Dato for udgivelse
19 Dec 2011 12:59
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
13 Dec 2011 11:26
SKM-nummer
SKM2011.830.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
11-177834
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Momspligt
Emneord
Moms, vindmølle, momspligt
Resumé

Skatterådet kan bekræfte, at spørger kan vælge at lade sig momsregistrere med sin husstandsvindmølle, når der forventes et nettosalg af el til elnettet. Skatterådet kan ikke bekræfte, at spørger kan vælge at lade sig momsregistrere med sin husstandsvindmølle, når der ikke forventes et nettosalg af el til elnettet. Dette uanset om vindmøllen skattemæssigt behandles som udelukkende erhvervsmæssigt eller privat benyttet. Se dog sagsfremstillingen

Hjemmel

Momsloven § 3, stk. 1 og
Momsloven § 4, stk. 1,
Momsloven § 47, stk. 1,
Momsloven § 48, stk. 1 og
Momsloven § 49

Reference(r)

Momsloven § 3, stk. 1 og
Momsloven § 4, stk. 1,
Momsloven § 47, stk. 1,
Momsloven § 48, stk. 1 og
Momsloven § 49

Henvisning

Momsvejledningen 2011-2 afsnit C.1.1

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2011-2, afsnit D.A.4.1.2

Henvisning
Den juridiske vejledning 2012-1, afsnit D.A.3.1.4.2.1
Henvisning

Den juridiske vejledning 2012-1, afsnit D.A.8.1.2.1


Spørgsmål

  1. Kan spørger lade sig momsregistrere med sin husstandsvindmølle, jf. momslovens § 49, når der forventes at være et nettosalg af el, og vindmøllen skattemæssigt behandles som udelukkende erhvervsmæssigt benyttet, jf. ligningslovens § 8 P, stk. 5?
  2. Kan spørger lade sig momsregistrere med sin husstandsvindmølle, jf. momslovens § 49, når der ikke forventes nettosalg af el, og vindmøllen skattemæssigt behandles som udelukkende erhvervsmæssigt benyttet, jf. ligningslovens § 8 P, stk. 5?
  3. Kan spørger lade sig momsregistrere med sin husstandsvindmølle, jf. momslovens § 49, når der forventes at være et nettosalg af el, og vindmøllen skattemæssigt behandles som udelukkende benyttet til private formål, jf. ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3?
  4. Kan spørger lade sig momsregistrere med sin husstandsvindmølle, jf. momslovens § 49, når der ikke forventes nettosalg af el, og vindmøllen skattemæssigt behandles som udelukkende benyttet til private formål, jf. ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3?

Svar

  1. Ja, se dog sagsfremstillingen
  2. Nej
  3. Ja, se dog sagsfremstillingen
  4. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger overvejer at købe en husstandsvindmølle med henblik på at producere el svarende til det private elforbrug på 9.000 kWh pr. år og ønsker i den forbindelse en afklaring af den momsmæssige behandling af udgifterne.

Spørger overvejer at købe en 6 kW vindmølle, der producerer 11.600 kWh pr. år (vindmølle 1) eller en 6 kW vindmølle, der producerer 7.800 kWh pr. år (vindmølle 2). Prisen for de to vindmøller er 236.000 kr. + moms 59.000 kr., i alt 295.000 kr., henholdsvis 164.000 kr. + moms 41.000 kr., i alt 205.000 kr.

Spørger har et privat elforbrug på 9.000 kWh pr. år.

Ved køb af vindmølle 1 vil spørger have et nettosalg af el på 2.600 kWh pr. år. Ved køb af vindmølle 2 vil spørger ikke have et salg af el.

Salget af overskudsproduktion vil ske via opkobling til elnettet.

I forbindelse med den skattemæssige opgørelse vil spørger formentlig anse husstandsvindmøllen for 100 pct. erhvervsmæssig anvendt i henhold til ligningslovens § 8 P, stk. 5. Der foreligger dog endnu ikke en endelig beslutning herom.

Spørger ønsker en afklaring af, om han kan vælge at lade sig momsregistrere og få momsen tilbagebetalt, uanset hvilken af møllerne, han køber og uanset, hvordan den skattemæssige behandling bliver.

Spørgers opfattelse og begrundelse

I relation til den skattemæssige behandling af en vindmølle, herunder en husstandsvindmølle, vælger ejeren en gang for alle at anse vindmøllen for udelukkende benyttet til privat formål eller for udelukkende erhvervsmæssigt benyttet, jf. ligningslovens § 8 P. Det følger direkte af skattereglerne, at en vindmøllevirksomheden kan anses for erhvervsmæssig, uanset at hele elproduktionen anvendes privat.

I relation til den momsmæssige behandling af en vindmølle vil det derimod være afgørende, om vindmølledriften anses for at være en selvstændig økonomisk virksomhed.

Af momslovens § 3, stk. 1, hedder det:

"Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed."

Den momsretlige vurdering af, hvornår der er tale om en økonomisk virksomhed er ikke nødvendigvis sammenfaldende med den skatteretlige afgrænsning.

Afgrænsningen af, hvad der skal anses for en økonomisk virksomhed, er reguleret af EU-retten og praksis fra EF-Domstolen. Af momsvejledningen følger det, at:

"Økonomisk virksomhed omfatter alle former for virksomhed som producent, handlende eller leverandør af ydelser samt virksomhed inden for liberale erhverv og dermed sidestillede erhverv, uanset formålet med eller resultatet af virksomheden. Formålet vil dog oftest være at opnå økonomisk gevinst. Salg af egne private effekter anses ikke for økonomisk virksomhed i momslovens forstand."

Ifølge momslovens § 47 skal afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser anmelde deres virksomhed til registrering hos SKAT. Dog følger det af momslovens § 48, at afgiftspligtige personer ikke skal registreres og betale afgift, når de samlede afgiftspligtige leverancer ikke overstiger 50.000 kr. årligt. I henhold til § 49 i momslovens kan den, der erhvervsmæssigt leverer varer og ydelser, og som efter § 48 er undtaget fra registreringspligten, vælge at lade sig registrere, når registreringen omfatter en periode på mindst 2 kalenderår.

Uanset, om der er tale om registrering efter momslovens § 47 eller frivillig registrering efter momslovens § 49, er der tale om registrering af en økonomisk virksomhed.

Hvis vindmølleaktiviteten er momsregistreret, skal der svares moms af den private anvendte del af strømproduktionen, jf. momslovens § 5.

Når en husstandsvindmølle udelukkende producerer el til privatforbrug, ønskes det afklaret, om der er tale om en økonomisk virksomhed i momslovens forstand, som kan frivillig momsregistreres.

Den momsmæssige vurdering må ske uafhængig af, hvordan vindmølleaktiviteten behandles skattemæssigt, herunder uafhængig af om vindmøllen behandles efter ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, og dermed udelukkende anses for benyttet til private formål.

Anmodningen er efter vores opfattelse af principiel karakter og vil få betydning for et større antal personer.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at spørger kan lade sig momsregistrere med sin husstandsvindmølle, jf. momslovens § 49, når der forventes at være et nettosalg af el, og vindmøllen skattemæssigt behandles som udelukkende erhvervsmæssigt benyttet, jf. ligningslovens § 8 P, stk. 5.

Lovgrundlag

Det fremgår af § 3, stk. 1, i momsloven, lovbek. nr. 287 af 28. marts 2011:

"Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed".

Begrebet »afgiftspligtig person« er defineret i momssystemdirektiv 2006/112, artikel 9, stk. 1, 1. led som:

"Ved »afgiftspligtig person« forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed."

Begrebet »økonomisk virksomhed« er defineret i momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1, 2. led som:

"Ved »økonomisk virksomhed« forstås alle former for virksomhed, som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter".

Det fremgår videre af momsloven:

"§ 4, stk. 1. Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering. ...

§ 47. Afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, som ikke er fritaget efter § 13, skal anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen. ...

§ 48. Afgiftspligtige personer etableret her i landet skal uanset § 47, stk. 1, ikke registreres og betale afgift, når de samlede afgiftspligtige leverancer ikke overstiger 50.000 kr. årligt. ...

§ 49. Den, der erhvervsmæssigt leverer varer og ydelser, og som efter § 48 er undtaget fra registreringspligten, kan vælge at lade sig registrere.

Stk. 2. Registrering efter stk. 1 skal omfatte en periode på mindst 2 kalenderår."

Praksis

Det fremgår af Momsvejledningen 2011-2, afsnit C.1.1 Definition af momspligtige personer § 3, stk. 1:

"Efter § 3, stk. 1, er momspligtige personer - eller afgiftspligtige personer, som er den betegnelse, der bruges i loven - juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Afgrænsningen af hvilke former for virksomhed, der anses som økonomisk virksomhed, er direkte reguleret af EU-retlige regler og EF-Domstolens fortolkning af disse regler. Det beror derfor på en selvstændig momsretlig vurdering, om virksomheden er en økonomisk virksomhed. Den momsretlige afgrænsning af økonomisk virksomhed er således ikke altid sammenfaldende med den skatteretlige vurdering af, om virksomheden er erhvervsmæssig. Se TfS 1997, 639.

Der henvises til momssystemdirektivets artikler 9 - 13 (tidligere 6. momsdirektiv artikel 4)."

Det fremgår af Den juridiske Vejledning, afsnit D.A.4.1.2 Levering mod vederlag:

"Resumé

Levering af ydelser mod vederlag forudsætter, at der er en direkte sammenhæng mellem ydelsen og vederlaget. Ydelser er derfor kun momspligtige, hvis der mellem tjenesteyderen og aftageren er et retsforhold, der vedrører en gensidig udveksling af ydelser, idet vederlaget til tjenesteyderen udgør momsgrundlaget for ydelsen til aftageren.

I denne forbindelse dækket begrebet ydelse også levering af en vare."

EU-domstolen har i sagen C-230/94, Renate Enkler, udtalt følgende:

"Præmis 25: Det skal herved understreges, at som det fremgår af sjette direktivs artikel 4, stk. 1, er formålet med og resultatet af den pågældende virksomhed i sig selv uden betydning for fastlæggelsen af sjette direktivs anvendelsesområde.

Præmis 26: I dom af 11. juli 1991 (sag C-97/90, Lennartz, Sml. I, s. 3795) fastslog Domstolen, at blandt de omstændigheder, afgiftsmyndighederne skal vurdere ved afgørelsen af, om en afgiftspligtig har erhvervet goder til brug for sin økonomiske virksomhed, er det pågældende godes art.

Præmis 27: Dette kriterium skal også lægges til grund ved afgørelsen af, om en privatperson har udnyttet et gode på en sådan måde, at hans virksomhed skal anses for "økonomisk virksomhed", som omhandlet i sjette direktiv. Den omstændighed, at et gode er egnet til en udelukkende økonomisk udnyttelse, er i almindelighed tilstrækkelig til, at dets ejer må anses for at udnytte det til brug for økonomisk virksomhed og følgelig med henblik på at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter. Såfremt et gode på grund af sin karakter derimod kan anvendes såvel til erhvervsmæssig som privat brug, må der foretages en vurdering af samtlige omstændigheder vedrørende dets udnyttelse ved afgørelsen af, om det anvendes med henblik på opnåelse af indtægter, der faktisk er af en vis varig karakter.

Præmis 28: I sidstnævnte tilfælde kan en sammenligning mellem på den ene side de omstændigheder, hvorunder den pågældende faktisk udnytter godet, og på den anden side de omstændigheder, hvorunder en tilsvarende økonomisk virksomhed normalt udøves, være en mulig fremgangsmåde ved afgørelsen af, om den pågældende virksomhed udøves med henblik på at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter.

Præmis 29: Endvidere bemærkes, at uanset at det ikke på grundlag af kriterier vedrørende resultatet af den pågældende virksomhed i sig selv kan afgøres, om virksomheden udøves med henblik på at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter, er den periode, hvor godet faktisk udlejes, kundekredsens omfang og indtægternes størrelse, momenter, der idet de udgør en del af samtlige konkrete omstændigheder sammen med andre omstændigheder kan tages i betragtning ved vurderingen.

Præmis 30: Det andet og tredje spørgsmål skal derfor besvares med, at ved afgørelsen af, om udlejning af et materielt gode som en campingbil foretages med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter, som omhandlet i sjette direktivs artikel 4, stk. 2, andet punktum, påhviler det den nationale ret at vurdere samtlige konkrete omstændigheder."

Skatterådet har i SKM2011.686.SR taget stilling til registrering af vindmøller:

Sagen drejede sig om en husstandsvindmølle, hvor spørger forventede, at møllen årligt ville kunne producere 20.000 kWh. Spørgers årlige elforbrug lå på 6.500 kWh. Spørger forventede således at kunne sælge ca. 13.500 kWh pr. år. 

Skatterådet bekræftede, at et vedvarende energianlæg, i form af en husstandsvindmølle som knytter sig til en husstand frivilligt kan lade sig momsregistrere for aktiviteten med at tilvejebringe vedvarende energi.

Skatterådet bekræftede endvidere, at de momsmæssige betragtninger er ens uagtet om der skattemæssigt bruges opgørelse efter ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, eller efter ligningslovens § 8 P, stk. 5.

Begrundelse

Indledningsvis skal det bemærkes, at det beror på en selvstændig momsretlig vurdering, om virksomheden er en økonomisk virksomhed. Den momsretlige afgrænsning af økonomisk virksomhed er ikke altid sammenfaldende med den skatteretlige vurdering af, om virksomheden er erhvervsmæssig. Se TfS 1997, 639. Det er derfor uden selvstændig betydning momsretligt, hvordan vindmøllen skattemæssigt behandles.

Økonomisk virksomhed

Med henblik på at afgøre, om en virksomhed kan vælge at lade sig momsregistrere, jf. momsloven § 49, skal det først undersøges, om virksomheden driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momsloven § 3, stk. 1, og dermed er omfattet af momslovens anvendelsesområde.

Det fremgår af de faktiske oplysninger i sagen, at spørger vil erhverve en husstandsvindmølle som dels skal levere strøm til spørgers egen husstands private elforbrug og som dels skal sælge den overskydende strøm til elnettet.

Spørger forventer, at møllen årligt vil kunne producere 11.600 kWh. Spørgers årlige elforbrug ligger på 9.000 kWh. Spørger forventer således at kunne sælge ca. 2.600 kWh pr. år. 

Momsloven § 3, stk. 1, skal fortolkes i overensstemmelse med den bagvedliggende bestemmelse i momssystemdirektivet. Af direktivets artikel 9, stk. 1, fremgår det, at der ved afgiftspligtig person forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

EU-domstolen har i præmisserne 25-30 i sagen C-230/94, Renate Enkler, foreskrevet retningslinjer for vurderingen af, om der drives selvstændig økonomisk virksomhed. Det kan blandt andet heraf udledes, at det i tilfælde hvor et gode kan anvendes såvel privat som erhvervsmæssigt, er afgørende, om den pågældende virksomhed udøves med henblik på at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter.

Skatterådet har i SKM2011.686.SR taget stilling til den momsretlige behandling af en husstandsvindmølle. Heraf fremgik, at møllen ville få et salg af el og herved blev omfattet af momslovens anvendelsesområde.

Det er på den baggrund Skatteministeriets opfattelse, at spørger ved køb af husstandsvindmøllen planlægger, at den pågældende virksomhed skal udøves med henblik på at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter, og at spørger driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Spørger kan derfor vælge at lade sig momsregistrere med sin husstandsvindmølle, jf. momsloven § 49.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 besvares med Ja, se dog sagsfremstillingen.

Det skal bemærkes, at registrerede vindmølleejere kan vælge at lade møllen indgå fuldt ud i virksomheden. For sådanne blandede aktiver og investeringsgoder skal der betales udtagningsmoms af den private anvendelse af det blandede aktiv, jf. reglerne i momslovens § 5, stk. 1, jf. Momsvejledningen 2011-2, afsnit J.1.1.8. Ved beregningen af moms af eget forbrug mv., kan salgsprisen til elværket ikke lægges til grund. Det vil derfor til brug for momsberegningen vedrørende privat forbrug være nødvendigt at lave en kalkulation over fremstillingsprisen pr. enhed (kWh). For så vidt angår beregningsmetoder mv., henvises til Momsvejledningen 2011-2, afsnit G.2.1.

En registreret vindmølleejer kan alternativt vælge at anvende momslovens fradragsregler om indkøb til blandet anvendelse (erhvervsmæssig/privat). En vindmølle er omfattet af momsloven § 39, stk. 5, som anden fast ejendom end bygninger, jf. Den juridiske Vejledning 2012-2, afsnit D.A.5.9.2, SKM2004.498.LSR, SKM2007.698HR og EU-domstolens afgørelse i sag C-315/00, Rudolf  Maierhofer, dvs. fradragsretten skal i dette tilfælde opgøres efter reglerne i momslovens § 38, stk. 2.

Endelig bemærkes det, at vindmøllen er omfattet af momsloven § 43, stk. 2, nr. 2. Hvis der sker ændringer i anvendelsen af vindmøllen efter anskaffelsen, skal der derfor ved begge alternativer ske regulering af den fratrukne moms, jf. momslovens § 43 og 44. Dette gælder f. eks., hvis virksomheden efter perioden på to år, jf. momsloven § 49, stk. 2, lader sig afmelde fra momsregistrering.

Spørgsmål 2

Spørger ønsker at vide, om spørger kan lade sig momsregistrere med sin husstandsvindmølle, jf. momslovens § 49, når der ikke forventes nettosalg af el, og vindmøllen skattemæssigt behandles som udelukkende erhvervsmæssigt benyttet, jf. ligningslovens § 8 P, stk. 5.

Lovgrundlag og Praksis

Der henvises til spørgsmål 1.

Begrundelse

Indledningsvis skal det bemærkes, at det beror på en selvstændig momsretlig vurdering, om virksomheden er en økonomisk virksomhed. Den momsretlige afgrænsning af økonomisk virksomhed er ikke altid sammenfaldende med den skatteretlige vurdering af, om virksomheden er erhvervsmæssig. Se TfS 1997, 639. Det er derfor uden selvstændig betydning momsretligt, hvordan vindmøllen skattemæssigt behandles.

Økonomisk virksomhed

Det fremgår, at spørger overvejer at købe en husstandsvindmølle med henblik på at producere el svarende til det private elforbrug. Spørger forventer, at møllen årligt vil kunne producere 7.800 kWh. Spørgers årlige elforbrug ligger på 9.000 kWh. Det er oplyst, at ved køb af denne mølle vil spørger ikke have et salg af el. 

Momslovens anvendelsesområde omfatter afgiftspligtige personer, der er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed jf. momsloven § 3, stk. 1. Spørger vil således være omfattet af momsloven, hvis spørger driver økonomisk virksomhed i momsmæssig forstand.

Momsloven § 3, stk. 1, skal fortolkes i overensstemmelse med den bagvedliggende bestemmelse i momssystemdirektivet. Af direktivets artikel 9, stk. 1, fremgår det, at der ved afgiftspligtig person forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

EU-domstolen har i præmisserne 25-30 i sagen C-230/94, Renate Enkler, foreskrevet retningslinjer for vurderingen af, om der drives selvstændig økonomisk virksomhed. Det kan blandt andet heraf udledes, at det i tilfælde hvor et gode kan anvendes såvel privat som erhvervsmæssigt, er afgørende, om den pågældende virksomhed udøves med henblik på at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter.

Skatterådet har i SKM2011.686.SR taget stilling til den momsretlige behandling af en husstandsvindmølle. Heraf fremgik, at møllen ville få et salg af el og herved blev omfattet af momslovens anvendelsesområde.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at spørger ikke planlægger, at den pågældende virksomhed skal udøves med henblik på at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter. Det er endvidere Skatteministeriets opfattelse, at spørgers levering af el til egen husstand ikke sker mod vederlag, da en levering mod vederlag forudsætter, at der mellem parterne er et retsforhold, hvilket ikke kan opfyldes ved "levering" til sig selv.

Efter Skatteministeriets opfattelse driver spørger derfor ikke i denne situation selvstændig økonomisk virksomhed med levering af el. Denne opfattelse ændres ikke af, at spørger måtte "sælge" el til elnettet med henblik på at få et "lager" af el, således at spørger samlet foretager et nettokøb fra elnettet.

Spørger kan derfor ikke lade sig momsregistrere med sin husstandsvindmølle, jf. momsloven § 49.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 2 bevares med Nej.

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at spørger kan lade sig momsregistrere med sin husstandsvindmølle, jf. momslovens § 49, når der forventes at være et nettosalg af el, og vindmøllen skattemæssigt behandles som udelukkende benyttet til private formål, jf. ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3.

Lovgrundlag, praksis og begrundelse

Der henvises til spørgsmål 1.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 3 bevares med Ja, se dog sagsfremstillingen.

Spørgsmål 4

Spørger ønsker at vide, om spørger kan lade sig momsregistrere med sin husstandsvindmølle, jf. momslovens § 49, når der ikke forventes nettosalg af el, og vindmøllen skattemæssigt behandles som udelukkende benyttet til private formål, jf. ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3.

Lovgrundlag, praksis og begrundelse

Der henvises til spørgsmål 2.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 4 bevares med Nej.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstillinger og begrundelser.