Dato for udgivelse
21 Feb 2007 10:22
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
07 Feb 2007 15:06
SKM-nummer
SKM2007.130.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
6. afdeling, B-1385-05
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift + Skat
Overemner-emner
Forskud, oplysningsskema, årsopgørelse, skattekort og regnskaber + Virksomheder + Kontrolbestemmelser
Emneord
Byggevirksomhed, tømrer, regnskabsgrundlag, bogføring, skøn
Resumé

Skattemyndighederne havde tilsidesat skatteyderens regnskabsgrundlag for indkomstårene 1995-1996 og 1998-1999 med henvisning til bl.a., at skatteyderen ikke havde indsendt rettidige selvangivelser og at der ikke forelå kasserapporter for en del af indkomstårene. I stedet for at fastsætte den skattepligtige indkomst og momstilsvaret ved skøn foretog den lokale skattemyndighed forhøjelserne på baggrund af konkret gennemgang af den foreliggende bogføring. Sagsøgerens revisor udarbejdede nye årsregnskaber til brug for Landsskatterettens behandling af sagen, og Landsskatteretten foretog nogle mindre nedsættelser af skatte- og momsansættelserne. For landsretten udarbejdede skatteyderens revisor igen nye regnskaber, der viste lavere omsætning end skattemyndighedernes ansættelser på skatteyderens egne tidligere regnskaber. Landsretten fandt, at regnskabsmaterialet ikke opfyldte bogførings- og mindstekravsbekendtgørelsen på flere punkter, og at skattemyndighederne derfor havde været berettigede til at tilsidesætte regnskabsgrundlaget. Landsretten fandt endvidere, at skattemyndighedernes ansættelse - i lighed med en skønsmæssig ansættelse - alene kunne tilsidesættes, såfremt skatteyderen godtgjorde, at ansættelserne var åbenbart urimelige eller udøvet på et klart fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag. Landsretten udtalte, at skattemyndighedernes ansættelser var foretaget med baggrund i skatteyderens eget regnskabsmateriale, og at skattemyndighederne havde været i løbende dialog med skatteyderen, hvorunder hans indsigelser i et vist omfang var imødekommet. De nye regnskaber, som sagsøgerens revisor havde udarbejdet, var udarbejdet på samme regnskabsgrundlag som tidligere regnskaber og viste med forskellene i resultaterne, at selve grundlaget var utilstrækkeligt og mangelfuldt. På den baggrund fandt landsretten ikke, at skatteyderen havde godtgjort, at skattemyndighedernes ansættelser kunne tilsidesættes.

Reference(r)

Skattekontrolloven § 3, stk. 4 (dagældende)

Skattekontrolloven § 5, stk. 3

Henvisning

Ligningsvejledningen 2007-1 E.B.1.4

Henvisning

Processuelle regler 2007-1 P.1.9

Redaktionelle noter

Sagen er anket til Højesteret

Sagen er efterfølgende hævet


Parter

A
(Advokat Erik Høimark)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Christian Andersen)

Afsagt af landsdommerne

Stig Glent-Madsen, John Lundum og Tina Sejr Gad (kst.)

Indledning

Denne sag, der er anlagt den 14. juni 2005, vedrører sagsøgeren, As, virksomhedsindkomster for årene 1995, 1996, 1998 og 1999 samt virksomhedens angivne salgs- og købsmoms for perioden 1. oktober 1996 - 31. december 1999.

Påstande

A har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at overskuddet af hans virksomhed skal ansættes til 76.633 kr. for 1995, 186.801 kr. for 1996, -83.647 kr. for 1998 og 14.430 kr. for 1999.

Skatteministeriet har påstået frifindelse, subsidiært at As skatteansættelser for indkomstårene 1995-1996 og 1998-1999 samt momsansættelser for afgiftsperioden 1. oktober 1996 - 31. december 1999 hjemvises til fornyet behandling ved skatte- og afgiftsmyndighederne.

Sagsfremstilling

Landsskatteretten afsagde den 17. marts 2005 følgende kendelse om As skattepligtige indkomst for indkomstårene 1995, 1996, 1998 og 1999:

"...

Klagen angår det forhold, at ToldSkat har tilsidesat klagerens regnskabsmateriale og ændret de selvangivne virksomhedsindkomster.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 1995

Personlig indkomst

ToldSkat har ansat et overskud af virksomhed på 324.448 kr. Selvangivet overskud 196.344 kr.

Landsskatteretten nedsætter overskuddet til 245.426 kr.

Indkomståret 1996

Personlig indkomst

ToldSkat har ansat et overskud af virksomhed på 179.085 kr. Selvangivet overskud 59.992 kr.

Landsskatteretten ansætter overskuddet til 215.542 kr.

Indkomståret 1998

Personlig indkomst

ToldSkat har ansat et overskud af virksomhed på 238.484 kr. Selvangivet overskud 132.373 kr.

Landsskatteretten stadfæster ansættelsen.

Indkomståret 1999

Personlig indkomst

ToldSkat har ansat et overskud af virksomhed på 3.246 kr. Selvangivet overskud 136.531 kr.

Landsskatteretten ansætter overskuddet til 69.255 kr.

Møde mv.

Klageren og hans repræsentanter har haft en forhandling med Landsskatterettens sagsbehandler.

Generelle oplysninger

Klageren drev i perioden 21. marts 1978 til 31. december 1999 selvstændig virksomhed som tømrermester fra adressen .... De seneste år lå virksomhedens værksted på adressen ....

Klageren har ikke rettidigt indsendt selvangivelse for indkomstårene 1995, 1996, 1997 og 1998. Den stedlige skattemyndighed har ved fremsendelse af taksationsforslag og dagbøder fremtvunget selvangivelserne for de omhandlede indkomstår.

Ad formalitet

Sagens oplysninger

Virksomheden blev mundtligt den 14. august 1998 orienteret om, at ToldSkat ønskede at gennemse virksomhedens bilagsmateriale for perioden 1996 - 1998. Under et besøg i virksomheden den 22. august 1998 modtog ToldSkat 10 bilagsmapper for perioden 1. januar 1995 til 31. december 1997. Salgsfakturaerne var ikke medtaget i bilagsmapperne. ToldSkat indkaldte i breve af den 27. august 1998 og den 11. november 1998 yderligere regnskabsmaterialet for perioden 1. januar 1995 til 30. juni 1998. Det udbedte bilagsmateriale blev ikke fremlagt, hvilket medførte, at klageren blev pålagt dagbøder i henhold til skattekontrollovens § 9 fra og med den 30. november 1998. ToldSkat foretog herefter en række henvendelser til virksomheden, men først den 14. oktober 1999 modtog ToldSkat virksomhedens salgsfakturaer elektronisk på en edb-diskette.

ToldSkat foretog herefter bogføring af virksomhedens regnskabsbilag, idet virksomheden ikke havde bogført, men alene foretaget registrering i kasserapport. Kasserapporten for perioden 1. januar 1995 til 30. april 1996 er i øvrigt bortkommet. ToldSkat har påpeget, at kravene i mindstekravsbekendtgørelsen til virksomhedens regnskab ikke er overholdt. Bogføringen skal tilrettelægges således, at alle registreringer kan følges til de skattemæssige opgørelser, jf. § 6, stk. 2 i mindstekravsbekendtgørelsen. ToldSkat har konstateret en række uoverensstemmelser mellem indtægter og udgifter i de af klageren udarbejdede regnskaber og den af ToldSkat foretagne bogføring. ToldSkat har på den baggrund den 29. oktober 2001 udsendt forslag til ændrede indkomst- og merværdiansættelser.

De påklagede ansættelsesændringer for indkomstårene 1995, 1996, 1998 og 1999 er foretaget den 20. marts 2002. Indkomståret 1997 er vurderet værende forældet pr. 20. marts 2002. ToldSkats merværdiansættelser for perioden 1996 - 1999 er ligeledes påklaget til Landsskatteretten.

...

Overskud af virksomhed

Sagens oplysninger

Klageren har selv udarbejdet regnskaberne, der er vedlagt selvangivelserne for 1995 - 1999 inkl. ToldSkat har efter en gennemgang af virksomhedens regnskabsmateriale opgjort virksomhedens overskud for de omhandlede år. Klagerens revisor har i forbindelse med Landsskatterettens behandling af sagen udarbejdet nye regnskaber for virksomheden. Overskud af virksomheden før renter er opgjort til følgende beløb:

 

1995

1996

1998

1999

Selvangivelsen

196.344 kr.

59.992 kr.

132.373 kr.

136.531 kr.

Toldskat

324.448 kr.

179.085 kr.

238.484 kr.

3.246 kr.

Nyt regnskab

208.799 kr.

70.281 kr.

85.133 kr.

95.085 kr.

 

Virksomhedens omsætning er opgjort til følgende beløb

 
 

1995

1996

1998

1999

Selvangivelsen

824.780 kr.

1.156.136 kr.

2.036.028 kr.

1.368.635 kr.

ToldSkat

1.001.994 kr.

1.200.654 kr.

2.046.281 kr.

1.353.559 kr.

Nyt regnskab

1.001.050 kr.

1.199.254 kr.

2.027.760 kr.

1.351.771 kr.

ToldSkats afgørelse

ToldSkat har for indkomstårene 1995, 1996 og 1998 forhøjet klagerens indkomst ved selvstændig virksomhed med henholdsvis 128.104 kr., 111.503 kr. og 106.111 kr. ToldSkat har for indkomståret 1999 nedsat klagerens indkomst ved selvstændig virksomhed med -133.285 kr. Til støtte herfor har ToldSkat anført, at ToldSkat på baggrund af virksomhedens salgsfakturaer har opgjort virksomhedens omsætning for de omhandlede indkomstår. Disse omsætningsbeløb stemmer ikke med de omsætningsbeløb, der fremgår af de af klageren udarbejdede regnskaber. ToldSkat har på den baggrund foretaget en bogføring af virksomhedens regnskabsbilag. De påklagede ændringer, der er fortaget under henvisning til statsskattelovens 4, stk. 1, kan specificeres således:

 

1995

1996

1998

1999

Ændring omsætning

177.214 kr.

44.518 kr.

10.252 kr.

-15.076 kr.

Ændring af vareforbrug

-55.110 kr.

65.023 kr.

126.948 kr.

-96.918 kr.

Yderligere lønudgift

 

-2.500 kr.

-54.962 kr.

-27.217 kr.

Ændring rejseudgift

   

20.411 kr.

-2.887 kr.

Salg af driftsmidler

     

7.200 kr.

     

 

 

Administrationsgodtgørelse

  6.000 kr.

  4.462 kr.

  3.462 kr.

  1.613 kr.

Forhøjelse/nedsættelse

128.104 kr.

111.503 kr.

106.111 kr.

+133.285 kr.

ToldSkat har under sagens behandling i Landsskatteretten afgivet flere udtalelser til de af klagerens revisor udarbejdede regnskaber og fremlagte dokumentationer. ToldSkat har senest i brev af 5. august 2004 anført følgende vedrørende de enkelte år:

"ToldSkat skal indledningsvis henvise til ToldSkats indlæg af 4. juni 2002, 29. oktober 2003 og 11. marts 2004 til Landsskatteretten, hvor beskrivelse af sagen indgår.

ToldSkats nye gennemgang

Indkomstår 1995

Omsætning 1995

Der henvises til tidligere indsendte bemærkninger.

Vareforbrug 1995

Jf. Revisor TTs nye regnskaber har vareforbruget udgjort

kr.

632.562

 

Jf. Kendelse af 20. marts 2002 har vareforbruget udgjort
(-666.728 + 159.893 - 27.555 - 63.700 + 9.000)

kr.

589.090

 

Jf. ny opgørelse af vareforbruget har det udgjort
(- 610.129 - 63.700 + 9.000)

kr.

664.829

 

Difference

kr.

75.739

ToldSkat kan herudfra godkende, at virksomhedens vareforbrug for 1995 forhøjes med kr. 75.739.

Vedrørende vareforbrug 1995 er der følgende bemærkninger

En af årsagerne til, at ToldSkats opgørelse af vareforbrug 1995 er kr. 32.267 højere end revisors opgørelse er, at der i ToldSkats opgørelse er medtaget en udgift til G1 AB, Sverige, på kr. 29.836. Den svenske faktura er fra 4.12.1995, jf. betaling (bilag 16 - 1996). Revisor har denne med i opgørelse af vareforbrug 1996. Det skal bemærkes, at der i As første regnskab var opgjort en kreditorbeholdning 31.12.1995 på kr. 27.555. Dette beløb er videreført i det nye regnskab. Denne kreditorbeholdning er lavere en den enkelte faktura fra G1 AB, Sverige.

Bilag 9171 og 9193 (fakturanr 19171 og 19193)

Der er af revisor foretaget en bogføring af fakturanr. 19171 og 19193 fra A som værende vareforbrug (modregning). Fakturaerne er udstedt til As samarbejdspartner LK, i alt kr. 4.839 (eksl. moms). I ToldSkats opgørelse af omsætning 1995 er begge fakturaer medtaget (pga. regnefejl på fakturaerne dog til en omsætning på kr. 5.161).

I revisors bogføring er endvidere medtaget bilag 46 kr. 13.500 eksl. moms og bilag 47 kr. 5.880 eksl. moms, i alt kr. 19.380 eksl. moms og kr. 24.225 incl. moms. Bilagene er fakturaer fra LK.

På bilag 46 og 47 er noteret "Betalt 28.2 m.check stor kr. 8.176" og "betalt a.c kr. 10.000 i januar". Herved er der betalt kr. 18.176 pr. check. Via modregning er der endvidere betalt kr. 6.049 (kr. 2.526 og kr. 2.313 plus moms). Herved er der i alt betalt kr. 24.225, hvilket svarer til det beløb, som er bogført på bilag 46 og 47. Det skal bemærkes, at bilag 47 er medtaget i ToldSkats opgørelse af vareforbrug 1995, mens bilag 46 ikke er medtaget i vareforbrug 1995, idet denne faktura er udstedt i 1994 og derfor må forventes at være medtaget i regnskabet 1994 (opgjort af Revisorerne R1)

Herudfra er det ToldSkats opfattelse, at fakturanr. 19171 og 19193 (bogført som bilag 9171 og 9193) ikke skal med i vareforbruget 1995 (idet udgiften allerede er medtaget i bilag 46 og 47).

...

Rejse- og opholdsomkostninger 1995

Jf. Revisor TTs nye regnskaber har omkostningerne udgjort

kr.

36.620

 

Jf. Kendelse af 20. marts 2002 har omkostningerne udgjort

kr.

7.424

 

Jf. ny opgørelse af rejse- og opholdsomk. har de udgjort

kr.

8.576

 

Difference

kr.

1.152

Herudfra godkendes virksomhedens rejse- og opholdsomkostninger forhøjet med kr. 1.152. Det skal bemærkes, at ToldSkat ikke tidligere har taget stilling til udgiften.

Til ToldSkats opgørelse skal det bemærkes, at idet der ikke er fremlagt dokumentation for "Husleje ..." kr. 18.000 (bilag 211) og kr. 8.000 (bilag 258) kan der ikke godkendes fradragsret for udgiften. Ifølge virksomhedens bankkontoudtog er der foretaget udstedelse af check kr. 18.000 den 26.06.1995 og af check kr. 8.000, men modtager heraf kan ikke identificeres af ToldSkat.

Endvidere skal det bemærkes, at virksomheden har afholdt 5 udgifter, som ifølge ToldSkats opfattelse er repræsentation (ikke afholdt overfor ansatte).

Der henvises til vedlagte opgørelse.

...

Eludgifter 1995

 

Jf. Revisor TTs nye regnskaber har omkostningerne udgjort

kr.

 5.875

 

Jf. Kendelse af 20. marts 2002 har omkostningerne udgjort

kr.

0

 

Jf. ny opgørelse af eludgifter har de udgjort (kr. 1.099 + kr. 262) * 0,80)

kr.

1.089

 

Difference

kr.

1.089

Det skal bemærkes, at fakturaer vedrørende udgiften opgjort af revisor vedrører adressen .... Dette er privatadressen, hvor der ikke forefindes værksted.

En af bilagene er dog en inkassomeddelse, hvor det ene af beløbene (inst.nr. 19.851) vedrører adressen ... (værkstedsadresse). Der godkendes fradrag for denne udgift (incl. inkassogebyr).

Det skal bemærkes, at ToldSkat formoder, at eludgiften 1. regnskab var med resultatopgørelsen under "Lokaleomkostninger, Husleje".

...

Omsætning 1996

Der henvises til tidligere indsendte bemærkninger.

Vareforbrug 1996

 

Jf. Revisor TTs nye regnskaber har vareforbruget udgjort

kr.

845.095

 

Jf. Kendelse af 20. marts 2002 har vareforbruget udgjort
(769.496 + 9.000 - 26.000)

kr.

752.496

 

Jf. ny opgørelse af vareforbruget har det udgjort
(732.066 + 9.000 - 26.000)

kr.

715.066

 

Difference

kr.

37.430

Vedrørende vareforbrug 1996 er der følgende bemærkninger

Ifølge ovenstående er der en difference på kr. 37.430. Ved gennemgang af ToldSkats tidligere opgørelse af vareforbrug 1996 er det konstateret, at ToldSkat har benyttet et forkert vareforbrugsbeløb for juli kvartal 1996. Ifølge Sagsfremstillingen (og bilag hertil) har vareforbruget (købet) for juli kvartal udgjort kr. 193.327. Der er dog i sammentællingen for året benyttet kr. 225.055, en difference på kr. 31.728. Der henvises til vedlagte bilag.

I revisors opgørelse af vareforbrug er der medtaget kr. 21.600 vedrørende bilag 264. ToldSkat har i den nye opgørelse ikke medtaget denne udgift, idet det er ToldSkats opfattelse, at udgiften ikke vedrører virksomheden. Der henvises til ToldSkats gennemgang af forholdet i Sagsfremstilling Moms af 20. marts 2002 side 36 og bilag D (kasserapport bilag 256 og 264) .

Det bemærkes endvidere, at der i ToldSkats tidligere opgørelse er medtaget udgift til værktøj kr. 2.232 (bilag 220). Revisor har ikke medtaget denne under vareforbrug.

Revisor har bogført bilag 169 (kr. 201) og 170 (kr. 140). Bilag 169 er et kontoudtog, hvorpå bilag 170 (fakt. nr. 658612) og bilag 200 (fakt. nr. 656680) fremgår. Bilag 170 og 200 er herved bogført 2 gange.

Ud fra ovenstående skal ToldSkat indstille, at ToldSkats tidligere opgørelse af vareforbrug 1996 korrigeres med kr. 31.728 (yderligere nedsættelse af ansat vareforbrug).

...

Indkomstår 1998

Omsætning 1998

Der henvises til tidligere indsendte bemærkninger.

Vareforbrug 1998

Vedrørende vareforbrug 1998 er der følgende bemærkninger

Ved gennemgang af ny bogføring kan det konstateres, at bogføringen er foretaget ud fra kasserapport og ikke ud fra bilagsmaterialet. ToldSkats opgørelse, som dannede baggrund for Sagsfremstilling af 20. marts 2002, var foretaget ud fra modtagen bilagsmateriale og ved gennemgang af kasserapport.

Der vil herved opstå en difference mellem ToldSkats opgørelse og revisors nye opgørelse, ifald virksomheden/revisor ikke har opgjort kreditorer primo og ultimo korrekt. Der skal henvises til repræsentantens bemærkning i brev af 10. december 2003:

"Det kan ikke udelukkes, at varekreditorerne er opgjort forkert. Såfremt dette er tilfælde vil det blot medfører en forskydning mellem de enkelte indkomst år. Ultimo beløbet bliver således tilbageført primo det efterfølgende år."

Ved ToldSkats opgørelse er udgifterne henført til det korrekte indkomstår. ToldSkat skal bemærke, at det er korrekt, at der kun vil opstå en forskydning mellem de enkelte indkomstår, men det skal bemærkes, at en udgift skal henføres til korrekt indkomstår og derfor vil en forskydning mellem indkomstårene ikke medfører en korrekt indkomstopgørelse.

ToldSkat skal henvise til ToldSkats tidligere indsendte bemærkninger omkring kreditoropgørelse. ToldSkat har gennemgået den nye bogføring, men kan ikke finde andre differencer mellem ny bogføring og ToldSkats bogføring end ovenstående forklaring omkring kreditoropgørelsen.

ToldSkat skal derfor indstille, at ToldSkats bogføring fastholdes (lavet ud fra bilagsmateriale ), ifald virksomheden ikke kan fremlægge bilag, der ikke er medtaget i ToldSkats opgørelse.

...

Indkomstår 1999

Omsætning 1999

Der henvises til tidligere indsendte bemærkninger.

Vareforbrug 1999

Vedrørende vareforbrug 1999 henvises der i det hele til vareforbrug 1998.

...

ToldSkat har herudover blandt andet anført følgende

1996

Omsætning

Ansættelsen indstilles forhøjet med en faktura (nr. 19657) på 3.840 kr. vedrørende en fremlejeindtægt, der ikke tidligere er forelagt ToldSkat. Virksomhedens salgsmoms indstilles tilsvarende forhøjet med 960 kr., jf. momslovens § 4.

Leasingydelser

I indkomstår 1996 har klageren leaset en varevogn. I forbindelse hermed har klageren betalt et depositum på 10.455 kr. (8.364 kr. ekskl. moms) til G2-biler A/S, der er fratrukket under leasingudgifter. Ved gennemgang af det nye regnskab kan det konstateres, at leasingudgiften på 33.517 kr. er opgjort til det samme beløb, som er anført i det gamle regnskab. Ved gennemgang af aktiverne i det nye regnskab kan det endvidere konstateres, at der ikke er foretaget aktivering af dette depositum. Ifald Landsskatteretten indrømmer genoptagelse eller ændrer indkomstansættelsen for 1996 i henhold til det udarbejdede regnskab, skal der aktiveres et depositum vedrørende varevognen, hvorved leasingudgifterne reduceres med 8.354 kr.

1998

Omsætning

Repræsentanten har i brev af 10. december 2003 ændret omsætningen til 2.033.164 kr. ToldSkat skal dog fastholde en omsætning på 2.046.281 kr., idet differencen primært vedrører renter på 13.003 kr., der skal indtægtsføres i 1998. En del af renterne kan henføres til tab på debitorer i 1999.

1999

Omsætning

Ansættelsen indstilles forhøjet med to fakturaer (nr. 9907 og 9918) på 15.599 kr., der ikke tidligere er forelagt ToldSkat. Virksomhedens salgsmoms indstilles tilsvarende forhøjet med 3.900 kr., jf. momslovens § 4.

...

Klagerens påstand og argumenter

...

Klagerens bogføringsmateriale har været yderst tilfredsstillende. Kasserapporter har været ført efter betalingsprincippet og var overensstemmende med kontoudtog fra bank og giro. På baggrund af de nu udarbejdede årsregnskaber baseret på det faktiske bogføringsmateriale og kontoudtog fra bank og giro må det konkluderes, at ToldSkats ansættelser, som er fremkommet ved delvist forsøg på bogføring og delvist frit skøn, er væsentlig forkerte ...

...

Rejse- og opholdsomkostninger 36.620 kr. ToldSkat side 4

I denne post udgør udgifter til ophold 26.000 kr. Beløbet består af 2 checks på henholdsvis 18.000 kr. og 8.000 kr.

Selv om selvstændige efter de da gældende regler kun kunne få fradrag for faktiske afholdte omkostninger til ophold har A i den forbindelse oplyst mig følgende:

Jeg kan desværre ikke her 9 år senere huske, hvem checkene er udstedt til. Sikkert til Kroen på ... eller til færgen - Jeg betalte rejse og ophold til MT og hans 2 medhjælpere i ca. 1 uge, til "G3" i en lille uge og til tømrermestrene LK og NN i ca. 2 uger. Jeg selv var på ... i 9-10 uger i somren 1995.

Vedrørende personaleudgifter, som "ToldSkat" kun vil acceptere som "Repræsentation": Med de firmaer, som hjalp mig på ..., havde jeg aftalt, at jeg ville afholde deres udgifter ved at opholde sig på øen. - Havde jeg ikke gjort det på denne måde, havde de i stedet skrevet det på deres fakturaer til mig, og så var det vel blevet godkendt som en udgift af "ToldSkat". Der var kun 2 muligheder for varm mad: Gril over bål på byggepladsen eller restaurant.

Der er efter min opfattelse ikke tale om repræsentation, men derimod en fuld fradragsberettiget omkostning - alternativt havde deres faktura været tilsvarende større.

...

El, 5.875 kr. (ToldSkat side 6)

Her har min klient af en eller anden grund fået blandet de 2 installationsnumre sammen. I de øvrige år er der betalt henholdsvis:

1996

4.380 kr.

1997

2.083 kr.

1998

1.840 kr.

1999

3.269 kr.

hvilket i gennemsnit giver 2.893 kr. pr. år.

Denne regning på 1.089 kr., som ToldSkat medtager virker ikke fair, når der ikke kan drives et værksted uden strøm. Jeg vil derfor foreslå, at el-udgiften forhøjes til 2.893 kr

...

Indkomståret 1998

Jeg har følgende bemærkninger

...

Vareforbrug, 1.588.271 kr.

Varekøb

Varekøbet, 1.507.777 kr., er opgjort med udgangspunkt i betalingerne jfr. virksomhedens kasserapporter - altså efter betalingsprincippet.

...

...

Periodisering

Ved opgørelse af varekreditorer ultimo 1998 har jeg anvendt det samme beløb, 336.997 kr., som min klient har anvendt i de af ham udarbejdede årsregnskaber. Jeg forventer, at opgørelsen af kreditorer stort set er korrekt, bl.a. når jeg har set hvilken god stand det af min klient øvrige udarbejde regnskabsmateriale har været i.

Det kan dog ikke udelukkedes, at varekreditorerne er opgjort forkert. Såfremt det ønskes må varekreditorerne ultimo 1998 kunne opgøres ved gennemgang af bilagsmaterialet for 1999.

Såfremt varekreditorerne ultimo 1998 er opgjort forkert vil det blot medfører en forskydning mellem de 2 indkomst år. Ultimo beløbet bliver således tilbageført primo det efterfølgende år.

...

Årsregnskab for 1997

Det er helt korrekt, at der ikke er udarbejdet årsregnskab for 1997.

Bogføring for 1997 er derimod foretaget netop af hensyn til kontinuiteten. ...

...

Indkomståret 1999

Jeg har følgende bemærkninger

...

Rejse- og opholdsomkostninger, 23.253 kr.

I denne post udgør udgifter til ophold 12.895 kr. Til orientering har A oplyst følgende:

"1999 var jeg i januar i ... i 20 arbejdsdage

Forår og sommer 1999 var jeg i... og ... i mindst 50 arbejdsdage."

Tab på debitorer

På vort møde den 26. maj 2004 blev fradrag for tab på debitorerne kun nævnt ganske kort til sidst.

Udover de tab som ToldSkat har godkendt er de resterende tab ikke medtaget i årsregnskaberne.

Min klient har følgende bemærkninger til tabene på debitorerne: Vedr. debitorlisten: Ingen af debitorerne har endnu betalt, så jeg kan tilslutte mig dine bemærkninger.

I den forbindelse tillader jeg mig at henvise til mine tidligere kommentarer

Jeg vil her blot henvise til mine kommentarer i min skrivelse af 24. september 2003

"Ifølge årsregnskabet for 1999 er der ubetalte debitorer på 168.715 kr. Beløbet kan ikke specificeres nærmere.

Min klient har en opgørelse over de fakturaer/rest beløb, som ikke er indbetalt. Beløbene fremgår af bilag 2. ToldSkat har godkendt fradrag for en del af beløbene, men det resterende beløb godkendes der ikke fradrag for. Da min klient har indtægtsført beløbene, men ikke modtaget betalingen, vil han naturligvis have fradrag for disse tab både skattemæssigt og momsmæssigt. Beløbet udgør 116.183,50 kr. incl. moms.

Der er dog 2 fakturaer fra 1994, som muligvis ikke tidligere er indtægtsført. Såfremt dette er tilfældet kan min klient naturligvis ikke få fradrag."

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Klageren har ikke rettidigt indsendt selvangivelse for indkomstårene 1995, 1996, 1997 og 1998. Den stedlige skattemyndighed har ved fremsendelse af taksationsforslag og dagbøder fremtvunget selvangivelserne for de omhandlede indkomstår. Klageren har selv udarbejdet regnskaberne for indkomstårene 1995 - 1999 inkl. Der foreligger ikke kasserapporter for perioden 1. januar 1995 - 30. april 1996, hvorfor regnskaberne hviler på et utilstrækkeligt regnskabsgrundlag. Der er derfor grundlag for eventuelt at ansætte indkomsten skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4. ToldSkat har baseret ansættelserne på en konkret gennemgang og bogføring af virksomhedens regnskabsbilag, hvor der er sket periodeafgrænsning af indtægter og udgifter til de enkelte indkomstår. Klagerens revisor har efterfølgende udarbejdet regnskaber, hvori der er indarbejdet en række yderligere udgifter, der ikke er fratrukket i de af klageren udarbejdede regnskaber.

Såvel ToldSkat som klagerens revisor har afgivet en række omfattende udtalelser vedrørende lødigheden af de udarbejdede regnskaber, idet der er uenighed på en lang række punkter. Retten lægger som udgangspunkt ToldSkats bogføring af virksomhedens regnskabsbilag til grund for behandlingen af indkomstansættelserne for 1995, 1996, 1998 og 1999, idet bogføringen er foretaget med udgangspunkt i virksomhedens bilagsmateriale, der er sammenholdt med de foreliggende kasserapporter. Dette medfører normalt en korrekt afgrænsning af indkomsten for det enkelte indkomstår, hvorfor ToldSkats opgørelse af periodeafgrænsningsposter - omsætning og vareforbrug - som udgangspunkt lægges til grund ved afgørelsen. Der skal imidlertid foretages en række korrektioner som følge af klagerens revisors gennemgang og bogføring af bilagsmaterialet. Der er enighed om enkelte af disse korrektioner. Revisorens bogføring er foretaget ud fra betalingerne i kasserapporten, hvor denne foreligger. For de seneste år er revisorens bogføring således ikke foretaget ud fra bilagsmaterialet, hvilket kan give problemer med periodeafgræsningen, såfremt debitorer og kreditorer ikke er opgjort korrekt.

I de påklagede ansættelser er der på en række punkter godkendt fradrag som oprindeligt selvangivet af klageren, idet ToldSkat ikke nærmere har gennemgået disse fradrag. Klagerens revisor har ved udarbejdelsen af de nye regnskaber beskåret en række af disse fradrag. Revisoren har endvidere på nogle punkter opgjort fradrag, der er mindre, end ToldSkat har godkendt. ToldSkat har uanset dette ikke indstillet nogen ændringer af de omhandlede fradrag. Når der henses til den bogføringsusikkerhed, der foreligger vedrørende placeringen af de enkelte bilag på driftskonti, finder retten ikke grundlag for nogen ændring af disse fradrag. Der kan således blot være sket en forskydning mellem enkelte udgiftsposter i indkomståret. Retten finder efter det oplyste, at der kun skal foretages følgende ændringer af de påklagede ansættelser:

Indkomståret 1995

Der er enighed om, at virksomhedens vareforbrug var højere end det i ansættelsen godkendte fradrag på 589.090 kr. Retten kan tiltræde ToldSkats nye opgørelse af vareforbruget, hvorefter forbruget udgør 664.829 kr. Der godkendes derfor fradrag for yderligere vareforbrug på 75.739 kr.

Der er enighed om, at virksomhedens rejse- og opholdsudgifter var højere end det i ansættelsen godkendte fradrag på 7.424 kr. Selvstændig erhvervsdrivende kunne efter de dagældende regler kun få fradrag for faktiske afholdte omkostninger til ophold. Der er ikke fremlagt dokumentation for "Husleje ..." på 26.000 kr., idet modtageren af de 2 checks ikke kan identificeres. Retten kan derfor tiltræde ToldSkats nye opgørelse, hvorefter udgifterne udgør 8.576 kr. Der godkendes derfor fradrag for yderligere udgifter på 1.152 kr.

Der er enighed om, at klageren har fradrag for en kursusudgift på 652 kr., yderligere biludgifter på 1.159 kr. og yderligere huslejeudgifter på 1.020 kr. Ansættelsen nedsættes derfor med 2.831 kr.

Der er enighed om, at virksomheden har haft eludgifter. Ved ansættelsen er der ikke godkendt noget fradrag herfor. Retten kan tiltræde ToldSkats opgørelse, idet der ikke foreligger dokumentation for yderligere udgifter. Der godkendes derfor fradrag for eludgifter på 1.089 kr.

Der er enighed om, at virksomhedens administrationsomkostninger udgør 25.390 kr. Ved ansættelsen er godkendt fradrag på 27.179 kr. Retten forhøjer derfor ansættelsen med 1.789 kr.

ToldSkats ansatte overskud af virksomhed for 1995 på 324.448 kr. forhøjes med 1.789 kr. og nedsættes med 75.739 kr., 1.152 kr., 2.831 kr. og 1.089 kr. til 245.426 kr.

Indkomståret 1996

ToldSkat har indstillet ansættelsen forhøjet med en fremlejeindtægt på 3.840 kr., der ikke tidligere er forelagt ToldSkat. Da beløbet ikke indgår i den ansatte indkomst forhøjes den påklagede ansættelse med 3.840 kr.

Der er enighed om, at virksomhedens reelle vareforbrug var forskelligt fra det i ansættelsen godkendte fradrag på 752.496 kr. Revisoren mener, vareforbruget har været højere, mens ToldSkat efter en fornyet gennemgang har opgjort forbruget til 31.728 kr. mindre, idet den tidligere opgørelse indeholdt et forkert vareforbrugsbeløb for juli kvartal 1996. Retten kan efter en konkret vurdering tiltræde ToldSkats nye opgørelse af vareforbruget, hvorfor ansættelsen forhøjes med 31.728 kr.

ToldSkats ansatte overskud af virksomhed for 1996 på 179.085 kr. forhøjes med 3.840 kr. og 31.728 kr. eller 35.568 kr. Der ansættes i konsekvens heraf en yderligere administrationsgodtgørelse på 2,5 % heraf på 889 kr. Det ansatte overskud af virksomhed ændres derfor til 215.542 kr.

Indkomståret 1998

Retten finder ikke tilstrækkeligt grundlag for nogen ændringer af det af ToldSkats ansatte overskud af virksomhed på 238.484 kr.

Indkomståret 1999

ToldSkat har indstillet ansættelsen forhøjet med to fakturaer på 15.599 kr., der ikke tidligere er forelagt ToldSkat. Da beløbet ikke indgår i den ansatte indkomst forhøjes den påklagede ansættelse med 15.599 kr.

Der er i 1999 solgt driftsmidler for 52.000 kr. og varelager for 10.000 kr. ToldSkat har indstillet ansættelsen forhøjet med 48.800 kr., idet det selvangivne overskud af selvstændig virksomhed fejlagtigt kun var korrigeret med 7.200 kr. vedrørende salget. Retten kan tiltræde ToldSkats indstilling på dette punkt.

Da retten ikke finder grundlag for andre indkomstændringer, hverken vedrørende opholdsudgifter eller tab på debitorer, forhøjes det af ToldSkats ansatte overskud af virksomhed på 3.246 kr. med 15.599 kr. og 48.800 kr. eller 64.399 kr. Der ansættes i konsekvens heraf en yderligere administrationsgodtgørelse på 2,5 % heraf på 1.610 kr. Det ansatte overskud af virksomhed ændres derfor til 69.255 kr.

..."

Landsskatteretten afsagde den 17. marts 2005 yderligere en kendelse vedrørende A, hvori det blandt andet anføres:

"...

Klagen angår det forhold, at ToldSkat har tilsidesat virksomhedens regnskabsmateriale og forøget virksomhedens angivne salgsmoms med 220.164 kr. og købsmoms med 127.942 kr. Virksomheden er således afkrævet 92.222 kr. for perioden 1. oktober 1996 - 31. december 1999.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten finder, at ansættelsesændringerne vedrørende virksomhedens afgiftstilsvar skal ændres i overensstemmelse med rettens d.d. afsagt kendelse vedrørende indehaverens indkomstansættelser for indkomstårene 1995, 1996, 1998 og 1999. Virksomheden har endvidere krav på en reduktion af afgiftstilsvaret på 133 kr. Den talmæssige opgørelse vil blive foretaget af ToldSkat.

Statsautoriseret revisor TT har i forbindelse med sagens forberedelse i landsretten bl.a. udarbejdet årsregnskaber for 1995, 1996, 1998 og 1999 for A.

Årsregnskaberne er dateret henholdsvis den 13. juni, 14. juni, 12. september og 12. september 2006. Samtlige årsregnskaber er påført en bemærkning om, at regnskabet er en del af det samlede årsregnskab for A og alene omfatter de poster, der fremgår af bogholderiet. På alle årsregnskaber er følgende revisorerklæring underskrevet af statsautoriseret revisor TT:

"Jeg har ydet assistance ved udarbejdelsen af årsregnskabet for .... for Tømrermester A, ....

Assistancens formål og udførelse

Jeg har tilrettelagt og udført mit arbejde med det formål at assistere indehaveren med at aflægge årsregnskab i overensstemmelse med lovgivningens regler herom og god regnskabsskik. Mit arbejde er udført i overensstemmelse med almindeligt anerkendte retningslinier for assistance med ikke reviderede årsregnskaber. Årsregnskabet er udarbejdet på grundlag af virksomhedens bogføring og meddelte oplysninger. Jeg har analyseret udvalgte regnskabsposter og sammenhænge i årsregnskabet.

Jeg har ikke foretaget revision og dermed ikke efterprøvet regnskabsgrundlaget.

Konklusion

Årsregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med lovgivningen og god regnskabsskik, og alle væsentlige forhold, som jeg er blevet bekendt med, er medtaget i årsregnskabet."

Af de af revisor TT senest udarbejdede årsregnskaber og resultatopgørelser fremgår, at omsætningen for 1995 er opgjort til 990.051 kr. og årets overskud til 76.633 kr., for 1996 er omsætningen opgjort til 1.190.854 kr. og årets overskud til 186.801 kr., for 1998 er omsætningen opgjort til 1.978.894 kr. og årets resultat til -83.647 kr., og for 1999 er omsætningen opgjort til 1.326.079 kr. og årets overskud til 14.430 kr. De opgjorte årsresultater er baggrunden for den endelige formulering af As påstand under sagen.

Der er for landsretten yderligere fremlagt en skrivelse af 29. september 2006 fra LS, Skattecentret til Kammeradvokaten, der kommenterer en række poster, hvorom der er uenighed.

Endelig er der fremlagt en revisorerklæring af 25. oktober 2006 fra statsautoriseret revisor KT og registreret revisor VP, begge R4 Statsautoriseret revisionsaktieselskab, hvori blandt andet er anført:

"...

Vi har efter anmodning fra Statsautoriseret revisor TT foretaget en gennemgang af regnskaberne for årene 1995 (dateret 13/6-06), 1996 (dateret 14/6-06), 1998 (dateret 12/9-06) og 1999 (dateret 12/9-06) med henblik på at konstatere om det opgjorte vareforbrug er korrekt opgjort, herunder om der er kontinuitet i opgørelserne samt om den anvendte opgørelsesmetode er i overensstemmelse med anerkendte og normale principper i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskaber.

Opgørelserne er udarbejdet af Statsautoriseret revisor TT. Vort ansvar er på grundlag af vor gennemgang at udtrykke en konklusion om opgørelserne.

Den udførte gennemgang

Vi har udført gennemgangen i overensstemmelse med den danske revisionsstandard om andre erklæringsopgaver med sikkerhed med henblik på at opnå begrænset sikkerhed for, at gennemgangen ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Den opnåede sikkerhed er begrænset, idet vort arbejde i forhold til en opgave med høj grad af sikkerhed, har været begrænset til først og fremmest at omfatte forespørgsler til Statsautoriseret revisor TT samt analytiske handlinger. Det er vor opfattelse, at den udførte gennemgang giver et tilstrækkeligt grundlag for vor konklusion.

Konklusion

Ved den udførte gennemgang er vi ikke blevet bekendt med forhold, der afkræfter, at opgørelserne af vareforbruget i årsregnskaberne er korrekt opgjort på grundlag af de af A udarbejdede kasserapporter, at der er kontinuitet i opgørelserne fra de enkelte regnskabsår til det efterfølgende regnskabsår og at den anvendte opgørelsesmetode (kreditorreguleringsmetode) er i overensstemmelse med anerkendte og normale principper i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskaber.

..."

Forklaringer

A har forklaret, at han i dag er direktør i et byggefirma. Det er ikke hans eget firma. Han havde tab i sin tømrervirksomhed i årene frem til 1995 og skyldte penge til sin tidligere revisor for 1994-regnskabet. Han rettede derfor ikke henvendelse til revisoren vedrørende 1995-regnskabet, men købte en pc'er og et regnskabsprogram. Han lavede herefter selv regnskab. Han førte kasserapport og udarbejdede momsangivelser frem til 1998. Bilag i form af købs- og salgsfakturaer blev sat i mapper for hvert kvartal. Han husker ikke præcist, hvad beløbet på 26.000 kr. til "husleje, ..." dækker over. Han kan huske, at han var på ... i perioden primo juni - primo september 1995 for at bygge et museum til en redningsbåd. Det meste af arbejdet blev udført i skolernes sommerferie. Byggeriet var finansieret af EU-midler og Feriefonden og skulle være færdigt senest den 1. september 1995, da der ellers ikke ville ske betaling fra EU. Han benyttede en række forskellige håndværksmestre på grund af feriesæsonen, blandt andre NN, LK, MT og BP. Han afholdt alle udgifter til mad og ophold for de pågældende. De 26.000 kr. vedrører i det hele udgifterne forbundet med opførelsen af museet. Han husker, at han på et tidspunkt betalte et større beløb til campingpladsen og til kroen, hvor de spiste hver aften. Der var tale om et stort, enkelt og simpelt hus. De fik lov til vederlagsfrit at opbevare materialerne på nabogrunden. Imidlertid blev ejeren af nabogrunden uvenner med direktøren for museet, hvilket betød, at materialerne pludselig skulle fjernes. Han måtte derfor betale et større beløb for at få lov til at lade materialerne ligge på grunden. Han havde ikke familien med, da han arbejdede på .... Han havde en samtale med en fra SKAT i september 1998. Skattemedarbejderen ønskede noget materiale fra ham. Han husker ikke for hvilken periode, man ønskede at få materiale. Medarbejderen ville hente materialet på hans bopæl en søndag eftermiddag. Han afleverede alle sine mapper til medarbejderen, og de gennemgik materialet sammen. Mapperne fra 1998 afleverede han selv senere til LS, SKAT. Kasserapporten fra 1995 og 1. kvartal 1996 kan han ikke forklare, hvor er. I 1995-1999 var han økonomisk trængt, men han tjente dog penge. Han indstillede sin virksomhed pr. 31. december 1999, da han ikke tjente penge og efter anbefaling fra advokat DJ. Han overvejede at lukke allerede i 1998, men efter drøftelse med LS, SKAT, valgte han at fortsætte virksomheden. Han solgte maskiner og inventar til DJ. Han fik herefter et job hos DJ som vicevært for en række ejendomme. Det er det samme arbejde, han laver i dag, nu blot med titel af direktør. Regnskabet for 1994 er først aflagt i januar 1996, da han først fik betalt revisor på dette tidspunkt. Han har selv lavet årsregnskabet for 1995 i samarbejde med skatteinspektør ND. Han var klar over, at der var et periodiseringsproblem i regnskabet, og at det muligvis ikke var revisionsmæssigt korrekt. Varekøb er opgjort på baggrund af kasserapporten, og han har måske også set på de enkelte bilag. Han sammenlignede med de tidligere regnskaber udarbejdet af revisor og foretog afstemning, så godt han kunne. Han tror, han foretog afstemning af kasserapporten med bank- og girokonti.

Statsautoriseret revisor TT har forklaret, at han er uddannet cand. merc. aud. Han blev statsautoriseret revisor i 1997 og har drevet egen virksomhed siden 2002. Han fik udleveret alt materiale fra den tidligere revisor og LS, SKAT. Der var tale om ca. 20 ringbind med bilag, kasserapporter og kontoudtog. Han tog udgangspunkt i kasserapporterne. I april 2003 tastede han alle tallene ind i bogholderiet. Der manglede kasserapporter for perioden 1. januar 1995 til 30. april 1996. Han gik først i gang med 1998, derefter 1999 og til sidst 1995 og 1996. Materialet var i orden. Der var ført kasserapporter bortset fra 5 kvartaler, men for den periode var der bilag og kontoudtog. Kasserapporterne havde været der, for der var ført bilagsnummer på de enkelte bilag, hvilket man ikke gør, hvis kasserapporten ikke er der. Grundlaget var således i orden. Der manglede 2 bilagsmapper for et halvt år i 1998. Han lavede afstemning og gennemgik alle bilag, hvilket førte til nogle omposteringer. Han lavede årsregnskaberne helt fra bunden både første og anden gang. Anden gang var han blot lidt længere nede i tallene. Han havde således to medarbejdere til at gennemgå samtlige bilag. Endvidere foretog han periodisering på de enkelte år. Medtagelse af kreditorer ultimo hvert år vil blot medføre nogle forskydninger mellem årene. Den korrekte opgørelse indeholder en specifikation af kreditorerne ultimo for hvert år. 1997 er bogført som de øvrige år for at få kontinuitet i tallene. Han tog udgangspunkt i årsregnskabet for 1994 og opgørelsen af debitorer, kreditorer og igangværende arbejder ultimo 1994. Disse tal anvendte han som primo tal i 1995-regnskabet. For 1995 havde han ikke kasserapporterne, men han har rekonstrueret disse ud fra de foreliggende bilag og kontoudtog. Han har opgjort bruttoomsætningen med fradrag af tab. Vareforbruget er opgjort som betalte beløb i 1995 med fradrag af kreditorer pr. 1. januar 1995 og med tillæg af kreditorer pr. 31. december 1995. Han har i den forbindelse gennemgået samtlige mapper og foretaget fordeling af de enkelte bilag på henholdsvis 1994, 1995 og 1996. Yderligere har han udarbejdet lister over samtlige varekøb, hvilket ikke er en sædvanlig opgave i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab, men det er sket i denne sag som en ekstra kontrol. Skattemyndighederne har ikke lavet et egentligt regnskab, men har taget udgangspunkt i As tal, der ikke er korrekte. De afstemninger af vareforbrug/varekøb, som vidnet har foretaget for hvert enkelt år, laves normalt ikke, men de er udarbejdet som en ekstra kontrolforanstaltning. Kontrollen passer ikke helt, hvilket kan skyldes de bortkomne bilag. Han har medtaget igangværende arbejder for at vise As produktion. Han kan ikke forstå flere af de tal, som skattemyndighederne når frem til, og han har ikke kunnet få materialet fra skattemyndighederne. Kasserapporterne for de 5 kvartaler i 1995 og 1996 har han søgt at rekonstruere ved at sammenholde med bankens kontoudtog og fakturaerne. De omhandlede 11.000 kr. til MT indgår ikke 2 gange. Det er korrekt, at beløbet er medtaget i omsætningen to gange, men det er også trukket ud en gang, hvorfor de sidste to posteringer eliminerer hinanden. Vedrørende 1996 er der den fornødne forbindelse fra fakturaer til regnskabet. Der er alene en meget lille difference for dette år mellem vidnets tal og skattemyndighedernes tal. Han har gennemgået alle bilagene og henført dem til de rigtige år. Han har også bogført for 1997, der er blot ikke lavet et egentligt regnskab. Vedrørende 1998 har han alene fratrukket beløb som tab, der tidligere er medtaget i omsætningen. For dette år mangler bilag for perioden 1. april til 30. september, men han har taget udgangspunkt i kasserapporten, hvor der også var påført bilagsnummer. De manglende bilag giver problemer med afstemningen. Af kasserapporten fremgår, at der er betalt 100.000 kr. den 30. december 1998, men han har ikke kunnet finde bilag herpå, ligesom beløbet heller ikke findes på noget kontoudtog. Noget kunne tyde på, at beløbet ikke vedrører 1998. Materialet fra A fejlede ikke noget, og han har sjældent set bedre regnskabsmateriale. Skattemyndighederne mangler bilag for et halvt år, og alligevel er der ikke foretaget et skøn over vareforbrug i perioden. Han har opgjort udgifter for denne periode til ca. 275.000 kr. Det er ikke muligt at drive tømrervirksomhed uden brug af materialer. Det er specielt på dette punkt, at parterne er uenige. Vedrørende 1999 er det muligvis de nævnte 100.000 kr., der er årsag til forskellene i opgørelserne. Skattemyndighederne blander konstant vareforbrug og varekøb sammen. Han er uenig i, at bogføringsloven ikke er overholdt. Der er ført kasserapporter. Dog er kasserapporter for 5 kvartaler bortkommet, men dette er først sket efterfølgende. Det er ikke korrekt, når skattemyndighederne anfører, at der ikke er sket bogføring for 1997. Skattemyndighederne har haft denne bogføring til rådighed. I 1999-regnskabet er der uenighed om tab på debitorer. Han var fagligt stødt over, at skattemyndighederne blot tilsidesatte de af ham udarbejdede regnskaber, hvilket var baggrunden for, at han fik R4 Statsautoriseret revisionsaktieselskab til at gennemgå regnskaberne. R4 bekræftede, at opgørelsen af vareforbruget og kreditorreguleringsmetoden er anvendte korrekt. Han har ikke foretaget revision af regnskaberne og har heller ikke set på As privatøkonomi, ligesom han ikke har efterprøvet regnskabsgrundlaget. Hans kontrolopgørelser er ikke udtryk for en usikkerhed ved årsregnskaberne, men der er tale om en ekstra kontrol. Differencerne skyldes som nævnt formentlig manglende bilag og kasserapporter. A burde have lavet en opgørelse over debitorer og kreditorer primo og ultimo. Når man udarbejder et regnskab på baggrund af bilag og kontoudtog, men uden kasserapporten, mangler man virksomhedens kontante ind- og udbetalinger, men hvis bilagene er korrekte, så passer tallene. Man kan ikke periodisere tallene ud fra kasserapporten. Forskellen mellem de to forskellige regnskaber, som han har udarbejdet til brug for henholdsvis Landsskatteretten og landsretten, er udelukkende periodisering. Han er enig i, at der kun er en korrekt måde at periodisere på i skatteretten, hvilket er baggrunden for, at han for landsretten ville tage højde for denne periodisering. Han har aldrig fra skattemyndighederne fået en egentlig opgørelse over den skete bogføring i et regneark.

Han har bedt herom, men fik fra skattemyndighederne oplyst, at det ikke længere var muligt at finde dette materiale.

Procedure

A har gjort gældende, at skattemyndighedernes ansættelser skal tilsidesættes, og de af statsautoriseret revisor TT i 2006 udarbejdede regnskaber skal lægges til grund. Skattemyndighederne har korrekt tilsidesat de oprindeligt indleverede regnskaber og kunne på den baggrund have foretaget en skønsmæssig ansættelse. Skattemyndighederne valgte imidlertid ikke at foretage en skønsmæssig ansættelse, men har i stedet foretaget en bogføring på baggrund af det foreliggende regnskabsmateriale. Skattemyndighederne tog herved udgangspunkt i forkerte tal og anvendte ikke korrekte regnskabsmæssige principper, idet der blandt andet er bortset fra kontinuitetsprincippet ved ikke at regulere for varekreditorer primo og ultimo hvert år. Derudover skelnede skattemyndighederne ikke mellem varekøb og vareforbrug de enkelte år, ligesom der skete en forkert periodisering af fradragsberettigede driftsudgifter.

For så vidt angår 1998 har skattemyndighederne valgt helt at se bort fra et halvt års bilag, selv om A i den pågældende periode havde en omsætning på ca. 600.000 kr. Særligt i denne situation burde skattemyndighederne have foretaget et rimeligt skøn over vareforbrug. Skattemyndighederne har ikke taget højde for alle bilag, men har taget udgangspunkt i As - forkerte - tal og således foretaget korrektioner på fejlagtigt grundlag. Når skattemyndighederne ikke har skønnet, kan man ikke tale om, at tilsidesættelse alene kan ske på åbenbart urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Der er ikke tilsvarende rummelighed i ansættelserne, når disse er sket på baggrund af konkret bogføring.

De seneste af revisor udarbejdede regnskaber fra 2006 for hvert enkelt år bør herefter lægges til grund, da skattemyndighederne ikke har kunnet påpege urigtigheder heri. Regnskaberne er udarbejdet efter sædvanlige anerkendte regnskabsmæssige principper.

Skatteministeriet har til støtte for påstanden om frifindelse gjort gældende, at A ikke rettidigt har indsendt selvangivelser som krævet og i øvrigt ikke har overholdt de regnskabsmæssige krav, der stilles i bogførings- og mindstekravsbekendtgørelsen. De med tvangsbøder fremtvungne selvangivelser kan derfor tilsidesættes, og der er grundlag for skønsmæssige ansættelser, jf. skattekontrollovens § 3, stk. 4, jf. § 5, stk. 3. Ifølge retspraksis kan en skønsmæssig ansættelse foretaget af skattemyndighederne alene tilsidesættes, hvis den er åbenbart urigtig eller hviler på et klart fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag.

A skal ikke stilles bedre, fordi skattemyndighederne har valgt ikke at foretage en skønsmæssig ansættelse, men i stedet har lagt vægt på de foreliggende regnskabsmæssige tal fra ham. Skattemyndighedernes ansættelser kan herefter kun tilsidesættes, hvis der føres et sikkert bevis for, at myndighedernes ansættelser er fejlagtige, og det bestrides, at A har ført dette bevis. Det bemærkes, at skattemyndighedernes ansættelser er sket i fuld overensstemmelse med almindelige skatteretlige periodiseringsprincipper.

For landsretten støtter A sin sag på de 4 regnskaber udarbejdet af statsautoriseret revisor TT i 2006. Disse regnskaber bør imidlertid ikke tillægges betydning, da de er udarbejdet flere år efter de relevante indkomstår og tager udgangspunkt i en bogføring, der er mangelfuld, ligesom der ikke er foretaget revision. Dertil kommer, at A under sagens forløb er fremkommet med flere forskellige regnskaber, og det er ikke godtgjort, hvilke tal der skal lægges til grund.

A har ikke dokumenteret en række af de udgifter, der fratrækkes i de udarbejdede regnskaber. De manglende kasserapporter og bilag er As risiko. Det mangelfulde regnskabsmæssige grundlag gør det umuligt at udarbejde årsregnskaber, der på sikkert grundlag viser, at skattemyndighedernes ansættelser skal tilsidesættes.

Såfremt det bevises, at der er fejl i skattemyndighedernes ansættelser, skal der ske hjemvisning, som anført i den subsidiære påstand.

Landsrettens begrundelse og resultat

As regnskabsmateriale for indkomstårene 1995, 1996, 1998 og 1999 opfyldte ikke bogførings- og mindstekravsbekendtgørelsen på en række punkter, idet han blandt andet ikke rettidigt havde udarbejdet og indsendt selvangivelser til skattemyndighederne, der herefter måtte fremtvinge disse ved brug af dagbøder. A havde ikke tilrettelagt sin bogføring, således at alle registreringer kunne følges til den skattemæssige opgørelse, ligesom regnskabsmaterialet ikke på betryggende vis var opbevaret i de foreskrevne 5 år.

Det oprindelige regnskabsmateriale, der var til skattemyndighedernes rådighed, har følgelig ikke kunnet danne grundlag for skattemyndighedernes kontrol. Skattemyndighederne har dermed med rette tilsidesat regnskabsmaterialet og havde været berettiget til at foretage skønsmæssige ansættelser af As indkomster for de pågældende år, jf. skattekontrollovens § 3, stk. 4, jf. § 5, stk. 3.

I stedet for at foretage skønsmæssige ansættelser valgte skattemyndighederne at foretage ansættelserne på baggrund af en konkret gennemgang og kontrol af bilagsmaterialet. Under de omstændigheder finder landsretten, at skattemyndighedernes ansættelse - i lighed med en skønsmæssig ansættelse - alene kan tilsidesættes, såfremt A godtgør, at ansættelserne er åbenbart urimelige eller udøvet på et klart fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Skattemyndighedernes ansættelser er foretaget med baggrund i regnskabsmateriale udleveret af A. Under sagens behandling hos skattemyndighederne og i Landsskatteretten har der været en løbende dialog mellem parterne, hvorunder skattemyndighederne i et vist omfang har imødekommet As synspunkter og foretaget korrektioner i ansættelserne.

Under sagens behandling i landsretten har A på eget initiativ - ladet udarbejde nyt og omfattende regnskabsmateriale for hvert af de omtvistede indkomstår. Regnskaberne er udarbejdet på baggrund af det samme regnskabsgrundlag som de tidligere regnskaber og viser med forskellene i resultaterne, at selve grundlaget har været utilstrækkeligt og mangelfuldt. Dette beror dels på manglende kasserapporter for perioden 1. januar 1995 - 30. april 1996 og manglende bilag for perioden 1. april - 30. september 1998 dels på As manglende overholdelse af bogførings- og mindstekravsbekendtgørelsens regler i øvrigt, hvilket er As risiko og kommer ham bevismæssigt til skade.

På denne baggrund, og da A ikke i øvrigt har godtgjort, at skattemyndighedernes ansættelser er åbenbart urimelige eller hviler på et klart urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, samt da As afgiftstilsvar følger de opgjorte virksomhedsresultater, er der ikke grundlag for at ændre Landsskatterettens ansættelser.

Landsretten tager derfor Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

A skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med i alt 34.650 kr. Beløbet dækker 30.000 kr. til Skatteministeriets udgifter til advokat og 4.650 kr. til udgifter til materialesamling. Landsretten har lagt vægt på sagens værdi, omfang og udfald.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 34.650 kr.

Det idømte skal betales inden 14 dage.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter