Indhold

Dette afsnit handler om generelle krav til angivelse og betaling af lønsumsafgift.

Digital angivelse

Lønsumsafgift skal angives digitalt ved brug af de digitale kanaler, som SKAT anviser, og afgiften skal anføres til indbetaling i de felter, der fremgår af angivelserne. Se bekendtgørelse nr. 731 af 21. juni 2013, § 1, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 774 af 21. juni 2013, § 5, stk. 1.

Beløbene skal anføres i de felter, der fremgår af it-løsningen, og beløbene skal angives i hele kroner. Se bekendtgørelse nr. 731 af 21. juni 2013, § 1, stk. 2, og bekendtgørelse nr. 774 af 21. juni 2013, § 5, stk. 2.

Ophør af registreringspligtig virksomhed

Ophører den registreringspligtige virksomhed gælder fristerne efter OPKL § 2 for angivelse og indbetaling af afgift. Se bekendtgørelse nr. 731 af 21. juni 2013, § 3, stk. 2. Se dog særreglerne ved ophør som følge af dødsfald i afsnit A.B.4.3.2.4 og A.B.4.3.6.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter