Dato for udgivelse
21 Feb 2007 08:57
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
06 Nov 2006 14:58
SKM-nummer
SKM2007.128.HR
Myndighed
Højesteret
Sagsnummer
130/2005
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Handel med udlandet og betalingspligtige personer + Momsfritagelse og -godtgørelse
Emneord
Leveringssted, momsfritagelse, afgiftsgrundlaget
Resumé

Selskabet havde for landsretten ikke fået medhold i et synspunkt om, at en leverance på et leveringssted i Danmark til en ikke-registreret svensk virksomhed var afgiftsfritaget efter bestemmelsen i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1.

For landsretten fik virksomheden heller ikke medhold i, at leveringsstedet, jf. momslovens § 14, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., kunne flyttes til Sverige om reglerne om fjernsalg, da den svenske erhverver var momspligtig og registreringspligtig i Sverige, men på trods heraf ikke var momsregistreret.

Landsretten havde endvidere lagt til grund, at selskabet havde tiltænkt leverancerne som momsfri, hvorfor landsretten fandt, at de fakturerede beløb udgjorde den samlede salgssum, hvorfor der herefter betales 25%, jf. momslovens § 27, stk. 1, 1. pkt.

Selskabet ankede Vestre Landsrets dom af 15. februar 2005 til Højesteret og ønskede i denne forbindelse at stille følgende spørgsmål til EF-Domstolen:

  1. Skal artikel 28 c, pkt. A, litra a i Rådets 6. direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaterne lovgivning om omsætningsgrundlaget - det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (6. momsdirektiv) fortolkes således, at medlemsstaterne generelt kan betinge momsfritagelse efter denne bestemmelse, at erhververen er registreret for merværdiafgift i det andet EU-land?
  2. Skal artikel 11, pkt. A, Rådets 6. momsdirektiv 77/388/EØF fortolkes således, at beskatningsgrundlaget skal opgøres som det samlede modværdi, som en leverandør har modtaget uden fradrag af senere afregnet merværdiafgift, hvor leverandører urigtigt har anset dennes levering af goder til en erhverver i en anden medlemsstat for at være fritaget for merværdiafgift og derfor ikke har faktureret eller modtaget merværdiafgift, men efterfølgende pålægges at betale merværdiafgift til afgiftsmyndighederne?

Højesteret bestemte, at anmodningen om forelæggelse af de nævnte spørgsmål for EF-Domstolen ikke skulle tages til følge, idet Højesteret i relation til det første spørgsmål anførte, at der ikke forelå nogen tvivl om, at medlemsstaterne kan betinge momsfritagelse af, at erhververen er registreret for merværdiafgift, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 1.

Endvidere anførte Højesteret, at der ikke i relation til det andet spørgsmål fandtes at bestå nogen rimelig tvivl vedrørende fortolkningen af 6. momsdirektivs artikel 11, pkt. A.

Efterfølgende hævede selskabet anket for Højesteret.

Reference(r)

Momsloven § 14, stk. 1, nr.2, 1. pkt.

Momsloven § 27, stk. 1, 1 pkt.

Momsloven § 34, stk. 1, nr. 1 pkt.

6. momsdirektiv artikel 11. punkt a, litra a (dagældende)

6. momsdirektiv artikel 22, stk 6, litra b (dagældende)

6. momsdirektiv Artikel 28 c, punkt A, litra a (dagældende)

 

Henvisning

Momsvejledningen 2007-1 E.2.2

 

Henvisning

Momsvejledningen 2007-1 G.1.1

 

Henvisning

Momsvejledningen 2007-1 I.1.1.1

Henvisning

Momsvejledningen 2007-1 E.2.2.2


Parter

H1 GmbH
(advokat Michael Keldsen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Boris Frederiksen)

Afsagt af dommerne

Peter Blok, Børge Dahl, Lene Pagter Kristensen, Marianne Højgaard Pedersen og Jon Stokholm

Der er under forberedelsen for Højesteret af denne sag rejst spørgsmål om, hvorvidt der skal stilles spørgsmål til EF-domstolen.

Påstande

Appellanten, H1 GmbH, har anmodet om, at EF-domstolen forelægges følgende spørgsmål:

  1. Skal artikel 28C, pkt. A, litra a, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsgrundlaget - Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (6. momsdirektiv) fortolkes således, at medlemsstaterne generelt kan betinge momsfritagelsen i denne bestemmelse af, at erhververen er registreret for merværdiafgift i et andet EU-land?
  2. Skal artikel 11, pkt. A, i Rådets 6. momsdirektiv 77/388/EØF fortolkes således, at beskatningsgrundlaget skal opgøres som den samlede modværdi, som en leverandør har modtaget, uden fradrag af senere afregnet merværdiafgift, hvor leverandøren urigtigt har anset dennes levering af goder til en erhverver i en anden medlemsstat for at være fritaget for merværdiafgift og derfor ikke har faktureret eller modtaget merværdiafgift, men efterfølgende pålægges at betale merværdiafgift til afgiftsmyndighederne?

Indstævnte, Skatteministeriet, har protesteret mod, at spørgsmålene forelægges EF-domstolen.

Sagsfremstilling

I 1997 solgte det i Tyskland hjemmehørende H1 GmbH et antal mobiltelefoner til det i Sverige hjemmehørende G1 Handel AB. Mobiltelefonerne, som H1 GmbH havde købt af danske leverandører, henlå på et speditionslager i Danmark, inden de blev videresendt til Sverige for H1 GmbH's regning.

H1 GmbH var ikke registreret for merværdiafgift i Danmark eller Sverige. G1 Handel AB, der var et afgiftspligtigt selskab, var ikke registreret for merværdiafgift i Sverige.

Det var af H1 GmbH og G1 Handel AB forudsat, at der ikke skulle afregnes moms af handlerne, og der blev i overensstemmelse hermed ikke svaret moms.

Landsskatteretten fandt ved afgørelse af 22. december 2003, at der skulle have været svaret moms af handlerne. Landsskatteretten fastsatte momstilsvaret til 25% af salgssummen.

H1 GmbH indbragte sagen for Østre Landsret [Vestre Landsret.red.SKAT] med påstand om, at Skatteministeriet skulle anerkende, at H1 GmbH ikke var momspligtig for salget af mobiltelefonerne, subsidiært at momstilsvaret alene skulle fastsættes til 20% af salgssummen. Østre Landsret [Vestre Landsret.red.SKAT] frifandt Skatteministeriet.

Momslovens § 4, stk. 1, 1. og 2. pkt., har følgende ordlyd

"§ 4. Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode.

...

..."

Momslovens § 14, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., har følgende ordlyd

"§ 14. Leveringsstedet for varer er her i landet i følgende tilfælde:

...

2) Når varen forsendes eller transporteres og varen befinder sig her i landet på det tidspunkt, hvor forsendelsen eller transporten til aftageren påbegyndes . ...

..."

Momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., har følgende ordlyd

"§ 34. Følgende leverancer af varer og ydelser er fritaget for afgift:

1) Levering af varer, der af virksomheden eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til et andet EU-land, når erhververen er registreret for merværdiafgift i et andet EU-land. ...

..."

Momsloven indeholder bestemmelser, der gennemfører bl.a. 6. momsdirektiv, hvis artikel 28C, pkt. A, litra a, herunder bestemmelsens indledning, har følgende ordlyd:

"Artikel 28C. A. Fritagelse i forbindelse med levering af goder

Med forbehold af andre fællesskabsbestemmelser og på betingelser, som medlemsstaterne fastsætter for at sikre en korrekt og enkel anvendelse af nedennævnte fritagelser og for at hindre enhver mulig form for svig, unddragelse eller misbrug, fritager medlemsstaterne nedennævnte transaktioner:

a) levering af goder, som defineret i artikel 5, når disse goder af sælgeren eller erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til steder uden for det i artikel 3 omhandlede område, men inden for Fællesskabet, til en anden afgiftspligtig person eller til en ikke-afgiftspligtig juridisk person, som handler i denne egenskab i en anden medlemsstat end den, hvor forsendelsen eller transporten af goderne påbegyndes;

..."

I 6. momsdirektivs artikel 22, stk. 6, litra b, er bl.a. følgende fastsat

"b) Enhver momsregistreret afgiftspligtig person skal tillige indsende en oversigt over de momsregistrerede erhververe, som vedkommende har leveret goder til efter bestemmelserne i artikel 28c, punkt A, litra a) og d), samt over momsregistrerede modtagere ved de transaktioner, der er omhandlet i femte afsnit nedenfor.

...

I oversigten skal angives:

...

det nummer, hvorunder hver enkelt erhverver er momsregistreret i en anden med lemsstat, og hvorunder han har fået goderne leveret.

..."

I 12. betragtning i præamblen til Rådets direktiv 91/680/EØF af 16. december 1991, hvorved 6. momsdirektivs artikel 22, stk. 6, litra b, fik den angivne affattelse, er bl.a. anført, at "... samtidig skal der iværksættes effektive kontrolforanstaltninger...".

Momslovens § 27, stk. 1, 1. pkt., har følgende ordlyd

"§ 27. Ved levering af varer og ydelser er afgiftsgrundlaget vederlaget, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, men ikke indbefattet afgiften efter denne lov. ...

..."

I 6. momsdirektivs artikel 11, pkt. A, er bestemt bl.a. følgende

"Artikel 11. A. I indlandet

1. Beskatningsgrundlaget er:

a) ved levering af goder og tjenesteydelser ... den samlede modværdi, som leverandøren eller tjenesteyderen modtager eller vil modtage af køberen, aftageren eller tredjemand for de pågældende transaktioner, herunder tilskud, der er direkte forbundet med transaktionernes pris;

...

2. Følgende medregnes i beskatningsgrundlaget:

a) skatter, told, importafgifter andre afgifter med undtagelse af selve merværdiafgiften;

..."

Anbringender

H1 GmbH har til støtte for anmodningen om forelæggelse af spørgsmålet om momsfritagelse anført, at momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, må fortolkes i overensstemmelse med 6. momsdirektivs artikel 28C, pkt. A, litra a. Besvarelsen af det første præjudicielle spørgsmål er nødvendig med henblik på at opnå en afklaring af, hvorvidt der til trods for ordlyden af direktivbestemmelsen kan stilles krav om, at erhververen af en vare ud over at være afgiftspligtig tillige skal være registreret for merværdiafgift i det EU-land, hvor erhververen har hjemsted. Forbeholdet om, at medlemsstaterne for bl.a. at hindre svig, unddragelse eller misbrug kan fastsætte betingelser for momsfritagelsen, omfatter ikke en mulighed for medlemsstaterne til at fastsætte regler i strid med bestemmelsens ordlyd. Kravet om, at erhververen er registreret for merværdiafgift, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, er ikke påkrævet med henblik på, at de hjemlige skattemyndigheder kan sikre, at erhververen er afgiftspligtig. 6. momsdirektivs artikel 22, stk. 6, litra b, må betragtes som en kontrolforskrift, der ikke kan virke bestemmende for fortolkningen af direktivets materielle bestemmelser.

Til støtte for sin anmodning om forelæggelse af spørgsmålet vedrørende afgiftsgrundlaget har H1 GmbH anført, at der har været skiftende administrativ praksis med hensyn til fortolkningen af momslovens § 27, stk. 1, 1. pkt., og dermed også 6. momsdirektivs artikel 11, pkt. A, litra a. Derudover har en østrigsk domstol fundet det påkrævet at forelægge EU-domstolen et præjudicielt spørgsmål med en lignende problemstilling.

Skatteministeriet har til støtte for, at der ikke sker forelæggelse af spørgsmålet om momsfritagelse, anført, at bestemmelsen om, at erhververen skal være registreret for merværdiafgift, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, er hjemlet i indledningen til 6. momsdirektivs artikel 28C, pkt. A, litra a, da den er nødvendig med henblik på bl.a. at imødegå svig. Bestemmelsen giver samtlige markedsdeltagere let administrerbare og gennemskuelige regler for, hvornår der foretages momsfri leverance til en erhverver i et andet EU-land. Kravet om, at erhververen skal være registreret for merværdiafgift, er endvidere i overensstemmelse med 6. momsdirektivs artikel 22, stk. 6, litra b, og der er tale om en effektiv kontrolforanstaltning i overensstemmelse med 12. betragtning i præamblen til Rådets direktiv 91/684/EØF. I den forbindelse er betingelsen om, at erhververen er registreret for merværdiafgift, nødvendig for at kunne vurdere, hvorvidt der er tale om en afgiftspligtig virksomhed, da det alene tilkommer afgiftsmyndighederne i det land, hvor virksomheden er etableret - det vil i denne sag sige Sverige - at tage stilling hertil.

Til støtte for, at der ikke sker forelæggelse af spørgsmålet om momsfritagelse, har Skatteministeriet anført, at det følger af EF-domstolens faste praksis, at afgiftsgrundlaget udgøres af det faktisk modtagne vederlag. Det er alene et bevisspørgsmål, om vederlaget kan anses for omfattende et momstilsvar.

Højesterets begrundelse og resultat

Efter indledningen til artikel 28C, pkt. A, litra a, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsgrundlaget - Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (6. momsdirektiv) fastsætter medlemsstaterne betingelser for at sikre en korrekt og enkel anvendelse af afgiftsfritagelsen. Det fremgår endvidere af artikel 22, stk. 6, litra b, at det er forudsat, at erhververen i en transaktion, der er omfattet af artikel 28C, pkt. A, litra a, er registreret for merværdiafgift. På denne baggrund finder Højesteret, at der ikke foreligger nogen tvivl om, at medlemsstaterne kan betinge momsfritagelse af, at erhververen er registreret for merværdiafgift, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 1. Der er derfor ikke grundlag for at forelægge spørgsmål for EF-domstolen om forståelsen af artikel 28C, pkt. A, litra a, som begæret af H1 GmbH.

Højesteret finder endvidere, at der ikke består nogen rimelig tvivl vedrørende fortolkningen af 6. momsdirektivs artikel 11, pkt. A. Det spørgsmål, som er rejst af H1 GmbH, angår fortolkningen af parternes aftale. Der er derfor heller ikke grundlag for at foreligge spørgsmål for EF-domstolen om forståelsen af artikel 11, pkt. A.

T h i   b e s t e m m e s

H1 GmbH's begæring om forelæggelse af spørgsmål for EF-domstolen vedrørende fortolkningen af artikel 11, pkt. A, og artikel 28C, pkt. A, litra a, i Rådets sjette direktiv 77/388 af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsgrundlaget - Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (6. momsdirektiv) tages ikke til følge.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter