INDOG § 10, stk. 4, fastsætter, at indeholdelsesprocenten kan gradueres efter indkomstens størrelse, og at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om sammenhængen mellem indkomsten og indeholdelsesprocenten. Dette er sket i inddrivelsesbekendtgørelsen.

Fastsættelse af lønindeholdelsesprocenten

Af inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 2, fremgår, at lønindeholdelse sker med en procentdel (lønindeholdelsesprocenten) af den beregnede eller godskrevene A-indkomst reduceret med fradragsbeløbet efter skattekortet.

 

Lønindeholdelsesprocenten fastsættes i forhold til skyldners indkomst, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1. Da lønindeholdelse imidlertid skal foretages over eSkattekortet, og dermed foretages i forhold til det samme trækgrundlag som A-skat indeholdes af, skal der foretages en omregning af afdragsprocenten til lønindeholdelsesprocenten.

 

Omregning af afdragsprocenten til lønindeholdelsesprocenten 

 

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3, 2. pkt. at

 

Lønindeholdelsesprocenten fastsættes som afdragsprocenten efter reglerne i § 5, stk. 1, ganget med indkomsten efter samme bestemmelse, divideret med en på grundlag af indkomsten efter § 5, stk. 1, opgjort A-indkomst inkl. A-indkomst omfattet af § 12, reduceret med fradragsbeløb opgjort på årsbasis efter skattekortet.

 

Det fremgår af SKM2008.495.SKAT, skal der til brug for omregningen af afdragsprocenten til lønindeholdelsesprocenten, anvendes følgende oplysninger:

  • Skyldners nettoindkomst.

Skyldners nettoindkomst opgøres efter bestemmelsen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1. Nettoindkomsten beregnes i TastSelv, jf. SKM2008.5.SKAT.

  • Afdragsprocenten.

Afdragsprocenten fastsættes i henhold til tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1.

  • Skyldners trækprocent i henhold til det nuværende eSkattekort.

Oplysninger om skyldners trækprocent i henhold til eSkattekortet findes enten i eIndkomstregistret, i skyldners forskudsoplysninger, eller i TastSelv - selvbetjening restancer.

  • Skyldners skattekortfradrag på årsbasis i henhold til eSkattekortet.

Oplysninger om skyldners skattekortfradrag i henhold til eSkattekortet findes enten i eIndkomstregistret eller i skyldners forskudsoplysninger, eller i TastSelv - selvbetjening restancer.

  • Skyldners teknisk beregnede A-indkomst.

Se nærmere hvordan den tekniske A-indkomst beregnes i nedenstående eksempel.

Der vil nedenfor blive givet et eksempel på omregning af afdragsprocenten til lønindeholdelsesprocenten.

Eksempel:

Skyldners nettoindkomst er 163.200 kr.

Afdragsprocenten er 13 % (ikke forsørger).

Indeholdelse i henhold til afdragsprocenten (tabeltræk) udgør årligt 21.216 kr.

Skyldners trækprocent er 40.

Det månedlige skattekortfradrag er 4.000 kr. Det årlige skattekortfradrag udgør 12 x 4.000 kr. = 48.000 kr.

Den tekniske beregning af A-indkomsten sker efter følgende beregningsmodel:

 

Nettoindkomst - årlige skattekortfradrag 

-------------------------------------------------------  x 100 + det årlige skattekortfradrag = A-indkomsten

100 - trækprocenten

 

 

Med de ovenfor nævnte tal giver det følgende teknisk beregnet A-indkomst:

 

163.200 kr. - 48.000 kr.

------------------------------  x 100 + 48.000 kr. = 240.000 kr.

100 - 40 (60)

 

Afdragsprocenten omregnes til lønindeholdelsesprocenten således:

 

Nettoindkomsten x afdragsprocenten

------------------------------------------------  = lønindeholdelsesprocenten

Teknisk A-indkomst - årlige skattekortfradrag

 

Med de ovenfor nævnte tal giver det følgende lønindeholdelsesprocent:

 

   163.200 x 13

------------------------  = 11,05 % (nedrundes til 11 %)

240.000 - 48.000

 

Lønindeholdelse udgør herefter årligt 21.120 kr. (11 % af 192.000 kr.)

 

Nedrunding af lønindeholdelsesprocenten

 

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3, 3. pkt. at

Hvis den således beregnede lønindeholdelsesprocent ikke er et helt tal, nedrundes den til nærmeste hele procent.

Det vil sige at uanset om lønindeholdelsesprocentens fastsættes på baggrund af tabeltræk eller en konkret betalingsevneberegning, skal lønindeholdelsesprocenten nedrundes til nærmeste hele procent, hvis den ikke udgør et helt tal.

 

Eksempel:

I det ovenfor under afsnit 5.3.1 anførte eksempel udgør lønindeholdelsesprocenten 11,05 %.

Efter nedrunding vil lønindeholdelsesprocenten udgøre 11 %.

 

Den maksimale lønindeholdelsesprocent

 

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3, 4. pkt. at

Den samlede indeholdelsesprocent efter kildeskattelovens § 48, stk. 4, kan ikke overstige 100 procent.

Det vil sige, at uanset om lønindeholdelsesprocenten fastsættes på baggrund af tabeltræk eller en konkret betalingsevneberegning, kan den samlede indeholdelsesprocenten, det vil sige trækprocenten lagt sammen med lønindeholdelsesprocenten, ikke overstige 100 %.

 

Eksempel:

Hvis skyldners trækprocent i henhold til eSkattekortet udgør 40 %, kan den maksimale lønindeholdelsesprocent i henhold inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3, eller § 13, stk. 1, højest udgøre 60 %.

 

Hvis lønindeholdelsesprocenten i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 1, måtte udgøre f.eks. 65 %, kan der kun ske lønindeholdelse med 60 %.

 

Hvis lønindeholdelsesprocenten i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3 eller § 13, stk. 1, således medfører, at den samlede indeholdelsesprocent overstiger 100, skal SKATs afgørelse om lønindeholdelse træffes med den procent, der kan rummes indenfor de 100 efter fradrag af trækprocenten i henhold til eSkattekortet. Det skal fremgå af afgørelsen at dette er tilfældet.

 

Den reducerede lønindeholdelsesprocent

 

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3, 5. pkt. at

Hvis den lønindeholdelsesprocent, der er fastsat efter 2.-4. pkt., må antages at føre til væsentlig overdækning af gælden, kan der fastsættes en reduceret lønindeholdelsesprocent.

 

Muligheden for at kunne fastsætte en reduceret lønindeholdelsesprocent følger af forarbejderne til L 120, (Konsekvensændringer som følge af lov om et indkomstregister). I disse forarbejder er det blandt andet anført, at:

"Med den foreslåede ordning (lønindeholdelse over eSkattekortet) kan der opstå situationer, hvor der er lønindeholdt mere, end der er fornødent til dækning af de krav, lønindeholdelsen skal dække." 

 

"Det er således ikke muligt, som i dag, at udstede et restancekort, der angiver, hvor meget der skal indeholdes inden indeholdelsen bortfalder. Dermed er det ikke muligt at lade lønindeholdelsen stoppe automatisk, når et vist beløb er nået. Lønindeholdelsen vil naturligvis stoppe, når Det Fælles Lønindeholdelsesregister konstaterer, at de krav, der foretages lønindeholdelse for, er dækket."

 

Det anførte i forarbejderne dækker over den problemstilling, at der foretages for meget lønindeholdelse i den måned, hvor restancen bliver færdigbetalt. Lønindeholdelse over eSkattekortet vil i forbindelse med slutafregningen medføre, at skyldner kan have et større eller mindre beløb til gode hos SKAT, som hurtigst muligt skal udbetales til skyldner efterfølgende. 

 

Bestemmelsen om en reduceret lønindeholdelsesprocent kan herefter finde anvendelse i 2 situationer:

  • Der foretages en længerevarende lønindeholdelse hos skyldner. Der resterer nu en restgæld, der er væsentlig mindre end det beløb, der indeholdes ved lønindeholdelsen. I denne situation kan SKAT i forbindelse med den sidste lønindeholdelse for beløbet (slutafregningen) fastsætte en reduceret lønindeholdelsesprocent.

Der bør ikke fastsættes en reduceret lønindeholdelsesprocent, hvis der er truffet andre afgørelser om lønindeholdelse, der vil blive aktive, når den verserende lønindeholdelse har ført til indfrielse af gælden.

  • SKAT har modtaget en mindre restance til inddrivelse, f.eks. en P-afgift. Restancen er væsentlig mindre end det beløb, der vil blive lønindeholdt hos skyldner ved én gang lønindeholdelse. I denne situation kan SKAT fastsætte en reduceret lønindeholdelsesprocent, der fastsættes således at der alene lønindeholdes det beløb, der er nødvendigt til dækning af restancen incl. eventuelle renter og omkostninger.

Væsentlig overdækning af gælden

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3, 5. pkt. og § 13, stk. 1, 4. pkt., at den reducerede lønindeholdelsesprocent kan anvendes, hvor må antages, at lønindeholdelsesprocent, fastsat efter § 8, stk. 3, 2.-4. pkt.,  vil føre til væsentlig overdækning af gælden.

 

Det vil afhænge af den konkrete situation, hvornår der foreligger en væsentlig overdækning af gælden.

 

Fastsættelse af den reducerede lønindeholdelsesprocent

 

I forbindelse med fastsættelse af en reduceret lønindeholdelsesprocent foreslås det, at lønindeholdelsesprocenten fastsættes således, at der er sikkerhed for, at der lønindeholdes tilstrækkeligt til at dække restance indcl. renter og omkostninger.

 

Modregning i overskydende lønindeholdte beløb

 

Det fremgår af INDOG § 10, stk. 7, at

Told- og skatteforvaltningen opgør de indeholdte beløb efter denne bestemmelse og sender dem til Det Fælles Lønindeholdelsesregister. Er der indeholdt mere efter denne bestemmelse, end hvad der er fornødent til dækning af de i stk. 1 nævnte beløb, kan det overskydende beløb anvendes til dækning af andre restancer, for hvilke der kunne være truffet afgørelse om lønindeholdelse efter stk. 1.

 

Det fremgår af INDOG § 10, stk. 7, at overskydende beløb, der er lønindeholdt i forbindelse med indfrielsen af fordringen (slutafregningen) kan anvendes til modregning i andre restancer, for hvilke der kunne være truffet afgørelse om lønindeholdelse. Resterende beløb, som ikke kan modregnes efter denne bestemmelse, udbetales til skyldneren.

 

Fastsættelse af udbetalingsgrænse

 

Der er i SKM2008.495.SKAT fastsat en udbetalingsgrænse på 1.000 kr.

 

Udbetalingsgrænsen betyder, at

  • Beløb under 1.000 kr. udbetales automatisk til skyldners NemKonto uden at SKAT undersøger muligheden for at modregne i andre beløb, der kan lønindeholdes for, jf. INDOG § 10, stk. 7. Den automatiske udbetaling sker således uanset, om skyldner har andre fordringer registreret i Det Centrale Fordringsregister.
  • Beløb over 1.000 kr. overgår til manuel behandling og undersøgelse med henblik på modregning, jf. INDOG § 10, stk. 7, inden eventuelt overskydende beløb udbetales til skyldner. Skyldner skal have meddelelse om, at et overskydende beløb er anvendt til dækning af andre restancer. 

Skriftligt varsel

I henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 4, 2. pkt. skal RIM skriftligt varsle skyldneren om, at lønindeholdelse agtes iværksat.

Indholdet af varsel om lønindeholdelse

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 4, 3. og 4. pkt., at

Varslet skal angive afdragsprocenten efter § 5, stk. 1, og hvilken indkomst, der er lagt til grund ved fastlæggelse af denne afdragsprocent. Varslet skal endvidere angive, hvilken lønindeholdelsesprocent lønindeholdelsen vil blive gennemført med samt en eventuel reduceret lønindeholdelsesprocent efter stk. 3, sidste pkt. og hvilken indkomst, der er lagt til grund ved fastlæggelse af lønindeholdelsesprocenten.

Varslet skal således angive dels afdragsprocenten, dels oplysninger om omregning af afdragsprocenten til lønindeholdelsesprocenten. 

 

Herudover skal varslet indeholde  

    • Oplysning om, at restanceinddrivelsesmyndigheden efter fornyet varsel kan ændre lønindeholdelsesprocenten, hvis indkomstforholdene ændrer sig før eller efter iværksættelsen af lønindeholdelsen.
    • Udsendelse af et budgetskema til skyldneren med oplysning om, at skyldneren kan udfylde og indsende skemaet, og at oplysningerne vil indgå i vurderingen af, om lønindeholdelse kan gennemføres og med hvilken lønindeholdelsesprocent.
    • Oplysning om frist på mindst 14 dage til indsendelse af budgetskemaet.

Der skal også udsendes varsel om lønindeholdelse selvom, der vil blive foretaget lønindeholdelse med en reduceret procent i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3, 5. pkt.

Vejledning om forhøjelse af lønindeholdelsesprocent

SKM2007.647.SKAT er meddelt, at RIM i forbindelse med fremsendelse af varsel om lønindeholdelse i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 4, skal anføre følgende i varslet:

"Hvis du mener, at din husstand efter den varslede lønindeholdelse ikke har et rimeligt rådighedsbeløb, eller der er særlige forhold, du mener, skal indgå i vurderingen af en lønindeholdelse, skal du inden 14 dage udfylde og returnere det vedlagte budgetskema hertil.

SKAT vil på baggrund af de indsendte oplysninger vurdere om lønindeholdelse kan gennemføres og med hvilken lønindeholdelsesprocent.

SKAT gør opmærksom på, at hvis vurderingen af dit budget viser, at der kan foretages lønindeholdelse hos dig med en højere procent end angivet i dette varsel, vil SKAT foretage lønindeholdelse hos dig med denne højere procent. Du vil så modtage et nyt varsel fra SKAT inden vi foretager lønindeholdelse hos dig."

Budgetskema

Sammen med varslet om lønindeholdelse skal RIM sende et budgetskema til skyldneren og oplyse, at skyldneren kan udfylde og indsende skemaet, og at oplysningerne vil indgå i vurderingen af, om lønindeholdelse kan gennemføres og med hvilken indeholdelsesprocent.

Der skal gives skyldneren en frist på mindst 14 dage til indsendelse af budgetskemaet.

Retsvirkningerne af ikke korrekt varsel

Landsskatteretten har i SKM2007.170.LSR fastslået, at skattecentrets afgørelse om lønindeholdelse for tilbagebetalingspligtig kontanthjælp ikke var korrekt varslet. Reglerne om varsling af lønindeholdelse har til formål at sikre skyldnerens mulighed for at gøre indsigelse, før indeholdelsen iværksættes. Afgørelsen om indeholdelse ansås derfor for ugyldig, selvom RIM efterfølgende nedsatte lønindeholdelsesprocenten og tilbagebetalte det for meget indeholdte beløb. Det fremgår af indrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 4, at RIM skriftligt skal varsle skyldneren om, at lønindeholdelse agtes iværksat. Varslet skal angive, hvilken indeholdelsesprocent indeholdelsen vil blive gennemført med, og hvilken nettoindkomst der er lagt til grund ved fastsættelse af indeholdelsesprocenten. Varslet skal endvidere indeholde oplysninger om, at RIM efter fornyet varsel kan ændre indeholdelsesprocenten, hvis indkomstforholdene ændrer sig før eller efter iværksættelsen af lønindeholdelsen. Sammen med varslet skal RIM sende et budgetskema og oplyse, at skyldneren kan udfylde og indsende skemaet, og at oplysninger vil indgå i vurderingen af, om lønindeholdelse kan gennemføres og med hvilken procent. Hvis skyldneren ikke indsender budgetskema, kan lønindeholdelse iværksættes i overensstemmelse med varslet, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 5. Skattecentrets bemærkning i brev af 10. august 2006 om, at restancen uden yderligere varsel ville blive søgt inddrevet ved udlæg og/eller lønindeholdelse, såfremt klageren ikke reagerede på brevet, opfyldte ikke de krav, der stilles til lønindeholdelse, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 4. Reglen om varsel af lønindeholdelse er en garantiforskrift, og manglende overholdelse heraf må som udgangspunkt føre til, at afgørelsen om lønindeholdelse er ugyldig. I dette tilfælde nedsatte skattecentret ved brev af 4. oktober 2006 lønindeholdelsesprocenten til 10 % på baggrund af det af klageren indsendte materiale, og tilbagebetalte klageren det for meget indeholdte beløb. Reglerne om varsling af en lønindeholdelse har imidlertid til hensigt at sikre skyldnerens mulighed for at gøre indsigelse, før en lønindeholdelse iværksættes. Brevet af 4. oktober 2006 kunne derfor ikke erstatte en sådan varsling. Afgørelserne om lønindeholdelse ansås derfor for ugyldige.

 

Hvis skyldneren ikke indsender budgetskema, fastslår inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 5, at lønindeholdelsen kan iværksættes i overensstemmelse med varslet. RIM underretter straks skyldneren om afgørelsen. Underretningen skal være skriftlig og angive gældens art og størrelse.

Hvis skyldneren indsender budgetskema, fastslår inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 7, at RIM vurderer om der, hvis lønindeholdelsen iværksættes, overlades skyldneren det nødvendige til eget eller familiens underhold.

Vurderingen sker efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6.

Forhøjelse af lønindeholdelsesprocenten

Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse i SKM2007.627.LSR,  at SKAT på baggrund af en betalingsevnevurdering kan fastsætte en højere lønindeholdelsesprocent end den indeholdelsesprocent, anvendelsen af § 5, stk. 1, ville føre til. I den pågældende sag havde et skattecenter iværksat lønindeholdelse hos en skyldner med en lønindeholdelsesprocent på 11 %. Lønindeholdelsesprocenten var fastsat på baggrund af en konkret betalingsevneberegning i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6.

Landsskatteretten lægger i sagen til grund, at

    • Hvis skyldners lønindeholdelsesprocenten var blevet fastsat efter tabeltrækket i inddrivelsesbekendtgørelsens ville den være på 9 %, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, og SKM2006.756.SKAT.
    • Hvis lønindeholdelsesprocenten var blevet fastsat efter en betalingsevnevurdering ville den være på 30 %, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6 og § 13, stk. 1.

Den af skattecentret fastsatte lønindeholdelsesprocent på 11 % er således højere end lønindeholdelsesprocenten i henhold til tabeltrækket, men mindre end den lønindeholdelsesprocent, som skattecentret kunne have pålagt skyldner ifølge betalingsevnevurderingen.

Landsskatteretten udtaler herefter, at der ikke i inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 7, eller andet steds er tilstrækkelig grundlag for at antage, at der skal foreligge særlige omstændigheder for at restanceinddrivelsesmyndigheden på baggrund af en betalingsevnevurdering kan fastsætte lønindeholdelsesprocenten højere end den indeholdelsesprocent, anvendelsen af § 5, stk. 1, ville føre til. Selv om lønindeholdelsesprocenten efter bekendtgørelsens § 5, stk. 1, således i sagen ville være lavere end indeholdelsesprocenten opgjort på grundlag af en betalingsvurdering, er der derfor ikke grundlag for at ændre skattecentrets afgørelse.

SKM2007.647.SKAT bemærkes, at det kan lægges til grund, at såfremt skattecentret i den foreliggende sag havde fastsat lønindeholdelsesprocenten til 30 %, som er den lønindeholdelsesprocent Landsskatteretten har beregnet efter en konkret betalingsevnevurdering, ville Landsskatteretten efter Koncerncentrets opfattelse være kommet til det samme resultat.

SKM2007.647.SKAT er meddelt, at det på baggrund af Landsskatterettens afgørelse i SKM2007.627.LSR kan lægges til grund, at SKAT kan foretage lønindeholdelse hos en skyldner med den lønindeholdelsesprocent, som kan fastsættes på baggrund af en konkret betalingsevnevurdering, selvom SKAT har varslet en lønindeholdelse med en lavere lønindeholdelsesprocent efter tabeltrækket. Efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 4, fastsætter SKAT indeholdelsesprocenten efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, jf. dog kapitel 6. SKAT skal skriftligt varsle skyldner om, at lønindeholdelse agtes iværksat, samt sende et budgetskema til skyldner. Hvis skyldner indsender budgetskemaet, skal SKAT, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 7, vurdere om der, hvis lønindeholdelses iværksættes, overlades skyldner det nødvendige til eget og familiens underhold. Vurderingen skal ske efter reglerne i kapitel 6, det vil sige efter en betalingsevnevurdering.

Resulterer betalingsevnevurderingen i, at den maksimale lønindeholdelsesprocent i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 1 og 2 og § 14, stk. 4, pkt. 3, er højere end den lønindeholdelsesprocent, der er varslet overfor skyldneren, kan SKAT, efter fornyet varsel, træffe afgørelse om, at der foretages lønindeholdelse hos skyldneren med den højere lønindeholdelsesprocent som er beregnet efter betalingsevnevurderingen. SKAT er således i denne situation, uanset varslingen i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 4, ikke bundet af den varslede lønindeholdelsesprocent.

Ingen betalingsevne

Fremgår det af betalingsevnevurderingen, at der ikke er betalingsevne, bevilges der henstand, jf. § 6.

§§ 6 og 7 finder tillige anvendelse på vurderingen efter dette stykke.