Dato for udgivelse
04 Jul 2003 08:19
Dato for afsagt dom/kendelse
11. juni 2003
SKM-nummer
SKM2003.308.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
16. afdeling, B-2453-01
Dokument type
Dom
Emneord
Skattepligt, dobbeltbeskatning, Tyskland, England, tilflytter, bolig, erhverv, dobbeltdomicil
Resumé

Sagen angik indkomståret 1994, hvor skatteyderen var blevet anset for fuld skattepligtig samt hjemmehørende her i landet af skattemyndighederne.

Skatteyderen meddelte bl.a. i august 1993 til folkeregistret at han havde planlagt at flytte fra Tyskland til en bestemt adresse i Danmark. Han blev den 20. august 1994 gift i Danmark. Hustruen havde i sommeren 1993 erhvervet en ejendom, som skatteyderens fader havde købt nogle måneder forinden. En del af regningerne for istandsættelse af ejendommen blev stilet til skatteyderen. I juni 1994 købte skatteyderen en ejerlejlighed i London, og fra denne dato blev han undergivet indkomstskattepligt til England efter reglerne om derboende personer.

Under hensyntagen hertil - og efter en samlet bedømmelse af sagens øvrige oplysninger, herunder skatteyderens tilknytning til en række virksomheder i Danmark, fandt Landsretten det godtgjort, at skatteyderen havde erhvervet skattemæssig bopæl i Danmark fra begyndelsen af indkomståret 1994. Landsretten fandt det endvidere godtgjort, at skatteyderen havde taget ophold i Danmark fra begyndelsen af indkomståret 1994, hvorfor skatteyderen blev anset for fuldt skattepligtig her i landet i indkomståret 1994.

Efter en samlet bedømmelse af skatteyderens tilknytning til Danmark og henholdsvis Tyskland og Storbritannien tiltrådte Landsretten endvidere, at Danmark i 1994 var midtpunkt for hans livsinteresser, og han blev derfor anset for bosat eller hjemmehørende i Danmark i henhold til de relevante dobbeltbeskatningsoverenskomster, og beskatningsretten tilkom Danmark.

Reference(r)

Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1
Kildeskatteloven § 7, stk. 1
Dobbeltbeskatningsoverenskomst Tyskland art. 2, stk. 1, nr. 2, litra b
Dobbeltbeskatningsoverenskomst Storbritannien art. 4, stk. 2, litra a

Henvisning

Ligningsvejledningen 2002 D.A.1.1.1

Henvisning
Ligningsvejledningen 2002, D.E. Tyskland
Henvisning
Ligningsvejledningen 2002, D.E. Storbritannien
Henvisning
Ligningsvejledningen 2003-2, dobbeltbeskatning, kapitel 2, artikel 4

Parter

A
(Advokat Michael Juul Eriksen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Lars Apostoli v/advokatfuldmægtig Charlotte Jakobsen)

Afsagt af landsdommerne

John Mosegaard, Talevski og Dorthe Paag (kst.)

Under denne sag, der er anlagt den 17. august 2001, har sagsøgeren, A, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende principalt, at sagsøgeren ikke i 1994 har været fuld skattepligtig til Danmark, subsidiært., at sagsøgerens fulde skattepligt til Danmark først indtrådte den 20. august 1994, mere subsidiært, at sagsøgeren i 1994, i det omfang han måtte have haft bopæl i Danmark, må anses for hjemmehørende i England og/eller Tyskland i henhold til dobbeltbeskatningsaftale med de nævnte lande.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Sagens omstændigheder

Landsskatteretten afsagde den 20. juni 2001 følgende kendelse:

"...

Klagen skyldes, at klageren er anset som fuld skattepligtig til Danmark i perioden fra den 1. januar til den 31. december 1994, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1, samt skattemæssigt hjemmehørende her i landet i henhold til artikel 2, stk. 1, nr. 2, litra b, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 30. januar 1962 mellem Danmark og Tyskland og artikel 4, stk. 2, litra a, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 11. november 1980 mellem Danmark og Storbritannien.

Sagen har været forhandlet med klageren og hans advokat på Landsskatterettens kontor. Advokaten har ligeledes haft lejlighed til at udtale sig for rettens medlemmer under et retsmøde.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren den 1. august 1992 flyttede fra Danmark til Tyskland, og at han i perioden fra 1. august 1992 til 30. juni 1994 af de tyske skattemyndigheder blev anset for ubegrænset skattepligtig til Tyskland, jf. attestation af 28. august 1995 og skrivelse af 12. februar 1998 fra Finanzamt Frankfurt am Main.

Af klagerens tyske selvangivelse for 1993 fremgår, at han har haft indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed (Gewerbebetrieb) i Danmark på 28.145 DM. Af rubrikken (Einkünfte aus nichtselbständiger Arbeit) fremgår, at klageren har haft en bruttoarbejdsløn på 3.357 DEM. Ifølge kontoudskrift fra Union Bank havde klageren i 1994 et indestående på 269,68 DEM. Der foreligger ingen tysk selvangivelse for 1994.

I august 1993 meddelte klageren kommunens folkeregister, at han planlagde at flytte til ejendommen .... (Danmark), i september 1993.

Den 1. juli 1994 flyttede klageren fra Tyskland til England, hvor han i juni 1994 købte en ejerlejlighed i London. Ifølge F 54-erklæring, attesteret af de engelske skattemyndigheder i juli 1995, blev klageren fra den 1. juli 1994 undergivet indkomstskattepligt til England efter reglerne om derboende personer. Klageren havde ingen bil i England.

Det fremgår af skrivelse af 16. marts 1998 fra Inland Revenue, at de engelske skattemyndigheder har anset klageren for skattepligtig til England som "resident", d.v.s. bosiddende, fra den 1. juli 1994. Klageren har til de engelske skattemyndigheder oplyst, at han forventede at opholde sig i England i 3-4 år, og at han var selvstændig erhvervsdrivende som rådgiver. Klageren har ikke krævet at blive anset for "nondomiciled", d.v.s. "ikke bosiddende", i England, men de engelske skattemyndigheder har oplyst, at såfremt klageren ønskede dette, ville det formentlig blive accepteret. Klageren har ikke selvangivet overskud af virksomhed til de engelske skattemyndigheder i det påklagede indkomstår. Klageren har i selvangivelserne pr. 5. april 1995 og pr. 5. april 1996 selvangivet indkomster på henholdsvis 4.102 GBP og 1.143 GBP. Indkomsterne er benævnt "renter fra Danmark". I den engelske selvangivelse for 1994/95 har klageren selvangivet en omsætning på 14.200 GBP og udgifter på 14.200 GBP.

Klageren og B, nu .., blev gift den 20. august 1994 i Domkirken.

B fik bevilget gældssanering den 21. april 1993 ved skifteretten. På daværende tidspunkt boede hun alene sammen med sine børn, og hun arbejdede for H1 International ApS, som ejedes af klageren.

B oplyste under strafansvar i et møde i skifteretten den 2. december 1993 i forbindelse med en begæring om ophævelse af den meddelte gældssanering, at hun i juni 1993 ophørte med at arbejde for H1 International ApS, at hun samtidig besluttede at købe ejendommen .... (Danmark), og flytte sammen med klageren, at hun og klageren flyttede ind i beboelseslejligheden på ejendommen i december 1993, og at hun ville være i stand til at betale terminerne på ejendommen, når hun nu etablerede samliv med klageren.

Klagerens far købte den 28. maj 1993 ejendommen .... (Danmark). Ved skøde af 13. august 1993 købte B ejendommen med overtagelsesdag 15. april 1993. Købesummen udgjorde 600.000 kr. Ejendommen blev i 1993 istandsat for mindst 286.000 kr. Fakturaer vedrørende istandsættelsen er udstedt til såvel klageren som B og adresseret til .... (Danmark).

Istandsættelsen blev ifølge det oplyste finansieret ved låneoptagelse. B solgte ejendommen ved skøde af 19. juli 1999 med overtagelsesdag 1. juli 1999.

B oplyste i 1996 kommunen om, at samlivet med klageren ophørte i august 1994 på grund af uoverensstemmelser.

Der blev den 29. august 1997 oprettet ægtepagt om særeje for begge ægtefæller.

Ægtefællerne blev skilt ved skilsmissebevilling af 6. april 1999.

Ad udskrift af forhandlingerne i skilsmissesagen den 12. februar 1999 fremgår bl.a.:

"Ægtefællerne oplyste, at manden, da de blev gift, boede i England, mens hustruen boede i Danmark. Det var meningen, at hustruen skulle flytte over til ham, når hendes datter var færdig med folkeskolen i 1995, men så begyndte datteren på gymnasiet, som hun bliver færdig med til sommer. I de forløbne år har de set hinanden engang imellem, og de har mødtes på ferie, men det var ikke planlagt. Siden ægteskabets indgåelse er de gledet fra hinanden og har i de sidste to år ikke levet sammen pga. uoverensstemmelser. Manden boede og bor fortsat i England pga arbejde. Ved ægteskabets indgåelse arbejdede manden både i England og Tyskland. Hustruen har siden 1995 drevet et indretningsfirma i .... (Danmark)"

B flyttede sammen med sine to børn fra et tidligere ægteskab til England den 24. juni 1999, hvor hun siden har boet sammen med klageren på adressen .... (England).

Klageren ansøgte den 26. maj 1993 Rigspolitiet om tilladelse til kørsel i Danmark med en i Tyskland registreret bil. Klageren oplyste i ansøgningen, at han mellem den 5. og den 15. juni agtede at tage fast ophold i Danmark på adressen .... (Danmark), og at der søgtes om tilladelse til kørsel mellem dansk grænse og bopæl i forbindelse med weekender, fridage og ferie. I brev af 14. juni [1993] anførte klageren, at han opgav sin faste bopæl i Tyskland, dog således, at han stadig ville have bolig til rådighed, og at al post kunne fremsendes til .... (Danmark). Den 23. juni 1993 meddelte Rigspolitiet klageren tilladelse til direkte kørsel mellem dansk/tysk grænse og bopælen .... (Danmark), i forbindelse med weekend- og ferieophold samt ved sædvanlige højtider. Tilladelsen blev givet for et år, og det blev i forbindelse med tilladelsen lagt til grund, at klageren var bosat i Danmark. Vurderingen af bopælsforholdene skete på baggrund af Registreringsbekendtgørelsens §§ 114 og 116, jf. brev af 18. januar 1999 fra Rigspolitiet. I brev af 19. februar 1994 anmodede klageren om fornyelse af kørselstilladelsen på grund af jobskifte og bilskifte. Klageren anførte herved, at forudsætningerne for tilladelsen var de samme. Rigspolitiet meddelte henholdsvis den 2. marts og den 9. december 1994 klageren fornyet tilladelse til direkte kørsel mellem den dansk/tyske grænse og bopælen i forbindelse med weekend- og ferieophold samt ved sædvanlige højtider.

Klageren var i 1994 registreret som medejer af følgende virksomheder og selskaber i Danmark, Tyskland og Polen:

Danmark

H2 DK K/S

Aktiviteten i H2 DK, der hidtil var drevet af klageren i personligt regi, blev pr. 1. januar 1994 overført til H2 DK K/S, hvori klageren var kommanditist og H3 International DK ApS var komplementar. Kommanditselskabets virksomhed bestod i køb og salg af især etiketteringsmaskiner til virksomheder i Tyskland, Holland, Brasilien, Mellemøsten og Polen, herunder H1 Pac i Polen. Ca 2% af omsætningen vedrørte salg til danske virksomheder. Alle indkøb blev ifølge klageren foretaget fra en dansk underleverandør, som ikke ønskede at forsende varer til udlandet, hvorfor den personligt drevne virksomhed og senere kommanditselskabet blev oprettet i Danmark. Salget blev forestået af klageren i udlandet, og indkøbene blev foretaget af klageren pr. fax fra udlandet eller af herboende deltidsansat medarbejder. Størstedelen af bogføringen blev foretaget af klageren på PC'er i udlandet. Der var efter behov ansat timelønnede medarbejdere til pasning af telefon m.v. på kontoret i Danmark, der i 1994 blev indrettet på adressen .... (Danmark). Selskabet: ophørte den 27. december 1995. I 1994 har kommanditselskabet afholdt udgifter på 54.636 kr. til indretning af kontor.

H3 International DK ApS

Anpartsselskabet, hvori klageren og JG ejede henholdsvis 2/3 og 1/3 af anpartskapitalen, blev stiftet den 24. september 1993. Selskabets formål var at være komplementar for H2 DK K/S, H4-Bausystem K/S og Scan H5 K/S samt at drive investering, handel og industri. Selskabets adresse var .... (Danmark) .

H4-Bausystem K/S
Scan H5 K/S
H7 Frensei I/S
H7 A/S
H6 Holding ApS
H1 International ApS.

Tyskland

H7-Bau GmbH
H7 Bau- und Beratungsgesellschaft mbH
H1 GmbH

Polen

H1 Pac

Klageren er af de danske skattemyndigheder anset for begrænset skattepligtig til Danmark i perioden fra 1. august 1992 til 31. december 1993.

Klageren har for indkomståret 1994 opgjort det skattepligtige resultat af virksomhed med fast driftssted i Danmark til -457.783 kr.

Skatteankenævnet har anset klageren for fuld skattepligtig til Danmark i perioden fra den 1. januar til den 31. december 1994, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1., nr. 1, jf. § 7, stk. 1, samt skattemæssigt hjemmehørende her i landet i henhold til artikel 2, stk. 1., nr. 2, litra b, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 30. januar 1962 mellem Danmark og Tyskland og artikel 4, stk. 2, litra a, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 11. november 1980 mellem Danmark og Storbritannien. Som begrundelse for den påklagede afgørelse har skatteankenævnet bl.a. anført, at klageren i 1994 indgik ægteskab med B, at ægtefællen havde bopæl i Danmark, og at klageren derfor har haft bolig til rådighed i Danmark på samme adresse, som hans daværende ægtefælle og hans virksomhed havde adresse Danmark. Klageren har haft ophold i Danmark i forbindelse med udførelse af erhvervsmæssigt arbejde. Klageren må derfor anses for fuld skattepligtig til Danmark i indkomståret 1994 i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1. På baggrund af en samlet vurdering af sagens oplysninger, herunder at klageren til stadighed siden fraflytningen til Tyskland i 1992 har haft såvel personlige som væsentlige erhvervsmæssige interesser i Danmark såvel i form af ejerskab af væsentlig aktie- og anpartskapital i forskellige selskaber som personligt medejerskab af interessent- og kommanditselskaber, må Danmark anses for centrum for klagerens livsinteresser i 1994, uanset at han også havde en bolig til rådighed i først Tyskland og efterfølgende England. Der er herved henvist til Højesterets dom af 13. december 1995, TfS 1996.51.

Skatteankenævnet har for indkomståret 1994 opgjort klagerens skattepligtige indkomst til -214.370 kr.

Klagerens advokat har overfor Landsskatteretten nedlagt påstand om, at klageren ikke er fuld skattepligtig til Danmark i indkomståret 1994 i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1.

Til støtte for påstanden har advokaten bl.a. gjort gældende, at der er tale om en tilflyttersag, og at klageren ikke er fuld skattepligtig til Danmark i indkomståret 1994, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr,. 1, da han ikke har erhvervet bopæl i Danmark. Advokaten har herved med henvisning til Højesterets dom af: 17. august 1998, TfS 1998.606, anført, at kortvarige samlivsforhold ikke i sig selv statuerer erhvervelse af bopæl i Danmark. Højesteret lagde til grund, at der ikke var tale om et samlivsforhold af ægteskabslignende karakter, og at barnets fødsel ikke medførte en væsentlig ændring i skatteyderens livsførelse. Tilsvarende gør sig gældende i nærværende sag, hvor klageren og B ikke på noget tidspunkt har etableret et samlivsforhold af ægteskabslignende karakter, da samlivet efter ægteskabets indgåelse alene varede 2 dage, og da ægtefællerne hverken før eller efter brylluppet har etableret fast samliv. I forbindelse med ægteskabets indgåelse opholdt klageren sig i Danmark fra den 16. august til den 21. august 1994. Det var ved ægteskabets indgåelse hensigten, at B sammen med sine to børn fra tidligere ægteskab skulle flytte til og bosætte sig i England sammen med klageren. Det viste sig dog kort tid efter brylluppet, at børnene ikke ønskede at flytte, men ville afslutte skoleuddannelsen i Danmark. Samlivet mellem ægtefællerne blev derfor ophævet blot 2 dage efter brylluppet og blev ikke senere genoptaget. Ægtefællerne mødtes i ferier og ved højtider i Danmark eller udlandet og besøgte lejlighedsvis hinanden. Ægtefællerne har levet faktisk adskilt uden sammenblanding af økonomi, hvilket understøttes af oprettelsen af særejeægtepagten den 29. august 1997 og skilsmissebevillingen den 6. april 1999. Årsagen til, at der først den 29. august 1997 blev indgået særejepagt, var, at ægtefællerne hele tiden håbede på, at børnene ville flytte med til England. Ægteskabets indgåelse medførte endvidere ikke væsentlige ændringer i klagerens hidtidige livsførelse.

Vedrørende ejendommen .... (Danmark), har advokaten bl.a. gjort gældende, at ejendommen ikke har tjent til bolig eller udgjort boligmulighed for klageren, idet han alene rent lejlighedsvis har overnattet der i forbindelse med ferier og højtider. Dette understøttes af, at Rigspolitiets kørselstilladelse er begrænset til weekender, ferier og højtider, hvorfor klageren har været afskåret fra at køre til og fra adressen på hverdage. Klageren har således ikke haft praktisk mulighed for ophold uden for de i kørselstilladelsen nævnte tidspunkter.

Advokaten har herved anført, at klagerens far den 28. maj 1993 købte ejendommen .... (Danmark), men at ejendommen samtidig blev solgt til B med overtagelsesdag den 15. april 1993 på samme betingelser og vilkår. Klageren lånte B et beløb til istandsættelse af ejendommen, men har ikke på noget tidspunkt betalt husleje eller på anden vis bidraget til driften af ejendommen. Samtlige udgifter vedrørende ejendommen blev afholdt af B, som formentlig har bestilt varer i klagerens navn.

Advokaten har endvidere bl.a. anført, at klageren i 1994 har haft sin primære erhvervsmæssige tilknytning til henholdsvis Tyskland og England, hvilket understøttes af de foreliggende erklæringer fra disse landes skattemyndigheder, hvorfor der ikke i forhold til 1993 ses at være sket nogen ændring af klagerens erhvervsmæssige forhold, der kan begrunde en ændret juridisk kvalifikation. Derimod har klageren nedtrappet sit erhvervsmæssige engagement i Danmark ved sin udtræden af H7 Frensei I/S den 29. juni 1994.

Såfremt klageren anses for at have bopæl i Danmark, har advokaten bl.a. gjort gældende, at klageren ikke har taget ophold i Danmark i 1994, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1, 1. pkt., idet der alene har været tale om kortvarige ophold af maksimalt 7 dages varighed i forbindelse med ferie, højtider og lignende, jf. kildeskattelovens §7, stk. 1, 2. pkt., hvilket sammenlagt har andraget maksimalt 35 dage. Der er således ikke tale om uafbrudt ophold på mere end 3 måneder eller samlede ophold på mere end 180 dage, hvilket ifølge praksis anses for at statuere ophold. Under sine besøg her i landet har klageren boet på hoteller samt hos venner og bekendte, herunder enkelte gange hos B. Klagerens ophold i Danmark har ikke været nødvendiggjort af løbende, regelmæssig varetagelse af erhvervsmæssige interesser i Danmark, men har overvejende haft feriemæssig præg, jf. herved Ligningsvejledningen 1998 afsnit D.A.1.1. I 1993 og 1994 nedtrappede klageren den erhvervsmæssige aktivitet i Danmark, og klagerens erhvervsmæssige interesser lå ikke i Danmark, men i udlandet. Efter flytningen til England havde klageren dog ikke i 1994 indkomst ved erhvervsmæssig aktivitet i England, hverken som selvstændig erhvervsdrivende eller som ansat. Klageren begyndte i slutningen af 1994 at forberede virksomhed inden for rejsebranchen, og i 1995 stiftede han selskabet H8 Tours Ltd. På grund af problemer med licenser i England blev selskabet H8 Tours A/S stiftet i Danmark den 1. februar 1995. Centrum for klagerens livsinteresser har endvidere været i udlandet. Advokaten har herved henvist til Landsskatterettens kendelse af 29. maj 1997, TfS 1997.590.

Told- og Skattestyrelsen har over for Landsskatteretten indstillet den påklagede afgørelse stadfæstet. Som begrundelse har styrelsen bl.a. anført, at der skal tages udgangspunkt i reglerne om tilflytning. Ud fra de foreliggende oplysninger må det lægges til grund, at klageren erhverver bolig i Danmark senest i december 1993. Der er herved henset til, at klageren i skattemæssig forstand havde rådighed over og boligmulighed i ejendommen .... (Danmark), hvor klagerens, på daværende tidspunkt, kommende hustru boede. Endvidere må det ud fra de foreliggende oplysninger lægges til grund, at den fulde skattepligt indtræder på det tidspunkt, hvor klageren erhverver bolig her i landet, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1. Opholdene i Danmark kan ikke betegnes som kortvarige ophold her i landet på grund af ferie eller lignende. Der er herved lagt særlig vægt på, at klageren var kommanditist i H2 K/S og at klageren i hvert fald i relation til H2 K/S udøvede erhvervsvirksomhed i Danmark. I relation til klagerens tilknytning til ejendommen på adressen .... (Danmark), er der endvidere lagt vægt på, at klageren over for offentlige myndigheder oplyste denne adresse som sin bopæl i Danmark, at han har overnattet på adressen gentagne gange, samt at H2 K/S, hvor klageren udøvede erhvervsvirksomhed, havde virksomhedsadresse på adressen.

Endvidere har Told- og Skattestyrelsen anført, at klageren, idet det forudsættes at han havde bolig til rådighed i Danmark samt i en periode tillige i henholdsvis Tyskland og Storbritannien, i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med de to lande må anses for at være hjemmehørende i Danmark. Der er herved bl.a. henset til, at klagerens ægtefælle havde bolig i Danmark og efter de foreliggende oplysninger opholdt sig i Danmark, samt klagerens betydelige erhvervsmæssige interesser i Danmark.

Landsskatterettens bemærkninger

Efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, er personer, der har bopæl her i landet, fuldt skattepligtige til Danmark.

I tilflytningssituationen er bopælserhvervelsen en nødvendig, men ikke en tilstrækkelig betingelse for at statuere fuld skattepligt i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, idet kildeskattelovens § 7, stk. 1, bestemmer, at skattepligt i henhold til § 1, stk. 1, nr. 1, for en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, først indtræder, når den pågældende tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende.

Efter en samlet bedømmelse af sagens oplysninger finder retten, at klageren har haft skattemæssig bopæl i Danmark i indkomståret 1994. Der er herved bl.a. henset til den af B afgivne forklaring overfor skifteretten, klagerens ansøgning til Rigspolitiet om tilladelse til kørsel med en udenlandsk indregistreret bil, at klageren over for offentlige myndigheder har oplyst ejendommen .... (Danmark), som sin bopæl i Danmark, og at H2 DK K/S, hvori klageren var kommanditist indtil den 27. december 1995, havde virksomhedsadresse på ejendommen .... (Danmark). Det bemærkes endvidere, at klageren i 1994 blev gift med B, nu .., som havde bopæl i Danmark på adressen .... (Danmark).

Klageren må derfor i indkomståret 1994 antages at have haft rådighed over en helårsbolig i Danmark på adressen .... (Danmark), og dermed anses for at have erhvervet bopæl her i landet.

Det må på grundlag af sagens oplysninger anses for tilstrækkeligt godtgjort, at klagerens ophold i Danmark ikke alene har haft karakter af kortvarige ophold på grund af ferie eller lignende, men at opholdene tillige må anses for foretaget i forbindelse med personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv her i landet.

Retten finder herefter, at klageren må anses for fuld skattepligtig til Danmark i perioden fra 1. januar til 31. december 1994, jf. kildeskattelovens 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1.

Da klageren i indkomståret 1994 tillige har haft bolig til rådighed i henholdsvis Tyskland og England, da han indtil den 30. juni 1994 er anset for fuld skattepligtig til Tyskland, og da han fra den 1. juli 1994 er anset for fuld skattepligtig til England, foreligger der herefter en dobbeltdomicilsituation omfattet af henholdsvis artikel 2 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 30. januar 1962 mellem Danmark og Tyskland og artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 11. november 1980 mellem Danmark og Storbritannien.

Retten finder, at klageren i indkomståret 1994 må anses for hjemmehørende i Danmark i henhold til artikel 2 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 30. januar 1962 mellem Danmark og Tyskland og artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 11. november 1980 mellem Danmark og Storbritannien, idet Danmark i kraft af klagerens personlige og økonomiske forhold må anses for centrum for hans livsinteresser.

Der er herved bl.a. henset til, at klagerens ægtefælle havde bopæl i Danmark, og at klageren havde væsentlige erhvervsmæssige interesser i Danmark såvel i form af ejerskab af aktie- og anpartskapital i forskellige selskaber som personligt medejerskab af interessent- og kommanditselskaber.

Den påklagede afgørelse for indkomståret 1994 stadfæstes derfor.

..."

I skifteprotokollen vedrørende mødet i Skifteretten i den 2. december 1993 i anledning af en anmodning om at ophæve gældssaneringen til B er hun og hendes advokat refereret for at have forklaret/oplyst følgende:

"...

Skyldneren forklarede - lovligt formanet - at hun på kreditormødet den 15. april 1993, hvor kendelsen blev afsagt, afgav sandfærdig forklaring om sine personlige og økonomiske forhold. Hun vidste da ikke, at hun kort efter ville købe hus. Hun boede alene med børnene, og der var ingen planer om, at hun skulle flytte sammen med A, hendes arbejdsgiver gennem de senere år. Det gør hun imidlertid nu, men beslutningen blev først taget i juni 1993. Hun ophørte pr. juni 1993 med at arbejde for H1 International ApS og har siden juni 1993 haft forældreorlov. Den ophører februar 1994, hvor hun forventer at blive ansat i As nyeste firma H2. Hun oppebærer pt. dagpenge under orloven og får udbetalt 6.999,50 kr. for 4 uger. Herudover har hun børnetilskud og -bidrag som i forslaget, og hun oppebærer lejeindtægt 4.000 kr. pr. måned + varme fra H2, der er eneste lejer i huset. Huset er blevet gjort i stand, og hun og A flytter ind i beboelseslejligheden i huset nu. I øvrigt er der ikke lejemål i huset.

Advokat TT oplyste, at C, As far, kun var stråmand for sønnen, der havde uafklarede økonomiske forhold med kreditorerne og derfor ikke burde eje fast ejendom. Allerede da C købte ejendommen var det med det formål, at sønnens firma skulle leje sig ind der .... (Danmark)

Skyldneren forklarede videre, at huset er forbedret med resten af låneprovenuet. Hun mener ikke, hun skylder A noget nu. Når hun nu etablerer samliv med ham, vil hun være i stand til at betale terminerne på huset. Hun købte huset, fordi udlejer af lejligheden .... (PA) i maj 1993 meddelte, at lejlighederne skulle gennemgribende renoveres i sommerens løb 1993. Hun bor der stadig, flytter først ind på .... i dag formentlig.

..."

Sagsøgeren har i sin selvangivelse til de engelske skattemyndigheder (Inland Revenue) for perioden 6. april 1994 - 5. april 1995 afkrydset rubrikken "you are living with your wife".

Af årsregnskab for selskabet H2 K/S for 1994 fremgår blandt andet, at omsætningen udgjorde 2.656.491 kr., og at selskabet - ud over de indretningsomkostninger på 54.536 kr., der er nævnt i Landsskatterettens kendelse - havde udgifter til lønninger med 75.088 kr. og husleje med 48.000 kr.

Af årsregnskabet for selskabet H4-Bausystem K/S for 1993/94 fremgår, at selskabet havde hjemsted på ....2 (Danmark), og at omsætningen var på 778.266 kr. Lønninger og personaleudgifter udgjorde 411.051 kr., mens udgifter til husleje mv. i Danmark udgjorde 350.000 kr.

Af årsregnskabet for selskabet Scan H5 K/S for 1994 fremgår, at selskabet havde hjemsted på ....2 (Danmark), at omsætningen udgjorde 224.976 kr., og at sagsøgeren som kommanditist i selskabet havde en andel på 81.537 kr. af årets resultat på 122.306 kr.

Forklaringer

Der er under domsforhandlingen afgivet partforklaring af A og vidneforklaring af B.

A har forklaret blandt andet, at han flyttede fra Danmark til Tyskland i 1992, hvor han boede i en lejet lejlighed, først i Frankfurt og siden i Duisburg. Han solgte sin ejerlejlighed i Danmark ultimo 1992 - primo 1993. I juni 1994 købte han en lejlighed i England, og han flyttede til England den 30. juni 1994. I Tyskland arbejdede han inden for byggebranchen, der på det pågældende tidspunkt var nedadgående. Han ønskede i stedet at etablere sig inden for rejsebranchen, hvorfor han flyttede til England, der har verdens største rejsemarked. Han varslede flytning til Danmark over for kommune i et emotionelt øjeblik, men han flyttede ikke til Danmark i september 1993.

Han har ikke foretaget sig noget erhvervsmæssigt i Danmark i relation til H2 DK K/S, der drev virksomhed på den måde, der er angivet i Landsskatterettens kendelse. Selskabet havde adresse på .... (Danmark), hvor der var et kontor uden ansatte. B har ikke været ansat i selskabet. En revisor forestod bogføring og udfærdigede årsregnskab. Der var tale om store køb med få bilag.

H3 International DK ApS, der også havde adresse på .... (Danmark), var komplementar for de danske selskaber H2 DK K/S, H4-Bausystem K/S og Scan H5 K/S.

H4-Bausystem K/S opførte huse til industriformål, og Scan H5 K/S opførte og leverede præfabrikerede sommerhuse til Tyskland. Han var kommanditist i begge selskaber, der nu er afviklede. Han havde ingen ledende funktioner i selskaberne og foretog ikke bogføring for selskaberne. Han har ikke haft behov for at komme til Danmark for at varetage selskabernes interesser.

H6 Holding ApS, der også var et dansk selskab, ejede det danske selskab H7 A/S og havde ingen anden aktivitet. Aktiekapitalen i H6 Holding ApS ejedes af CP, PT og ham selv. H7 A/S, som han var bestyrelsesmedlem i, byggede 1 og 2 familieshuse. H7 Frensei I/S var et finansieringsselskab for H7 A/S, og indkomsten var lejeindtægter. Det blev aftalt før den 29. juni 1994, at han skulle udtræde af H7 Frensei I/S pr. denne dato. Han har ikke været direktør i nogen af de nævnte selskaber, og han kan ikke huske, at der har været afholdt generalforsamling i selskaberne. Selskaberne medførte ingen aktivitet for ham i Danmark.

H1 International ApS var et fakturerings- og konteringsselskab i Danmark. Selskabet havde ingen aktivitet og var under likvidation i 1994.

H7 Bau- und beratungsgesellschaft mbH var et ejendomsmæglerselskab i Tyskland, der formidlede kontakt og indgik aftaler for de danske selskaber H4-Bausystem K/S og Scan H5 K/S og fik provision af salget. Han ejede 100 pct. af anparterne i selskabet og havde en ledende funktion i selskabet. I 1994 fik selskabet del i overskuddet fra H4-Bausystem K/S og Scan H5 K/S, da selskabet var kommanditist i de to selskaber. H7 Bau- und Beretungsgesellschaft mbH kom under afvikling i 1994.

H7-Bau GmbH var et entreprenørselskab i Tyskland, som han ejede sammen med CP og PT. Det havde ingen bestyrelse og blev afviklet i 1994.

H1 GmbH, der også var et tysk selskab, var han eneaktionær i. Selskabet overtog et grafisk trykkeri. Der var oprindeligt 180 ansatte, der i 1994 blev reduceret til 80. Han var ikke direktør for selskabet, men i betydelig grad involveret i driften af selskabet, der ophørte i 1994.

Hans selskab i Polen, H1 Pac, købte etiketeringsmaskiner fra H2 DK K/S. Det polske selskab stod for kundeforhandlinger i forbindelse med videresalg. Bogføringen foregik i Polen. Selskabet eksisterer fortsat i dag.

Han mødte B i 1989 i erhvervsmæssigt øjemed, og de havde efterfølgende løbende kontakt. Han brugte hende som konsulent i Polen. I maj eller forsommeren 1994 talte de om at gifte sig. B havde 2 døtre, og han en søn, som han havde samvær med i weekenderne indtil en gang i 1993.

De talte om at flytte sammen i England i september 1994. Pigerne var på det tidspunkt 8-9 og 13-14 år. De indgik ægteskab den 22. august 1994, men levede aldrig sammen som mand og kone. Han tog til England et par dage efter brylluppet, uden der var et brud mellem dem. B fortalte, at de alligevel ikke ville med på grund af pigernes skole og venner. I 1996/97 var de enige om at få skilsmisse. Han havde meget travlt, og det var B, der kontaktede amtet. Hun modtog et brev med et girokort, men gebyret blev ikke betalt, hvorefter amtet annullerede ansøgningen. Skilsmissen kom derfor først formelt i orden i 1999. B og han havde særskilt økonomi, og den 29. august 1997 oprettede de i overensstemmelse hermed en ægtepagt om særeje. I 1999 flyttede B og hendes 2 døtre til England, hvor pigerne gik i skole. De boede hos ham i ca. 1 år. En af døtrene bor fortsat i England. Han har ikke genoptaget samlivet med B, men har et forhold til en anden kvinde.

Han havde ingen klare planer om at flytte til Danmark i efteråret 1993, men han ansøgte Rigspolitiet om tilladelse til kørsel i Danmark, idet han var bange for at få sin bil konfiskeret, hvis han kørte i Danmark på tyske nummerplader. Han søgte om fornyelse af tilladelsen i februar 1994, da han fik ny bil.

B ville købe ejendommen på .... (Danmark), men kunne ikke på grund af sin gældssanering. Han foreslog derfor, at hans far kunne købe den, da det var en god forretning. Han gav i den forbindelse sin far en mundtlig garanti. H2 DK K/S lejede sig ind i ejendommen fra september 1993, og fik stillet et kontor på 25 m2 og et lagerlokale på 18-20 m2 til rådighed. Der blev indrettet lokaler for ca. 54.000 kr. Han har ikke tilbudt at hjælpe B med de løbende udgifter vedrørende ejendommen, herunder afdrag på kreditforeningslån. Ejendommen blev efter købet ombygget for 2-300.000 kr. Det er en fejl, at en del af fakturaerne er udstedt til ham. Det skyldes formentlig, at han ringede for at formidle kontakt til en del af håndværkerne, som han havde kendskab til gennem sit arbejde i byggebranchen. Han havde postadresse på .... (Danmark) og fik posten sendt til udlandet. Han havde ingen nøgle til ejendommen, og at han [havde.red] ingen personlige effekter på ejendommen udover dokumenter, han brugte til sine skattesager.

Han var i alt 10-12 gange i Danmark i 1994. Flere gange kom han til Danmark vedrørende sine skatteforhold for 1993. Der var tale om meget kortvarige ophold af få dages længde. Han besøgte B på .... (Danmark). Hun besøgte ham også i Tyskland. I juni/ juli 1994 fløj han til Danmark fra England. Han opholdt sig i Danmark kortvarigt i august 1994 i forbindelse med brylluppet. Han var derefter kun i landet i weekender og ferier. B var i England i juli 1994 og i efterårsferien 1994.

I 1994 havde han ingen lønmodtagerindtægt i England. Han drev heller ikke selvstændig virksomhed i England, og han havde ingen selskaber i England. Både H2 Holding A/S, der ejede hans rejseselskab - H8 Tours A/S - og selve rejseselskabet var skuffeselskaber, der blev oprettet pr. 1. januar 1995 i Danmark. Når selskaberne ikke blev oprettet i England, skyldtes det de meget strenge engelske licensbetingelser. Rejserne foregik fysisk fra Polen, og den første rejse fandt sted i maj 1995. I december 1995 blev aktiviteterne flyttet fra hans danske rejseselskab til et engelsk rejseselskab, der hed H8 Lmtd.

Vedrørende sin engelske selvangivelse for indkomstsåret 6. april 1994 - 5. april 1995 har han forklaret, at han har afkrydset, at han levede sammen med sin hustru, da han mente, at han skulle afkrydse et af felterne, og da det andet felt ikke passede på hans situation, idet han ikke var separeret. Under mødet den 12. februar 1999 i skilsmissesagen hos Amtet, oplyste de, at de ikke havde levet sammen de sidste to år. Dette er ikke ensbetydende med, at de før levede sammen, men er blot en henvisning til lovens ord om betingelserne for skilsmisse.

B har forklaret blandt andet, at hun mødte A i 1989-90 i forbindelse med sit arbejde. De var ikke kærester den gang, men blev det med tiden. Hun kan ikke huske, hvornår de blev kærester. I 1992 flyttede A til Tyskland, og han kom ikke til Danmark så ofte, mellem 2-5 gange årligt. De mødtes i udlandet, herunder i Tyskland. I 1994 flyttede A til England. De indgik ægteskab den 22. august 1994, fordi hun og børnene skulle flytte til England og bo hos A. Hun var alene med sine børn og ville gerne skabe nogle faste rammer for deres liv. A kom til Danmark 1-2 dage før brylluppet og rejste 3-4 dage efter til England. I perioden januar - august 1994 var A i Danmark og boede på .... (Danmark) nogle gange, og de var i udlandet sammen. Han besøgte Danmark både for at være sammen med hende og for at holde møder med skattevæsenet. Hun var på besøg med børnene i England i efteråret 1994, men børnene ville ikke flytte til England. I perioden fra august - december 1994 holdt de jul sammen i udlandet, og A var få gange i Danmark af få dages varighed. Da hun afgav forklaring i skifteretten den 2. december 1993 i forbindelse med sin gældssaneringssag, var det meningen, at de skulle flytte sammen, men det skete aldrig. Hun købte ejendommen på .... (Danmark) af As far, og A hjalp hende med at rekvirere tilbud til ejendommens istandsættelse. Han betalte dog ingen udgifter på ejendommen. De havde ikke fælles økonomi hverken før eller efter deres bryllup. A har ikke haft nøgle til ejendommen eller fri adgang til denne. I 1996 - foråret 1997 indgav de ansøgning om skilsmisse til amtet. Hun sendte nogle papirer til A i udlandet, men de bortkom, og der skete ikke mere i sagen. De oprettede ægtepagt for at få deres økonomi adskilt.

Anbringender og procedurer

Sagsøgeren har i sit påstandsdokument af 18. oktober 2002 blandt andet anført følgende:

"...

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende,

 

at    

sagsøgeren ikke er fuld skattepligtig til Danmark i indkomståret 1994 i henhold til Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og § 7, stk. 1.

 

Det gøres endvidere gældende,

 

at

sagsøgeren ikke opfyldte kriterierne for at have opnået bopæl i Danmark på noget tidspunkt i 1994.

 

Det gøres ligeledes gældende,

 

at

den omstændighed at sagsøgeren har haft et kortvarigt samlivsforhold og indgåelse af ægteskab ikke i sig selv statuerer erhvervelse af bopæl i Danmark, og der henvises i den forbindelse til Højesterets afgørelse, refereret i TfS 98.606.

 

Det gøres endvidere i relation til den principielle påstand subsidiært gældende,

 

at

såfremt sagsøgeren har opnået bopæl i Danmark i 1994, er sagsøgeren ikke skattepligtig til Danmark i 1994, idet sagsøgeren efter Kildeskattelovens § 7, stk. 1, ikke har taget ophold i landet. Sagsøgerens samlede ophold i Danmark i 1994 har således maksimalt andraget 35 dage, og opholdets varighed har højest været af 7 dage af gangen.

 

Det gøres gældende,

 

at

der efter fast praksis kræves ophold på mere end 3 måneder eller et samlet ophold på mere end 180 dage indenfor et indkomstår, før opholdsbetingelsen er opfyldt.

 

I relation til den subsidiære påstand gøres det gældende,

 

at

den eneste forskel på sagsøgerens situation for 1993 og 1994 har været indgåelse af ægteskab med B. Dette ægteskab blev imidlertid først indgået, den 07.08.1994 [20.08.1994.red], og skattepligten må herefter først være indtrådt på dette tidspunkt og ikke fra starten af indkomståret.

 

Til støtte for den mere subsidiære påstand gøres det gældende,

 

at

centrum for sagsøgerens livsinteresser har været i Tyskland frem til den 30.06.1994, og fra den 01.07.1994 og året ud har centrum for sagsøgerens livsinteresser været i England, og sagsøgeren må herefter betragtes som værende hjemhørende i disse to stater i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen med disse.

..."

Sagsøgeren har i øvrigt i det væsentlige procederet som for Landsskatteretten.

Sagsøgte har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 13. november 2002, hvor der blandt andet er anført følgende:

"...

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende, at sagsøgeren med rette er anset for skattepligtig i Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, for så vidt angår hele indkomståret 1994, og at han tillige var hjemmehørende i Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsterne.

Sagsøgeren havde erhvervet bopæl i Danmark og havde tillige taget ophold her i landet, jf. kildeskattelovens § 7. Der var ikke tale om kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende.

Hvad særligt angår bopælen gøres det gældende, at ejendommen på .... (Danmark) blev købt af sagsøger, selv om den kom til at stå i hustruens navn. Det bemærkes i den forbindelse, at hustruen var uden midler til selv at erhverve ejendommen. Sagsøger kunne anvende ejendommen som bolig året rundt, og det må antages, at han rent faktisk også har anvendt den som bolig.

Sagsøgerens påstand om, at der hverken før eller efter brylluppet i 1994 med B har været noget samliv mellem ham og hustruen bestrides som udokumenteret og komplet usandsynligt, både i lyset af oplysningerne vedrørende tiden forud for brylluppet og oplysningerne om det efterfølgende forløb.

Af væsentlige bevismomenter kan bl.a. nævnes:

 

at   

sagsøger til kommunen i august 1993 oplyste, at han planlagde at flytte til ejendommen .... (Danmark)

 

at

kvitteringer og ordrebekræftelser i forbindelse med istandsættelse af ejendommen .... (Danmark) i vidt omfang blev udstedt til sagsøger,

 

at

B over for skifteretten under strafansvar den 2. december 1993 har oplyst, at sagsøger nu efter istandsættelsen ville flytte ind i ejendommen .... (Danmark),

 

at

sagsøger den 20. august 1994 blev gift med B, og forblev gift frem til den 6. april 1999, og at de to nu fortsat lever sammen (i England),

 

at

sagsøgers hustru havde bopæl i Danmark på adressen .... (Danmark) ,

 

at

sagsøger over for Rigspolitiet har oplyst at have fast bopæl på adressen .... (Danmark) , og at al post kunne fremsendes til denne adresse,

 

at

sagsøger på den engelske selvangivelse af 6. april 1995 havde anført, at sagsøger og dennes ægtefælle, B levede sammen. Den engelske selvangivelse angår det engelske skatteår, som strakte sig over perioden 4. april. 1994 til 5. april 1995,

 

at

sagsøgers erhvervsmæssige aktiviteter i det pågældende indkomstår i alt væsentligt har fundet sted i Danmark, og at han ikke har haft indkomst af betydning bortset fra de indtægter, der hidrører fra Danmark,

 

at

to af disse selskaber havde hjemsted på adressen .... (Danmark),

 

at

sagsøgers ophold i Danmark i 1994 havde forbindelse med samlivet med hustruen og hans erhvervsmæssige aktiviteter her i landet, og

 

at

hustruen levede af sagsøgerens indtægter og løn fra ansættelse i hans virksomhed.

Sagsøgeren har ikke betalt skat til Tyskland i 1994 og har i sin selvangivelse til de engelske skattemyndigheder alene anført ubetydelige indtægter. Såvel i personlig som økonomisk/erhvervsmæssig henseende har Danmark været centrum for sagsøgerens interesser i 1994.

..."

Landsrettens bemærkninger

De danske skattemyndigheder har anset A for begrænset skattepligtig her i landet i perioden fra 1. august 1992 til 31. december 1993. Tvisten drejer sig herefter i første række om, hvorvidt han efter reglerne om tilflytning har været fuldt skattepligtig i Danmark i perioden 1. januar til 31. december 1994, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og § 7, stk. 1. I givet fald er spørgsmålet i anden række, om A i 1994 har været bosat eller hjemmehørende i Danmark eller henholdsvis Tyskland og England efter de herom gældende dobbeltbeskatningsoverenskomster.

A gav over for Rigspolitiet i forbindelse med en ansøgning af 26. maj 1993 om tilladelse i Danmark til kørsel med udenlandsk registreret køretøj udtryk for, at han ca. den 5. juni 1993 ville flytte fra Tyskland til .... (Danmark). Ved brev af 14. juni 1993 meddelte han Rigspolitiet, at hans bolig i Danmark ikke var en ejerbolig, og at han faste bopæl i Tyskland blev opgivet, men at han stadig ville have en bolig til rådighed i Tyskland. Han meddelte i august 1993 folkeregistret i Kommunen, at han havde planlagt at flytte fra Tyskland til .... (Danmark) i august 1993, men at flytningen først forventedes at ske i september 1993.

B, der fik gældssanering ved kendelse af 23. april 1993, erhvervede ejendommen på .... (Danmark) i sommeren 1993 for 600.000 kr. fra As far, der nogle måneder forinden havde købt ejendommen. Overtagelsesdagen var den 15. april 1993. Hendes advokat oplyste over for skifteretten den 2. december 1993, at As far kun var stråmand for sønnen, der havde uafklarede økonomiske forhold med kreditorerne og derfor ikke burde eje fast ejendom. Ejendommen blev istandsat for flere hundrede tusinde kroner, og en del af regningerne for istandsættelsen blev stilet til A.

Efter Bs forklaring til skifteretten den 2. december 1993 besluttede hun i juni 1993 at flytte sammen med A, der havde været hendes arbejdsgiver gennem de senere år. Hun og A skulle flytte inde i beboelseslejligheden på ejendommen på .... (Danmark) idet istandsættelsen af beboelseslejligheden var tilendebragt. Hendes forældreorlov ophørte i februar 1994, og herefter forventede hun at blive ansat i As virksomhed, H2, som fik adresse på .... (Danmark). B og A blev gift den 20. august 1994 i domkirken, og der var i ægteskabet almindeligt formuefællesskab, indtil der den 29. august 1997 blev oprettet ægtepagt om særeje for begge ægtefæller.

Herefter og efter en samlet bedømmelse af sagens øvrige oplysninger, herunder As tilknytning til en række virksomheder i Danmark, findes det godtgjort, at A havde erhvervet skattemæssig bopæl i Danmark fra begyndelsen af indkomståret 1994, jf. kildeskattelovens §1, stk. 1, nr. 1. De forklaringer, som A og B har afgivet for landsretten, kan under de foreliggende omstændigheder ikke føre til andet resultat.

Landsretten finder det efter bevisførelsen endvidere godtgjort, at A havde taget ophold i Danmark fra begyndelsen af indkomståret 1994, og at der ikke var tale om kortvarige ophold på grund af ferie eller lignende, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1. Landsrettens vurdering bygger på en samlet bedømmelse af oplysningerne i sagen, og der er ved bedømmelsen navnlig lagt vægt på, at A havde opholdt sig i Danmark i 1993 og 1994 efter erhvervelsen af ejendommen på .... (Danmark). Landsretten har desuden lagt vægt på de ovennævnte oplysninger om As forhold til B og på hans tilknytning til en række virksomheder her i landet.

Landsretten tiltræder på denne baggrund, at A er anset for fuldt skattepligtig her i landet i indkomståret 1994.

Efter en samlet bedømmelse af As tilknytning til Danmark og henholdsvis Tyskland og Storbritannien tiltrædes det endvidere, at Danmark i 1994 var midtpunktet for hans livsinteresser. Han var derfor i dette år bosat eller hjemmehørende i Danmark, således at beskatningsretten tilkommer dette land, jf. artikel 2, stk. 2, litra b (aa), i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland, og artikel 4, stk. 2, litra a, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien. Landsretten har bl.a. lagt vægt på de forhold, som også er fremhævet i Landsskatterettens kendelse. Landsretten har endvidere lagt vægt på, at A ikke havde nogen personlig tilknytning til Tyskland og Storbritannien og på, at hans erhvervsmæssige aktiviteter i Tyskland var under afvikling, og at han ikke havde påbegyndt erhvervsmæssige aktiviteter i Storbritannien.

Efter det anførte tages Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

T h i   k e n d e s  f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage skal sagsøgeren, A, til sagsøgte, Skatteministeriet, betale 30.000 kr. i sagsomkostninger.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter