Dato for udgivelse
07 Oct 2011 13:25
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
29 Aug 2011 13:28
SKM-nummer
SKM2011.658.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
3. afdeling, B-3213-10
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Afgift
Overemner-emner
Motor - Registrerings- og vejbenyttelsesafgift
Emneord
Registreringsafgift, uindregistreret, køretøj, orøveplader
Resumé
Ejeren af et køretøj havde i henhold til en kommissionsaftale overladt køretøjet til tredjemand, som herefter kørte lystkørsel i køretøjet. Landsretten lagde til grund, at der ved tredjemands benyttelse af køretøjet var sket ibrugtagning af dette, jf. færdselslovens § 72, stk. 1. Landsretten fandt ikke, at der var grundlag for at fritage ejeren fra at betale registreringsafgift, jf. registreringsafgiftslovens § 19, stk. 2 og 3. Endelig fandt landsretten det ikke godtgjort, at skattemyndighederne havde fulgt en praksis, hvorved der ikke opkræves registreringsafgift, når benyttelsen sker i kortere tidsrum end 3 måneder. (Dissens). 
Reference(r)
Registreringsafgiftsloven § 19, stk. 2 (dagældende)
Registreringsafgiftsloven § 19, stk. 3 (dagældende)
Henvisning
Den juridiske vejledning E.A.8.1.10

Parter

A
(advokat Søren Aagaard)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Tim Holmager)

Afsagt af landsdommerne

Norman E. Cleaver, Ejler Bruun og Lise Leth-Nissen (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byrettens dom af 7. oktober 2010 (BS 45C-2389/2009) er anket af A med påstand om, at indstævnte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at opkrævning af registreringsafgift vedrørende bilen afmærket Mercedes-Benz med chassisnummer WDB ... ikke kan ske hos ham.

Indstævnte har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

Ifølge en reparationsfaktura havde den omhandlede Mercedes Benz pr. 18. januar 2006 kørt 77.670 km.

Ifølge appellantens skattemappe rådede han på det pågældende tidspunkt over 3 andre personbiler.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af A og SO.

A har forklaret, at han kun kørte bilen til reparation en enkelt gang. Han har kun kørt ca. 450 km. i bilen og mener, at SO højst kan have kørt ca. 600 km. Sælgeren havde kørt bilen kørt op til ham fra Stuttgart. Han vil tro, at det er en køretur på omkring 930 km. Det var SO, som kørte bilen til reparation den 18. januar 2006. Han forsøgte ikke at kontakte SO for at høre, hvordan det gik med salget til hans bekendte i Sverige. Da han blev ringet op af politiet, lå alle hans papirer hos hans revisor. Han lovede at få fat i papirerne, men på grund af usikkerhed om, hvor de skulle sendes hen, blev kommissionsaftalen først fremsendt den 9. juni 2006.

SO har forklaret, at han på grundlag af reparationsfakturaen må erkende, at han kørte mere end 3.500 km. i bilen. Det var i vidt omfang lystkørsel, og han havde ikke appellantens samtykke til det. Han kørte også lystkørsel i bilen, fra han fik den af A den 16. januar 2006, til den blev indleveret til reparation den 18. januar 2006. Det var meningen, at bilen skulle være forsynet med prøveskilte, men en mekaniker havde ved en fejltagelse sat almindelige nummerplader fra hans egen Mercedes på den. Han kan ikke forklare, hvorfor der tilsyneladende er anført et almindeligt registreringsnummer for bilen på reparationsfakturaen.

Procedure

Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter den nu fremlagte reparationsfaktura og oplysningerne om, at bilen blev kørt til Danmark fra Stuttgart, og at SO havde kørt lystkørsel i bilen inden reparationen den 18. januar 2006, kan det ikke afvises, at appellanten kun havde kørt i bilen i forbindelse med 1 eller 2 reparationer og nogle fremvisninger, inden han den 16. januar 2006 overlod bilen til SO i henhold til kommissionsaftalen. Det findes på denne baggrund ikke godtgjort, at appellanten havde taget bilen i brug den 16. januar 2006.

Dommerne Norman E. Cleaver og Lise Leth-Nissen (kst.) udtaler herefter:

Allerede efter SOs forklaring for landsretten kan det lægges til grund, at der ved hans benyttelse af bilen er sket ibrugtagning af denne, jf. færdselslovens § 72, stk. 1.

A, som drev erhvervsmæssig handel med biler, kendte ikke SO, forinden de mødtes i januar 2006 og indgik kommissionsaftalen, hvorefter bilen blev stillet til SOs rådighed i 30 dage, alene fordi SO havde oplyst, at han havde en bekendt i Sverige, der var interesseret i at købe bilen. A foretog ingen kontrol af SOs oplysninger, og han forsøgte ikke at kontakte SO, inden denne blev stoppet af politiet den 10. februar 2006. Under disse omstændigheder er der ikke grundlag for at fritage A for at betale registreringsafgift, jf. § 19, stk. 2 og 3, i lov om registreringsafgift. Det bemærkes herved, at det ikke er godtgjort, at skattemyndighederne har fulgt en praksis, hvorefter der ikke opkræves registreringsafgift, når benyttelsen er sket i et kortere tidsrum end 3 måneder.

Vi tiltræder derfor, at Skatteministeriet har været berettiget til at opkræve registreringsafgift, og stemmer for at stadfæste byrettens dom.

Dommer Ejler Bruun udtaler:

SOs benyttelse af bilen, hvorved der skete ibrugtagning, er sket i strid med kommissionsaftalen. Da der ikke foreligger omstændigheder, som gør, det antageligt, at A vidste eller burde vide, at SO ville benytte bilen i strid med aftalen, finder jeg ikke tilstrækkeligt grundlag for at pålægge A at betale registreringsafgift. Jeg stemmer derfor for at tage As påstand til følge.

Der afsiges dom i overensstemmelse med stemmeflertallet.

Efter sagsgenstanden og sagens omfang og varighed tillægges Skatteministeriet til dækning af advokatudgifter sagsomkostninger for landsretten som nedenfor bestemt.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A betale 60.000 kr. til Skatteministeriet.

Det idømte skal betales inden 14 dage fra denne doms dato.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter