Fradrag for parkeringsudgifter

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato
15 Feb 2008
Dato for udgivelse
10 Apr 2008 13:21
SKM-nummer
SKM2008.338.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
2-3-1836-2873
Dokument type
Kendelse
Emneord
Fradrag, parkeringsudgifter
Resumé

Fradrag for udgifter til erhvervsmæssigt befordring efter satserne, jf. ligningsloven § 9B, ansås at omfatte parkeringsudgifter. Der kunne derfor ikke godkendes yderligere for parkeringsudgifter.

Reference(r)

Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a
Ligningsloven § 9B


Klagen vedrører spørgsmål om fradrag for parkeringsudgifter.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomstårene 2002, 2003 og 2004

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for parkeringsudgifter med hhv. 613 kr., 165 kr. og 435 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelserne.

Sagens oplysninger

Det er oplyst, at klageren er selvstændig og driver en finansiel virksomhed med administration af pantebreve. Tidligere har klageren været ansat i forskellige banker. Klageren har foretaget fradrag for erhvervsmæssig befordring med de af ligningsrådet fastsatte satser. Videre har klageren foretaget fradrag for parkeringsudgifter med henholdsvis 613 kr., 165 kr. og 435 kr.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for parkeringsudgifter som selvangivet. Der er ved afgørelsen henvist til, at klageren har foretaget fradrag for sin erhvervsmæssige kørsel med de af ligningsrådets satser herfor. Det er anført, at klageren ikke ved siden af fradrag med ligningsrådets satser kan foretage fradrag for parkeringsudgifter. Det er anført, at der i beregningsgrundlaget for satserne er indregnet udgifter til parkering.

Klagerens påstand og argumenter

Der er fremsat påstand om godkendelse af de selvangivne fradrag for parkeringsudgifter, uanset at klageren har foretaget fradrag for erhvervsmæssig befordring med ligningsrådets satser. Revisoren anfører, at ligningslovens § 9B om skattefri kilometergodtgørelse bestemmer, at godtgørelsen dækker samtlige driftsudgifter på bilen. Det anføres videre, at driftsudgifter sædvanligvis forstås som udgifter til benzin, reparationer, forsikring og ejerafgift, og at udgifter til parkering ikke er nævnt i ligningsvejledningen. Hvis skatteankenævnet skulle have ret i deres påstand, kunne driftsudgifter udstrækkes til også at omfatte udgifter til færgebilletter, broafgift med videre. Revisoren henviser endvidere til, at klageren som ansat havde fået refunderet udgifter til parkering af sin arbejdsgiver. Revisoren anfører endelig, at der må være ens regler for så vidt angår lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Skatteydere kan fradrage driftsomkostninger, dvs. de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer.

Fradrag for udgifter til parkering i forbindelse med erhvervsmæssig kørsel kan foretages med de faktiske udgifter, hvis fradrag for kørslen foretages med de faktiske udgifter. Hvis fradrag foretages med ligningsrådets satser, er udgift til parkering indeholdt heri - jf. også Skat 1990.12.974. I de årlige cirkulærer om ligningsrådets satser vedrørende fradrag for erhvervsmæssig befordring jf. ligningslovens § 9B er blandt andet udgifter til vask og parkering medregnet i beregningsgrundlaget.

Klageren har foretaget fradrag for erhvervsmæssige befordringsudgifter med ligningsrådets satser herfor. Udgifter til parkering ses at være indeholdt i satserne, og det er derfor med rette, at der ikke er godkendt yderligere fradrag herfor. Ansættelserne stadfæstes herefter.