Dato for udgivelse
19 Dec 2007 13:15
SKM-nummer
SKM2007.917.SKAT
Myndighed
SKAT
Sagsnummer
07 - 188649
Dokument type
SKAT-meddelelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Virksomhedsregistrering og ændring i registreringsforhold + Selskabsbeskatning
Emneord
Ophørsspaltning, uden tilladelse fra SKAT, objektivering, pengetankselskab
Resumé
Skatterådet har behandlet fire sager om skattefri ophørsspaltning af pengetankselskab uden tilladelse fra SKAT. SKAT kommenterer de fælles problemstillinger, som sagerne rejser. 
Hjemmel

Lovbekendtgørelse nr. 1286 af 8. november 2007 om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver mv.

Reference(r)

Fusionsskattelovens § 15 a.

Henvisning
Ligningsvejledningen 2007 - 4 S.D.7.3

Skatterådet har den 18. december 2007 behandlet fire sager om skattefri ophørsspaltning af pengetankselskab efter de nye objektiverede regler om omstrukturering. Det drejer sig om SKM2007.918.SR, SKM2007,919.SR, SKM2007.920.SR og SKM2007.921.SR. Hver enkelt afgørelse er offentliggjort individuelt sammen med offentliggørelsen af denne meddelelse.

Nedenfor følger SKATs kommentarer til fælles problemstillinger i de fire sager i relation til det nye regelsæt.

Værdiansættelse

Det fremgår af fusionsskatteloven (FUL) § 15 a, stk. 2, 2. pkt., at det er en betingelse for at kunne foretage en skattefri spaltning uden tilladelse, at ombytningen sker til handelsværdi. Det vil sige, at værdien af vederlagsaktierne med tillæg af en eventuel kontant udligningssum skal svare til handelsværdien af de overførte aktiver og passiver.

Ombytningsforholdet skal fastsættes ud fra værdierne pr. den i FUL § 5 omtalte spaltningsdato. Det fremgår af bilag 23 til lovforslaget (L 110 A).

Parter uden interessefællesskab

Hvor der er nært interessefællesskab mellem aktionærerne i det selskab, der spaltes, kan SKAT tilsidesætte den aftalte fordeling af aktiverne og passiverne, hvis fordelingen ikke skønnes at svare til handelsværdien.

Nært interessefællesskab foreligger i gavemiljø f.eks. ved overdragelse mellem hovedaktionær/selskab, selskab/hovedaktionær, forældre/børn eller andre situationer, hvor parterne ikke har økonomiske eller skattemæssige modstående interesser. Ved spaltninger hvor aktionærerne har interessesammenfald vil der kunne ske en skævvridning af aktivernes fordeling. Det samme vil kunne være tilfældet, hvor kun den ene part har en skattemæssig interesse i fordelingen.

Når der foreligger økonomiske eller skattemæssige modstående interesser, respekterer SKAT som hovedregel en indgået aftale mellem ikke-interesseforbundne parter, idet det må antages, at den fordeling, som parterne har aftalt, er udtryk for handelsværdien. Dette kan illustreres med følgende eksempel: En bror og en søster foretager en ophørsspaltning af et indskydende selskab, som er ejet med 50 % af dem hver, således, at broren og søsteren bliver aktionærer i hver deres modtagende selskab. Broren og søsteren vil hver især have interesse i, at det selskab, som han/hun modtager efter spaltningen vil få tildelt flest mulige værdier i forbindelse med spaltningen, dvs. broren og søsteren har modstående interesser. Det antages derfor, at den aftalte fordeling af aktiverne og passiverne i en sådan situation er sket til handelsværdien, da der er tale om en aftale mellem ikke-interesseforbundne parter med økonomisk modstående interesser.

Forholdet mellem aktiver og gæld

Det er endvidere en betingelse, at forholdet mellem de aktiver og den gæld, der ved spaltningen overdrages til det modtagende selskab, skal svare til forholdet mellem aktiver og gæld i det indskydende selskab. Det fremgår af FUL § 15 a, stk. 2, 3. pkt.

Forholdet mellem aktiver og gæld opgøres ud fra handelsværdier.

Ifølge lovforarbejderne er formålet med bestemmelsen at forhindre, at man - som et alternativ til et skattepligtigt salg af aktiver - foretager en skattefri udspaltning af de pågældende aktiver til et modtagende selskab og samtidig overfører gæld i et forhold, der overstiger forholdet mellem aktiver og gæld i det indskydende selskab, og derved reducerer den skattepligtige avance ved en senere afståelse af aktierne i det modtagende selskab.

Bestemmelsen skal tilsvarende forhindre, at det indskydende selskab via en skattefri spaltning uden tilladelse bliver tømt for værdier, ved at selskabet bliver efterladt med en gæld, der overstiger det hidtidige forhold mellem aktiver og gæld, således at en skattepligtig avance ved salg af aktierne er reduceret.

Bestemmelsen er illustreret ved følgende eksempel:

Et selskab ønsker at udskille den ene af sine to driftsaktiviteter ved en skattefri grenspaltning. Hvis selskabet har aktiver for 100 og gæld for 80, vil det efter bestemmelsen være en betingelse for at kunne gennemføre spaltningen skattefrit uden tilladelse, at de aktiver og den gæld, der overdrages til det modtagende selskab, også har forholdet 100:80 svarende til forholdet 5:4. Hvis de aktiver, der overdrages ved spaltningen, har en værdi af 40, vil det således være en betingelse, at der overføres gæld for 32.

Kontantvederlag

Der har i artikler og fra rådgiveres side været usikkerhed om foreneligheden af FUL § 15 a, stk. 2, 3. pkt. og kontantvederlag. Problemstillingen kan anskues på forskellig vis alt efter hvilken måde kontantvederlaget vælges at bogføres på. Forsimplet kan det opstilles således:

I begge eksempler ydes der kontantvederlag på 5 til henholdsvis modtagende 1 og modtagende 2. I eksemplerne behandles det forskelligt, men konsekvensen er den samme.

Eks. 1

   

indsky-
dende

regulering

indskydende
efter regulering

modta-
gende 1

modta-
gende 2

anlægsaktiver

 

90

 

90

45

45

likvid beholdning

10

-10

0

 

 

Aktiver

 

100

 

90

45

45

   

 

 

 

 

 

   

 

 

 

 

 

Egenkapital

 

 

 

 

 

 

selskabskapital

 

60

 

60

30

30

frie reserver

 

10

-10

0

 

 

Gæld

 

30

 

30

15

15

Passiver

 

100

 

90

45

45

   

 

 

 

 

 

Forhold

 

100/30

 

90/30

45/15

45/15

   

3,33

 

3,00

3,00

3,00

Eks. 2

   

indsky-
dende

regulering

indskydende
efter regulering

modta-
gende 1

modta-
gende 2

anlægsaktiver

 

90

 

90

45

45

likvid beholdning

10

 

10

5

5

Aktiver

 

100

 

100

50

50

   

 

 

 

 

 

   

 

 

 

 

 

Egenkapital

 

 

 

 

 

 

selskabskapital

 

60

 

60

30

30

frie reserver

 

10

-10

0

0

0

kontantvederlag

 

10

10

5

5

Gæld

 

30

 

30

15

15

Passiver

 

100

 

100

50

50

   

 

 

 

 

 

Forhold

 

100/30

 

100/30

50/15

50/15

   

3,33

 

3,33

3,33

3,33

Eksemplerne er forsimplet i forhold til de forelagte sager, men er illustrative i forhold til det rejste problem om, hvorvidt ydelsen af kontantvederlag i forbindelse med spaltning uden tilladelse er i strid med FUL § 15 a, stk. 2, 3. pkt.

SKAT mener ikke, at de forskellige regnskabstekniske behandlingsmetoder skal være afgørende. SKAT mener derimod, at det fremgår tydeligt af FUL § 15 a, stk. 2, 1. pkt., at lovgiver har haft til hensigt at give mulighed for at yde kontantvederlag. Dette fremgår også af bemærkningerne til L 110 A. SKAT mener dermed, at ydelsen af kontantvederlag ikke er i strid med FUL § 15 a, stk. 2, 3. pkt., hvorefter forholdet mellem aktiver og gæld, der overføres til det modtagende selskab, skal svare til forholdet mellem aktiver og gæld i det indskydende selskab. En fortolkning hvorefter det ikke vil være muligt at yde kontantvederlag, vil ikke harmonere med FUL § 15 a, stk. 2, 1. pkt. samt går længere end nødvendigt for at opnå formålet med FUL § 15 a, stk. 2, 3. pkt.

Det bemærkes endvidere, at kontantvederlag i en ophørsspaltning beskattes efter aktieavancebeskatningsloven.

Konklusion

Det er SKATs opfattelse, at det overordnede formål med bestemmelserne om, at omstruktureringen ikke må anvendes til at fylde det indskydende eller modtagende selskab op med gæld og dermed undgå avancebeskatning, skal tillægges afgørende vægt, hvor der er tale om flere uafhængige parter (har modstridende interesser), hvor der foreligger uvildige eksterne vurderinger ved værdiansættelsen og hvor det indskydende selskab har små gældsposter i forhold til aktivbeholdningen (pengetankselskab).

Det betyder, at det tillægges mindre betydning, hvordan man i spaltningsbalancen i sådanne konkrete sager har valgt at bogføre en eventuel kontant udligningssum, og dermed fået brøken i FUL § 15 a, stk. 2, 3. pkt. til at gå op.

I SKATs vurdering indgår tillige, at Skatteministeriets svar i bilag 2 og bilag 10 vedrørende FUL § 15 a, stk. 2, 3. pkt. sidestiller forholdet mellem aktiver og gæld med forholdet mellem aktiver og passiver, hvilket efter SKATs opfattelse medvirker til bestemmelsens åbenhed og mulighed for en udvidende fortolkning.

I 3 af de nærværende sager (inklusive den oprindelige anmodning i en af sagerne) hvor der udbetales en kontant udligningssum, er der anvendt forskellige posteringsmetoder (herunder reguleringsposter) med henblik på at opfylde betingelsen om forholdet mellem aktiver og gæld. I lighed med ovenstående eksempel, mener SKAT, at bogføringsteknik ikke skal være afgørende. Henset til formålet med FUL § 15 a, stk. 2, 3. pkt. findes kontantvederlag i sig selv ikke at kunne være i strid hermed.

I en af de fire sager er der ikke tale om uafhængige parter med modstridende interesser. Da alle parter i sagen bliver ejere i begge udspaltede selskaber, kan de ikke siges at have modstridende interesser i den konkrete situation. I sagen foreligger der ikke uvildige eksterne vurderinger vedrørende værdiansættelsen.

SKAT har dog ud fra en konkret vurdering fundet, at formålet med bestemmelsen i en situation, hvor fordelingen er sket ud fra den ejerfordeling, parterne har i det indskydende selskab, har afgørende betydning for, om betingelsen kan anses for opfyldt. Endvidere har det indgået i vurderingen, at der i den konkrete situation er tale om en forholdsmæssig meget lille gæld. Det er samtidig oplyst, at gældsposterne vil blive indfriet. Af den grund ses det i den konkrete situation ikke for en væsentlig risiko, at parterne - trods deres sammenfald af interesser - har foretaget en fordeling i strid med formålet i FUL § 15 a, stk. 2, 3. pkt. Dvs. der er ikke væsentlig risiko for, at et modtagende selskab er fyldt uforholdsmæssigt op med gæld i forhold til aktiver.

Uanset om værdiansættelsen måtte blive ændret på et senere tidspunkt, vil det ikke medføre, at betingelsen i FUL § 15  a, stk. 2, 3. pkt. ikke er opfyldt, da fordelingen ikke er sket i strid med bestemmelsens formål.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter