Dato for udgivelse
24 Jun 2003 10:27
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
4. juni 2003
SKM-nummer
SKM2003.277.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
17. afdeling, B-1831-01
Dokument type
Dom
Emneord
Fri bil, kørebog, forventningsprincippet, virksomhedsskatteloven
Resumé

I en sag om beskatning af værdi af fri bil fandt landsretten, at sagsøgeren, der for en del af perioden havde fremlagt et rekonstrueret kørselsregnskab, ikke havde sandsynliggjort, at han udelukkende havde anvendt den bil, han havde indskudt i sin personligt drevne virksomhed, til erhvervsmæssig kørsel.

Den omstændighed, at skatteforvaltningen i ....1 Kommune ved skrivelse af 8. juli 1997 på det da foreliggende grundlag godkendte sagsøgerens selvangivelse fra 1995 uden at stille krav om kørselsregnskab, fandtes efter landsrettens opfattelse ikke at kunne medføre, at sagsøgerens derved havde opnået en retsbeskyttet forventning om, at bilen uden fremvisning af kørselsregnskab også i de efterfølgende år ville kunne anses for 100% erhvervsmæssigt benyttet.

Landsretten havde herved navnlig lagt vægt på, at Karlebo Kommunes godkendelse ikke beroede på en sådan tilbundsgående prøvelse af grundlaget for ligningen, at de overordnede skattemyndigheders lovhjemlede adgang til at omgøre lokale skattemyndigheders ligninger dermed skulle være afskåret.

Sagsøgeren fandtes derfor med rette at være blevet beskattet af værdi af fri bil.

Reference(r)

Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 3
Ligningsloven § 16, stk. 4
Ligningsvejledningen 2002 A.B.1.9.2


Parter

A
(advokat Steffen Schleimann)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Anne Øvlisen).

Afsagt af landsdommerne

Erik Kjærsgaard, Hedegaard Madsen og Anne Birgitte Thalbitzer

Under denne sag, der er anlagt den 19. juni 2001, har sagsøgeren, A, nedlagt påstand om principalt, at sagsøgte, Skatteministeriet, dømmes til at anerkende, at sagsøgerens skattepligtige indkomst for årene 1997 og 1998 nedsættes med henholdsvis 54.671 kr. og 41.003 kr., svarende til værdien af fri bil, subsidiært, at indkomsten nedsættes med et efter rettens skøn mindre beløb.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har principalt påstået frifindelse, subsidiært frifindelse mod, at Skatteministeriet skal anerkende, at sagsøgerens skattepligtige indkomst nedsættes med henholdsvis 22.780 kr. for indkomståret 1997 og 41.003 kr. for indkomståret 1998.

Landsskatteretten har den 21. marts 2001 afsagt følgende kendelse vedrørende sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 1997 og 1998.

"...

Klagen vedrører

 

Personlig indkomst

Indkomståret 1997

 

Værdi af fri bil ansat til

54.671 kr.

 

Indkomståret 1998

 

Værdi af fri bil ansat til

41.003 kr.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren siden juni 1992 har drevet selvstændig virksomhed fra sin private bopæl. Indtil juni 1997 har klageren været hjemmehørende i ...1 Kommune, men har fra juni 1997 været bosiddende i ...2 Kommune. Virksomheden har anvendt virksomhedsskatteordningen. Virksomheden har 3. august 1995 anskaffet en bil af mærket Ford Mondeo 1,8 og har ladet denne bil indgå i virksomheden som et 100 % erhvervsmæssigt benyttet driftsmiddel.

Bilen har ifølge klagerens revisor kun været benyttet erhvervsmæssigt.

I juni 1997 indkaldte ...1 Kommune til brug for behandlingen af klagerens selvangivelse for indkomståret 1995 dokumentation for bl.a. Ford Mondeoens anvendelse erhvervsmæssigt/privat. Der blev afholdt supplerende møde med skatteforvaltningen den 7. juli 1997. Den 8. juli blev klagerens selvangivelse godkendt.

I efteråret 1999 har den nye bopælskommune, ...2, foretaget en ligningsmæssig gennemgang vedrørende 1997 og 1998, og har forhøjet klagerens virksomhedsoverskud med værdien af fri bil til rådighed.

Familien, der består af 4 personer, har benyttet en Suzuki Swift årgang 1993. Denne bil er udelukkende anvendt privat. Hustruen har startet selvstændig virksomhed den 15. december 1997. Klagerens revisor har oplyst, at hustruen i 1998 ifølge kørselsregnskab har kørt 3.104 km erhvervsmæssigt i Suzukien.

Klageren har fremsendt et tillæg til revisors klageskrivelse til skatteankenævnet. Tillægget indeholder en redegørelse for den erhvervsmæssige kørsel i Ford Mondeoen for perioden 1. januar 1997 til 30. juni 1997. Klageren har i tillægget oplyst, at bilens kilometertæller ikke har været aflæst dagligt, hvorfor redegørelsen er opgjort på grundlag af mødekalendere, benzinkvitteringer, fakturaer til kunder som har været besøgt, diverse korrespondance, postkvitteringer for post og pakker afleveret på posthus, servicesedler på busser, hvortil der har været kørsel i forbindelse med serviceringen af disse, parkeringskvitteringer med stedangivelse, fortæringsbilag ved kundebesøg, kvitteringer for afhentede reservedele hos leverandører, kvitteringer for udstillinger og messer samt kvitteringer i forbindelse med afhentning af udenlandske samarbejdspartnere i lufthavnen.

Klageren har i tillægget yderligere oplyst, at de angivne kilometerafstande er fundet på internettet, da det ikke har været muligt for klageren at aflæse kilometertælleren med tilbagevirkende kraft. Udarbejdelsen af redegørelsen på ovenstående grundlag har ifølge klageren været utroligt tidskrævende og har indebåret gennembladring af et betragteligt antal bilags- og andre mapper, hvorfor redegørelsen kun omfatter 1. halvår af 1997.

Det er yderligere oplyst, at kilometertælleren på bilen ved årsskiftet

1997/1998 viste

56.430 km.

1998/1999 viste

70.261 km.

1999/2000 viste

87.142 km.

Bilen er købt den 3. august 1995 og har ifølge det oplyste gennemsnitlig kørt ca. 1.946 km pr. måned frem til den 31. december 1997. Det tilsvarende tal for 1998 er opgjort til 1.153 km., og for 1999 har samme udgjort 1.407 km.

Klageren har ført kørebog dagligt siden årsskiftet 1999/2000, og klagerens revisor har oplyst, at det heraf fremgår, at den gennemsnitlige månedlige kørsel i perioden 1. januar 2000 til 14. november 2000 har udgjort 1.408 km.

Klageren har ikke selvangivet værdi af fri bil.

Skatteankenævnet har ved den påklagede afgørelse forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 54.671 kr. i 1997 og 41.003 kr. i 1998. Nævnet har begrundet forhøjelsen med, at klageren er skattepligtig af værdien af fri bil. Til støtte herfor har nævnet anført, at privat anvendelse af virksomhedens aktiver skal behandles efter ligningslovens § 16.

Nævnet har ikke fundet, at klageren i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at bilen aldrig har været anvendt privat. Nævnet har herved lagt vægt på, at den gennemsnitlige månedlige kørsel er faldet til 813 km i januar og februar år 2000, efter klageren er begyndt at føre kørselsregnskab. Nævnet har ikke fundet, at klagerens virksomhed har kunnet betegnes som sæsonbetonet, og har derfor ikke anset dette fald for logisk.

Nævnet har været opmærksom på, at bopælsskiftet i 1997 kan have medført et lavere kilometerantal pr. måned i forhold til dette år.

Klagerens revisor har overfor Landsskatteretten nedlagt påstand om, at den foretagne beskatning nedsættes til 0.

Til støtte for påstanden har klagerens revisor anført, at bilen udelukkende har været anvendt til erhvervsmæssig kørsel, hvilket den udarbejdede dokumentation i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort.

Klagerens revisor har yderligere anført, at klagerens kørselsforbrug ikke har ændret sig i nedadgående retning, efter han er begyndt at føre kørselsregnskab. Klagerens revisor har begrundet dette med, at klageren har et meget varieret kørselsbehov afhængig af årets enkelte måneder. Klagerens revisor har bemærket, at nævnet har baseret deres afgørelse på betænkeligheder omkring et lavere kørselsforbrug i år 2000, hvilket er udregnet på grundlag af gennemsnittet af knap to måneders kørsel i januar og februar. Klageren har derfor vedlagt kopi af kørselsregnskab frem til 14. november 2000.

Til støtte for påstanden har klagerens revisor endelig anført, at klageren har haft en retsbeskyttet forventning om, at bilen skal anses som et udelukkende erhvervsmæssigt benyttet driftsmiddel.

Dette har klagerens revisor begrundet med, at mens klageren boede i ...1 Kommune har han gennem 4 år upåtalt selvangivet bilen som et udelukkende erhvervsmæssigt anvendt driftsmiddel, og efterfølgende har han været udsat for en egentlig ligning, der gik specifikt på bilens erhvervsmæssige anvendelse, og som mundede ud i en godkendelse.

Som yderligere begrundelse har klagerens revisor anført, at godkendelsen af regnskabet for 1995 ved skrivelse af 7. juli 1997 har bevirket, at klageren har været uden anledning til at indsamle den ellers fornødne fordelingsdokumentation. Klageren har ikke før december 1999 kunnet vide og har ikke haft grund til at antage, at der var forskel i de stedlige ligningsmyndigheders dokumentationskrav.

På denne baggrund har klagerens revisor anført, at betingelserne i relation til forventningsprincippet er opfyldt. Klagerens revisor har herom yderligere bemærket, at en tilkendegivelse fra ...1 Kommune om beskatning af fri bil ville have haft afgørende indflydelse på klagerens efterfølgende dispositioner, at ...1 Kommunes behandling af sagen skal anses for en direkte positiv tilkendegivelse, at tilkendegivelsen fra ...1 Kommune har været skriftlig og uden forbehold, at der er identitet mellem modtageren af tilkendegivelsen og den skatteyder, som påberåber sig tilkendegivelsen, og at der ikke er tale om bristede forudsætninger, idet klageren loyalt har fremlagt alle relevante faktiske oplysninger, ligesom ...2 Kommune ikke med fremtidig virkning har varslet en ændring af tilkendegivelsen.

Landsskatteretten skal udtale

I henhold til statsskattelovens § 4, litra b, anses vederlagsfri benyttelse af andres rørlige eller urørlige gods for skattepligtig indkomst.

Det fremgår af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, at ved fastsættelsen af værdien af privat benyttelse af aktiver, der indgår i virksomheden, finder ligningslovens § 16 tilsvarende anvendelse. Efter ligningslovens § 16, stk. 4, sættes værdien af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver, til en årlig værdi på en procentdel af bilens værdi, dog mindst 150.000 kr. og højst af 400.000 kr. Procentdelen udgår 23 for indkomstårene 1997 og 1998.

Det er således den blotte rådighed over bilen til privat benyttelse, der udløser beskatning.

For at undgå beskatning påhviler det i praksis skatteyderen at sandsynliggøre, at bilen ikke har været anvendt privat, jf. Højesterets dom af 4. juni 1996 offentliggjort i TfS 1996.495, samt Vestre Landsrets dom af 28. november 2000, SKM2001.54.VLR.

Denne formodning for privat kørsel gælder især i de tilfælde, hvor bilen holder foran hjemmet uden for arbejdstiden. I henhold til praksis gælder dette også i de tilfælde, hvor virksomheden har adresse på skatteyderens bopæl, jf. Østre Landsrets dom af 2. marts 1998 offentliggjort i TfS 1998.326.

Fordelingen af den samlede kørsel på henholdsvis privat og erhvervsmæssig kørsel kan foretages på grundlag af et kørselsregnskab. For at et kørselsregnskab kan anses for fyldestgørende, skal det opfylde følgende betingelser:

Kørebogen skal være ført dagligt med angivelse af

  1. kilometertællerens udvisende ved den daglige kørsels begyndelse og afslutning,
  2. dato for kørslen,
  3. den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel og
  4. bestemmelsessteder for den erhvervsmæssige kørsel og lignende notater, der kan dokumentere eller sandsynliggøre regnskabets rigtighed.

Retten finder, at den i sagen omhandlede bil har stået til rådighed for klagerens private benyttelse. Retten har herved henset til, at bilen har holdt parkeret på klagerens adresse uden for arbejdstiden.

Retten finder herefter, at det af klageren udarbejdede kørselsregnskab for 1997 ikke kan lægges til grund ved sagens afgørelse, da det kun er ført for en del af perioden og da det er ført efterfølgende.

Da klageren ikke har ført et løbende kørselsregnskab for 1998 finder retten allerede af den grund, at klageren ikke har afkræftet formodningen om, at bilen har været anvendt til privat kørsel.

Om det såkaldte forventningsprincip bemærker retten, at for at en skatteyder kan støtte ret herpå, må der have foreligget en positiv tilkendegivelse fra en offentlig myndighed om et forhold, der har betydning for de løbende skatteansættelser. For at der kan etableres en retsbeskyttet forventning, skal der blandt andet være foretaget en egentlig lignings- eller revisionsmæssig gennemgang, det vil sige, at der skal være foretaget en lignings- eller revisionsmæssig stillingtagen til det omhandlede spørgsmål. Det er herudover en betingelse, at skatteyderen har foretaget handlinger i tillid til rigtigheden af tilkendegivelsen eller har indrettet sig herefter og ikke senere har mulighed for at ændre denne handlemåde.

I henhold til praksis kan den omstændighed, at skattevæsenet for tidligere år har lignet skatteyderen urigtigt, ikke i sig selv føre til, at der ved ligningen i de efterfølgende år skal ses bort fra reglerne. Dette begrundes med, at skattestyrelsesloven stiller krav om, at skatteansættelser er korrekte og i overensstemmelse med skattelovgivningen, selvom skattemyndighederne tidligere har stillet en afvigende skatteansættelse i udsigt.

Med hensyn til spørgsmålet om en uensartet ligning bemærker Landsskatteretten, at klageren ikke kan støtte ret på en - eventuel forkert - praksis hos en anden ligningsmyndighed, jf. højesteretsdom i TfS 1995 nr. 483. Retten finder, at klageren ikke har fået en retsbeskyttet forventning, hvorfor den påklagede ansættelse stadfæstes.

Herefter bestemmes

Personlig indkomst

Indkomståret 1997

 

Værdi af fri bil ansat til 54.671 kr.

stadfæstes.

 

Indkomståret 1998

 

Værdi af fri bil ansat til 41.003 kr.

stadfæstes.

..."

...1 Kommune tilskrev den 3. juni 1997 sagsøgeren således:

"...

Vedrørende Deres selvangivelse for 1995

Til brug til behandlingen af selvangivelsen, bedes De inden 14 dage indsende:

Virksomhed

Dokumentation for salgsomkostninger på Kr. 129.245

Dokumentation for småanskaffelser på kr. 50.122

Dokumentation for køb af driftsmidler på kr. 34.958

Dokumentation for køb af automobil samt fordelingen privat/erhverv .

..."

Sagsøgerens revisor besvarede kommunens henvendelse således i skrivelse af 10. juni 1997:

"...

Vedlagt fremsendes ifølge anmodning kontospecifikation samt bilagsdokumentation for:

Salgsomkostninger                                                        

kr.

129.245

 

Småanskaffelser

kr.

50.122

 

Driftsmidler

kr.

34.958

 

Automobil

kr.

237.701

Hvad angår automobilens anvendelse, er denne udelukkende erhvervsmæssig. Der foreligger således ingen fordeling privat/erhverv.

Som det fremgår af hustrus formueopgørelse, råder husstanden over endnu en bil som bruges til privat kørsel.

Der er af hensyn til adskillelsen mellem private og erhvervsmæssige biludgifter oprettet to kundekonti hos Q8 en konto for virksomheden og en for privat brug.

..."

...1 Kommune indbød herefter sagsøgeren til møde den 7. juli 1997 "for en nærmere redegørelse for det modtagne".

Af et referat, som kommunen har udfærdiget om mødet den 7. juli 1997, fremgår blandt andet:

"...

Auto fordeling privat/erhverv

..."

...1 Kommune sendte efter mødet den 7. juli 1997 følgende skrivelse af 8. juli 1997 til sagsøgeren:

"...

Vedrørende Deres selvangivelse for 1995

Under henvisning til vort møde her på kontoret den 7.7.1997, samt det modtaget materiale er vil Deres selvangivelse være godkendt, når administrationen har modtaget anledning samt hvem der har deltaget i bilagnr. B 2982 ...

Fremover skal der på samtlige restaurantbesøg og hotel bilag er påført hvem der deltaget og anledningen, for at disse kan godkendes.

Bilaget der måske var dobbelt konverteret er o.k se vedlagt kopi.

..."

Sagsøgeren har under sagen fremlagt blandt andet en oversigt over kørselsforbruget i familiens bil af mærket Suzuki, opgjort pr. år, i perioden 1993-1998 samt kopi af 4 værkstedsregninger vedrørende samme bil. Endvidere har han fremlagt kopi af aftale af 2. november 1994 mellem ham og ... Posthus vedrørende leje af postboks, ligesom sagsøgeren - på sagsøgtes opfordring - har fremlagt en række bilag til dokumentation af enkelte angivelser i det rekonstruerede kørselsregnskab.

Forklaringer

Der er under domsforhandlingen afgivet forklaring af sagsøgeren, A, og vidneforklaringer af B og KK.

A har forklaret blandt andet, at han har drevet virksomheden "H1" siden 1992, og at virksomheden beskæftiger sig med salg og eksport af komponenter til elektronisk styring. Der er ikke andre fastansatte i virksomheden, men han har efter behov anvendt eksterne konsulenter.

Han har gennem årene haft forskellige biler i firmaet. I opstartsfasen købte han en gammel Mazda på gule plader. I 1993 vandt hans hustru to biler i ...., henholdsvis en Suzuki og en Peugeot. Peugeot'en gik ind i firmaet, mens Suzukien blev brugt som familiens privatbil. Da han havde brug for en større bil, købte han i vistnok 1995 Ford Mondeo'en, som er en stationcar. Han har nu en Toyota Sportsvan på gule plader.

Ford Mondeo'en har alene været brugt til erhvervsmæssig kørsel, herunder kunde- og servicebesøg, afhentning af post, deltagelse i messer m.v. Det erhvervsmæssige kørselsbehov har varieret, afhængig af de igangværende projekter. Efter at han er blevet selvstændig, har han brugt det meste af sin tid på at arbejde, og han har derfor kun haft et meget begrænset privat kørselsbehov. Hans hustru har stået for de daglige indkøb, kørsel af familiens to børn m.v. Familiens bolig i både ...3 og ...2 har været tæt på dagligvarebutikker, børnenes skole og børnehave. På grund af arbejdspresset har familien kun holdt få ferier, og i den forbindelse har familien enten brugt Suzuki'en eller hans svigermors bil.

På mødet med ...1 Kommune den 7. juli 1997 blev han bedt om at redegøre for firmaets struktur og for bilens anvendelse, herunder omfanget af privatkørsel. Kommunen havde ikke nævnt, at der skulle føres kørselsregnskab.

Det rekonstruerede kørselsregnskab for 1. halvår 1997 er baseret på en gennemgang af kalendere, fakturaer, ordresedler m.v. Han er opmærksom på, at der er visse usikkerhedsfaktorer ved regnskabet. Usikkerheden angår dog nok navnlig erhvervsmæssig kørsel, som han har overset. Han fører nu løbende kørselsregnskab.

B har forklaret blandt andet, at familiens to børn nu er henholdsvis 11 og 14 år. De har i vidt omfang selv kørt på cykel til skole og fritidsaktiviteter. Siden hendes mand er startet som selvstændig, har han arbejdet "i døgndrift". I årene 1995-96 arbejdede hun i en virksomhed i ...3, og som oftest cyklede hun til arbejde. Hun gik herefter ledig i en periode, indtil hun i slutningen af 1997 begyndte egen bogføringsvirksomhed. Arbejdet udføres dels hjemmefra, dels ude hos kunderne. Hun har brugt Suzuki'en, når hun skulle ud til kunder. Hverken hun eller hendes mand har brugt Peugeot- eller Ford Mondeo-bilen privat.

Hun har kun nogle få gange brugt Ford Mondeo'en i forbindelse med afhentning af post på posthuset og kørsel til/fra lufthavnen, når hendes mand har været på forretningsrejse.

KK har forklaret blandt andet, at han, der er uddannet som stærkstrømstekniker, begyndte egen virksomhed i begyndelsen af 1997. I perioder har han fungeret som underentreprenør for "H1", og i den forbindelse har han arbejdet fra "H1s" lokaler i ...3 og senere i ...2. Ford Mondeo'en blev brugt til firmakørsel, og han har nogle gange selv brugt bilen arbejdsmæssigt, når hans egen bil var for lille. Familien har - ham bekendt - kun brugt Suzuki'en til privatkørsel.

Procedure

Sagsøgeren har procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af 21. februar 2002, hvori det til støtte for de nedlagte påstande blandt andet er gjort gældende:

at    

den omhandlede automobil - en Ford Mondeo 1,8 - har været 100% erhvervsmæssigt anvendt,

 

at

ligningsmyndighederne tidligere har godkendt den erhvervsmæssige kørsel uden at stille krav om førelse af kørebog,

 

at

ligningsmyndighederne ikke uden varsel kan fremsætte krav om førelse af kørebog,

 

at

sagsøgeren har haft berettiget forventning om, at anvendelse af automobilen ville blive godkendt som 100% erhvervsmæssig uden førelse af kørebog, idet ...1 Kommune ikke havde krævet dette, i hvilket forbindelse det subsidiært gøres gældende, at sagsøgeren i hvert fald ikke kan beskattes af fri bil for den del af indkomståret 1997, hvor sagsøgeren har boet i ...1 Kommune,

 

at

...1 Kommune ikke har foretaget en forkert ligning af sagsøgeren, men at ...1 Kommune derimod på baggrund af de foreliggende oplysninger har anset det for fuldt dokumenteret, at automobilen alene har været erhvervsmæssigt anvendt,

 

at

sagsøgeren over for skattemyndighederne har sandsynliggjort, at automobilen ikke har været anvendt privat.

Sagsøgte har procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af 26. februar 2003, hvori det til støtte for frifindelsespåstanden blandt andet er gjort gældende, at sagsøgeren ikke har løftet sin bevisbyrde for, at virksomhedsbilen ikke har været brugt til privat kørsel, og at det således må lægges til grund, at han har benyttet bilen. Som følge heraf skal sagsøgeren beskattes af værdien af fri bil i medfør af ligningslovens § 16, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3.

Det følger af Højesterets praksis, jf. bl.a. UfR 2000.329 H, at det påhviler skatteyderen at bevise, at virksomhedsbilen ikke har været benyttet privat, når skatteyderen er ejer af bilen og dermed har rådighed over denne, når bilen er parkeret på skatteyderens private bopæl, og når skatteyderen ikke har ført kørebog.

Det påhviler derfor sagsøgeren at bevise, at virksomhedsbilen - en Ford Mondeo 1,8 (årgang 1995) - ikke har været benyttet privat.

Det gøres gældende, at sagsøgeren ikke har løftet bevisbyrden ved at fremlægge et rekonstrueret kørselsregnskab for 1. halvår 1997 udarbejdet i 2000.

Det følger af retspraksis, at et sådant kørselsregnskab skal føres løbende, såfremt det skal tillægges nogen bevismæssig betydning, og der skal foreligge bilag eller lignende, som kan sandsynliggøre kørselsregnskabets rigtighed.

Sagsøgeren kan efter højesteretspraksis ikke løfte sin bevisbyrde for, at bilen ikke har været anvendt privat ved at henvise til, at husstanden har haft en anden bil, jf. UfR 2000.329 H.

Herudover gøres det gældende, at sagsøgeren ikke kan støtte ret på forventningsprincippet.

Det gøres gældende, at skattemyndighederne ikke er bundet af den ligning af sagsøgeren, som ...1 Kommune foretog for indkomståret 1995.

Det gøres endvidere gældende, at ...1 Kommunes behandling af spørgsmålet om, hvorvidt bilen havde været anvendt 100% erhvervsmæssigt ikke har været så tilbundsgående, at sagsøgeren senere kunne have en berettiget forventning om, at han ikke skulle føre kørselsregnskab, jf. referatet fra mødet i kommunen. Det bemærkes i den forbindelse, at sagsøgeren heller ikke i tiden forud for ...1 Kommunes ligning for indkomståret 1995 havde ført kørselsregnskab.

Heller ikke indholdet af ...1 Kommunes skrivelse af 8. juli 1997 til sagsøgeren vedrørende godkendelse af selvangivelse fra 1995 kan give sagsøgeren en sådan berettiget forventning.

Den omstændighed, at sagsøgeren for et år har fået godkendt, at bilen blev anvendt 100% erhvervsmæssigt uden fremvisning af kørselsregnskab, kan ikke give ham en berettiget forventning om, at bilen også i de efterfølgende år vil kunne anses for at blive anvendt 100% erhvervsmæssigt uden fremvisning af kørselsregnskab.

Der er heller ikke tale om en langvarig praksis fra kommunens side, som sagsøgeren kan støtte ret på. ...1 Kommunes passive accept af sagsøgerens selvangivelser for årene 1992-1994 er ikke en sådan entydig og positiv tilkendegivelse, som er påkrævet, for at en skatteyder kan have en berettiget forventning, jf. UfR 1997.302 H.

Der er ej heller indgået nogen aftale mellem skattemyndighederne og sagsøgeren om, at bilen anvendes 100% erhvervsmæssigt.

Det bemærkes, at overordnede myndigheder har en lovhjemlet adgang til at omgøre lokale skattemyndigheders ligninger, hvis de anser ansættelsen for urigtig, jf. skattestyrelseslovens § 14, stk. 4.

Det gøres også gældende, at det allertidligst er relevant at tale om, at sagsøgeren kunne have en berettiget forventning fra det tidspunkt, hvor de overordnede skattemyndigheder ikke længere kunne omgøre ...1 Kommunes ansættelse for indkomståret 1995 i medfør af skattestyrelsesloven. De overordnede myndigheder ville indtil 1. maj 1999 kunne ændre kommunens skatteansættelse, jf. skattestyrelseslovens § 34. Hertil kommer, at et enkelt års ligning ikke i sig selv kan skabe en retsbeskyttet forventning om, at en materielt urigtig skatteansættelse også gives for efterfølgende år.

Sagsøgte har til støtte for den subsidiære påstand gjort gældende, at sagsøgeren tidligst kan have haft en berettiget forventning om, at det ikke var nødvendigt at føre kørselsregnskab fra 8. juli 1997, hvor ...1 Kommune godkendte sagsøgerens selvangivelse for 1995. Sagsøgeren kunne under ingen omstændigheder før det tidspunkt have en berettiget forventning om, at det ikke var nødvendigt at føre kørselsregnskab.

Landsrettens bemærkninger

Sagsøgeren har som ejer af den pågældende Ford Mondeo ikke ført løbende kørselsregnskab i 1997 og 1998. Det i sagen fremlagte kørselsregnskab vedrører alene perioden 1. januar til 31. juni 1997 og er rekonstrueret omkring tre år efter, at kørslerne har fundet sted. Landsretten finder på denne baggrund, at kørselsregnskabet ikke kan tillægges bevismæssig vægt, og sagsøgeren findes herefter ikke at have sandsynliggjort - heller ikke for indkomståret 1998, for hvilket kørselsregnskab slet ikke er ført eller forsøgt ført - at han udelukkende har anvendt bilen til erhvervsmæssig kørsel.

Den omstændighed, at skatteforvaltningen i ...1 Kommune ved skrivelse af 8. juli 1997 på det da foreliggende grundlag godkendte sagsøgerens selvangivelse fra 1995 uden at stille krav om kørselsregnskab, findes efter landsrettens opfattelse ikke at kunne medføre, at sagsøgeren derved har opnået en retsbeskyttet forventning om, at bilen uden fremvisning af kørselsregnskab også i de efterfølgende år ville kunne anses for 100% erhvervsmæssigt benyttet.

Landsretten har herved navnlig lagt vægt på, at ...1 Kommunes godkendelse ikke beroede på en sådan tilbundsgående prøvelse af grundlaget for ligningen, at de overordnede skattemyndigheders lovhjemlede adgang til at omgøre lokale skattemyndigheders ligninger dermed skulle være afskåret.

Sagsøgeren findes med rette at være blevet beskattet af værdien af privat bil, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, jf. ligningslovens § 16, stk. 1, jf. stk. 4.

Herefter, og da størrelsen af den skattemæssige værdi af fri bil ikke bestrides, tager landsretten sagsøgtes påstand om frifindelse til følge.

T h i   k e n d e s  f o r  r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

I sagsomkostninger skal sagsøgeren, A, inden 14 dage betale 10.000 kr. til sagsøgte.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter