Dato for udgivelse
19 Apr 2011 09:01
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
11 Apr 2011 13:01
SKM-nummer
SKM2011.265.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 5-817/2010
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Jordstykke, tinglysning, landsbrugslov, juletræer, straffesag, brugsret
Resumé

Sagen handlede om, hvorvidt sagsøgeren havde modtaget en skattepligtig gave, samt om SKAT i givet fald havde været berettiget til ekstraordinært at genoptage sagsøgerens skatteansættelse.

Sagsøgeren erhvervede i slutningen af 2002 et jordstykke, og erhvervelsen blev herefter tinglyst. Købesummen blev imidlertid ikke betalt af sagsøgeren selv, men af dennes fætter. Skatteministeriet gjorde derfor gældende, at sagsøgeren havde modtaget en skattepligtig gave. Sagsøgeren bestred at have modtaget en gave, og henviste i den forbindelse til, at han aldrig havde benyttet jordstykket, som alene var blevet benyttet af sagsøgerens fætter. Sagsøgeren stod alene som den formelle ejer, idet fætteren efter landbrugslovens regler om arealoverførsler ikke kunne stå som ejer. Sagsøgeren fremlagde til støtte herfor en betinget aftale indgået mellem ham og hans fætter, hvorefter fætteren vederlagsfrit skulle have jordstykket videreoverdraget til sig, når lovgivningen gjorde det muligt. Indtil da fik fætteren vederlagsfri brugsret til jordstykket.

Retten gav Skatteministeriet medhold i, at der forelå en skattepligtig gave. Retten udtalte i den forbindelse, at den efterfølgende aftale om videreoverdragelse af jordstykket ikke kunne tillægges betydning, idet denne aftale først var udarbejdet efter sagsøgerens erhvervelse af jordstykket. Værdien af gaven måtte - i overensstemmelse med det af Skatteministeriet anførte - ansættes til de omkostninger, fætteren havde haft i forbindelse med handlen. Det fandtes uden betydning for værdiansættelsen, at sagsøgeren efterfølgende havde indgået en aftale om vederlagsfri brugsret.

Henset til karakteren af - og baggrunden for - arrangementet, fandtes sagsøgeren at have handlet groft uagtsomt. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, var derfor opfyldt. Det blev i den forbindelse ikke tillagt betydning, at tiltalen mod sagsøgeren var opgivet. SKAT fandtes endvidere at have overholdt 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Reference(r)

Statsskatteloven § 4
Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5
Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2

Henvisning

Ligningsvejledningen 2011-1 A.B.7.1

Henvisning

Ligningsvejledningen 2011-1 A.B.7.1.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2011-1 A.A.8.2.3.7

Henvisning
Den juridiske vejledning 2011-1 A.A.8.2.3.11
Redaktionelle noter

Anket til landsretten og efterfølgende hævet


Parter

A
(Advokat René Bjerre)

mod

Skatteministeriet 
(Kammeradvokaten v/Adv.fm. Nanna Eram Jensen) 

Afsagt af byretsdommer

Mette Vinding

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt SKAT har været berettiget til at genoptage As skatteansættelse for 2002 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, og om den ansættelse SKAT efterfølgende har foretaget, under henvisning til, at A har modtaget en gave, er korrekt.

Under sagen, der er anlagt den 13. april 2010, har sagsøgeren, A, nedlagt påstand om, at sagsøgerens skatteansættelse for indkomståret 2002 nedsættes med 52.491 kr. Subsidiært at sagsøgerens skatteansættelse for indkomståret 2002 hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Af Landsskatterettens kendelse af 14. januar 2010 vedrørende forhøjelse af As personlige indkomst for indkomstret 2002 fremgår følgende:

"...

Klagen skyldes, at SKAT har anset klageren og dennes hustru for at have modtaget en skattepligtig gave i forbindelse med arealoverførsel. Der er nedlagt påstand om, at ansættelsen er ugyldig, da den er foretaget udenfor den ordinære ansættelsesfrist

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med skattepligtig gave på 52.491 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Møde mv.

Klageren og dennes repræsentanter har deltaget i et møde med Landsskatterettens kontor.

Endvidere har repræsentanten haft adgang til at udtale sig over for rettens medlemmer ved et retsmøde.

Sagens oplysninger

Klageren og dennes hustru ejer i fællesskab ejendommen beliggende ...1. Ejendommen drives med juletræsproduktion samt bortforpagtning af jord.

Klagerens fætter, CC, ejer og driver landbrugsejendommen beliggende ...2.

Ved overdragelsesdokument af 12. december 2002 erhvervede klageren og dennes hustru ejendommen matr. ...3, fra DM med overtagelse pr. 1. januar 2003. Ifølge aftalen er købesummen aftalt til 57.983 kr.

Endvidere fremgår af kontrakten, at parterne meddeler landinspektør KK fuldmagt til at lade arealoverførslen tinglyse og registrere i Kort- og Matrikelstyrelsen. Arealoverførslen er alene betinget af registreringen i Kort- og Matrikelstyrelsen. Aftalen er tinglyst den 14. april 2003.

Det er overfor Landsskatteretten oplyst, at købesummen til DM er erlagt af CC.

Baggrunden herfor er, at CC i en længere periode havde haft nærmere drøftelser med DM vedrørende et køb af blandt andet matr.nr. ...3. Parterne havde på et tidspunkt ansøgt om arealoverførsel af bl.a. matr. nr. ...3, til CC. Jordbrugskommissionen har ved afgørelse af 22. februar 2002 meddelt tilladelse til arealoverførslen på betingelse af, at nogle af CC ejede matrikler med status af frijord samtidigt blev lagt ind under dennes ejendom, og dermed blev noteret som landbrugsjord. Dette ønskede CC ikke, hvorfor det blev aftalt, at jorden i stedet skulle overdrages til klageren og dennes ægtefælle, hvis ejendom stødte direkte op til det omhandlede jordstykke, hvorfor de kunne erhverve jordstykket uden ommatrikulering, hvilket er sket ved overdragelsesaftale af 12. december 2002.

Af foreløbigt overdragelsesdokument af 15. december 2002 fremgår, at klageren og dennes ægtefælle har solgt ovennævnte arealstykke, matr. nr. ...3 til CC på følgende vilkår:

"...

Overtagelse er sket pr. 01.01.2003. Arealet forbliver dog indtil videre under sælgers ejendom, idet køber pt. ikke kan opnå tilladelse til at erhverve arealet. Så snart arealet lovligt kan overføres til købers ejendom enten som følge af dispensation eller efter en eventuel lovændring overføres arealet til købers ejendom.

...

Arealet overtages fri for pantegæld.

Overtagelsessummen udgør 0 kr. da overtager har betalt kr. 57.983,00

...

Købesummen er betalt til sælger i forbindelse med sælgers køb af arealet jf. skøde underskrevet af DM, BA og A den 12.12.2002.

Sælger påtager sig intet ansvar af nogen art i forbindelse med salget. Idet bemærkes, at køber har overtaget brugen af arealet direkte fra den tidligere ejer DM.

...

Så længe der lovgivningsmæssigt ikke er mulighed for at gennemføre overdragelsen til køber, er køber berettiget til at kræve at sælger tiltræder, at der tinglyses en brugsret til køber på matr. ...3. Brugsretten tinglyses for det længste åremål, som kan tinglyses på tinglysningstidspunktet (pt. 30 år).

...

Der betales ingen leje i forbindelse med brug af arealet, men køber betaler samtlige omkostninger, der vedrører arealet.

..." 

Købsaftalen mellem klageren og dennes ægtefælle og CC er ikke tinglyst på ejendommen, ligesom der ikke er sket tinglysning af brugsretten.

Af skatteankenævnets sagsfremstilling fremgår, at nærværende sag er opstået som følge af en ransagning hos tredjemand i en verserende sag. Af det beslaglagte bilagsmateriale fremgik, at CC i forbindelse med erhvervelse af to jordstykker i indkomståret 2002 fra DM har betalt en stor del af købesummen til DM uden om de officielle skødepriser. Undersøgelser viste endvidere, at CC ikke var ejer af matr.nr. ...3, men at det derimod var klageren og dennes hustru.

På denne baggrund rettede SKAT henvendelse til politiet den 14. november 2006. SKAT anmodede politiet om at indtræde i den videre efterforskning i sagen, da der efter SKAT's undersøgelser forelå skatteunddragelse. SKAT ønskede politiets bistand til at foretage afhøringer af de involverede parter samt undersøgelser af pengestrømme specielt omkring salget af det ene jordstykke til klageren og dennes hustru.

Af sagsfremstillingen fremgår desuden, at det af DMs kontoudtog har fremgået, at der den 8. oktober 2002 er indsat 60.000 kr. af CC.

SKAT har på baggrund af de foreliggende oplysninger anset, at der er tale om en skattepligtig pengegave fra CC til klageren og dennes hustru på følgende:

Officiel betaling for matr. nr. ...3

57.983 kr.

Beløb ud over den officielle pris

31.950 kr.

Landinspektørudgifter

 15.050 kr.

I alt betalt af CC

104.983 kr.

Beløbene er fastsat på grundlag af et memo, som er fundet blandt det beslaglagte materiale.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet SKAT's afgørelse, hvorefter klageren er anset for skattepligtig af en gave på 52.491 kr.

Nævnet har bl.a. anført, at det for skattesagen er afgørende, hvem der formelt set er ejer og dermed har haft rådigheden over den overdragne jordlod. Ejerskabet og den fulde rådighed (ingen tinglyste begrænsninger) har tilkommet klageren og ægtefællen. Klageren og dennes ægtefælle har således været indehaver af jordlodden, som de har erhvervet vederlagsfrit. Det er derfor med rette, at de anses for skattepligtige af hver deres andel af den erlagte købesum, som af SKAT er opgjort til 104.983 kr.

Den skriftlige aftale indgået mellem klageren, dennes ægtefælle og CC er ikke tillagt afgørende betydning. Aftalen er ikke tinglyst, og de implicerede parter har ikke udtrykt nogen klar opfattelse af, om der forelå en skriftlig aftale eller ej under afhøringerne hos politiet.

Ankenævnet har desuden anført, at SKAT har været berettiget til at foretage ekstraordinær genoptagelse af indkomstret 2002 med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt principal påstand om, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ikke er opfyldte, hvorfor den påklagede afgørelse er ugyldig. Klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2002 påstås derfor nedsat med 52.491 kr.

Subsidiært er der nedlagt påstand om, at klageren ikke har modtaget en skattepligtig gave, hvorfor den skattepligtige indkomst for indkomståret 2002 nedsættes med 52.491 kr.

Til støtte for den principale påstand har repræsentanten bl.a. anført, at SKAT ikke har været berettiget til at foretage en ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2002 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, da hverken klageren eller nogen på hans vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at SKAT har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Repræsentanten har henvist til, at der efter hans opfattelse ikke er foretaget en urigtig eller ufuldstændig ansættelse, da klageren ikke har modtaget en gave eller formuefordel. Den foretagne skatteansættelse har således været overensstemmende med de faktiske forhold.

Endvidere har repræsentanten anført, at bestemmelsen alene finder anvendelse i de tilfælde, hvor der foreligger et strafbart forhold. I nærværende sag har klageren ikke selvangivet nogen gave eller gevinst ved handlen. Dette er imidlertid ikke strafbart i henhold til de foreliggende regler i skattekontrolloven, ligesom det ikke er forsætligt eller groft uagtsomt i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, da klageren ikke har opnået en økonomisk fordel ved den foretagne handel. Klageren har hverken haft omkostninger eller indtægter ved handlen.

De omhandlede overdragelser er udelukkende foretaget på baggrund af landbrugslovens regler om arealoverførsel og er alene blevet nødvendiggjort af jordbrugskommissionens afgørelse. Dette taler tillige til støtte for, at der i nærværende sag ikke er tilflydt klageren nogen fordel. Klageren har udelukkende deltaget i handlen for at hjælpe sin fætter, CC, og har ikke i den forbindelse modtaget nogen økonomisk fordel.

Endvidere har repræsentanten gjort gældende, at SKAT ikke har fremsat varsel om genoptagelsen senest seks måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der har begrundet en fravigelse af de ordinære genoptagelsesfrister i skatteforvaltningslovens § 26, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

SKAT fremsendte agterskrivelsen for indkomståret 2002 den 17. januar 2008. Det fremgår af skatteankenævnets sagsfremstilling, p. 2, at SKAT allerede den 14. november 2006 rettede henvendelse til politiet med henblik på at foretage undersøgelser omkring salget af jordstykket til klageren og dennes ægtefælle. SKAT havde således allerede på dette tidspunkt kundskab om de forhold, der har begrundet genoptagelsen af skatteansættelsen. Det faktum, at politiet først efter et forløb på mere end 8 måneder, den 1, august 2007, foretager en afhøring af klageren, suspenderer ikke fristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Såfremt Landsskatteretten ikke finder, at SKAT havde behørigt kundskab om de faktiske forhold allerede i indkomståret 2006, hvor SKAT rettede henvendelse til politiet, har repræsentanten gjort gældende, at SKAT senest opnåede dette kundskab den 21. juni 2007 ved afhøringen af DM, der forklarede således:

"...

det i første omgang var meningen at CC skulle købe jorden. Det skulle CC ikke da han boede for langt væk ifølge loven. Derfor blev det BA og A der købte det.

...

Sigtede forklarede, at det var JT og LT som forestod den samlede handel og sigtede vidste ikke hvordan JT og LT havde indgået aftalen med BA og A."

Til støtte for den subsidiære påstand har repræsentanten bl.a. anført, at gaveydelser karakteriseres ved, at modtageren, som et udslag af gavmildhed, tilføres en vederlagsfri fordel på giverens bekostning. Klageren har ikke modtaget en vederlagsfri fordel af økonomisk værdi. Tinglysningen af klageren og dennes hustrus navn på overdragelsesdokumenterne har udelukkende tjent det formål at hindre DM i at foretage en dobbeltoverdragelse af ejendommen, hvormed en tredjemand eventuelt ved en tinglysning ville opnå ret til arealet.

Klageren og dennes hustru har aldrig benyttet eller haft gavn af den omhandlede ejendom, der straks indgik i CCs virksomhed med skovdrift. For at undgå eventuel kreditorforfølgning samt eventuelle efterfølgende tvister blev der allerede den 15. december 2002, altså tre dage efter aftalen om arealoverførslen var underskrevet, formaliseret en aftale mellem CC og klageren og dennes hustru, der sikrede CC ret til arealet på det tidspunkt, hvor dette lovligt kunne overføres til ham, samt en vederlagsfri benyttelsesret til arealet i den mellemliggende periode.

Alle de foreliggende aftaler og dokumenter understøtter det faktum, at CC er den reelle ejer af ejendommen og har afholdt alle omkostninger i forbindelse med anskaffelsen af denne. Det bestrides, at det er afgørende for vurderingen af sagen, hvem der formelt var ejer af den overdragne jordlod og dermed havde rådigheden over denne, som anført af skatteankenævnet. I nærværende sag blev ejendommen overdraget til CC, uden at der blev foretaget en ny tinglysning. Tinglysningen er udelukkende en sikringsakt og ikke en betingelse for ejerskab eller rådighed over en ejendom.

Efter som klageren og dennes hustru ikke har opnået nogen økonomisk fordel, er der ikke nogen baggrund for den foretagne forhøjelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2002 med 52.491 kr.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, fremgår, at SKAT ikke kan afsende varsel om foretagelse eller ændring af en skatteansættelse senere end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, kan SKAT dog afsende varsel om foretagelse eller ændring af en skatteansættelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5. En sådan ekstraordinær ansættelse skal dog varsles inden 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. SKAT har fremsendt agterskrivelsen ved brev af 17. januar 2008. Da skatteansættelsen vedrører indkomståret 2002, er agterskrivelsen fremsendt efter udløbet af den ordinære frist.

Landsskatteretten finder imidlertid, at SKAT har været berettiget til at foretage ekstraordinær ansættelse af klagerens skatteansættelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Der er herved bl.a. lagt vægt på, at klageren har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive hverken købet eller videresalget af jordstykket, hvilket har bevirket, at SKAT har foretaget skatteansættelsen på et urigtigt og ufuldstændigt grundlag.

SKAT anses endvidere at have fremsendt agterskrivelsen inden 6 måneder efter det tidspunkt, hvor SKAT må antages at have haft et fornødent kendskab til de faktuelle oplysninger, som danner grundlag for den ekstraordinære ansættelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Det bemærkes, at SKAT ikke forud for afhøringerne af klageren og CC den 1. august 2007 må antages at have haft tilstrækkeligt kendskab til pengestrømmene samt den mellem klageren, klagerens ægtefælle og CC indgåede aftale af 15. december 2002.

Den påklagede ansættelse anses derfor for gyldigt foretaget, hvorfor der ikke kan gives medhold i den principale påstand.

For så vidt angår den subsidiære påstand skal Landsskatteretten bemærke, at det må lægges til grund, at klageren og dennes ægtefælle ved købsaftale af 12. december 2002, som er tinglyst den 10. april 2003, har erhvervet jordstykket beliggende på matrikel nr. ...3. Det må ligeledes lægges til grund som ubestridt, at overdragelsessummen samt de med overdragelsen forbundne udgifter er afholdt af CC.

Landsskatteretten finder på denne baggrund, at klageren og dennes ægtefælle har modtaget en vederlagsfri formuefordel, som skattemæssigt er at betragte som en skattepligtig gave, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. Det er i den forbindelse uden betydning, hvilke bevæggrunde der ligger bag CC' betaling af købesummen, idet det efter praksis ikke er en betingelse for gavebeskatning, at formuefordelen ydes som udslag af gavmildhed.

Landsskatteretten finder ligeledes, at det er uden betydning for den skattemæssige vurdering, at jordstykket efterfølgende vederlagsfrit er videreoverdraget til CC ved den suspensivt betingede købsaftale af 15. december 2002, hvorved denne ligeledes tildeles vederlagsfri brugsret til jordstykket. Der er efter rettens opfattelse tale om to transaktioner, der skattemæssigt må behandles hver for sig.

Der kan således ikke gives medhold i den subsidiære påstand.

Den påklagede ansættelse stadfæstes.

..."

Forklaringer

A har forkaret, at han i dag er efterlønsmodtager og tidligere har været ansat hos G1-industri. Han bor på en landbrugsejendom. I 2002 var hans jorde tilplantet med juletræer.

I forbindelse med, at han kom til at stå som ejer af matrikel nr. ...3 blev der lavet et overdragelsesdokument i henhold til hvilket, matriklen blev overdraget fra DM til ham og ægtefællen BA. Dette dokument blev lavet på foranledning af hans fætter, CC, fordi det reelt var ham, der skulle erhverve jorden.

I forbindelse med at CC skulle købe jorden opstod der problemer omkring tilladelsen til arealoverførelsen, da CC ikke opfyldte lovens krav om, at jorden skulle ligge inden for 3 km fra CCs ejendom. Han fik oplyst, at der var en ny lov undervejs efter hvilken, fætteren CC vil kunne overtage jorden. Han gik derfor med til et arrangement, hvorefter han formelt overtog jorden. Den reelle ejer var imidlertidig CC, da det var ham, der betalte for jorden. Det var også ham, der benyttede jorden til juletræer. A har således aldrig benyttet jorden eller i øvrigt haft nogen fordel af jorden.

Der blev efterfølgende lavet et foreløbigt overdragelsesdokument, hvor CC fik brugsret til arealet og ret til at erhverve det for 0 kr. Dokumentet blev lavet for at sikre, at deres arvinger fik kendskab til arrangementet med CC såfremt han og hustruen døde. Prisen for arealet blev fastsat til 0 kr., da CC allerede havde betalt for arealet. Han husker ikke klart, om aftalen blev underskrevet præsis på den dato, der står anført i dokumentet, men det var enten umiddelbart i dagene op til eller lige efter dokumentet blev underskrevet. Det blev underskrevet tæt opad underskrivelsen af overdragelsesdokumentet.

Han ved ikke, hvorfor han til politiet den 1. august 2007 har forklaret, at der ikke var et skriftligt dokument, hvoraf det fremgik, at CC havde brugs- og forkøbsret. Han må i den konkrete situation have glemt den skriftlige aftale. Han havde en kopi af aftalen, som han fandt efter afhøringen. Han meddelte ikke efterfølgende til politiet, at han havde fundet den skriftlige aftale. Der var under afhøringen en repræsentant fra SKAT tilstede.

Spørgsmålene blev stillet på skift af politiet og SKAT's repræsentant.

Han fortalte ikke sin revisor om, at han havde købt jorden, da han ikke tænkte over, at det skulle indgå i regnskabet, da det reelt var CC, der havde købt jorden. Han opfattede ikke sig selv som ejer af jorden.

Jordlodden er stadig tinglyst på hans ejendom, da det stadig ikke har været muligt for CC at få jorden overført til sin ejendom. Parterne har ikke tinglyst CCs brugsret til jorden. Han har ikke tænkt nærmere over, hvorfor den ikke er tinglyst.

CC har forklaret, at han er juletræsproducent og entreprenør. Han producerede også juletræer i 2002.

Han ejer jorden umiddelbart op til den i sagen omhandlede jordlod. Han har herudover 15 hektar jord andre steder. Den jord, der ligger op til matrikel nr. ...3, er frijord.

Forinden der blev lavet et overdragelsesdokument til A og BA havde han allerede købt jorden. Handlen kunne imidlertidig ikke gennemføres, fordi han ikke kunne få godkendt en arealoverførelse, så længe den jord, han havde op til arealet, var frijord. Jordbrugskommisionen havde sat det som en betingelse, at han fik ændret frijorden til landbrugsjord. Han havde forventet, at Jordbrugskommisionen ville godkende arealoverførelsen. Det ville være meget omkostningsfuldt for ham at omlægge jorden til landbrugsjord, da landbrugsjord har en betydelig lavere værdi end frijord. Hektarprisen ville således falde med omkring 50.000 kr. Han havde derfor reelt ikke noget særligt valg, idet valget bestod i at lade handlen gå tilbage med fare for, at han ikke kunne få købesummen retur eller alternativt finde en måde at få handlen gennemført på. Da A boede i en sådan afstand fra jorden, at han kunne erhverve jorden uden at søge jordbrugskommisionen, blev det aftalt, at A fik tilskødet jorden.

Forhandlingerne med DM begyndte i august/september 2002. Den pris der i henhold til memoet blev aftalt svarede til en hektarpris på 55.000 kr. Memoet blev lavet af LT. Det var også LT, der havde stået for forhandlingerne med DM. DM havde stillet en betingelse om, at en del af betalingen skulle stå ved siden af skødet.

Han har taget værdien af jorden med i sit regnskab for 2002. Baggrunden herfor er, at det er rent proforma, at A står som ejer. Det er ham, der har financieret jorden bl.a. ved lån i Sparekassen og hos LT. Hans revisor sagde derfor, at det skulle ind i regnskabet. Han har ikke drøftet overtagelsesdatoen 1. januar 2003 med revisoren. Han ved ikke, hvorfor jorden er medtaget til forskellig værdi i henholdsvis 2002 og 2003, men det er formentligt på grund af en værdivurdering.

I forbindelse med afhøringen hos politiet den 1. august 2007 har han forklaret, at han sammen med A havde lavet en skriftlig aftale om brugs- og forkøbsret. Han havde efterfølgende telefonisk meddelt, at han ikke havde kunnet finde den skriftlige aftale derhjemme. Han har ikke, som angivet i politirapporten, sagt til politiet, at aftalen ikke var lavet. Han havde i mellemtiden kontakt til revisoren LJ, som havde sagt, at han kunne huske, at der var blevet lavet en aftale, men at han ikke havde den liggende. CC fandt efterfølgende aftalen blandt nogle gødningsregnskaber. Han kontaktede ikke politiet i forbindelse hermed.

Brugsretten er ikke tinglyst, da han regner med, at en underskrift er en underskrift. Han ved ikke, hvorfor der i brugsaftalen er anført, at den er udfærdiget uden rådgiverassistance. Det er revisoren, der har lavet aftalen. Revisoren er jurauddannet.

Landinspektør KK har forklaret, at han fik en henvendelse fra CC i august 2002. CC oplyste, at han havde købt noget jord. KK skulle hjælpe med at søge dispensation hos jordbrugskommissionen, idet der i visse tilfælde gives dispensation i op til 5 kilometer, hvilke betingelser CC opfyldte. Han havde formodet, at der kunne gives dispensation, idet der var skov på jorden. Han var ikke bekendt med, at CC tidligere havde fået afslag på arealoverførelsen, da han så ikke havde søgt på ny.

Han går ud fra, at CC på et tidligere tidspunkt må have købt jorden, da de som nævnt havde søgt om arealoverførelse, før end han kom ind i billedet.

I forbindelse med at han behandlede sagen, fik han tilsendt to skøder. Det ene skøde vedrørte en handel vedrørende JT, og det andet skøde vedrørte det i sagen omhandlede jordstykke. Køber var CC.

Det var ikke muligt at få landbrugspligten ophævet, og det var heller ikke muligt for CC at erhverve jorden som bygningsløs landbrugsejendom, idet arealet kun udgjorde 1,7 hektar. Der stilles til en sådan erhvervelse krav om, at arealet er over 2 hektar.

De talte ikke om, hvordan han kunne komme videre med overdragelsen. På et tidspunkt blev han kontaktet af CC, der oplyste, at de havde fundet ud af, at A kunne købe arealet. Det var meningen, at CC efterfølgende, når det blev muligt, skulle overtage arealet fra A.

A kunne uden videre overtage arealet med en landinspektør erklæring om, at lovens betingelser var opfyldt. Det var ikke nødvendigt at søge Jordbrugskommisionen.

CC kan stadig kun erhverve jorden, hvis han omlægger sin frijord til landbrugsjord. Der har i alle årene fra 2002 været en sag hos ham, der venter på at blive behandlet med overførelse af jorden til CC.

Revisor LJ har forklaret, at han er CCs revisor. I forbindelse med at han modtog bilag til momsregnskab fra CC, blev han opmærksom på, at CC havde købt det i sagen omhandlede areal. Da han blev bekendt med arrangementets sammenhæng, sagde han til CC, at han var nød til at få lavet en aftale, der sikrede ham ret til arealet i det tilfælde BA og A døde, så arvingerne kunne få kendskab til parternes aftale. Han havde sagt, at man ikke låner penge til at købe et areal og så giver det væk.

CC havde optaget lån for at købe jorden, der var muligvis tale om træk på driftskreditten.

Aftalen kom i stand på den måde, at han kontaktede landinspektøren, der sendte et udkast til en foreløbig overdragelsesaftale til ham. Han lavede nogle tilføjelser i kontrakten. Det var bl.a. ham, der indsatte afsnittet om, at købsprisen var 0 kr. og uden rådgiver assistance. Han var med ved kontraktens underskrivelse, da han ville sikre, at den blev underskrevet korrekt.

Baggrunden for at der står uden rådgiver assistance var, at han ikke har tænkt sig selv som rådgiver i situationen, da han ikke er advokat.

Det beløb, der fremgår i regnskabet for 2002, er formentligt det beløb CC havde lånt for at erhverve arealet. Han kunne ikke erindre, hvorfor værdien blev opskrevet i 2003.

Han foretager ikke en egentlig revison for CC. Hans arbejde består i bogføring og i at lave et skatteregnskab. Han har derfor ikke været nærmere inde i de dokumenter, der ligger bag regnskabet.

Arealet har i alle årene indgået i regnskabet, da han betragter CC som arealets ejer, da det er ham, der har betalt for arealet.

Han har ikke på noget tidspunkt gjort parterne opmærksom på, at der kunne være problemer med, at A stod som formel ejer af arealet. Han har heller ikke spekuleret over, at brugsretten kunne tinglyses.

Han blev ikke kontaktet af CC på et senere tidspunkt om, hvorvidt der var lavet en sådan aftale. Han blev heller ikke kontaktet af politiet.

Han ringede selv til politiet på et tidspunkt, fordi han havde fundet ud af, at CC havde været inde til afhøring. Han talte først med CC om dokumentet omkring et år efter afhøringen.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i det væsentligst procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 25. oktober 2010, hvori følgende er anført:

"...

Hovedanbringender

Til støtte for den principale påstand gøres det i første række gældende, at SKAT ikke har været berettiget til at foretage en ekstraordinær genoptagelse af As skatteansættelse for indkomståret 2002 i henhold til skatteforvaitningslovens § 27.

Til støtte for den principale påstand gøres det i anden række gældende, at sagsøger ikke har opnået en fordel af økonomisk værdi, der er skattepligtig som en gave i henhold til statsskattelovens § 4.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at såfremt Retten måtte finde, at sagsøger har opnået en økonomisk fordel i forbindelse med de i nærværende sag omhandlede dispositioner, udgør værdien heraf et væsentligt mindre beløb end 52.491 kr., hvorfor det vil være åbenbart urimeligt at fastholde den foretagne skatteansættelse.

Ekstraordinær genoptagelse af sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2002

SKAT gennemførte forhøjelsen af sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2002 ved afgørelse af den 12. februar 2008 efter fremsendelse af forslag til afgørelse den 17. januar 2008.

Ændringen af sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2002 er således foretaget efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, der fordrer, at en ændring af skatteansættelsen er varslet senest den 1. maj i det fjerde indkomstår efter indkomstårets udløb, i nærværende sag senest den 1. maj 2006.

SKAT har ved den ekstraordinære genoptagelse af sagsøgers skatteansættelse henvist til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, hvoraf det fremgår at en ændring kan foretages udenfor den ordinære ansættelsesfrist, hvis "den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag".

Skatteforvaltningsloven indeholder ikke nogen nærmere definition på, hvornår en skatteyder eller nogen på dennes vegne har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

Af bestemmelsens forarbejder fremgår, at vurderingen af, hvorvidt den skattepligtige har handlet groft uagtsomt, er identisk med vurderingen, der foretages efter skattekontrollovens afsnit III. Det er således en betingelse for at bringe bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, i anvendelse, at der foreligger et strafbart forhold. Bestemmelsens anvendelse er imidlertid ikke betinget af, at der gøres et strafansvar gældende mod den skattepligtige.

Det gøres gældende, at sagsøger i nærværende sag ikke groft uagtsomt eller forsætligt har bevirket, at hans skatteansættelse er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Bevisbyrden for, at sagsøger har handlet groft uagtsomt eller forsætligt, påhviler sagsøgte, der i forbindelse med den ekstraordinære genoptagelse af sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2002 har anset betingelserne for at ændre denne for opfyldt.

Det gøres gældende, at der i nærværende sag, hvor sagsøgte har besluttet ikke at rejse en ansvarssag mod sagsøgte og dennes hustru, foreligger en skærpet bevisbyrde for, at betingelserne for at foretage en ekstraordinær genoptagelse af sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2002 har været opfyldt. Sagsøgte har vurderet, at der ikke er baggrund for at rejse en ansvarssag mod sagsøger og dennes hustru, hvilket implicit medfører, at det er vurderet, at sagsøger og dennes hustru ikke har handlet groft uagtsomt eller forsætligt i forbindelse med de i nærværende sag omhandlede dispositioner.

Sagsøgte har ikke løftet bevisbyrden for, at sagsøger har handlet groft uagtsomt eller forsætligt.

Afgørende, for hvorvidt sagsøger ved indgivelse af selvangivelsen for indkomståret 2002 har handlet groft uagtsomt eller forsætligt, er, hvorledes forholdet i forbindelse med anskaffelsen af ejendommen fremstod for sagsøger.

Sagsøger var af den opfattelse, at ejendommen tilhørte CC, der reelt købte og udøvede en ejers rettigheder over ejendommen. Sagsøger havde ikke baggrund for at selvangive anskaffelsen af ejendommen. CC har, jf. bilag 8 og 9, medtaget ejendommen i sine regnskaber for indkomstårene 2002 og 2003 samt i de efterfølgende indkomstår. Såvel sagsøger som CC har således selvangivet i overensstemmelse med sagens reelle forhold, idet den reelle ejer af ejendommen i perioden fra den 1. januar 2003, hvor ejendommen overgik fra DM til CCs benyttelse, har været CC.

Sagsøger har selvangivet i overensstemmelse med sin opfattelse af sagens faktiske forhold, hvorfor sagsøger ikke har handlet groft uagtsomt.

Det gøres videre gældende, at sagsøgers skatteansættelse ikke er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Sagsøger kan hverken skatteretligt eller civilretligt anses som ejer af det i nærværende sag omhandlede areal med matrikel nummer ...3.

Overdragelsen af ejendommen til sagsøger og dennes hustru er udelukkende af formel karakter og kan ikke tillægges vægt som en reel overdragelse. Oprettelsen af overdragelsesaftalen samt tinglysningen heraf har udelukkende haft formel karakter og har fundet sted alene med henblik på at sikre arealet mod ekstension fra eventuelle efterfølgende aftaleerhververe i god tro.

Det gøres gældende, at sagsøger ikke på det foreliggende grundlag kan anses som reel ejer af det omhandlede areal, idet dette på intet tidspunkt har været underlagt sagsøgers rådighed. Det faktum, at sagsøger er tinglyst som ejer af ejendommen, kan ikke under de foreliggende omstændigheder medføre, at arealet alene af denne grund anses som tilhørende sagsøger.

Eftersom sagsøger ikke er, eller på noget tidspunkt reelt har været, indehaver af ejendommen matrikel nummer ...3, er sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2002 ikke foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, hvorfor der ikke er baggrund for at foretage en ekstraordinær genoptagelse af sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2002 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Såfremt Retten måtte finde, at sagsøger groft uagtsomt eller forsætligt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget hans skatteansættelse for indkomståret 2002 på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, gøres det gældende, at sagsøgte desuagtet ikke er berettiget til at foretage en ekstraordinær ansættelse af sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2002, idet sagsøgte ikke har overholdt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, udelukkende bringes i anvendelse af skattemyndighederne, såfremt ændringen af skatteansættelsen varsles senest seks måneder efter, skattemyndighederne er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af den ordinære ansættelsesfrist, der fremgår af skatteforvaltningslovens § 26.

Det gøres gældende, at sagsøgte allerede i november 2006 var i besiddelse af oplysninger, der burde have medført en høring af sagsøger vedrørende de foretagne dispositioner. Sagsøgte har siden CCs indgivelse af regnskab for indkomstårene 2002 og 2003 været orienteret om, at CC betragtede sig som ejer af den omhandlede ejendom. SKAT konstaterede i umiddelbar forlængelse af ransagningen i maj 2006 hos LT, at skødeejeren i henhold til tinglysningskontoret var sagsøger og dennes hustru.

Sagsøgte kunne uden nærmere henvendelse til sagsøger eller CC have konstateret, at CC kontinuerligt siden 2002 har anset sig som ejer af den overdragne ejendom. Det gøres gældende, at SKAT på denne baggrund har kunnet konstatere, at der i den omhandlede periode var foretaget en overdragelse af ejendommen, der enten ikke var selvangivet eller ikke fremgik af tinglysningssystemet.

Det gøres videre gældende, at sagsøgte på denne baggrund har haft en pligt til at foretage nærmere undersøgelser vedrørende denne overdragelse ved at rette henvendelse til enten sagsøger eller CC med henblik på at opnå klarhed over sagens faktiske forhold.

Sagsøgte har ikke overholdt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Der forløb mere end 19 måneder fra ransagningen hos LT og mere end 13 måneder fra SKATs henvendelse til politiet i november 2006, til der forelå et forslag til afgørelse i sagen. SKAT har ikke overholdt fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, og har derfor ikke været berettiget til at foretage en ekstraordinær ændring af sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2002.

Den vederlagsfrie formuefordel

Det gøres gældende, at sagsøger ikke har modtaget en vederlagsfri formuefordel i forbindelse med overførelsen af det i nærværende sag omhandlede areal.

Sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2002 blev af SKAT forhøjet med kr. 52.491. Beløbet udgør halvdelen af de omkostninger, som CC har afholdt i forbindelse med arealoverdragelsen af arealet matrikel nummer ...3.

I perioden fra overdragelsesaftalens underskrift den 12. december 2002 og fremefter har sagsøger på intet tidspunkt haft rådighed over det omhandlede areal matrikel nummer ...3. Sagsøger har ikke i privat regi eller erhvervsmæssigt benyttet arealet. Det har ikke på noget tidspunkt været hensigten, at sagsøger skulle være ejer af eller råde over ejendommen.

Det fremgår med al tydelighed af dokumenterne og hændelsesforløbet der førte til overdragelsesaftalen af 12. december 2002, at det gennem hele forløbet har været hensigten, at CC skulle opnå rådighed over det omhandlede areal. Dette fremgår af forhandlingerne mellem parterne, ansøgningerne til Jordbrugskommissionen, de udarbejdede skøder, der aldrig blev benyttet, samt de foreliggende afhøringsrapporter fra politiet.

CC er den reelle og retmæssige ejer af ejendommen. Tinglysningen af overdragelsesaftalen mellem DM og sagsøger og dennes hustru er udelukkende en sikringsakt, der ikke har afgørende betydning for, hvem der er den reelle ejer af ejendommen. CC har betalt for og har fuld rådighed over ejendommen. Dette har gennem hele forløbet været hensigten med overdragelsen af ejendommen, hvilket tydeligt er godtgjort ved de foreliggende dokumenter. At sagsøger udadtil fremstår som ejer af arealet, kan ikke tillægges afgørende vægt ved fastsættelsen af sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2002, idet sagsøger aldrig reelt har betalt for eller haft rådighed over ejendommen.

Det gøres gældende, at der i en situation som den foreliggende skal foretages en helhedsvurdering af det samlede aftalekompleks, herunder særligt de dispositioner der er foretaget mellem sagsøger og CC, der reelt medfører, at arealet er købt og betalt af CC samt underlagt CCs rådighed i alle reelle henseender.

Baseret på en helhedsvurdering er det åbenlyst, at sagsøger ikke har realiseret en økonomisk formuefordel af skattepligtig karakter i forbindelse med overførelsen af arealet matrikel nummer ...3, idet sagsøger aldrig har opnået råderet over ejendommen, ligesom dette på intet tidspunkt har været hensigten med de foretagne dispositioner.

Den subsidiære påstand om hjemvisning af sagen til fornyet behandling hos SKAT er medtaget, såfremt Retten måtte nå frem til, at sagsøger har modtaget en skattepligtig formuefordel i forbindelse med de i nærværende sag omhandlede transaktioner.

I dette tilfælde gøres det gældende, at arealets reelle værdi for sagsøger udgør et beløb, der er væsentligt mindre end den opgjorte værdi, kr. 52.491, hvorfor den foretagne forhøjelse af sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2002 er åbenbart urigtig og medfører et for sagsøger urimeligt resultat.

Ejendommens værdi for sagsøger, der på intet tidspunkt har haft en reel interesse i at anskaffe ejendommen, udgør et væsentligt mindre beløb end den foretagne værdiansættelse på kr. 52.491.

..."

Sagsøgte har i det væsentligst procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 26. oktober 2010, hvori følgende er anført:

"...

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at SKAT med rette har forhøjet sagsøgerens skattepligtige indkomst i indkomståret 2002, idet sagsøgeren har modtaget en skattepligtig gave. Herudover gøres det gældende, at forhøjelsen er foretaget rettidigt.

1.1 Sagsøgeren har modtaget en skattepligtig gave

Ved overdragelsesaftale af 12. december 2002 (bilag 2) - tinglyst den 10. april 2003 - fik sagsøgeren og sagsøgerens ægtefælle, BA, overdraget jordstykket med matr.nr. ...3 fra DM.

Den aftalte købesum for jordstykket inklusiv handelsomkostninger, som udgjorde kr. 104.983, blev imidlertid ikke betalt af sagsøgeren, men derimod af sagsøgerens fætter, CC. Det gøres gældende, at sagsøgeren og BA ved CCs betaling af jordstykket opnåede en vederlagsfri formuefordel, som skal anses som en skattepligtig gave i medfør af statsskattelovens § 4.

Det bestrides, at jordstykket reelt er videreoverdraget til CC. Såvel sagsøgeren som CC oplyste henholdsvis den 1. august 2007 og den 7. september 2007, at der ikke fandtes nogen skriftlig aftale om overdragelse og brug af jordstykket (bilag A, side 4, 5. afsnit og side 5, 2. og næstsidste afsnit). Det kan ikke føre til et andet resultat, at der efterfølgende er fremlagt en foreløbig aftale dateret den 15. december 2002 (bilag 7).

Selv hvis den foreløbige overdragelsesaftale af 15. december 2002 lægges til grund efter sit indhold, er der i alle tilfælde tale om en efterfølgende, ny og suspensivt betinget aftale, som er uden betydning for gavebeskatningen af overdragelsen af 12. december 2002. Der er således i alle tilfælde tale om to særskilte dispositioner, som skattemæssigt skal bedømmes hver for sig. En eventuel senere overdragelse har således ingen betydning for den gavebeskatning der udløses ved overdragelsen af 12. december 2002.

Hertil kommer, at aftalen af 15. december 2002 efter sit indhold er suspensivt betinget, idet overdragelsen er betinget af, at CC enten ved dispensation eller lovændring får mulighed for at erhverve ejerskab til jordstykket. En suspensivt betinget aftale har først retsvirkning på det tidspunkt, hvor betingelserne er opfyldt. Selv hvis aftalen måtte anses som "en del" af den første overdragelse - hvilket bestrides - er retsvirkningen uanset dette, at sagsøgeren vederlagsfrit har fået overdraget og erhvervet endelig ejendomsret over jordstykket. Uanset om betingelserne senere måtte indtræde, ændrer det ikke på, at sagsøgeren ved aftalen af 12. december 2002 erhvervede endelig ejendomsret til jordstykket. Det bemærkes i den forbindelse, at jordstykket (matr. ...3) stadig er tinglyst på sagsøgerens ejendom, jf. bilag C.

Ved aftale af 12. december 2002 (bilag 2) har sagsøgeren således, uanset hvordan aftalen i bilag 7 anskues, uden betaling erhvervet ejerskab til jordstykket, og herved har modtaget en vederlagsfri formuefordel, som skal anses som en skattepligtig gave i medfør af statsskattelovens § 4.

Endelig gøres det gældende, at størrelsen af gaven med rette er fastsat til kr. 52.491,-, idet beløbet svarer til halvdelen de omkostninger, CC har haft i forbindelse med købet. Det er i den forbindelse uden betydning, om sagsøgeren ved en efterfølgende aftale måtte have aftalt en brugsret for sin fætter.

1.2 Forhøjelsen er foretaget rettidigt

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan SKAT, uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, afsende varsel om foretagelse af ændring af en skatteansættelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en skatteansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det gøres gældende, at jordstykket både civilretligt og skatteretligt vederlagsfrit er overdraget til sagsøgeren og hans ægtefælle ved aftale af 12. december 2002 (bilag 2). Sagsøgeren har derved fået en skattepligtig gave, som han skulle have medtaget i sin indkomstopgørelse i det indkomstår, hvor retserhvervelsen fandt sted. Sagsøgeren har imidlertid ikke selvangivet eller på anden måde oplyst om den vederlagsfri overdragelse af jordstykket, og skattemyndighederne har dermed reelt været uden mulighed for at tage overdragelsens skattemæssige virkninger i betragtning ved skatteansættelsen.

Det gøres gældende, at sagsøgeren mindst har handlet groft uagtsomt ved ikke at have oplyst og selvangivet sit ejerskab til jordstykket. Herunder gøres det gældende, at sagsøgeren underskrev en aftale om køb af et jordstykke, velvidende at han ikke havde betalt - og ikke skulle betale - købesummen, som tværtimod blev betalt af sagsøgerens fætter. Sagsøgeren var således vidende om, at han reelt var ejer af jordstykket, herunder at jordstykket i tilfælde af sagsøgerens salg af gården ville tilgå ham, jf. bilag 12, side 3, 2. afsnit.

Hertil kommer, at sagsøgeren ved aftalen af 12. december 2002, uanset om aftalen af 15. december 2002 lægges til grund, og uanset om denne anses som "en del" af førstnævnte aftale, vederlagsfrit erhvervede ejerskab over jordstykket uden at oplyse herom.

Henset hertil og henset til at sagsøgeren, ved at tinglyse overdragelsesaftalen, over for en anden offentlig myndighed har tilkendegivet, at han skal anses for ejer af jordstykket, har sagsøgeren handlet groft uagtsomt i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ved at undlade at selvangive erhvervelsen.

Det kan ikke føre til et andet resultat, at der ikke blev rejst straffesag mod sagsøgeren, idet anvendelsen af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ikke er betinget af, at der gøres et strafansvar gældende mod den skattepligtige.

Det gøres videre gældende, at ændringen af skatteansættelsen er varslet inden 6 måneder efter, at SKAT kom til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelse af fristeme i skatteforvaltningslovens § 26, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2

Kundskabstidspunktet er det tidspunkt, hvor myndigheden er kommet i besiddelse af det korrekte og fyldestgørende materiale, der kan anvendes som grundlag for en korrekt ansættelse, herunder det tidspunkt, hvor myndighederne på tilstrækkeligt oplyst grundlag har kunnet konstatere, at sagsøgeren gennem en jordoverdragelse i realiteten havde modtaget en skattepligtig gave.

Det gøres gældende, at SKAT først efter afhøringeme af sagsøgeren og CC den 1. august 2007 fik kundskab om de faktiske forhold omkring jordoverdragelsen, og først på dette tidspunkt var SKAT derfor i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at kunne foretage en korrekt skatteansættelse. Agterskrivelsen blev fremsendt den 17. januar 2008, og dermed inden for 6-måneders fristen i skatteforvaitningslovens § 27, stk. 2.

Det bestrides, at SKAT allerede ved henvendelsen til politiet var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt skatteansættelse af sagsøgeren. Tværtimod var henvendelsen begrundet i en anden skatteyders forhold. SKAT var derfor ikke på daværende tidspunkt i besiddelse af oplysninger omkring betaling og overdragelse af jordstykket, herunder til de konkrete omstændigheder der efterfølgende førte til gavebeskatning.

Det bestrides også, at SKAT efter afhøringen af DM den 21. juni 2007 var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at kunne træffe en korrekt afgørelse om skatteansættelsen, herunder oplysninger om, at betalingen for jordstykket ikke stammede fra sagsøgeren og BA, jf. det i stævningen side 12 anførte. Af afhøringsrapporten (bilag 11) fremgår således alene, at DM havde modtaget en samlet betaling for de to jordstykker fra JT og LT, men at han i øvrigt ikke havde kendskab til, hvad JT og LT måtte havde aftalt med sagsøgeren og BA, jf. side 4, 3. afsnit og side 5. DM var således ikke bekendt med, hvem der reelt havde betalt for jordstykket, og det bestrides derfor, at SKAT på daværende tidspunkt og på baggrund af den forklaring havde kendskab til forholdene omkring betalingen.

Endelig bemærkes, at det er uden betydning, at CC i sine regnskaber for 2002 og 2003 har betragtet sig som ejer af jordstykket, idet det herved bemærkes, at SKAT ikke på et tidligere tidspunkt havde haft anledning til at undersøge CCs regnskaber nærmere.

I relation til de fremlagte afhøringsrapporter (bilag 12-14) bemærkes det i øvrigt, at der er påført en række understregninger og bemærkninger, som ikke fremgår på de afhøringsrapporter, sagsøgte har modtaget fra SKAT. Bemærkningerne må således være påført rapporterne efterfølgende, og kan som følge heraf ikke tillægges betydning. 

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Det er ubestridt, at sagsøgeren og dennes ægtefælle ved overdragelsesaftale af 12. december 2002 erhvervede jordstykket, matrikel nr. ...3, og at dette jordstykke fortsat er tinglyst på sagsøgerens ejendom. Det er ligeledes ubestridt, at erhvervelsen kom i stand ved, at sagsøgerens fætter, CC, betalte købesummen, der inklusiv handelsomkostninger udgjorde 104.983 kr.

Sagsøgeren og CC har begge henholdsvis den 1. august 2007 og den 7. september 2007 overfor politiet oplyst, at der ikke mellem dem fandtes nogen skriftlig aftale om overdragelsen af eller brugsretten til jordstykket. Henset hertil og til, at overdragelsesdokumentet af 15. december 2002 først er udarbejdet efter, at sagsøgeren erhvervede jordstykket, kan det ikke tillægges betydning ved vurderingen af, hvorvidt der foreligger en gave, hvorefter det må lægges til grund, at sagsøgeren og dennes ægtefælle fik en vederlagsfri formuefordel, der skal anses for en skattepligtig gave, i medfør af statsskattelovens § 4, i forbindelse med overdragelsen af jordstykket den 12. december 2002.

Værdien af gaven må ansættes til de omkostninger, CC havde i forbindelse med handlen. Sagsøgeren har herefter modtaget en gave svarende til halvdelen af dette beløb eller i alt 52.491 kr.

Det er uden betydning for værdifastsættelsen, at sagsøgeren efterfølgende med CC har indgået en aftale om brugsretten og en betinget aftale om overdragelsen af arealet, da det er værdien af gaven, på det
tidspunkt den blev givet, der er afgørende.

Der kan i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, foretages ændringer i ansættelsen af indkomsten senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, hvis den skattepligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse pa et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det kan efter sagsøgerens og CCs forklaring lægges til grund, at arrangementet, hvorefter sagsøgeren erhvervede jordstykket fra DM, kom i stand med henblik på at omgå landbrugslovens regler om arealoverførelse. Henset til karakteren af og baggrunden for arrangementet, må det betragtes som groft uagtsomt, at sagsøgeren ikke i forbindelse med deltagelsen i arrangementet foretog nærmere undersøgelser af, hvilke skattemæssige konsekvenser arrangementet vil have, herunder underrettede skattemyndighederne om den vederlagsfrie overdragelse af jordstykket. Betingelserne for genoptagelse efter skatteforvaitningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er derfor opfyldt.

Det er endvidere efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 en betingelse for at foretage den fornyede ansættelse, at den varsles af skattemyndighederne til den skattepligtige senest 6 måneder efter, at skattemyndighederne er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af den ordinære frist.

Det kan lægges til grund, at SKAT fremsendte en agterskrivelse til sagsøgeren den 17. januar 2008.

Det kan lægges til grund, at SKAT som følge af en ransagning hos tredjemand rettede henvendelse til politiet den 14. november 2006 med anmodning om, at politiet indtrådte i den videre efterforskning af sagen. Det må imidlertid efter det foreliggende antages, at SKAT ikke allerede på dette tidspunkt i tilstrækkeligt omfang havde kendskab til de faktiske forhold omkring jordoverdragelsen. SKAT fik først kendskab hertil i forbindelse med politiets afhøring af sagsøgeren og CC den 1. august 2007. Skattemyndighederne havde derfor ikke inden dette tidspunkt tilstrækkelig grundlag for at antage, at sagsøgeren i forbindelse med handlen havde modtaget en gave. Idet agterskrivelsen er fremsendt den 17. januar 2008 og henset til ovenstående, må det lægges til grund, at SKAT's agterskrivelse er fremsendt rettidigt.

Skattemyndighederne har herefter været berettiget til at foretage en fornyet ansættelse af sagsøgerens indkomst for indkomståret 2002 som sket, hvorfor sagsøgtes frifindelsespåstand tages til følge.

Det bemærkes, at det er uden betydning for sagens afgørelse, at CC i sine regnskaber for 2002 og 2003 har betragtet sig som ejer af jordstykket.

I sagsomkostninger skal sagsøgeren, A, betale 17.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet dækker sagsøgtes udgifter til advokatrepræsentation. Beløbet er fastsat ud fra sagens udfald, værdi og omfang.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage til sagsøgte betale sagens omkostninger med 17.000 kr.

Beløbet forrentes i medfør af rentelovens § 8a.