Dato for udgivelse
09 Mar 2004 08:50
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
22. januar 2004
SKM-nummer
SKM2004.108.HR
Myndighed
Højesteret
Sagsnummer
2. afdeling, 259/2002
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Debitorer, tab, tidspunkt, sambeskatning, formalitetsindsigelse, underretning, afgørelse
Resumé

Et tab på en debitor i nogle eksportforretninger ansås efter en konkret vurdering at være lidt på et tidligere tidspunkt end hævdet af skatteyderen (stadfæstelse af SKM2002.340.ØLR)

Afgørelsen til skatteyderens i mellemtiden tvangsopløste datterselskab, som sendtes til der hermed sambeskattede moderselskab, ikke ugyldig (stadfæstelse af Østre Landsrets kendelse af 27. februar 1999)

Reference(r)

Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a

Henvisning

Ligningsvejledningen 2004 -1 E.B.2.6.5

Henvisning

Processuelleregler 2004 -1 E.3.8

Henvisning
Ligningsvejledningen 2004-3 S.B.2.1.1.

Parter

H1 A/S
(advokat Jan I. Kristensen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat David Auken)

Afsagt af højesteretsdommerne

Marie-Louise Andreasen, Wendler Pedersen, Per Sørensen, Poul Søgaard og Jon Stokholm.

I tidligere instans har Østre Landsrets 15. afdeling afsagt kendelse den 27. september 1999 og dom den 24. maj 2002.

Påstande

Appellanten, H1 A/S, har gentaget sine påstande.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Højesterets begrundelse og resultat

Af de grunde, der er anført af landsretten i kendelsen af 27. september 1999, tiltræder Højesteret, at ligningsmyndighedernes afgørelse af 26. februar 1993 om forhøjelse af H1s sambeskatningsindkomst for skatteåret 1991/92 ikke er ugyldig.

På baggrund af hændelsesforløbet som beskrevet i landsrettens dom finder Højesteret, at H2s krav i forbindelse med eksportforretningerne måtte anses for uerholdelige ved modtagelsen af G1s to skrivelser af 20. september 1989. Højesteret tiltræder derfor, at H2s tab er konstateret før den 1. oktober 1989.

Højesteret stadfæster herefter dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal H1 A/S betale 100.000 kr. til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter