Indhold

Dette afsnit handler om udbetaling af negativ PAL-skat ved ophør.

Afsnittet indeholder:

  • Hovedregel (PAL § 25, stk. 1
  • Undtagelse (PAL § 25, stk. 2)
  • Ophør af personers skattepligt og udbetaling af negativ PAL-skat
  • Udbetaling af negativ PAL-skat ved flere ordninger i samme pengeinstitut.  

Hovedregel (PAL § 25, stk. 1)

Ved ophør af

  • pensionsordninger, der er nævnt i PAL § 1, stk. 1 eller
  • skattepligten for en af de skattepligtige institutioner , der er nævnt i PAL § 1, stk. 2

kan et beløb, der svarer til den negative PAL-skat ved årets udgang, udbetales til pensionsordningen eller pensionsinstitutionen.

Dette gælder kun, hvis den negative PAL-skat, jævnfør PAL § 17,

  • ikke kan udnyttes til fradrag i PAL-skat for efterfølgende indkomstår, og
  • ikke kan udbetales efter PAL § 17, stk. 2-5.

Beløbet kan højst udgøre den PAL-skat og den afgift efter realrenteafgiftsloven, der er betalt for de 5 indkomstår umiddelbart forud for det første af de år, hvor der er uudnyttet negativ PAL-skat.

Eksempel 1

På en opsparingsordning er der følgende PAL-skat:

Årets PAL-skat 

Saldo negativ skat 

Årets Betalte skat 

2004

 5

 

 5

2005

10

 

10

2006

15

 

15 

2007

5

 

5

2008

10

 

10

2009

-35

-35 

0

2010

10

-25 

Der sker ophør i 2010.

Ved udgangen af året henstår der - 25 i uudnyttet negativ PAL-skat, der ikke kan anvendes til modregning efter reglerne i PAL § 17.

Det første af de år, for hvilke der foreligger uudnyttet negativ PAL-skat er 2009. I de 5 indkomstår, der ligger umiddelbart forud for 2009 er der betalt 5 + 10 + 15 + 5 + 10 = 45 i PAL-skat. Dette udgør den maksimale udbetaling efter PAL § 25.

I eksemplet kan der derfor til ordningen udbetales hele den uudnyttede negative PAL-skat på 25.

Eksempel 2:

Ordningen ophæves i indkomståret 2010, hvor der konstateres en uudnyttet negativ skat på 1000, der som udgangspunkt kan udbetales efter PAL § 25.

Indkomstår

Årets PAL

Årets betalte PAL

Saldo negativ PAL

2010

2500

0

-1000

2009

-500

0

-3500

2008

-500

0

-3000

2007

-1000

0

-2500

2006

-1000

0

-1500

2005

500

0

-500

2004

-1000

0

-1000

2003

500

500

0

2002

500

500

0

Der kan maksimalt udbetales et beløb svarende til den PAL-skat, der er betalt for de 5 indkomstår umiddelbart forud for det første af de år, for hvilke der foreligger uudnyttet negativ skat. I henhold til PAL § 17, stk. 1 skal negativ skat fradrages i det tidligst mulige indkomstår. Den uudnyttede negative skat på 1000 er derfor de nyeste underskud, og vedrører således den negative PAL på 500 fra indkomståret 2009 og den negative skat på 500 fra indkomståret 2008. Det første år, for hvilket der foreligger uudnyttet negativ skat er derfor indkomståret 2008. De betalte skatter i de 5 forudgående indkomstår (2007-2003) er i alt 500 (0+0+0+0+500). Ud af den samlede negative skat på 1000, kan der således maksimalt udbetales 500, jf. PAL § 25.  

Eksempel 3:

Den skattepligtige har primo indkomståret 2010 overført Ordning 2 til Ordning 1 som en skattefri overførsel efter PBL § 41, og det afgivende pengeinstitut har valgt ikke at lave endelig opgørelse efter PAL § 23. Den negative PAL-skat på ordning 2 kan derfor overføres til den fortsættende ordning 1 og modregnes i fremtidige positive skatter på den nye samlede ordning 1. Imidlertid ophæves ordning 1 senere i indkomståret 2010 og der konstateres en negativ PAL-skat på 100 i indkomståret 2010. 

Indkomstår

Ordning 1 - Årets betalte PAL

Ordning 2 - Årets betalte PAL

2010

0 (Årets PAL = -100)

Overført

2009

100

0 (Årets PAL = -700)

2008

50

100

2007

50

100

2006

50

100

2005

50

100

2004

50

0

På tidspunktet for ophævelse af ordning 1 i indkomståret 2010 er der en samlet negativ skat på 800, fordelt på -100 på ordning 1 i indkomståret 2010 og -700 på ordning 2 i indkomståret 2009.

I henhold PAL § 25, stk. 1 kan der udbetales negativ skat til ordningen. Der kan maksimalt udbetales et beløb svarende til den PAL-skat, der er betalt for de 5 indkomstår umiddelbart forud for det første af de år, for hvilke der foreligger uudnyttet negativ skat. Det første indkomstår, hvor der foreligger uudnyttet negativ skat er indkomståret 2009. De 5 forudgående indkomstår er derfor indkomstårene 2008-2004, og den samlede positive skat på ordning 1 og ordning 2 i disse indkomstår er 650. Ud af den samlede negative skat på 800, kan der således maksimalt udbetales 650, jf. PAL § 25.   

Undtagelse (PAL § 25, stk. 2)

Negativ PAL-skat kan ikke udbetales ved ophør af en af de opsparingsordninger, der er nævnt i PAL § 1, stk. 1, i forbindelse med en overførsel efter PBL § 41 eller § 41 A. I stedet kan den negative PAL-skat udnyttes til fradrag i PAL-skat for efterfølgende år i

  • den nyoprettede ordning eller
  • den bestående ordning, hvortil den oprindelige ordning er overført.

Se PAL § 25, stk. 2.

Ophør af personers skattepligt og udbetaling af negativ PAL-skat

Ophør af personers PAL-skattepligt, jf. PAL § 23a medfører ikke, at der kan udbetales en eventuel negativ PAL-skat efter PAL § 25. Det er udelukkende ved ophævelse af pensionsordninger, at der kan ske udbetaling af eventuel negativ PAL-skat. En eventuel negativ PAL-skat opstået i perioden før ophør af PAL-skattepligt, jf. 23a kan dog gemmes og anvendes ved en eventuel senere genindtræden i PAL-skattepligt. Se PAL § 23 a, stk. 3.

Der kan ikke i indkomståret 2010 udbetales negativ PAL-skat til personer, der på tidspunket for ophævelsen af pensionsordningen ikke er PAL-skattepligtige, fordi de enten ikke er fuldt skattepligtige til Danmark efter kildeskattelovens § 1, eller fordi de er hjemmehørende i udlandet ifølge en DBO. Bemærk at denne regel er ændret fra og med indkomståret 2011, jf. § 1, nr. 32 i lov nr. 1561 af 21. december 2010. Se PAL § 23 a, stk. 3. Fra og med indkomståret 2011 kan der således ske udbetaling af negativ skat skat efter de gældende regler i PAL § 25, når personen ikke er PAL-skattepligtig på ophævelsestidspunktet.

Perioder, hvor en person ikke har været omfattet af PAL-skattepligt, tæller også med i 5 års perioden i PAL § 25, stk. 1.

Eksempel 4:

Den skattepligtige er udtrådt af PAL-skattepligt i indkomståret 2011, jf. PAL § 23a, og er ikke PAL-skattepligtig i indkomståret 2012 og 2013. I indkomståret 2014 genindtræder personen i PAL-skattepligt, idet personen igen bliver fuldt skattepligtig til Danmark, og i øvrigt ikke er hjemmehørende til udlandet ifølge en DBO. I indkomståret 2014 opstår der en negativ PAL-skat på -750 og pensionsordningen ophæves i indkomståret 2015, hvor den resterende negative PAL-skat er 500.

Indkomstår

Årets PAL

Årets betalte PAL

Saldo negativ PAL

2015

250

0

-500

2014

-750

0

-750

2013

0 (ej PAL-skattepligtig)

0

0

2012

0 (ej PAL-skattepligtig)

0

0

2011

100 (PAL § 23a)

100

0

2010

100

100

0

2009

100

100

0

2008

100

100

0

2007

100

100

0

Det første år med uudnyttet negativ PAL-skat er indkomståret 2014, og de forudgående 5 indkomstår er derfor 2013-2009. De betalte skatter i de 5 forudgående indkomstår (2013-2009) er i alt 300. Ud af den samlede negative skat på 500, kan der således maksimalt udbetales 300, jf. PAL § 25.  

Udbetaling af negativ PAL-skat ved flere ordninger i samme pengeinstitut

Det følger af § 8 og § 10 i bekendtgørelse nr. 1634 af 21. december 2010 om visse regler i pensionsafkastbeskatningsloven, at beskatningsgrundlaget og skatten opgøres under ét for alle den skattepligtiges indeståender under samme kontobetegnelse. Det er derimod ikke nævnt, at udbetaling af negativ skat ligeledes foretages under "sambeskatning". Det er derfor Skatteministeriets vurdering ud fra en modsætningsslutning, at beregningerne i 5-årsreglen foretages separat for hver enkelt ordning for sig, og at udbetalingen af eventuel negativ PAL-skat derfor sker for hver enkelt ordning for sig.

Se også afsnit C.G.4.1.3 om penge- og pensionsinstitutters angivelse og afregning ved ophævelse af pensionsordninger.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter