, der herefter betragtes som arbejdstagerbidrag, anvender en rentesats svarende til gennemsnittet for denne periode af Københavns fondsbørs' totale obligationsrentegennemsnit ultimo de enkelte år. Det samme gælder kapitalpensionsfonds, der er godkendt i medfør af PBL § 12, skd. 56.41.

Afgiftsberigtigelse skal senest ske ved arbejdsforholdets ophør efter det fyldte 70. år, (se også ovenfor under 7), jf. PBL § 27, stk. 1, nr. 1.

Ved udbetaling af en kapitalpensionsordning, der omfattes af overgangsreglerne, til en kvindelig arbejdstager ved arbejdsforholdets ophør på grund af indgåelse af ægteskab, skal der betales afgift efter reglerne om afgiftsberigtigelse ved normal udbetaling.

Når en kapitalpensionsordning var afgiftspligtig efter renteforsikringsloven § 6, c (dvs. andre ordninger end »gamle« kapitalpensionsordninger), skal der ved afgiftsberegningen bortses fra den del af udbetalingen m.v., der hidrører fra arbejdtagerens egne bidrag før 1. januar 1972, ligesom der heller ikke skal beregnes afgift af rentetilskrivninger m.v. efter 31. december 1979 til disse bidrag.

En »gammel« kapitalpensionsordning, dvs. en ordning, hvori arbejdstageren er indtrådt før 1. januar 1958, kan udbetales i de tilfælde, der er nævnt ovenfor under 1-2 og 6-8. Endvidere kan udbetaling ske ved fratræden før det fyldte 60. år, når arbejdstageren inden 3 måneder efter fratrædelsen forlanger »afgiftsberigtigelse«, idet afgiftsberigtigelse i PBL § 27 i denne forbindelse blot skal forstås således, at der gennem indgivelse af afgiftsanmeldelse sker en skattemæssig frigivelse af midlerne. En sådan »afgiftsberigtigelse« skal omfatte samtlige gamle pensionsordninger, som arbejdstageren måtte have. Afgiftsfriheden for »gamle« pensionsordninger omfatter også indbetalinger efter 1. januar 1972.

Hvis der i ovennævnte tilfælde er sket en forøgelse af indbetalingerne efter 1. januar 1972, dvs. at de årlige indbetalinger overstiger det største beløb, der er indbetalt i et af årene 1969, 1970 og 1971, sker afgiftsberigtigelse som nærmere omtalt under det følgende afsnit A.C.1.2.4.6.

En forlængelse af indbetalingsperioden kan ikke sidestilles med en forøgelse af indbetalingerne, idet der herved forstås den forøgelse, der sker ved, at indbetalingerne efter 1971 overstiger det største beløb, der er indbetalt i et af de 3 sidste år før lovens ikrafttræden.

En ordning, der er omfattet af overgangsreglerne, kan overføres til en anden pensionsordning efter PBL § 41. De lavere afgiftssatser bliver bevaret, når de overførte beløb kommer til udbetaling.  

Skema
Nedenfor er afgiftssatserne ved normal udbetaling fra kapitalpensionsordninger vist i skemaform.

ORDNINGER OPRETTET I PERIODENINDBETA-LINGER FØR 1958 SAMT TILVÆKST HERTIL

INDBETA-
LINGER 1958-1971 OG VÆRDI-TILVÆKST HERTIL INDTIL 1980

INDBETA-
LINGER 1972-1979 OG VÆRDI-TILVÆKST HERTIL INDTIL 1980
INDBETA-LINGER OG VÆRDI- TILVÆKST FRA 1980
1. januar 1980 eller senere   40 pct.
1. januar 1972-31. december 1979  25 pct. 1)40 pct.
1. januar 1958-31. december 1971 25 pct.1)25 pct. 1)40 pct.1)
Før 1. januar 1958afgiftsfriafgiftsfri afgiftsfri 2)40 pct.  
  1. Der skal ved afgiftsberegningen bortses fra summen af arbejdstagerens egne indbetalinger før 1. januar 1972 samt værditilvækst heraf i hele perioden.
  2. Forøgelse af indbetalinger og tilvækst heraf: 25 pct.

Det er ikke længere muligt helt eller delvist at ophæve sin kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, når man holder orlov. Denne mulighed blev afskaffet ved indførelsen af den udvidede barselsorlov. Forældrene er omfattet af de nye regler, hvis barnet er født den 27. marts 2002 og derefter (eller hvis barnet er født i perioden 1. januar til 26. marts 2002, og forældrene valgte at gå over på den udvidede barselsorlov).

Personer, hvis børn er født før den 27. marts 2002,, kan dog afholde børnepasningsorlov efter de hidtidige regler. I dette tilfælde har de fortsat mulighed for at få udbetalt deres kapitalpensioner helt eller delvist, jf. PBL § 20 A.

Udbetalinger efter § 20 A medregnes i ejerens skattepligtige indkomst som personlig indkomst, jf. PBL § 20, stk. 1, nr. 5. Beløbet er i medfør af kildeskattebekendtgørelsens § 15, nr. 19, gjort til A-indkomst.

I tilknytning til loven har Beskæftigelsesministeriet udstedt bekendtgørelse nr. 157 af 20. marts 2002 om orlov til børnepasning og bekendtgørelse nr. 1035 af 20. november 2000 om udbetaling fra kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed til supplerende finansiering af afholdelse af børnepasningsorlov. Det fremgår heraf bl.a., at ansøgning om orlov indgives til jobcenteret (den tidligere arbejdsformidling) og vedlægges særskilt bilag vedrørende ophævelse af kapitalpensionsordningen. Bilaget skal bl.a. angive den hidtidige gennemsnitlige månedlige indkomst, beregnet på grundlag af indkomsten i de seneste 3 måneder forud for orlovsansøgningens indgivelse.

Pensionsinstituttet skal på baggrund af de afgivne oplysninger beregne det hæveberettigede beløb. Beløbet kan højst udgøre forskellen mellem den hidtidige indkomst og orlovsydelsen, og beregnes i forhold til det tidsrum, i hvilket orloven løber. Pensionsinstituttet indeholder A-skat i det hævede beløb. Beløbet kan udbetales som et engangsbeløb. Pensionsinsituttet kan tidligst udbetale beløbet ved orlovens start.

Er der hævet mere end det hæveberettigede beløb, vil det overskydende beløb være undergivet beskatningsreglerne ved ophævelse i utide, jf. afsnit A.C.1.2.4.6.

Ved udbetaling fra en kapitalforsikring og fra en opsparing i pensionsøjemed i andre tilfælde end orlovsfinansiering og de ovenfor under afsnit A.C.1.2.4.5 pkt. 1-8 nævnte tilfælde, jf. PBL § 28, samt ved overdragelse eller anden overførelse til eje eller pant eller ved andre dispositioner m.v., der medfører, at ordningen ikke længere opfylder betingelserne i kap. 1, jf. PBL § 30, skal der betales afgift jf. nedenfor.

Dette gælder dog ikke, hvis Finanstilsynet (eller en tilsvarende tilsynsmyndighed i et andet EU-land eller EØS-land) beslutter at tage et livsforsikringsselskabs forsikringsbestand eller en pensionskasses bestand af pensionstilsagn under administration, jf. PBL § 30, stk. 9. Der indtræder således ikke afgiftspligt i denne situation, og der vil fortsat være fradragsret eller bortseelsesret for eventuelle præmier eller bidrag til ordninger, der er omfattet af administrationen.

Vedrører dispositionen eller overdragelsen kun en del af ordningen, skal afgiften kun beregnes af det beløb, som dispositionen m.v. vedrører, forudsat at der inden udløbet af fristen for afgiftens betaling oprettes selvstændig police for den resterende del (§ 30, stk. 7).

Kapitalforsikring
Af kapitalforsikring i pensionsøjemed betales afgift med 60 pct. af den del af udbetalingen eller værdien, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt efter 31. december 1971 og vedrører tiden efter denne dato, samt værditilvækst efter 31. december 1971 vedrørende de før 1. januar 1972 opsamlede beløb.

Af den del af udbetalingen m.v., der hidrører fra arbejdsgiverens bidrag, og som er indbetalt før den 1. januar 1972, betales afgiften alene med 25 pct. Der skal svares afgift med 25 pct., selv om der foreligger en kapitalpensionsordning, hvori arbejdstageren er indtrådt før 1. januar 1958, og som derfor havde været delvis afgiftsfri ved normal udbetaling. Den del af udbetalingen m.v., der hidrører fra arbejdstagerens egne bidrag til ordningen, og som er indbetalt før 1. januar 1972, er helt afgiftsfri, ligesom der heller ikke skal betales afgift af den værditilvækst, der tilskrives til disse bidrag efter 1. januar 1980. Der henvises til PBL §§ 28, 33 A og 34, stk. 3.

Kapitalopsparing
Af kapitalopsparing i pensionsøjemed svares afgift med 60 pct. af udbetalingen eller værdien. Det afgiftspligtige beløb reduceres med summen af de beløb, hvormed arbejdstagerens egne årlige bidrag før 1. januar 1972 har oversteget 350 kr., jf. PBL §§ 28, 33 A og 34, stk. 4.

Ved udbetaling i henhold til § 27, stk. 1, nr. 3 (udbetaling fra en ordning oprettet før 1. januar 1958 ved fratræden af stilling hos arbejdsgiveren før det fyldte 60. år) skal den del af ordningens værdi der hidrører fra forøgede indbetalinger efter 1. januar 1972 (jf. §§ 11 og 13) afgiftsberigtiges efter ovenstående regler med 60 pct. Der kan dog i stedet oprettes en ny selvstændig police eller konto for den afgiftspligtige del, således at denne kan opretholdes efter fratrædelsen på de hidtidige vilkår, skd. 1975.34.270.

Afgiftspligten indtræder ved udbetalingen fra ordningen, uanset om kontoen på et tidligere tidspunkt er opsagt til udbetaling, jf. ordlyden i PBL §§ 25-29.

Ifølge PBL § 30, stk. 2, finder de foran omtalte regler ikke anvendelse, når en kapitalpensionsordning eller en del af denne i forbindelse med skifte af et fællesbo udloddes til den ene ægtefælle med respekt af udbetalingsvilkårene m.v.

Ægtefællen er selvstændig afgiftspligtig af den udloddede del. Det samme gælder ved bosondring. Det betragtes ikke som en afgiftspligtig disposition, hvis ægtefællen efter udlodningen indsætter begunstigede efter reglerne i PBL § 5, stk. 2 (forsikringsordningen) eller efter reglerne i PBL § 12, stk. 1, nr. 4 (opsparingsordninger), jf. PBL § 30, stk. 2.  

Om udloddede pensionsordninger se afsnit A.C.1.8.

Skema
Nedenfor er afgiftssatserne ved ophævelse i utide mv. af kapitalpensionsordninger vist i skemaform.

ORDNINGER OPRETTET I PERIODENINDBETALINGER FØR 1958 SAMT TILVÆKST HERTILINDBETALINGER 1958-1971 OG VÆRDITILVÆKST HERTIL INDTIL 1980INDBETALINGER FRA 1972 OG VÆRDITILVÆKST HERTIL SAMT VÆRDITILVÆKST I ØVRIGT FRA 1980
1. januar 1980 eller senere  60 pct
1. januar 1972- 31. december 1979  60 pct
1. januar 1958- 31. december 1971 Forsikring     25 pct.  1) Opsparing    60 pct.  2)60 pct.  3)
Før 1. januar 1958Forsikring  25 pct. 1) Opsparing 60 pct. 2)
Forsikring     25 pct.  1) Opsparing    60 pct.  2)60 pct.  3)
  1. Der betales kun afgift af den del, der hidrører fra arbejdsgiverbidrag før 1. januar 1972.
  2. Hvis arbejdstageren selv har bidraget til en opsparing i pensionsøjemed før 1972, skal der ikke betales afgift af summen af de beløb, hvormed hans egne årlige bidrag før 1. januar 1972 har oversteget 350 kr.
  3. Af kapitalforsikring skal dog ikke svares afgift af rentetilvækst efter 31. december 1979 til en arbejdstagers egne bidrag, der er indbetalt før 1. januar 1972.

Der bortses ved indkomstopgørelsen fra tilskrivning af renter og fra fortjeneste og tab ved indfrielse eller salg af værdipapirer, salg af tegningsrettigheder, udlodning af likvidationsprovenu eller lignende, sålænge indeståendet eller værdipapirerne er led i en opsparing i pensionsøjemed, PBL § 45.

Til gengæld skal der beregnes afgift med 60 pct., såfremt udtrækningsgevinster på obligationer m.v. udbetales til ejeren før frigivelsen af kontoens indestående ved pensionering. Hvis udbetaling fra en kapitalforsikring ikke sker fuldt ud ved forsikringsbegivenhedens indtræden, bliver rentetilvæksten af indeståendet skattepligtig efter PBL § 53 eller PBL § 53 A (som kapitalindkomst), jf. afsnit A.C.3.3.1.

For så vidt angår overgangsregler for arbejdstagere, der inden indkomståret 1987 er indtrådt i en kapitalpensionsordning, henvises til LV 1990, afsnit I 2.7.11, side 554 og afsnit A.C.1.2.3.5.