Dato for udgivelse
21 Dec 2005 16:24
SKM-nummer
SKM2005.517.SKAT
Myndighed
SKAT
Sagsnummer
05-018256
Dokument type
SKAT-meddelelse
Emneord
Genoptagelse, fortsættende cirkulærer, bortfaldsdato
Resumé
SKAT-meddelelsen indeholder en oversigt over de genoptagelsescirkulærer, der tidligere er udsendt af Told- og Skattestyrelsen og som fortsat skal gælde uændret frem til den bortfaldsdato, der fremgår af det pågældende cirkulære.
Reference(r)
-

SKAT meddeler herved at følgende genoptagelsescirkulærer fortsat er gældende indtil den udløbsdato, der er anført i de pågældende cirkulærer:

TSS-cirkulære nr. 2005-26 af 26. oktober 2005:

Ændring af praksis og genoptagelse af sager om fradrag for moms af lejeudgifter m.v. efter ophør af virksomhed som følge af en uopsigelig lejekontrakt - bortfalder 26. april 2006.

TSS-cirkulære nr. 2005-24 af 4. oktober 2005:

Ændring af praksis og genoptagelse af opgørelse af momstilsvaret vedr. fradragsret for indkøb mv. anvendt til brug for udstedelse af selskabsandele - bortfalder 20. april 2006.

TSS-cirkulære nr. 2005-23 af 29. september 2005:

Ændring af praksis og genoptagelse af den momsmæssige vurdering og lønsumsafgiftsmæssige behandling af behandlingshjem for misbrugere - bortfalder 1. april 2006.

TSS-cirkulære nr. 2005-22 af 19. september 2005:

Ændring af TSS-cirkulære 2005-08 om præcisering af den moms- og lønsumsafgiftsmæssige behandling af almene boligorganisationer og deres afdelinger - praksisændring med fremadrettet virkning vedrørende viceværtydelser - bortfalder 1. april 2006.

TSS-cirkulære nr. 2005-21 af 26. august 2005:

Genoptagelse af den skattepligtige indkomst i tilfælde af flere personers rådighed over den samme båd - bortfalder 1. marts 2006.

TSS-cirkulære nr. 2005-19 af 15. august 2005:

Genoptagelse af skatteansættelsen vedrørende fradrag i henhold til pensionsbeskatningslovens § 15 A for så vidt angår den del af indskuddet, der hidrører fra salg af omsætningsaktiver - bortfalder 1. marts 2006.

TSS-cirkulære nr. 2005-18 af 21. juni 2005:

Genoptagelse af skatteansættelsen vedrørende beskatning af brobizz til benyttelse af Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen - bortfalder 31. januar 2006.

TSS-cirkulære nr. 2005-16 af 15. juli 2005:

Genoptagelse af skatteansættelsen vedrørende skattefri rejsegodtgørelse, jf. ligningslovens § 9 A, og fradrag for rejseudgifter, hvor der ikke har været udgifter til sædvanlig bolig - bortfalder 1. februar 2006.

TSS-cirkulære nr. 2005-10 af 17. maj 2005:

Ændring af praksis - momslovens § 34, stk. 1, nr. 9 - bortfalder 31. december 2005.

TSS-cirkulære nr. 2005-08 af 22. februar 2005:

Præcisering af den moms- og lønsumsafgiftsmæssige behandling af almene boligorganisationer og deres afdelinger - praksisændring med fremadrettet virkning vedrørende viceværtydelser - bortfalder 31. december 2005.

TSS-cirkulære nr. 2005-05 af 28. januar 2005:

Ændring af praksis og genoptagelse af opgørelse af momstilsvaret vedrørende rykkergebyrer ved ikke-rettidig betaling af momspligtige leverancer - bortfalder 31. december 2005.

TSS-cirkulære nr. 2005-04 af 28. januar 2005:

Ændring af TSS-cirkulære 2002-06 om den momsmæssige behandling af oprettelses- og rykkergebyrer opkrævet i forbindelse med finansiering af købekontrakter vedrørende salg på kredit og tilbagebetaling af uberettiget opkrævet moms - bortfalder 31. december 2005.

TSS-cirkulære nr. 2004-35 af 15. december 2004:

Ændring af praksis og genoptagelse af opgørelse af momstilsvaret vedr. leveringsstedet for formidlingsydelser til privatpersoner m.fl. - bortfalder 31. december 2005.

TSS-cirkulære nr. 2004-15 af 15. juni 2004:

Ændring af praksis og genoptagelse af sager om tilbagebetaling af kuldioxidafgift i tilfælde, hvor godtgørelsen har været betinget af, at de afgiftspligtige varer er forbrugt i forbindelse med udøvelse af momspligtig sejlads - bortfalder 31. december 2005.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter