Dato for udgivelse
30 Aug 2004 14:41
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
3. august 2004
SKM-nummer
SKM2004.359.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
6. afdeling, B-2261-02 og B-2262-02
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Skattearrangement, rentefradrag, risiko
Resumé

Rentefradrag nægtet to investorer i skattearrangement, idet skatteyderne efter en samlet bedømmelse af arrangementet ikke ansås for at have haft nogen reel risiko for at skulle tilbagebetale og forrente deres andel af det højt forrentede banklån i arrangementet

Reference(r)

Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra e

Henvisning

Ligningsvejledningen 2004 - 3 A.E.1


Parter

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat David Auken)

mod

A
(advokat Torben Bagge)

og

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat David Auken)

mod

B
(advokat Torben Bagge)

Afsagt af landsdommerne

Kristian Petersen, Peter Buhl og Jens Stausbøll

Efter retsplejelovens § 253 er der sket en opdeling af de sager, som denne deldom angår, således at dommen alene angår de sagsøgtes selvstændige påstande. De to sager er behandlet i forbindelse med hinanden i henhold til retsplejelovens § 254, og deldommen angår de skattemæssige konsekvenser af sagsøgte As og sagsøgte Bs deltagelse som kommanditister i selskabet K/S G1.

Påstande

A har nedlagt påstand om, at sagsøgeren, Skatteministeriet, skal anerkende, at As skattepligtige indkomst for indkomståret 1995 nedsættes med 1.997.028 kr.

B har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at Bs skattepligtige indkomst for indkomståret 1995 nedsættes med 1.997.028 kr.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse over for begge påstande.

Sagernes omstændigheder

Med henblik på at foretage investeringer i obligationsmarkedet etablerede selskaberne G1 ApS og G2 ApS den 19. juni 1995 de to kommanditselskaber K/S G1 og K/S G2 med stamkapitaler på 3.250.000 fordelt på 6.500 kommanditanparter á 500 kr. G1 ApS var komplementar i K/S G1, mens G2 ApS var komplementar i K/S G2.

Af pkt. 3.1 i vedtægterne for K/S G1 fremgår bl.a., at selskabets formål udelukkende er erhvervelse af obligationer med en løbetid på under et år. Selskabet vil fremskaffe den nødvendige finansiering, og der må maksimalt erhverves obligationer med en kursværdi på 100.000.000 kr. Af pkt. 5.2 fremgår bl.a., at kommanditisterne hæfter pro rata for lånet til finansiering af obligationskøbet. Hæftelsen er begrænset til det optagne lån inklusive renter for hele låneperioden.

G1 ApS og G2 ApS optog ved låneaftaler dateret den 21. juni 1995 hvert et lån i U1 International Finance Limited (U1-IF) på 3.250.000 kr. Lånene blev forrentet med 129,4478477 % p.a., og løbetiden på lånene var fra den 23. juni 1995 til den 2. oktober 1995. Det fremgår bl.a. af en oversættelse af lånedokumentet vedrørende G1 ApS, at formålet med lånet er at bistå K/S G1 med at "finansiere dettes køb af obligationer udstedt af U2 Corp. eller eventuelle aktiver, der med U1-IF's godkendelse måtte erhverves ved hjælp af provenuet af salget af obligationerne." Det fremgår endvidere af lånedokumentet, at der skal indgås særskilt pantsætningsaftale mellem långiver og K/S G1, og at lånet kan betales tilbage af låntager med tre bankdages varsel, hvis der betales renter samt et gebyr.

Ved låneaftaler dateret den 21. juni 1995 optog K/S G1 og K/S G2 hvert et lån i U1 International Finance Limited på 96.750.000 kr. Også disse lån blev forrentet med 129,4478477% p.a., og løbetiden på lånene var fra den 23. juni 1995 til den 2. oktober 1995, på hvilket tidspunkt renter ville udgøre 35.137.000 kr. Også disse lån kunne betales tilbage af låntager med tre bankdages varsel, hvis der betales renter samt et gebyr.

Af pantsætningsaftalen af 21. juni 1995 mellem U1 International Finance Limited og K/S G1 fremgår, at den omfatter følgende pantsatte aktiver (i dansk oversættelse):

"Alle Deres rettigheder, adkomster, ydelser og andele til, fra og i:

(i)

de af U2 Corp. udstedte værdipapirer ("U2-papirerne"), der er købt af Dem med forfaldsdato den 2. oktober 1995, herunder uden undtagelse Deres rettigheder og søgsmålsmuligheder i forbindelse dermed,

 

(ii)

ethvert aktiv, der med U1-IF's samtykke måtte blive erhvervet ved hjælp af provenuet af salget af alle eller en del af U2-papirerne, herunder uden undtagelse Deres rettigheder og søgsmålsmuligheder i forbindelse dermed, og

 

(iii)

alle Deres rettigheder, adkomster, ydelser og andele til, fra og i bankkonto nr. ... i U1 Group Treasury, herunder uden undtagelse Deres rettigheder og søgsmålsmuligheder i forbindelse dermed.

..."

Der blev samme dag indgået en tilsvarende pantsætningsaftale mellem banken og K/S G2.

Med den 21. juni 1995 som handelsdag og den 23. juni 1995 som valørdag købte K/S G1 gennem U1 International Finance Limited for 100.000.000 kr. obligationer udstedt af U2 Corp med en rentesats på 6,35 % p.a. Obligationerne var udstedt den 23. juni 1995 og forfaldt den 2. oktober 1995. På tilsvarende måde købte K/S G2 den 21. juni 1995 for 100.000.000 kr. U2 obligationer. De erhvervede obligationer var kendetegnede derved, at deres indfrielseskurs var afhængig af kursudviklingen imellem USD og YEN. Dette valutakursforhold var i udstedelsesdokumentet nærmere defineret som en såkaldt "FX-kurs". De obligationer, K/S G1 erhvervede, ville have en indfrielseskurs på 130.000.000 kr., hvis FX-kursen i tidsrummet mellem udstedelsen og forfaldsdatoen var eller steg til over kurs 85,50, inden kursen var eller faldt til under kurs 83,50, og en indfrielseskurs på 70.000.000 kr., hvis FX-kursen i tidsrummet mellem udstedelsen og forfaldsdatoen var eller faldt til under kurs 83,50, inden kursen var eller steg til over kurs 85,50. De obligationer, K/S G2 erhvervede, ville modsat have en indfrielseskurs på 130.000.000 kr., hvis FX-kursen først var eller faldt til under kurs 83,50 og derefter var eller steg til over kurs 85,50, og en indfrielseskurs på 70.000.000 kr., hvis FXkursen først var eller steg til over kurs 85,50 og derefter var eller faldt til under kurs 83,50.

På grundlag af kursudviklingen kunne det den 7. juli 1995 konstateres, at indfrielseskursen efter vilkårene for de obligationer, K/S G1 havde erhvervet, udgjorde 130.000.000 kr., og at indfrielseskursen på de obligationer, K/S G2 havde erhvervet, udgjorde 70.000.000 kr.

Ved en skrivelse af 10. juli 1995 fra G3 A/S til H1 med overskriften "Vedr. investering i kommanditandele i K/S G1" fremsendtes 4 købstilsagn og "en opstilling over det forventede fradrag og den kontante indbetalings afhængighed af antal tegnede andele." Af opstillingen fremgår bl.a., at 492 andele kræver en indbetaling på 469.953,96 kr. og udløser et fradrag på 1.999.804 kr.

Den 12. juli solgte K/S G1 sine U2-obligationer til U1 International Finance Limited for 130.000.000 kr. med påløbne renter på 370.417 kr., i alt 130.370.417 kr. Samme dag købte G1 ApS på vegne af K/S G1 danske skatkammerbeviser af nominel værdi 131.000.000 kr. Købsprisen var 130.094.656 kr. Udløbsdatoen for skatkammerbeviserne var den 2. oktober 1995.

Den 12. juli 1995 købte A og B hver 492 kommanditanparter i K/S G1 af nominelt 500 kr. pr. stk. svarende til 246.000 kr., med en kontant indbetaling på 469.953,96 kr.

Den 2. oktober 1995 udløb K/S G1s beholdning af skatkammerbeviser, og K/S G1 modtog fra U1 Group Treasury afregning på 131.000.000 kr. for indfrielsen. Samme dag betalte K/S G1 den forfaldne renteudgift på 35.137.000 kr. og indfriede hovedstolen på det optagne lån på 96.750.000 kr.

I en skrivelse af den 2. oktober 1995 fra U1 International Finance Limited til K/S G2 meddelte banken, at de U2-obligationer, K/S G2 havde erhvervet, var forfaldet med et beløb på 71.781.528 kr., og at dette beløb var blevet anvendt til at indfri renter på banklånet med 35.137.000 kr. samt til tilbagebetaling af en del af lånets hovedstol med 36.644.528 kr. Banken krævede endvidere omgående betaling af restbeløbet 60.105.472 kr. Den 16. oktober 1995 meddelte K/S G2 U1 International Finance Limited, at man ikke var i stand til at tilbagebetale lånet. Den 17. oktober 1995 anmodede U1 International Finance Limited om dokumentation for, at K/S G2 ikke kunne indfri forpligtelserne. Banken modtog herefter en erklæring af 1. november 1995 fra Arthur Andersen, Statsautoriserede Revisorer og en skrivelse af 16. november 1995 fra K/S G2, hvori det blev oplyst, at selskabet ville blive likvideret. Ved en skrivelse af 22. november 1995 til K/S G2 meddelte U1 International Finance Limited, at man havde noteret, at K/S G2 ville blive likvideret, og at "Under disse omstændigheder, med forbehold af gennemførelse af likvidationsprocedurer, har vi ikke andet valg end at afskrive det beløb, der skyldes.." (i dansk oversættelse).

Den 15. februar 1996 afholdtes ekstraordinær generalforsamling i K/S G1 med formanden, direktør HO, og GM som de eneste deltagere. Af generalforsamlingsprotokollatet fremgår bl.a., at "Regnskabet for 1995 viser en planmæssig drift af kommanditselskabet og en forløbet fuldstændig som budgetteret. Kommanditselskabets obligationer var indfriet og provenuet var anvendt til at indfri lånet hos den udenlandske bank og betaling af renter på lånet." På generalforsamlingen blev det vedtaget at likvidere selskabet, og HO blev valgt til likvidator.

Ved en skrivelse af 16. april 1996 modtog B regnskab for K/S G1 samt en oplysningsseddel til brug for selvangivelsen 1995. Det fremgår af skrivelsen, at underskuddet pr. anpart udgør -4.059 kr., og at resultatet af Bs investering i 492 anparter gav et resultat på -1.997.028 kr.

Den 12. december 1996 sendte bestyrelsen i K/S G1 til B endeligt likvidationsregnskab for K/S G1 for perioden 1. januar 1996 til 30. november 1996, hvoraf bl.a. fremgår, at egenkapitalen ved likvidationen, der blev udloddet til kommanditisterne var på 18.261 kr. B modtog for 492 andele en udbetaling på 1.382,22 kr.

Landsskatteretten afsagde den 3. juli 2002 enslydende kendelser vedrørende A og B. Af kendelsen vedrørende A fremgår bl.a. følgende:

"...

Told- og Skattestyrelsen har i april 1999 udarbejdet et notat, hvoraf fremgår:

"Finansielle skattearrangementer etableret gennem K/S selskaber i 1995.

Told- og Skattestyrelsen har i samarbejde med en række kommuner og regioner gennemgået nogle finansielle skattearrangementer, der er etableret gennem kommanditselskaber, hvor de enkelte kommanditister køber andele med tilknyttede meget højtforrentede lån (95% til 130 %), hvilket medfører store rentefradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

I det følgende skal arrangementerne kort skitseres, hvor de økonomiske konsekvenser herunder det egentlige forretningsmæssige indhold i særlig grad vil blive belyst.

Der kan tages udgangspunkt i følgende faktiske forhold:

Parterne

 

Kommanditselskabet  

Stiftet i Danmark til formålet.

 

Långiver

Udenlandsk bank (U1 Finance Limited ("U1-IF")).

 

"Værdipapir"

Udstedt af amerikansk forsikringskoncerns datterselskab registreret i USA.

 

"Slutbruger"

Personer, der erhverver x antal anparter.

Arrangementet er opbygget således:

K/S G1 - K/S G2

 

Hvert af K/S'erne foretager kontant indbetaling til U1-IF

3.250.000

 

Der optages samtidig et lån i U1-IF på rente 129,45 % - løbetid
23/6-95 til 2/10-95

96.750.000

 

K/S'erne køber "værdipapirer" såkaldte U2 notes hver nom 100 mio. kr. til kurs 100 med rente på 6,35 % - løbetid 23/6-95 til 2/10-95

100.000.000

U2 noten indeholder nogle vilkår (en form for væddemål), der følger en FX-rate, hvor valutaerne DKK, USD og YEN indgår.

Udviklingen mellem disse valutaer kan udløse følgende økonomiske konsekvenser:

  1. Gevinst - udsteder skal indfri U2 noten til
  2. Neutral - udsteder skal indfri til kurs 100 el.
  3. Tab - udsteder skal indfri U2 noten til

130.000.000
100.000.000
70.000.000

De økonomiske konsekvenser og risici kan på tidspunktet for aftalernes indgåelse for de enkelte parter opgøres således:

Kommanditselskaberne

 

1

2

3

 

Gevinst

Neutral

Tab

Indfrielse af U2 note:

 

Gevinst/Neutral/Tab

130.000.000

100.000.000

70.000.000

Renter

    1.781.528

   1.781.528

 1.781.528

Samlet afkast af investeringen

131.781.528

101.781.528

71.781.528

 

Omkostninger:

                                                     

Kontant overførsel til U1-IF

3.250.000

3.250.000

3.250.000

Lån i U1-IF

96.750.000

96.750.000

96.750.000

Renter

  35.137.000

 35.137.000

 35.137.000

 

135.137.000

135.137.000

135.137.000

Tab

-3.355.472

-33.355.472

-63.355.472

 

U1-IF

 

Udlån til K/S G1

96.750.000

96.750.000

96.750.000

Renter i perioden

35.137.000

35.137.000

35.137.000

I alt

131.887.000

131.887.000

131.887.000

 

Indfrielse af U2 note

 

Gevinst/neutral/tab

130.000.000

100.000.000

70.000.000

Renter

1.781.528

1.781.528

1.781.528

Samlet afkast til debitor

131.781.528

101.781.5287

1.781.528

 

Tab=renter

Tab=renter

Tab

 

105.472

30.105.472

60.105.472
heraf renter
35.137.000

 

Udsteder af U2 note,

U2 Corp.

 

Salg af U2 note

100.000.000

100.000.000

100.000.000

Indfrielse af U2 note

Tab/Neutral/Gevinst

-130.000.000

-100.000.000

-70.000.000

Renter

- 1.781.528

- 1.781.528

-1.781.528

Resultat

-31.781.528

- 1.781.528

28.218.472

Som det fremgår af ovenstående, kan det allerede på tidspunktet for aftalernes indgåelse konstateres, at kommanditselskaberne vil lide et tab, uanset "værdipapirerne" opnår den mest gunstige situation set fra selskabernes side, hvorfor dispositionerne savner et egentligt forretningsmæssigt grundlag.

Samtidig forekommer det utænkeligt og i hvert fald helt usædvanligt, at såvel banken som udsteder af U2 noten indgår i så spekulative og dermed risikofyldte engagementer, uden at der er foretaget afdækning til anden side, idet bemærkes, at banken alene har sikkerhed i de købte værdipapirer, og dermed i realiteten påtager sig den fulde risiko.

Denne risiko ses at være afdækket ved, at vilkårene i U2 noten er modsatrettede således, at såfremt K/S G1 har en gevinst på U2 noten, vil K/S G2 have et tilsvarende tab og omvendt.

De særlige vilkår i de købte notes blev opnået, hvorefter de samlede økonomiske konsekvenser kan opgøres således:

Kommanditselskaberne

 
 

K/S G1

K/S G2

 

Indfrielse af U2 note:

 

Gevinst/Tab

130.000.000

70.000.000

Renter

1.781.528

1.781.528

Samlet afkast af investeringen

131.781.528

71.781.528

 

Omkostninger:

 

Kontant overførsel til U1-IF

3.250.000

3.250.000

Lån i U1-IF

96.700.000

96.700.000

Renter

35.137.000

35.137.000

 

135.137.000

135.137.000

 

Tab

-3.355.472

-63.355.472

 

U1-IF

 

Udlån

96.750.000

96.750.000

Renter i perioden

35.137.000

35.137.000

I alt

131.887.000

131.887.000

 

Indfrielse af U2 note:

 

Gevinst/tab

130.000.000

70.000.000

Renter

1.781.528

1.781.528

Samlet afkast til debitor

131.781.528

71.781.528

 

Tab=renter

Tab

 

105.472

60.105.472
heraf renter
35.137.000

 

Udstedelse af U2 note, U2 Corp.

 
 

Salg af U2 note

100.000,000

100.000.000

Indfrielse af U2 note:

Tab/Gevinst

-130.000.000

-70.000.000

Renter

- 1.781.528

- 1.781.528

Resultat

-31.781.528

28.218.472

 

Sammenfattende kan resultatet opgøres til:

 

U1-IF:

 

Samlet udlån til selskaberne

2 x 96.750.000 kr.

 

193.500.000

Modtaget fra:

K/S G4

-131.781.528

 

K/S G5

-71.781.528

Forrentning for 101 dage

 

10.063.056

Svarende til en p.a. forrentning på

10.063.056 x 360/101 x 100/193.500.000

 

ca. 18,5 % p.a.

 

Denne faktiske forrentning skal ses i sammenhæng med pengemarkedsrenten, der i denne periode udgjorde var betydeligt lavere.

 

U2 Corp.

 

Provenu ved udstedelse af notes

 

200.000.000

Indfriet incl. renter

 

203.563.056

Forrentning (6,35 % p.a.)

 

3.563.056

Selskabet har således haft 200 mill. kr. til rådighed til en forrentning på 6,35 % med mulighed for replacering af provenuet eksempelvis i det danske obligationsmarked, hvor renten på daværende tidspunkt var betydeligt højere.

K/S G2 - Gældseftergivelse

Den samlede gæld til U1-IF, der er opstået som følge af tabet på U2 noten, er opgjort til 60.105.472 kr.

Efter en bemærkelsesværdig kort brevveksling, der foregår i perioden den 2.10.95 til den 1.12.95 mellem K/S G2, repræsenteret af HO, og U1-IF, eftergives den samlede gæld til banken.

Gældseftergivelsen er nødvendiggjort af bankens sikkerheder, der alene omfatter de udstedte U2 notes. Denne gældseftergivelse er derfor efter styrelsens opfattelse fastlagt på forhånd, da banken allerede på aftaletidspunktet kan opgøre sin risikoprofil, der indebærer, at der nødvendigvis skal ske gældseftergivelse enten til K/S G1 eller K/S G2 afhængig af resultatet af de udstedte U2 notes, jf. ovenstående opgørelser.

K/S G1 - kommanditisternes opgørelse

Efter gevinsten på U2 noten er konstateret, sælges noten den 14.7.95. Selskabet køber samtidig nom. 131 mio. skatkammerbeviser.

Efter disse dispositioner er gennemført, sælges anparterne til en række investorer og resultatopgørelsen er opgjort under forudsætning af, at de nye investorer er indtrådt med virkning fra 14.7.95.

Resultat jf. regnskab for perioden 19.6.95 til 31.12.95 er opgjort til

-3.231.739

Herfra fratrækkes resultatet for perioden 19.6.95 til 4.7.95                                                                                           

-23.361.605

Skattemæssigt resultat for perioden 14.7.95 til 31.12.95

-26.593.344

Herved er den realiserede kursavance på U2 noten "vasket af" i komplementarselskabet G1 ApS, ..., inden investorerne overtager andelene med det tilhørende højtforrentede lån optaget hos U1-IF.

Ved denne konstruktion opnås et samlet resultat efter fradrag af ikke fradragsberettigede administrations- og revisionsomkostninger på 206.510 kr. fra de nye investorers indtræden den 14.7.95 på 26.386.834. Fradraget fordelt på 6500 anparter udgør herefter 4.059 kr. pr. anpart.

Skatkammerbeviserne indfris ved udløb den 2.10.95, og provenuet anvendes til indfrielse af banklånet .

....

Det er Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at renten på lånet passende kan fastsættes til den rente banken rent faktisk opnår, jf. foranstående opgørelse, hvor renten er beregnet til 18,5 % p.a.

..."

Landsskatterettens bemærkninger

Landsskatteretten har den 16. maj 2002 afsagt en kendelse vedrørende køb af kommanditandele i K/S G4. Af rettens kendelser fremgår:

"Uanset at der er tale om forskellige kommanditselskaber, finder Landsskatteretten, at de indgåede låneaftaler og investeringen i modsatrettede U2-notes må ses i sammenhæng. Det lægges herefter til grund, at banken ved indgåelse af de to parallelle låneaftaler med K/S G4 og K/S G5 har elimineret den økonomiske risiko i investeringen, idet vilkårene i obligationerne er spejlvendte, hvorefter den af K/S G4 opnåede gevinst på U2-notes modsvares af et tab på K/S G5. Under hensyntagen dels til at banken alene har sikkerhed i de for lånet købte værdipapirer, dels til kommanditselskabernes økonomi, lægges det endvidere til grund, at parterne ved låneaftalernes indgåelse har haft til hensigt, at der skulle ske gældseftergivelse til et af kommanditselskaberne afhængig af resultatet af investeringen. Der lægges herved vægt på, at banken uanset gældseftergivelsen samlet set opnår en fortjeneste ved arrangementet.

Retten bemærker videre, at det allerede på tidspunktet for indgåelsen af låneaftalen mellem banken og K/S G4 kan konstateres, at investeringen vil medføre et tab, også selv om der opnås gevinst på U2-noten. Der er herefter ikke en forretningsmæssig begrundelse for investeringen. Først efter at kursgevinsten på U2-noten er realiseret den 28. december 1995 og der er købt nom. 78 mio. kr. skatkammerbeviser og på ny solgt nom. 20 mio. kr. heraf den 29. december 1995 til brug for forudbetaling af renter på lånet i banken, 20.006.167 kr., sælges anparterne til investorerne med virkning fra den 29. december 1995. Det for investorerne opgjorte skattemæssige resultat for perioden fra den 29. december 1995 til den 31. december 1995 på -14.578.137 kr. fordelt på 2000 anparter svarende til 7.289 kr. pr. anpart, svarer til den forudbetalte rente periodiseret for perioden fra den 29. december 1995 til den 1. april 1996.

Ved indfrielsen af skatkammerbeviserne ved udløb den 1. april 1996 anvendes provenuet til indfrielse af banklånet. Det skattemæssige overskud for 1996 er opgjort til 353 kr. pr. anpart.

På den anførte baggrund finder Landsskatteretten, at der efter en samlet bedømmelse er tale om en række forud fastlagte dispositioner uden egentligt forretningsmæssigt indhold og uden reelle økonomiske risici for de implicerede parter, og at formålet med arrangementet for kommanditisterne alene har været at opnå skattebesparelse i form af rentefradrag.

Herefter finder Landsskatteretten, at klagerens deltagelse i K/S G4 ikke kan tillægges skattemæssig betydning, og ansættelsen forhøjes med 127.452 kr."

Landsskatteretten finder i overensstemmelse med kendelsen afsagt den 16. maj 2002, at klagerens deltagelse i K/S G1 ikke kan tillægges skattemæssig betydning, hvorfor klagerens skatteansættelse for indkomståret 1995 for så vidt angår K/S G1 vil være at forhøje med 173.184 kr.

..."

Af en skrivelse af 25. september 2003 fra statsautoriseret revisor JJ fremgår det, at der efter hans erindring ikke blev fremlagt materiale af nogen art i forbindelse med investorernes indtræden, og at projektet, som han husker det, blev gennemgået for investorerne på et møde, hvor han også var til stede.

Af en skrivelse af 25. september 2003 fra G1 A/S, underskrevet af HO, fremgår det, at der ikke er udarbejdet et skriftligt præsentationsmateriale, herunder et prospekt og en revisorredegørelse, i forbindelse med K/S G1. Han har ikke rådgivet de sagsøgte konkret, men tilbød dem en investering i K/S G1 og beskrev hvilke aktiver og passiver, der var i kommanditselskabet. Investorerne blev ikke tilbudt at erhverve andele i K/S G2.

Procedure

Skatteministeriet har til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende, at det er med rette, at A og B er blevet nægtet fradrag for selvangivne renteudgifter i indkomståret 1995 på hver især 1.997.028 kr. Dette støttes på, at der efter en konkret helhedsbedømmelse af det foreliggende lånefinansierede skattearrangement ikke har påhvilet A og B som kommanditister i K/S G1 en reel retlig gældsforpligtelse over for lånegiveren i arrangementet, U1 International Finance Limited, som kan medføre rentefradragsret i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, ligesom de efter en samlet realitetsbedømmelse af arrangementet ikke kan anses for at have været ejere i skattemæssig henseende af de underliggende skatkammerbeviser, der var stillet som sikkerhed for lånet. Det bør tillægges betydning, at der var tale om et skattearrangement med kort løbetid fra 23. juni 1995 til 2. oktober 1995 med et på forhånd tilrettelagt forløb og afvikling, som skattemæssigt skal undergives en samlet bedømmelse. Det er afgørende, at arrangementet, hvis økonomiske konsekvenser for alle implicerede parter kunne opgøres på forhånd, var uden reel risiko for de sagsøgte. A og B indgik blot i sidste led i et lukket og allerede på indtrædelsestidspunktet delvist afviklet aftalekompleks, som investorerne var uden enhver indflydelse på. Det kunne således allerede på tidspunktet for As og Bs køb af andele i K/S G1 konstateres, at lånet ved udløb kunne afvikles til den på forhånd fastlagte dato uden risiko for de enkelte kommanditister, idet lånet var fuldt ud sikret i skatkammerbeviserne, som reelt var uigenkaldeligt pantsat til långiveren. Den manglende risiko i dette arrangement understreges endvidere af, at der alene er solgt andele i de kommanditselskaber i sagskomplekset, hvor U2-obligationerne medførte gevinst, og hvor indfrielsessummen var genplaceret i skatkammerbeviser. Til støtte for, at der ikke var nogen reel gældshæftelse knyttet til lånet, fremhæves endvidere den usædvanlige gældseftergivelse fra långivers side vedrørende restgælden på 60.105.472 kr. i det i forhold til K/S G1 "spejlvendte" arrangement med K/S G2.

A og B har til støtte for deres påstande gjort gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte det foreliggende aftalegrundlag og de stedfundne dispositioner i skattemæssig henseende med henvisning til en realitetsgrundsætning. Samtlige foretagne dispositioner er civilretlige gyldige og retskraftige i overensstemmelse med deres indhold, og det er ubestridt, at lånets hovedstol og renteudgifterne er betalt. Der er ikke hjemmel til at se bort fra gyldige og retskraftige dispositioner blot under henvisning til, at dispositionen udelukkende eller hovedsageligt er udslag af skattetænkning. Skattemotiveret lånefinansieret investering i værdipapirer kan kun tilsidesættes efter en realitetsgrundsætning, hvis der ikke foreligger nogen risiko end ikke en teoretisk risiko - ved investeringen. Det gøres gældende, at der foreligger den fornødne risiko for investorerne i K/S G1, og at der ikke foreligger en usædvanlig indskrænkning i investorernes rådighed over låneprovenuet og skatkammerbeviserne.

Landsrettens begrundelse og resultat

På baggrund af det oplyste om den samtidige långivning til K/S G1 og K/S G2 og anvendelsen af låneprovenuerne til selskabernes køb af modsatrettede U2-obligationer, hvor der var sikkerhed for, at et selskab ville opnå gevinst, og det andet selskab ville lide tab, sammenholdt med den rentesats på ca. 129% p.a., der var knyttet til lånene, lægges det til grund, at der var tale om et på forhånd fastlagt aftalekompleks, hvor hensigten alene var at udnytte de betydelige renteudgifter i det af de to selskaber, hvis U2-obligationer kom ud med gevinst. På det tidspunkt, hvor A og B erhvervede anparterne i K/S G1, var der efter købet af skatkammerbeviserne reelt sikkerhed for, at selskabet den 2. oktober 1995 kunne opfylde forpligtelserne over for långiver, U1 International Finance Limited. Der var således ikke reelt nogen risiko for, at hæftelsen for lånet og de påløbne renter ville blive gjort gældende mod dem. Det lægges endvidere til grund, at A og B navnlig som følge af pantsætningsaftalen med långiver har været uden selvstændig faktisk eller retlig indflydelse på forløbet, herunder ved at disponere over låneprovenuet. Efter en samlet bedømmelse af arrangementet finder landsretten herefter, at A og B ikke har haft nogen reel risiko for at skulle tilbagebetale og forrente deres andel af lånet. De afholdte renteudgifter er derfor ikke fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, hvorfor landsretten tager Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Der er ved omkostningsfastsættelsen bl.a. taget hensyn til, at sagerne er behandlet i forbindelse med hinanden.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

A betaler inden 14 dage sagsomkostninger til Skatteministeriet med 40.000 kr.

B betaler inden 14 dage sagsomkostninger til Skatteministeriet med 40.000 kr.