Dato for udgivelse
15 Nov 2002 13:50
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
2. oktober 2002
SKM-nummer
SKM2002.588.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
2-5-1895-0622
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Leasing, finansiering, ejendomsret, overdragelse, aftale, kontrakt
Resumé

Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kontrakter vedrørende finansiel leasing indgået mellem uafhængige parter.

Reference(r)

Statsskatteloven § 6


A B.V. klager for indkomståret 1997 over, at de stedlige skattemyndigheder ikke har godkendt fradrag for udgifter til køb af leasingaktiver, 35.512.082 kr., men i stedet har godkendt afskrivning med 30 % eller med 10.653.525 kr.

Det fremgår af sagens oplysninger, at A B.V. i en årrække har drevet virksomhed med IT aktiviteter. Fra 1997 blev  IT aktiviteterne overdraget til en filial under B B.V., som ejes 100 % af C i Holland.

A B.V. (senere D B.V. – i det følgende kaldt Filialen) formidlede køb og finansiering af større IT-anskaffelser for danske virksomheder. Forretningsgangen var som følger:

Filialen indgik efter en nærmere kreditvurdering en rammeaftale med kunden om indkøb af diverse nærmere aftalt IT-udstyr for et nærmere angivet beløb (rammebeløb).

Kunden kontaktede herefter forhandleren / leverandøren, og IT-udstyret indkøbtes.

Leverandøren sendte fakturaen direkte til Filialen, der betalte leverandørerne efter, at kunden havde godkendt leveringen. Den bagvedliggende producent af IT-udstyr var hovedsagelig af et bestemt mærke, der i dag ejes af E.

I forbindelse med indgåelse af købeaftalen aftaltes betingelserne for en leasingkontrakt, der skulle påbegyndes, når kunden havde anskaffet det udstyr, der fremgik af købeaftalen. Leasingaftalen blev indgået med kunden og blev herefter overdraget til finansieringsselskaber, for en pris fastsat til den beregnede nutidsværdi af de uforfaldne leasingydelser tillagt en rentemarginal. Finansieringsselskabets vederlag svarede til de aftalte leasingydelser plus et mindre tillæg. Det var Filialen som opkrævede leasingydelser hos kunden, og leasingselskabet sendte faktura til Filialen på samme beløb. Filialen havde således eget bogholderi – dog førtes lønregnskabet af F A/S.

Der blev indgået samarbejdsaftaler med både G A/S og H (finansieringsselskaber). Samarbejdsaftalen af 6. maj 1997 mellem Filialen  og G A/S er formuleret som følger:

”…

Formål

At sikre et velfungerende samarbejde om leasingfinansiering af edb-udstyr på betingelser, som er kendt og accepteret af begge parter. Aftalen omfatter rettigheder og forpligtelser i forbindelse med G A/S’s køb af udstyr og tiltransporterede kontrakter.

Det er lagt til grund for aftalen, at Filialen forventer at sælge leasingkontrakter til G A/S for minimum kr. 30 mio. pr. år.

Almindelige bestemmelser

Filialen har til hensigt at tilbyde G A/S de leasingkontrakter og udstyr, som de ønsker at sælge, og som er etableret af Filialen med danske slutbrugere.

Når G A/S modtager meddelelse fra Filialen om igangværende kontraktforhandlinger med et kundeemne, vil G A/S ikke anvende denne viden om investeringen aktivt.

G A/S forpligter sig til ikke at frasælge leasingkontrakter, som er etableret under denne aftale med slutbrugere udenfor koncernen uden Filialens accept.

Kreditvurdering

Filialen indgår leasingkontrakt med slutbruger på egne dokumenter og overdrager leasingkontrakten til G A/S, som køber udstyret omfattet af kontrakten, når en almindelig kreditvurdering baseret på regnskabstal og G A/S’s kendskab til slutbruger i øvrigt ikke giver anledning til bemærkninger.

Til brug for kreditvurderingen forsyner Filialen G A/S med slutbrugerens navn, adresse, SE-nr. og seneste regnskab.

G A/S forudsætter, at Filialen har fået slutbrugers samtykke til at kunne videregive oplysninger.

G A/S tilstræber at give Filialen svar på forespørgsler senest 2 dage efter modtagelsen af de relevante dokumenter til brug for kreditvurdering.

Transport af kontrakter

Når G A/S har accepteret at købe en kontrakt, skal følgende udarbejdes:

  1. transportaftale mellem Filialen og G A/S
  2. transportdokument
  3. denuntiationsskrivelse
  4. faktura med specifikation af udstyret
  5. skriftlig bekræftelse fra brugerne om, at udstyret er leveret og i overensstemmelse med kontrakten.

G A/S betaler købesummen første bankdag efter modtagelsen af dokumenterne, såfremt anden betalingsdag ikke er aftalt, forudsat at betingelserne anført i aftalen er blevet opfyldt.

Sammen med kontrakten skal G A/S have tilsendt samtlige dokumenter, som etableres sammen med leasingkontrakten.

Beregning af købesum

Købesummen er alle uforfaldne leasingydelser, anført i Filialens kontrakt med slutbruger, diskonteret til nutidsværdi med en rente svarende til den CIBOR-rentesats, som er basis for den fremtidige renteudregning, jf. leasingkontraktens basisrente, plus en marginal. Evt. forfaldne leasingydelser indgår ikke i købesummen og forudsættes opkrævet af Filialen hos slutbruger.

Opsamlingsperiode

Når G A/S har kreditgodkendt et engagement med en ny kunde, er Filialen berettiget til løbende at fakturere, når de enkelte dele leveres og er godkendt af slutbruger. Det forudsættes, at der er underskrevet en rammeaftale med kunden, samt at der foreligger et foreløbigt transportdokument.

G A/S beregner renter af de udlagte beløb i perioden frem til start af leasingperioden. Renterne beregnes løbende med kontraktrenten og fratrækkes ved endelig afregning af købesummen.

Administration af kontrakterne

De tiltransporterede kontrakter opkræves via Filialen og betales på forfaldsdagen af Filialen til G A/S.

Leasingydelserne skal være G A/S i hænde på forfaldsdagen. I modsat fald kan G A/S forlange morarenter af de forfaldne ubetalte ydelser. Morarenter betales med 2,5 % af det forfaldne beløb pr. påbegyndt kalendermåned.

Hvis Filialen ikke indenfor 30 dage efter forfald er blevet betalt af slutbruger, tilbagebetaler G A/S på skriftlig anfordring den af Filialen indbetalte leasingydelse på den eller de pågældende kontrakter, og rykningsansvaret overtages herefter af G A/S. Filialen kan maksimalt få seneste ydelse refunderet fra G A/S.

Når G A/S har tilbagebetalt leasingydelsen til Filialen, er G A/S berettiget til at indgå samtlige aftaler med slutbruger i anledning af dennes misligholdelse, om henstand, løbetids-, ydelses-, og scrapværdiændringer, uden godkendelse af Filialen. G A/S tilstræber at holde Filialen orienteret om nødlidende sager, hvor rykningsansvaret er overtaget af G A/S.

Hvis udstyret tilbagetages ved misligholdelse af leasingkontrakten, er Filialen, på anmodning fra G A/S, indstillet på at være behjælpelig med genplacering af udstyret.

Salgspriser og vilkår for genplacering skal godkendes skriftligt af G A/S, før aftale indgås. Begge parter forpligter sig til at arbejde for, at de økonomiske tab ved kontrakternes misligholdelse minimeres.

Forsikring

Filialen indestår for, at udstyret altid er behørigt forsikret. G A/S kan til enhver tid kræve dokumentation for dette.

Kontrakternes opsigelse

Hvis slutbruger ønsker at ophæve en eksisterende leasingkontrakt, vil G A/S løse dette i samarbejde med Filialen. Filialen kan alene oplyse indfrielsespris efter G A/S’s skriftlige accept, og altid som befuldmægtiget af G A/S til at gøre dette.

Ved kontrakter med variabel ydelser beregnes indfrielsesprisen ved at samtlige ikke forfaldne leasingydelser inkl. evt. scrapværdi diskonteres med den til enhver tid værende kontraktrente hos G A/S. Den derved fremkomne sum tillægges forfaldne leasingydelser og andre skyldige beløb.

Ved kontrakter med fast ydelse beregnes indfrielsesprisen ved at samtlige ikke forfaldne leasingydelser inkl. evt. scrapværdi diskonteres med kontraktrenten hos G A/S fratrukket 2 %. Den derved fremkomne sum tillægges forfaldne leasingydelser og andre skyldige beløb.

Ovenstående forudsætter, at der indgås en ny leasingkontrakt. Sker dette ikke beregnes indfrielsesværdien ved variabelt forrentede kontrakter med kontraktrenten fratrukket 1 % og ved den fastforrentede kontrakter med kontraktrenten fratrukket 3 %.

For så vidt angår indfrielse af leasingkontrakter med fast ydelse er diskonteringssatserne baseret på, at kontraktvolumen med fast ydelse fortsat udgør en lille del af den samlede kontraktvolumen.

Bestemmelserne i dette punkt gælder ikke i tilfælde af slutbrugers misligholdelse.

Tilkøb/udskiftning af udstyr

Filialen og G A/S er indstillet på at medvirke til, at slutbruger har mulighed for at foretage nødvendige og ønskelige udskiftninger/omlægninger.

G A/S kan dog begrænse eller udelukke retten til at udskifte og tilkøbe udstyr, bl.a. udfra almindelige kreditvurdering. Der indføjes derfor kreditforbehold i alle tillæg til leasingkontrakten.

1) Tilkøb til en bestående kontrakt med uændret løbetid.

Aftales individuelt.

2) Eksempler på ændringer ved tilkøb/udskiftning af teknologi

A) I kontraktperioden kan der anskaffes nyt udstyr for forskellen mellem den nedskrevne værdi på kontrakten og den oprindelige anskaffelsessum. Samtidigt kan kontrakten forlænges til den oprindelige løbetid.

B) Frasalg af udstyr, samtidig med at der anskaffes nyt udstyr, og kontrakten forlænges.

Dette sker ved, at Filialen køber det brugte udstyr til markedsværdien, som oplyses af Filialen. Samtidig sælges nyt udstyr, og leasingkontrakten forlænges. Fakturasummer på det senest solgte udstyr fastsættes på baggrund af den forlængede leasingaftales diskonterede ydelser.

Alle forespørgsler om tilkøb/udskiftning af udstyr behandles individuelt.

Anvisningsret ved udløb

Hvis udstyret omfattet af leasingkontrakten leveres tilbage efter udløb af leasingperioden er Filialen berettiget og forpligtet til at købe eller anvise en køber af udstyret til den i kontrakten aftalte restværdi + 1.000 kr.

Andre bestemmelser

Filialen er forpligtet til uden opfordring at underrette G A/S om alle væsentlige forhold vedrørende sin virksomhed, herunder alle forhold, der måtte berøre overholdelsen af Filialens forpligtelser efter samarbejdsaftalen.

Serviceaftale

Har Filialen overfor slutbruger påtaget sig at servicere genstandene, skal aftalen herom indgås separat. Forpligtelserne i henhold til en evt. serviceaftale er G A/S uvedkommende.

Opstår der tvist med udspring i serviceaftalen, skal Filialen straks underrette G A/S herom. G A/S er i tilfælde af en tvist, der ikke umiddelbart kan løses, berettiget til at kræve, at kontrakten indfriet af Filialen, jf. bestemmelserne i ”kontrakternes opsigelser”, afsnit 2 og 3.

Filialen er forpligtet til at underrette G A/S, ifald slutbruger ikke vedligeholder genstandene i overensstemmelse med de pålagte kontraktmæssige forpligtelser.

Risiko for slutbruger

Filialen bærer risikoen for eventuelle af tredjemand mod G A/S rejste krav, opstået som følge af G A/S’s kontraktforhold til Filialen eller slutbruger.

Filialen påser, og har risikoen for, at slutbruger overholder gældende lovkrav, herunder sikkerhedsforskrifter for brug af genstandene.

Tilbagekøbspligt

Hvis slutbruger opsiger rammeaftalen i opsamlingsperioden eller senere hen leasingkontrakten med henvisning til, at udstyret ikke lever op til de stillede krav, er Filialen på G A/S’s opfordring forpligtet til straks at tilbagekøbe udstyret omfattet af leasingkontrakten.

Tilbagekøbsprisen gøres op i overensstemmelse med bestemmelserne i ”Kontrakternes opsigelse”; afsnit 2 og 3.

Øvrige udgifter

Filialen er forpligtet til at friholde G A/S for alle udgifter, denne påføres, som følge af lovgivnings- eller myndighedskrav, eksempelvis skatter og afgifter (herunder stempelafgift) i det omfang disse kan henføres til samarbejdsaftalen.

G A/S kan hos Filialen opkræve gebyr for rykkerbreve, samt dækning for udgifter i forbindelse med misligholdelse fra Filialens side, herunder udgifter til juridisk bistand og afgifter m.v. til offentlige myndigheder og domstole.

Misligholdelse

G A/S er berettiget til uden varsel at opsige samarbejdsaftale, hvis Filialen:

  1. afgiver urigtige eller vildledende oplysninger af betydning for samarbejdet,
  2. ikke senest 8 dage efter opfordring fra G A/S indbetaler beløb Filialen er pligtig at betale,
  3. ikke overholder andre aftaler med G A/S,
  4. udsættes for retsforfølgning i form af udlæg, arrest eller brugelig pant,
  5. træder i solvent likvidation, standser sine betalinger, erklæres konkurs, anmoder om gældssanering/akkord eller indleder forhandlinger om udenretlig akkord.

G A/S er berettiget til at kræve erstatning for ethvert tab, der er forbundet med misligholdelsen. Det opgjorte erstatningskrav forrentes med p.t. 2½ % pr. påbegyndt kalendermåned fra opgørelsesdagen.

Opsigelse af samarbejdsaftalen

G A/S og Filialen kan opsige samarbejdsaftalen med 14 dages varsel. Uanset opsigelsen er Filialen og G A/S forpligtet og berettiget efter samarbejdsaftalen for kontrakter indgået før afgivelse af varsel.

Værneting

Enhver strid mellem parterne om fortolkning af denne aftale, afgøres endeligt af en voldgiftsret i overensstemmelse med lov om voldgift med sæde i X.

Genforhandling af samarbejdsaftalen

Bestemmelserne i samarbejdsaftalen genforhandles 1 gang årligt, første gang 1 år efter aftalens underskrift.

………”

 

De Generelle vilkår for Leje med forsikring hos Filialen indeholder bestemmelser om

  1. Aftalens indhold
  2. Aftalens varighed
  3. Forsikringen
  4. Lejeperiodens forlængelse
  5. Betaling af leje m.v.
  6. Godkendelse af leverancen
  7. Ansvar for mangler
  8. Brug og vedligeholdelse
  9. Rådighed over produkterne
  10. Forsikringsforhold
  11. Overdragelse af rettigheder
  12. Tilbagelevering af produkterne
  13. Misligholdelse af aftalen samt
  14. Generelt.

Skatteforvaltningen har gjort gældende, at der ikke er sket en overdragelse til G A/S af den reelle ejendomsret til leasingaktiverne, men alene en overdragelse af den formelle ejendomsret. Denne vurdering bygger på en konkret gennemgang og analyse af samarbejdsaftalen mellem G A/S og Filialen.

Skatteforvaltningen har videre anført, at afskrivningsret efter afskrivningslovens § 2, stk. 1, er betinget af, at aktivet hører til den skattepligtiges erhvervsvirksomhed, således at aktivet ejendomsretligt tilhører den skattepligtige.

Ejendomsretten er ifølge forvaltningen kendetegnet ved, at såvel den faktiske som den retlige råden overgår til køberen dvs. G A/S. G A/S’s retlige råden for så vidt angår videresalg er bestemt af Filialen, og G A/S har fraskrevet sig retten til at gøre indsigelse mod Filialen. Filialen bestemmer således suverænt på G A/S’s vegne, hvorvidt aktivet skal videresælges eller ej.

Det er videre skatteforvaltningens opfattelse, at samarbejdsaftalens afsnit om ”Anvisningsret ved udløb” klart tilkendegiver, at det aldrig har været meningen, at G A/S skal være og forblive ejer af aktivet. Filialen har således forpligtet sig til at købe og anvise en køber. Forvaltningen har konkluderet, at G A/S ved samarbejdsaftalen har foretaget indskrænkninger i ejendomsretten ved aftalens indgåelse. G A/S har derfor fraskrevet sig retten til at råde over aktivet.

Skatteforvaltningen har gjort gældende, at Filialen skal indtægtsføre salgssummerne for leasingkontrakterne, i alt 35.512.082 kr., på det tidspunkt overdragelsesaftalen med G A/S indgås, idet Filialen på dette tidspunkt har  erhvervet en ubetinget ret til salgssummerne, jf. statsskattelovens § 4.

Selskabets advokat har over for Landsskatteretten nedlagt principiel påstand om, at den selvangivne indkomst godkendes, idet Filialen ikke havde ejendomsret til omhandlede EDB-udstyr, da ejendomsretten tilkom leasinggiver, som var G A/S. G A/S har i overensstemmelse med sin ejendomsret til IT-udstyret foretaget afskrivninger på udstyret.

Det er advokatens opfattelse, at der foreligger et traditionelt finansielt leasingforhold. Et af de væsentlige karakteristika ved finansiel leasing er, at leasinggiver kun varetager finansieringsfunktionen, og at leasinggiver derfor, selvom leasinggiver er juridisk ejer af aktivet, fraskriver sig ethvert ansvar, der relaterer sig til erhvervelsen og benyttelsen af aktivet. Leasinggiver  bærer – ligesom den traditionelle långiver – alene en risiko for brugerens manglende betalingsevne, mens brugeren – som ”økonomisk ejer” bærer hele risikoen i relation til erhvervelsen og benyttelsen af aktivet.

Advokaten har i forlængelse heraf anført, at der er tale  om et traditionelt leasingforhold, hvor G A/S er leasinggiver, og hvor større erhvervsvirksomheder er kunder, dvs. leasingtagere, og endelig er Filialen administrator i leasingperioden - og der er overhovedet intet salg eller tilbagesalg, mellem leasinggiver og leasingtager. Den relevante samarbejdsaftale omfatter ifølge repræsentanten rettigheder og forpligtelser i forbindelse med G A/S’ overtagelse af udstyr og leasingkontrakter (dvs. både udstyr og kontrakter, jf. herved også aftalens formålsbeskrivelse). Bag samarbejdsaftalen lå Filialens forventninger om salg af leasingkontrakter til G A/S for minimum 30 mio. kr. om året.

Det er advokatens opfattelse, at de foreliggende leasingaftaler svarer til, hvad der gælder i ”Almindelige Betingelser for finansiel leasing”. Der er videre henvist til Poul Gade’s bog om ”Finansiel leasing – leje og leasing af erhvervsløsøre”.

Advokaten har anført, at i et klassiske finansielt leasingforhold er der involveret 3 parter, leasingselskabet, leverandøren og leasingtageren, hvor kontakten mellem leasingselskabet og leasingtageren typisk etableres via leverandøren på grundlag af en mellem leverandøren og leasingselskabet indgået samarbejdsaftale – såkaldt leverandørorienteret leasing. Det finansielle leasingselskab varetager traditionelt alene finansieringsfunktionen. Det er derfor karakteristisk for samarbejdet mellem leverandøren og leasingselskabet, at leverandøren må påtage sig alle andre funktioner/arbejdsopgaver og de dermed forbundne risici. Det er som led i et sådant samarbejde f.eks. helt sædvanligt, at leverandøren må påtage sig en forpligtelse til at sikre afhændelse af udstyret ved kontraktens udløb eller misligholdelse. Det er endvidere ifølge advokaten helt forståeligt, at den leverandør, der har pligt til at købe brugt udstyr, gerne vil sikre sig en ret dertil. Det vil naturligvis være uacceptabelt for leverandøren, hvis leasingselskabet kunne sælge udstyret til tredjemand i de tilfælde, hvor det brugte udstyrs handelspris overstiger den pris, leverandøren er forpligtet til at betale, således at leverandørens forpligtelse til at købe udstyret alene blev aktuel i de tilfælde, hvor handelsprisen var lavere end den pris, leverandøren var forpligtet til at betale.Filialen, der i forholdet til G A/S er leverandør, har således i relation til kravet om at anvise en køber ved udløb, ikke nogen forpligtelser udover hvad der er sædvanligt ved finansiel leasing.

Advokaten har i forlængelse heraf anført, at der er tale om 3 uafhængige parter: Filialen, G A/S og slutbrugeren (leasingtager). Der er ifølge advokaten tale om forretningsmæssige begrundede aftaler mellem uafhængige parter – og ikke om aftaler, der er begrundet i skattemæssige overvejelser. En skatteretlig underkendelse af omhandlede samarbejdsaftale forudsætter ifølge advokaten, at det påvises at aftalevilkårene afviger fra de vilkår, der ville være gældende mellem uafhængige parter. Dette har skattemyndighederne ikke påvist. Endvidere er det ikke påvist, at samarbejdsaftalen ikke skulle være forretningsmæssigt begrundet for G A/S’ vedkommende.

Det er advokatens opfattelse, at den valgte ”rollefordeling” mellem de involverede parter er i fuld overensstemmelse med den indenfor finansiel leasing typisk forekommende. Som eksempler herpå kan nævnes, at G A/S har den fulde debitorrisiko, at leasingtageren bærer risikoen for brugen af udstyret, og at et mangelsansvar alene kan gøres gældende overfor leverandøren.

Advokaten har herefter beskrevet situationen i tilfælde af, at Filialen går konkurs. Det er advokatens opfattelse, at samarbejdsaftalens civilretlige substans kan konstateres ved en vurdering af, hvorvidt Filialens konkursbo eller G A/S ville have krav på udlevering af aktivet fra slutbrugeren. –G A/S ville ifølge advokaten aldrig indgå en aftale, der i tilfælde af aftalepartnerens konkurs, måtte give aftalepartneren en bedre retsstilling, end forudsat ved aftalens indgåelse. Det må derfor lægges til grund som aftalt, at ejendomsretten til leasingaktiverne tilkommer G A/S.

Advokaten har yderligere anført, at nærværende sag ikke kan sammenlignes med forholdene i TfS 2000.374 og Landsskatterettens kendelse af 7. juni 2000, TfS 2000.686. Dette er begrundet med, at der ikke foreligger indkomstmanipulationer - men et sædvanligt forretningsmæssigt forhold mellem 3 uafhængige parter: Leasingtager (slutbruger), leasinggiver (G A/S) samt administrator (Filialen). - Det er herefter konkluderet, at realitet er at såvel ejers ret til leasingydelser som ejers ret til aktiverne er hos G A/S.

Advokaten har gennemgået skattemyndighedens begrundelse og anført, at man ikke kan tilsidesætte en del af aftalegrundlaget og acceptere andre dele af aftalegrundlaget.  Man må enten godkende de indgåede aftaler i skattemæssig henseende eller tilsidesætte aftalegrundlaget helt.

Der er videre henvist til realitetsgrundsætningen dvs. behørig iagttagelse af officialmaksimen og anført, at skattemyndighederne har en forpligtelse til at oplyse sagen fuldt forsvarligt – for på dette grundlag at kunne træffe en materiel rigtig afgørelse. Oplysningen skal således være objektiv og fyldestgørende. Der er i denne forbindelse bl.a. henvist til Jan Pedersens ”Skatteretten 1”, side 101 og 102 samt TfS 2000.142, hvoraf det fremgår, at skattemyndighederne skal påvise:

et interessefællesskab mellem parterne,

  • at dispositionernes indhold og udformning er usædvanlig i forhold til markedsbestemte vilkår ved normale dispositioner foretaget mellem uafhængige parter, og
  • at de usædvanlige vilkår er et produkt af interessefællesskabet.

Det er advokatens opfattelse, at ingen af de ovennævnte betingelser er tilstede i nærværende sag, hvorfor myndighederne ikke er berettiget til at foretage en korrektion efter realitetsgrundsætningen.

Der er videre henvist til lighedsgrundsætningen dvs. at lige forhold skal behandles ens, jf. f.eks. TfS 1999.719 samt TfS 2000.142.

Det er advokatens subsidiære opfattelse, at korrektionen af selskabets selvangivne indkomst skal ske på en anden måde end den korrektion som skattemyndigheden har foretaget.

Advokaten har i forlængelse af den subsidiære opfattelse nedlagt 3 subsidiære påstande: subsidiær påstand, mere subsidiær påstand og mest subsidiær påstand. Nærmere beløbsmæssige opgørelser af de subsidiære påstande er p.t. ikke  udarbejdet – og der vil være tale om nogle meget omfattende og tidskrævende opgørelser. – Det er advokatens umiddelbare opfattelse, at Landsskatteretten kunne afsige en delkendelse uden nærmere beløbsmæssig opgørelse.

Der er således nedlagt subsidiær påstand om, at selskabets skattepligtige indkomst skal nedsættes med de samlede betalinger på 36.896.194 kr. Til gengæld skal selskabet indtægtsføre leasingydelserne med fradrag af den del af betalingerne til G A/S og H, som er renter af selskabets gæld til de to finansieringsselskaber.

Advokaten har til støtte for den subsidiære påstand nærmere henvist til, at skattemyndighederne – samtidig med at overdragelsen af udstyret bestrides – har fastholdt, at fordringerne mod leasingtagerne (pengestrømmen i form af fremtidige leasingydelser) er endeligt overdraget til G A/S, at Filialen som følge heraf er anset for skattepligtig af udbetalingerne fra G A/S og H samtidig med, at Filialen nægtes fradrag for udgiften til indkøb af det omhandlede edb-udstyr, da dette ikke anses for solgt, at Filialen således alene er indrømmet skattemæssige afskrivninger på udstyret, at hvis Filialen måtte blive anset for den juridiske ejer af udstyret, må dette ligefuldt gælde for fordringerne, idet der ikke ved en skattemæssig korrektion kan foretages en adskillelse af ejendomsretten til udstyret og fordringerne, samt at konsekvensen heraf er, at overdragelsen fra Filialen til G A/S/ H i så fald ikke kan anses for at være sket til eje, men derimod til sikkerhed.

Den subsidiære påstand er begrundet med, at betalingerne fra G A/S og H til Filialen udgør et låneprovenu mod sikkerhed i leasingkontrakterne med den skattemæssige følge, at Filialen ikke skal indtægtsføre betalingerne fra G A/S og H.

Advokaten har nedlagt mere subsidiært påstand om, at Filialen alene kan beskattes af en evt. fortjeneste på disse fordringer, opgjort som forskellen mellem salgssummen og anskaffelsessummen for fordringerne, jf. den dagældende Kursgevinstlovs § 8, stk. 2 (nu § 26), og at anskaffelsessummen må anses for at svare til købesummen for leasingaktiverne. – Der vil her alene være tale om et mindre beløb, der skal beskattes.

Advokaten har nedlagt mest subsidiært påstand om, at der ikke er hjemmel til beskatning af det fulde vederlag i indkomståret 1997, da Filialen ikke har erhvervet endelig ret til vederlaget i dette år. Advokaten har uddybet dette med følgende bemærkninger:

”Fordringerne mod leasingtagerne – pengestrømmen i form af fremtidige leasingydelser – er betingede som en del af et gensidigt bebyrdende kontraktsforhold.

Pengekravet mod den enkelte leasingtager opstår løbende i takt med, at Filialen – hvis Filialen måtte blive anset for ejer af udstyret – stiller udstyret til rådighed. Ganske på samme måde som en lønfordring opstår, efterhånden som arbejdsforpligtelsen opfyldes, og som en huslejefordring opstår løbende i takt med, at lejligheden stilles til lejerens disposition.

En misligholdelse fra Filialens side ved f.eks. ikke længere at stille aktivet til rådighed for leasingtageren vil derfor medføre, at leasingtagerens betalingsforpligtelse ophører, og at Filialen overfor G A/S pådrager sig en erstatningsforpligtelse, der som minimum vil indebære tilbagebetaling af vederlaget for de endnu ikke betalte leasingydelser. Filialen erhverver således først endelig ret til vederlaget, i takt med at leasingaktiver stilles til rådighed for leasingtageren.

Filialen skal derfor periodiseringsmæssigt bruge de almindelige principper, som gælder for periodisering af leasingydelser. Det hedder herom i Ligningsvejledningen under pkt. E.A.3.1.1. blandt andet:

”Leje-/leasingindtægter skal henføres til den periode, som lejen vedrører. Dette gælder også, selv om lejen måtte være forudbetalt for en flerårig periode, og selv om lejekontrakten er uopsigelig fra begge parters side.”

Der er således ikke hjemmel til at beskatte det fulde beløb på 36.896.194 kr. i indkomståret 1997.” 

Landsskatteretten skal udtale:

De omhandlede leasingkontrakter er indgået mellem de enkelte leasingtagere og Filialen, der herefter i overensstemmelse med det ved kontraktindgåelsen forudsatte, har overdraget rettigheder og forpligtelser i henhold til den enkelte kontrakt til G A/S.

Retten finder ikke grundlag for at antage, at vilkårene i samarbejdsaftalen mellem Filialen og G A/S adskiller sig fra de vilkår, der sædvanligvis er gældende inden for finansiel leasing.

Det bemærkes endvidere, at samarbejdsaftalen er indgået mellem uafhængige parter og ikke begrundet i skattemæssige overvejelser, men betinget af virksomhedens erhvervsmæssige formål og position på henholdsvis markedet for IT-udstyr og leasingmarkedet.

Retten finder herefter, at det i overensstemmelse med kontraktforholdene må lægges til grund, at ejendomsretten til IT-udstyret tilkommer G A/S.

Den påklagede ansættelse nedsættes herefter med 35.512.082 kr. og forhøjes med 10.653.625 kr.